I nuværende Danmark findes resterne af 5 ringborge: Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring. I Skåne findes yderlige Trelleborg og Borgby. I “Vikingekongens Guldskat” argumenterer Sven Rosborn for, at der også har ligget en ringborg i Lund. Denne borg skulle være bygget af Guldharald, som i 964 vandt Skåne og blev underkonge der. Borgene er opført i 980-erne og har kun haft en kort levetid, så man mener, at Harald Blåtand er bygherren, og at de skulle hævde kongemagten over for interne fjender, bl.a. støttet af hans søn, Svend Tveskæg. I Skalk 2021 nr 3 argumenteres for, at ringborgene er placeret på strategiske steder, hvor hovedtrafikårer krydsede hinanden. Dermed kunne mange mennesker opleve disse nye fremmedartede geometriske konstruktioner, som vidnede om den stærke kongemagt. Efter Harald Blåtands død, mistede borgene deres betyning og blev ikke vedligeholdt.
Aggersborg
Aggersborg er bygget i slutningen af 970’erne og er Danmarks største ringborg med en diameter på 241,5 meter. Den er beliggende ved Limfjorden. Inden for volden lå 48 langhuse, hver med en længde på 32 m og en bredde på 8 m. Borgen var omgivet af en spidsbundet voldgrav, som var 4,5 m bred og 1,5 m dyb. Selve volden var 9 m bred, og der var bebyggelse indenfor volden. Inden borgen blev bygget, lå der en landsby på stedet samt en meget stor gård, der blev nedbrændt inden opførelsen af borgen. Gården har muligvis været forgænger til den nuværende Aggersborggård og har huset kongens repræsentant på stedet. I 1086 brød oprør løs mod Knud den Hellige, som havde opkrævet bøder af de mænd, som ikke ventet på ham året forinden for at deltage i et togt mod England. Knud og hans mænd forskansede sig på “Achresburh” ifølge et skrift forfattet af munken Ælnoth. Achresburh må altså have været en form for kongsgård på dette tidspunkt, men der er ingen rester på Aggersborg fra denne tid. Det er derfor nærliggende at tro, at Ælnoths “Achresburh” refererer til den nærliggende Aggersborggård, som er nævnt i Valdemar den Stores Jordebog fra 1200-tallet. Der er foretaget arkæologiske udgravninger syd for Aggersborggård, som viser, at der har ligget en borgbanke omgivet af en voldgrav. På borgbanken har sandsynligvis stået et forsvarstårn af træ, og her har vi formodentlig den borg, hvor Knud den Helliges mænd søgte tilflugt i 1086.
Fyrkat
Fyrkat er bygget o. 980 og ligger ved Hobro og tæt på Hærvejen. Borgens diameter er 120,5 m og den var omgivet af en spidsbundet voldgrav, som var 7,5 m bred og 2 m dyb. Selve volden havde en bredde på 10,6 m og der var huse indenfor volden. Ved hjælp af dendrokronologi er borgen dateret til omkring 975.
Nonnebakken
Nonnebakken i Odense har fået sit navn, fordi der blev bygget et nonnekloster på stedet. Der er nu ikke længer andre spor i bylandskabet end nogle forhøjninger.
Borgen, som er bygget o. 980, har diameter var 122,5 m og den var omgivet af en spidsbundet voldgrav, som var 8 m bred og 4 m dyb. Selve volden havde en bredde på 14 m og det er usikkert, om der var bebyggelse indenfor volden. Man har fundet spor, som viser, at der før ringborgborgen blev bygget, har ligget en helligdom på stedet. I et brev fra 988 fra kejser Otto 3 omtales Odense som Othenesuuig, hvilket kan oversættes til Odins Vi – altså Odins Helligdom. Harald Blåtand byggede altså sin ringborg oven på Odins Helligdom, hvormed han fik demonstreret, at man ikke længere dyrkede den gamle religion.
Trelleborg
Trelleborg, som er bygget o. 980, ligger vest for Slagelse med adgang til havet via et å-system. Borgens ydre diameter er 170 m og den var mod øst og sydøst omgivet af en spidsbundet voldgrav. Voldgraven var unødvendig mod de andre verdenshjørne, da et å-system og et sumpet areal her danner en naturlig forhindring. Selve den 18 meter brede vold var opbygget af jord med forstærkning af træpalisader, og der var bygget huse indenfor volden. Ved hjælp af dendrokronologi er tømmer fra borgens sidste byggeperiode dateret til 980/81, så borgen må være grundlagt engang i 970’erne. Øst for hovedborgen ligger en begravelsesplads, hvor man har fundet rester af 157 døde. Isotopanalyser af skeletter samt undersøgelser af genstande fra gravene afslører stor variation mht. oprindelsessted. De fleste stammer fra det sjællandske og skånske område, mens der også kan spores mennesker fra fjernere områder, Norge, Sverige, England og Østersøområdet.
Borgring
Borgring fra o. 980 ved Køge er den senest fundne af de danske vikingeborge. På Harald Blåtands tid lå her et næs i et vådområde. Volden blev bygget af græstørv beklædt med planker. Græstørvene er skrællet fra et areal på 4,3 hektar og plankerne har krævet 90 velvoksne egetræer. Byggeriet varede kun er år. Anlægget havde en diameter på 123 m og indeholdt ingen huse. Ringvolden havde en bredde på 10,6 m. Borgen fik en kort levetid, som endte med, at nogle af træportene blev afbrændt. Under østporten har man fundet værktøj, som kan være et offergave i den forbindelse.
Trelleborg (Skåne)
I byen Trelleborg i Skåne findes resterne af en ringborg. Den er lidt anderledes end ringborgene på nuværende dansk område, idet den ikke er helt cirkelrund og voldgraven har en anden tværsnitsprofil. Dens diameter var 116 m og voldgraven havde en rundbundet profil med en bredde på 5 m og en dybde på 1,8 m. Selve volden var 10 m bred og beklædt med planker. Man har rekonstrueret den nordvestlige fjerdedel af borgen. Resten ligger under bygninger og veje.
Borgeby (Skåne)
Borgen Borgeby er bygget i midten af en ringborg fra 980’erne, som man undersøgte arkæologisk i 1990’erne. Den havde en diameter på 150 m og indeholdt ingen huse. Volden var 18 m bred og omgivet af en rundbundet voldgrav, som var 2 m bred og 2 m dyb. De nuværende bygninger er fra senere perioder i middelalderen. Borgen lå tæt på Lödde Å og fungerede kortvarigt som bolig for den skånske (og kortvarigt danske) konge Toke Gomsøn. Det var her, at Toke mødtes med Styrbjørn Olofson og aftalte et togt mod Erik Segersäl i Sverige, og det var formentlig herfra, at togtet stævnede ud i 986.
