De britiske øer beskrivelser

Aelle af York (807-867)

Aelle var konge i Northumbria. Ifølge Regnar Lodbrogs Saga var det Aelle, som dræbte Regnar Lodbrog i 854 ved at kaste ham i en grav med slanger. Andre kilder siger, at Regnar døde i Danmark, muligvis dræbt af Erik 1. Stadig ifølge sagaen dræbte Regnar Lodbrogs sønner Aelle ved torturmetoden, blorørnen, mens andre kilder siger, at han faldt i slaget om York mod Den hedenske hær.

Kong Aelle overvåger Regnar Lodbrogs død, WikiCommons
På denne runesten fra Gotland er torturmetoden blodørnen afbildet

Aelles begravelsessted er ukendt. Sansynligvis York Minster

Edmund Martyreren (841-869)

I 869 kæmpede Den store hedenske Hær mod kong Edmund af Mercia ved byen Thetford. Edmund sagde, at han ville overgive sig, hvis Ivar Benløs lod sig døbe. Dette skete naturligvis ikke, og Edmund blev fanget og torteret til døde, mens han bad til Gud.

Edmunds død. Vævet tæppe i St.Edmundsbury Cathedral. Det fortælles, at vikingerne bandt Edmund til et træ og beskød ham med pile, til “han strittede som et pindsvin”. Under Edmund ses en ulv med et hoved. Det referer til sagnet om, at vikingerne kappede Edmunds hoved af og kastede det ind i en hæk. Da Edmunds mænd senere fandt liget, savnede de hovedet. Da hørte de nogen råbe: “Her, her”. Du fulgte lyden og fandt en ulv, som passede på hovedet. Ulven overgav hovedet til Edmunds mænd, som anbragte det ved liget. Herefter skete det mirakuløse, at hovedet og resten af liget groede sammen igen.

Edmund blev en helgen og hans knogler blev anbragt i kirken i den by, som nu hedder Bury St. Edmunds.  Der er en katedral og ruinerne af et klostret Bury St. Edmunds Abbey, hvor Edmund blev begravet.

I 1020 grundlagde Knud den Store en kirke, som indeholdt Edmunds relikiver. Kirken udviklede sig efterhånden til Edmundbury Abbey, som her vises i en model
Ruiner af klostret med den nuværende St.Edmundsbury Cathedral i baggrunden
Ruiner af klosterkirken, hvor Edmunds relikiver blev anbragt
På stedet findes denne illustration af helgenskrinet

Gudrød/Guthfred (o.844-o.895)

Gudrød omtales i “History of the kings” som slave tilhørende de nordiske besættere af York. Han var søn af Hardeknud, som dog ikke må forveksles med den Hardeknud, som har forbindese til den danske kongeslægt. I 883 åbenbarede Sankt Cuthbert sig for abbed Eadred og bød ham løskøbe slaven Gutthfred fra vikingehæren i York og gøre ham til konge. Siden Halfdans død o. 876 havde der ikke været en fast ledelse i byen. Det er usikkert, om Gudrød havde familierelationer til de øvrige danske vikingekonger.

Gudrød er begravet i York Minster

Cnut/Airdeconut (o. 845-905)

Cnut kendes fra et fra et stort møntfund fra Cuerdale. Skatten er nu udstillet på British Museum. Cnut er muligvis identiske med Airdeconut, hvis navn findes på en mønt fundet i Silverdale.

Udsnit af Cuerdale skatte på British Museum. WikiCommons
En af CNUT-mønterne. WikiCommons

Airdeconut-mønten fra Silverdale. Denne side viser (1) teksten AIRDECONUT, som omkranser et kors. Fotograferet på en udstilling af Silverdale-skatten på Jorvik Vikingecenter i York i oktober 2022.

Cnut blev muligvis fosterfar for Sigfreds søn, Hardeknud, som altså fik hans navn. Se nærmere her.

Cnuits gravsted er ukendt. Sandsynligvis York Minster

Alfred den Store (849-899)

Alfred den Store var konge i Wessex og Mercia. Han kæmpede mod Den store hedenske Hær i flere slag i anden halvdel af 800-tallet, hvor han ydede vikingerne stor modstand. Han måtte dog i 878 indgå en aftale med vikingehøvdingen, Guthrum, så East-Anglia kom ind under den selvstændige vikingestyrede del af England, som kaldes Danelagen.

Alfred den Stores statue i Winchester

Alfred blev begravet i Old Minster i Winchester. Herfra blev han overflyttet til New Minster og igen til Hyde Abbey, 23-25 King Alfreds Place, Winchester.

Det eneste tilbageværende af Hyde Abbey er Abbey Gate
Mindepladen fortæller, at i 1110 blev Alfred genbegravet i Hyde Abbey sammen med sin hustru, Ealswith (?-902) og sønnen Edward den Ældre (871-924)

Aethelred (?-908/912)

Aethelred var konge i Mercia fra 879. Han var gift med Aethelfled og far til Aelfwyn, som ifølge saxo er identisk med Thyra Danebod, men den teroi er nu opgivet.

Aethelred er begravet i St. Oswalds Priory i Gloucester

Aethelfled (869-918)

Aethelfled var datter af Alfred den Store. Hun var gift med Aethelred og styrede Mercia efter sin mands død. Hun var også mor til Aelfwyn, som ifølge Saxo er identisk med Thyra Danebod, men teori er nu opgevet.

Aethelfled fra et manuskript i Abingdon Abbey, WikiCommons. Altså muligvis Thyra Danebods mor

Athelfled er begravet i St. Oswalds Priory i Gloucester

Edmund Jernside (990-1016)

Edmund var søn af Ethelred den Rådvilde og Aelfgifu af York. Han kæmpede mod Knud den Store i slaget ved Assandon i 1016. Efter at have tabt slaget, delte han den engelske kongemagt med Knud, men allerede 6 uger efter døde han. Muligvis blev han dræbt.

Edmund Jernside, manuskript fra 1300-tallet, WikiCommons

Edmund blev begravet i Glastonbury Abbey, fra 700-tallet. I 1022 besøgte Knud den Store kirken og skænkede et vævet tæppe til Edmunds grav. Man mener, at han ved samme lejlighed overførte dele af liget til Winchester Cathedral, hvor man kan se hans kiste.

Glastonbury spiller en mytisk rolle i engelsk historie. Legenderne beretter, at klostret skulle være grundlagt af selveste Josef af Aramitæa, som medbragte Den hellige Gral og grundlagde klostret i det 1. århundrede. Det skulle også være stedet for det sagnomspundne Avalon, hvor kong Arthur og dronning Guinivere blev begravet. Klostret blev meget stort og rigt i løbet af middelalderen, men i 1539 blev det ødelagt på ordre fra Henrik 8 som led i hans opgør med kirken.

Ruinerne af Glastonbury Abbeys klosterkirke, I dette område er Arthurs grav markeret. Bagerst ses tårne fra nuværdende kirke i Glastonbury.
Model af klostret med kirken. Bygningerne uden detaljer har man ikke fundet rester af
På stedet for Lady’s Chapel fandt man i 1191 graven for kong Arthur
I 1278 blev resterne af Arthur og Guinivere gravlagt i en sarkofag i klosterkirken på dette sted
Her kan teksten på skiltet læses

Henrik 4 (1367-1413)

Henrik 4 var konge fra 1399 og han var far til dronning Philippa.

Henrik 4, WikiCommons

Henrik 4 er begravet i Canterbury Cathedral

Mary de Bohun (1369-1394)

Mary de Bohun var gift med Henrik 4 før han blev konge. Hun døde i barselssengen, da hun fik datteren Philippa, som senere blev dansk dronning.

Mary de Bohun, middelalderligt manuskript, WikiCommons

Mary de Bohun er begravet i Church of the Annunciation of Our Lady of the Newarke i Leicster. Ruinerne kan ses på De Monfort University i The Hawthorn Building.

Kirken blev ødelagt i 1548 i forbindelse med reformationen. Disse buer er det eneste bevarede.
Model af kirkens oprindelige udseende med buerne indplaceret

James 3 (1451-1488)

James 3 var konge i Skotland fra 1460. Han var gift med Margrete af Danmark, som var datter af Christian 1. Han var en upopulær konge, som endte med at blive dræbt i et oprør.

James 3 og Margrete af Danmark. Middelalderligt håndskrift, WikiCommons

Han er begravet sammen med sin hustru i Cambuskenneth Abbey

Margrete af Danmark (1456-1486)

Margrete var datter af Christian 1. Hun blev gift med James 3, og da Christian 1 ikke kunne betale medgiften, fik Skotland rådighed over Hebriderne og Isle of Man. Ægteskabet var ikke godt, og parret levede adskilt.

Margrete af Danmark, Hugo van der Goes, WikiCommons

Margrete er begravet i Cambuskenneth Abbey

James Hepburn (1534-1578)

James Hepburn var jarl af Bothwell i Skotland og gift med Mary Stuart, som var tipoldebarn af Christian 1. Han blev anklaget for at stå bag mordet på Mary Stuartstidligere ægtemand, Lord Henry Darnley. Da Mary Stuart flygtede til England, flygtede James Hepburn til Norge. Her blev han arresteret i 1567 og Frederik 2 mødtes med krav fra England og udlevering og fra Frankrig om frigivelse. Han endte med at fængsle jarlen først på Malmøhus og fra 1573 på Dragsholm Slot, hvor han sad under kummerlige forhold til sin død i 1578.

James Hepburn Jarl af Bothwell, WikiCommons

James Hepburn døde 14. april 1578 i en alder af o. 44 år. Han er begravet i krypten under  Fårevejle Kirke. Her kunne man tidligere se det mumificerede lig i en åben kiste, men kisten er nu lukket.

Mary Stuart (1542-1587)

Mary Stuart var tipoldebarn af Christian 1. Hun var dronning af Skotland fra 1542-1567 og bl.a. gift med James Hepburn. Mary Stuart kom i modsætning til den skotske adel, som fordrev hende fra tronen. Hun flygtede til England, men her anså Elisabeth 1 hende for en trussel, fordi hun som katolik havde forbindelse til Frankrig, og fordi hun var legitim arving til den engelske trone.

Mary Stuart, Frederiksborg

Mary Stuart blev henrettet på befaling af dronning Elisabeth 1 af England. Hun er begravet i Westminster Abbey.

Jacob 1 (1566-1625)

Jacob 1 var Christian 4′s svoger og konge af England fra 1603 efter Elisabeth 1, som døde barnløs. Han var konge af Skotland fra 1567 under navnet James 6. . Dermed kom huset Stuart til magten i Enland efter huset Tudor, en magt som de havde indtil 1694. Jacob var søn af Mary Stuart, og han blev gift med Christian 4‘ søster, Anne af Danmark. I 1605 afsløredes krudtsammensværgelsen (the Gunpowder Plot), hvilket var et katolsk forsøg på at dræbe kongen ved parlamentets åbning. Begivenheden fik indvirkning på Christian 4, som indførte strengere kontrol med med kirken for at hindre katolsk indflydelse.

Jacob 1, WikiCommons

Jacob 1 er begravet i Westminster Abbey.

Anne af Danmark (1574-1619)

Anne af Danmark var datter af Frederik 2. Hun blev gift med Jacob 1 i 1589, hvor han endnu kun var konge af Skotland under navnet James 6. Da hun skulle sejle til England for at fejre bryllup, blev skibet ramt af et voldsomt stormvejr, så hun måtte søge land i Oslo. Hertil sejlede James 6 senere og holdt bryllup med hende. Uvejret var indledning til mange hekseprocesser, idet man gav hekse skylden.

Anne af Danmark, Frederiksborg

Anne og Jacob 1 var forældre til Karl 1, som blev dømt til døden af parlamentet i 1649 og halshugget.

Anne er begravet i Westminster Abbey

Caroline af Ansbach (1683-1737)

Caroline af Ansbach var dronning af England og gift med Georg 2. Hun var mor til dronning Louise af England.

Caroline af Ansbach malet i 1716 af Sir Godfrey Kneller. Caroline var da 33 år. Buckingham Palace. WikiCommons.

Caroline døde i 1737 i en alder af 54 år. Hun er begravet i Westminster Abbey.

Georg 2 (1683-1760)

Georg 2 var konge af England af slægten Windsor (dengang kaldet Hannover). Han var gift med Caroline af Ansbach og far til dronning Louise af England.

Georg 2 af England. National Portrait Gallery. WikiCommons

Georg 2 døde i 1760 i en alder af 76 år. Han er begravet i Westminster Abbey.

Frederik Ludvig af Wales (1707-1751)

Frederik Ludvig af Wales var søn af Georg 2 og Caroline af Ansbach. Han var far til dronning Caroline Mathilde. Da Frederik Ludvig døde før sin far, blev han aldrig konge af England.

Frederik Ludvig af Wales. WikiCommons

Frederik Ludvig er begravet i Westminster Abbey.

Augusta af Sachsen-Gotha (1719-1772)

Augusta af Sachsen-Gotha var gift med Frederik Ludvig af Wales, og hun var således mor til dronning Caroline Mathilde.

Augusta af Sachsen-Gotha. WikiCommons

Augusta af Sachsen er begravet i Westminster Abbey.

Horatio Nelson (1758-1805)

Lord Nelson malet af Lemuel Francis Abbot i 1799. Nelson var da 41 år gammel. National Maritime Museeu, WikiCommons
På Trafalgar Square i London står mindesøjlen for Nelson. Søjlen er 52 m høj og bærer Nelsons statue på toppen.

Horatio Nelson var admiral og blev engelsk nationalhelt for hans sejre over den franske flåde under Napoleonskrigene. I dansk sammenhæng er han relevant på grund af hans deltagelse i Slaget på Reden i 1801.

Lord Nelson blev dræbt under slaget ved Trafalgar i 1805. Han er begravet i Saint Pauls Cathedral.

Edvard 7 (1841-1910)

Edvard 7 fotograferet i 1902. Kongen var da 61 år gammel. WikiCommons

Edvard 7 var konge i Storbritannien og gift med Alexandra af Dannmark. Edvards oldefar, Georg 3, var bror til dronning Caroline Mathilde.

Edvard 7 er begravet på Windsor Castle.

Alexandra af Danmark (1844-1925)

Alexandra og Edvar 7. Madame Tussauds Vokskabinet

Alexandra var datter af Christian 9 og var gift med kong Edvard 7 af Storbritannien. Parret blev gift i 1863. Parret levede som prins og prinsesse af Wales frem til 1901, hvor dronning Edvards mor, dronning Victoria døde. Herefter var Alexandra dronning frem til 1910, hvor hendes mand døde, og hendes søn, Georg 5 blev konge.

Bryllupsbillede af Alexandra og Edvard fra 1863. De var da hhv. 19 og 22 år gamle. WikiCommons

Alexandra er begravet på Windsor Castle.

Ælfwynn

Ælfwynn var datter af Aethelred og Aethelfled, som regerede Mercia i starten af 900-tallet, og dermed var hun barnebarn af Alfred den Store. Ifølge Saxo giftede Gorm den Gamle sig med en engelsk prinsesse, og ifølge Jeanette Varbergs “Viking” kunne der være tale om Ælfwynn. Hun skulle dermed være identisk med dronning Thyra Danebod. Der er dog ingen samtidige kilder, som understøtter denne teori, så på denne hjemmeside og den tilhørende slægtsside har jeg ladet Thyra være af dansk afstamning.

Eadric Streona (?-1017)

Eadric Streona var ealdorman under Ethelred den Rådvilde og jarl under Knud den Store. Han er kendt som en hensynsløs og grådig person som skiftevis støttede de stridende parter i England i starten af 1000 tallet. I starten støttede han Ethelred den Rådvilde og dræbte bl.a. Knud den Stores svigerfar, Aelfhelm af York, som var far til dronning Aelfigu. Han giftede sig med Ethelreds datter Eadgyth. Under invasionerne i 1013 af Svend Tveskæg og i 1016 af Knud den Store støttede han skiftevis kong Ethelred og de danske konger. I slaget ved Assandum i 1016 deltog han på engelsk side sammen med Edmund Jernside, men svigtede Edmund under kampen, så Knud den Store vandt. Knud udnævnte ham til Jarl men fik ham efterfølgende dræbt i 1017.