Hvideslægten beskrivelser

Cecilia Skjalmsdatter (?- eft. 1160)

Cecilia var datter Skjalm Hvide og hun var gift med Peder Torstensen på Pedersborg. Cecilia er i modsætning til sin mand begravet i Sorø Klosterkirke.

Peder Torstensen (?-eft. 1173)

Peder Torstensen var gift med Cecilia Skjalmsdatter. Peder og Cecilia byggede borgen Pedersborg ved Sorø. Borgen blev bygget på en eksisterende bakkeknold, hvor der blev udgravet terrasser. Den udgravede jord blev brugt til etablering af en halvkredsvold omkring kirken. Denne vold er bygget på et ældre anlæg fra o.600 f.Kr. På borgens grund byggede de en rundkirke, som den nærliggende Bjernede Kirke. Pedersborg blev skænket til Sorø Kloster af Peders dattersøn Ulf i 1205. Munkene nedrev rundkirken og opførte den nu eksisterende kirke på stede

Pedersborg Kirke. I forgrunden ses resterne af en søjle og fundament af den oprindelige rundkirke
Kirkens indre
Halvkredsvolden ud mod Pedersborg Sø fotograferet fra bakketoppen

I borgerkrigen mellem Svend Grathe og Knud 5 var Peder hærfører for Svend efter Ebbe Skjalmsøns død i 1151. Efter krigen tog Peder og Cecilia parti for Knud 5’s søn, biskop Valdemar Knudsøn, som modarbejdede Valdemar den Store og senere Knud 6 og Valdemar Sejr. Det var også Peder og Cecilia, som opfostrede Christoffer, som var søn af Valdemar den Store og hans elskerinde, Tove. Peder Torstensen deltog ivrigt i Absalons togter mod venderne.

Peder Torstensen blev ikke begravet i Sorø Klosterkirke, som hans hustru, og hans gravsted kendes ikke.

Toke Skjalmsøn (?-mellem 1130 og 1140)

Toke var søn af Skjalm Hvide. Han blev stamfader til den formodede kongemorder, Marsk Stig og til den stridbare ærkebiskop, Jens Grand. Toke gave ved sin død jord og penge til at stifte et benediktinerkloster i Sorø. Dette kloster blev senere af Absalon omdannet til et Cistercienserkloster, med klosterkirke. Toke er begravet i Sorø Klosterkirke

Sune Ebbesen (?-1186)

Sune var søn af Ebbe Skjalmsøn. I borgerkrigen mellem Svend Grathe på den ene side og Knud og Valdemar på den anden, støttede Sune først Svend sammen med resten af Hvideslægten, men i 1153 eller 1154 skiftede han side og støttede herefter Knud og Valdemar. Sune nedrev faderens trækirke i Bjernede og erstattede den med en kirke, hvis nederste del er bygget af tilhugne granisten, og hvis øverste del er bygget af tegl, som var det nye byggemateriale. Kirken er Sjællands eneste rundkirke. Sune Ebbesen regnes for middelalderens største jordbesidder. Han ejede jord svarende til 50 middelstore landsbyer.

Sune Ebbesens rundkirke i Bjernede

Sune Ebbesen deltog i Absalons togter mod venderne, og han er begravet i Sorø Klosterkirke

Peder Vognsen (1139-1204)

Peder Vognsen var Barnebarn af Cecilia Skjalmsdatter. Han var biskop i Aarhus fra 1191 og grundlagde nuværende Aarhus Domkirke på det sted, hvor der var et kapel for Hellig Niels af Aarhus.

Korkåbe fra Aarhus Domkirke. Den indeholder muslimske symboler og har tilhørt biskop Peder Vognsen, som grundlagde den nuværende kirke (Nationalmuseet)

Domkirken afløste Vor Frue Kirke i Aarhus. Peder Vognsen blev først begravet i Sorø Klosterkirke, men senere overført til Aarhus Domkirke.

Skjalm Vognsen (1153-1215)

Skjalm Vognsen var bror til Peder Vognsen og biskop i Aarhus efter denne. Han er begravet i Sorø Klosterkirke.

Peder Sunesen (1161-1214)

Peder var søn af Sune Ebbesen. Han kom til Paris i 1180’erne og studerede teologi ved det augustinske St. Genivievekloster, hvortil Absalon havde introduceret ham. Peder Sunesen blev kannik i Roskilde og stiftede et hus til fribolig for fattige danske studenter i Paris. Han blev biskop i Roskilde i 1192 efter Absalon. Her fortsatte han byggeriet af den nuværende teglstenskirke, hvis udformning han i høj grad har være bestemmende for. I 1198 deltog Peder Sunesen sammen med sin bror, Torben, i et togt mod Otto 2, som var markgreve af Brandenburg. Her blev Torben dræbt og Peder blev hårdt såret og taget til fange. Det lykkedes dog Peder at slippe fri ved at simulere syg og bestikke en fangevogter.

Roskilde Domkirke set fra Bispegården, WikiCommons

Endvidere har han formentlig grundlagt Dragsholm Slot.

Peder Sunesen er begravet i Roskilde Domkirke, men hans grav kan ikke stedfæstes.

Jacob Erlandsen (1220-1274)

Jacob Erlandsen var direkte efterkommer af Skjalm Hvide og grandnevø af Anders Sunesen. Han blev biskop i Roskilde i 1249 og ærkebiskop i Lund i 1254. O. 1250 byggede han borgen Hjortholm ved Furesøen.

Jacob Erlandsens segl, WikiCommons

Jacob Erlandsen var i opposition til kongemagten, først Christoffer 1 og senere fra 1259 Erik Klipping. Han hævdede, at kirken skulle have fuld suverænitet over egne anliggender og være økonomisk fri af kongemagten. Jacob Erlandsen blev fængslet i 1259, da han nægtede at krone Erik som medkonge sammen med sin far. Herefter blev Lunds og Roskildes stifter lyst i interdikt. Efter Christoffer 1’s død blev Jacob Erlandsen løsladt af enkedronningen Margrete Sambria, som nu var formynder for Erik Klipping. Der var dog stadig store stridigheder mellem Jacob Erlandsen og kongemagten med det resultat, han han blev landsforvist i 1262. Af paven blev Jacob Erlandsen i 1272 tvunget til at underkaste sig den danske konge, hvorefter han kunne sig hjem mod Lund. På hjemvejen døde han i 1274 på Rügen, hvorefter liget blev transporteret til Lund og begravet i franciskanernes klosterkirke. Denne kirke med tilhørende kloster er nu nedrevet. I 1970-erne lavede man arkæologiske undersøgelser på stedet og fandt en grav, som man anser for at være Jacob Erlandsens. Den afdøde var dræbt af en armbrøstpil. Drabet er formentlig sket på befaling af Erik Klipping, som ville undgå den besværlige ærkebiskop, som også havde fået pavens lovning på en erstatning fra kongen.

Jacob Erlandsens grav er genopbygget i Dekanhuset, som findes i Kulturen i Lund. I det lille rum til venstre fandt man ærkebiskoppens knogler efter at liget var skeletteret.

Knogler fra denne grav blev overført til Lunds Domkirke i 1973 og indmuret bag en mindeplade i tværskibets sydlige mur.

Peder Skjalmsøn Bang (1225-1277)

Peder Bang var Jacob Erlandsens nevø. Han var biskop i Roskilde og støttede sin nevø i dennes kamp mod Christoffer 1 og Erik Klipping. Peder Bang allierede sig med Jaromar 2 af Rügen og beordrede Københavns Slot til at åbne sine porte for Jaromars tropper i 1259. Det nægtede man på slottet, så Jaromar brød gennem Københavns bymur. Samme år kæmpede han mod Margrete Sambirias tropper ved Næstved, og her nægtede han de faldne tropper på Margretes side at blive begravet i indviet jord. Han sluttede forlig med Erik Klipping efter Jacob Erlandsens død. Hans gravsted kendes ikke.