Øvrige danske beskrivelser

Palnatoke (?-1002)

Palnatoke eller Pallig Tokesen var Toke Gormsøns søn, og han blev gift med Harald Blåtands datter, Gunhild (965-1002), som var hans kusine. Saxo har en fortælling om, at Harald Blåtand tvang Palnatoke til at skyde et æble af hovedet på sin søn, Svend Tveskæg. Dette sagn går igen i sagnet om Wilhelm Tell, som levede i Schweiz i 1300 tallet. Palnatoke grundlagde Jomsborg, men han boede på Fyn og dels i England, hvor han muligvis blev dræbt i 1002 i en massakre foranstaltet af Ethelred den Rådvilde på danskerne. Under borgerkrigen mellem Harald Blåtand og Svend Tveskæg var Palnatoke på Svend Tveskægs side, og det var ham som affyrede den dræbende pil mod kongen ved Knebel Vig i 987.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Palnetoki.jpg
Palnatoke lægger an til drabet på Harald Blåtand, Jenny Nyström, WikiCommons

Palnatoke var farfar til Skjalm Hvide og tipoldefar til dronning Bodil, så han havde forbindelse til de to stormandsslægter Hvide-slægten og Thrugot-slægten

Palnatokes grav kendes ikke, men selv om han skulle have mistet livet i England i 1002, er der et sagn om en nu sløjfet gravhøj, Palleshøj, som har ligget hvor Åsumvej går over Odense Å. Navnet antyder, at her ligger Palle eller Palnatoke begravet. Sagnet fortæller om, hvordan Palnatoke går igen på egnen. Sagnet belv brugt af H.C.Andersen,h som i 1827 i en alder af 22 år udgav digtet: “Gjenfærdet ved Palnatokes grav”

Thorkild den Høje (964-1025)

Thorkild den Høje var efterkommer af Harald Klak. Han var en fremtrædende vikingehøvding under Svend Estridsen og Knud den Store, og ledede den danske invasion i England fra 1009, som førte frem til det danske nordsørige. Han skiftede dog side og gik over til Ethelred den Rådvilde, hvor han kæmpede mod de danske styrker. Så skiftede han side igen og gik over til Knud den Store og blev jarl i East Anglia. Han blev forvist tilbage til Danmark, hvor han optrådte som Knuds jarl, inden dette hverv overgik til Ulf Jarl.

Odinkar Tokesen (?-1043)

Odinkar Tokesen var søn af Toke Gormsøn og barnebarn af Gorm den Gamle. Han havde baggrund i en jysk stormandsslægt, og navnet Odinkar kunne antyde en familiemæssig tilknytning til dronning Asfrid. Odinkar blev døbt i Bremen og o. 1005 blev han udnævnt til den første danskfødte biskop i Ribe. Han var en overgang også biskop for Aarhus og Slesvig. Med sin baggrund i kongeslæten og sin jyske stormandsslægt tilførte han kirken rige midler.

Gipsafstøbning af Odinkars blysegl, som er fundet i hans grave i Ribe Domkirke.

Odinkar er begravet i Ribe Domkirke.

Peder Bodilsen (1100-1157)

Peder Bodilsen var søn af Erik Ejegods datter, Bodil Eriksdatter. Han tilhørte den mægtige Bodil-slægt, som tog parti for Erik Emune efter drabet på Knud Lavard. Peder Bodilsen støttede Eskild i at blive ærkebiskop i 1137 og støttede siden Eskild i opposition til kongemagten.

Rytterstatue af Peder Bodilsen, Hjultorvet, Næstved, WikiCommons

Peder grundlagde sammen med sine brødre og sin mor Skt Peders Kloster i Næstved. Der lå allerede en kongeligt ejet kirke, som nu blev klosterkirke. Peder Bodilsen er sandsynligvis begravet i denne kirke, som blev forløberen for nuværende Sankt Peders Kirke.

Sankt Peders Kirke i Næsteved med klosterbygninger i forgrunden, WikiCommons

Junker Christoffer (1341-1363)

Junker Christoffer eller Christoffer Valdemarsøn var søn af Valdemar Atterdag og dronning Helvig. Han deltog i sin fars tilbageerobring af landet og døde som 22 årig af skader,han havde pådraget sig året før ved Kärnan, da Danmark besejrede Hansestæderne, Holsten og Sverige i deres forsøg på at erobre Helsingborg.

En af Roskilde Domkirkes største attraktioner var engang denne kiste. Kikkede man i kisten, så man en parteret hvid ridder af alabast. Det fortaltes, at ridderen forestillede Margretes søn Oluf. Han var blevet dræbt af den svenske konge og parteret. Den svenske konge havde sendt Margrete en kiste med en parteret ridder af alabast, så hun forstod, hvad der var hændt Oluf. Historien har bare en unøjagtig detalje. Oluf blev ikke myrdet af svenskerne. Figuren forestiller i stedet Hertug Christoffer, Margretes bror. Christoffer døde i 1363 af sår, som han fik under et søslag ved Helsingborg. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Et gravmæle blev udført, men først i 1879 blev det opstillet. Hvor Christoffer i dag er begravet, vides ikke.
Figur af Junker Christoffer på sarkofagen i Roskilde Domkirke

Christoffer er begravet i Roskilde Domkirke

Stygge Krumpen (1485-1551)

Stygge Krumpen var en markant personlighed under reformationen og Grevens Fejde. Navnet Stygge skal forstås som Stig. Stygge var katolik og i begyndelsen tilhænger af den katolske konge Christian 2, men efterhånden tog han afstand fra ham og var med i det jyske oprør mod kongen. Han var biskop ved Børglum Kloster fra 1519-36, og her levede han langt fra kirkens krav om cølibat, idet han åbenlyst boedede sammen med en elskerinde. Han blev en stor ejendomsbesidder i Vendsyssel, og skulle have været meget trættekær. Da Skipper Clements bondehær indtog Vendsyssel, blev hans gårde afbrændt, selv om han jo var katolik, ligesom den afsatte Christian 2, som bondehæren kæmpede for. Efter reformationen blev han fængslet ligesom de andre katolske biskopper.

Børglum Kloster. Klostret var oprindelig en kongsgård. Det var her, at Knud den Hellige boede inden han blev forfulgt af oprører ned gennem Jylland i 1086. Tidligt i middelalderen flyttede bispesædet for Vendsyssel og Han Herred fra Vestervig Kirke til Børglum, som beholdt bispesædet indtil 1536, hvor det blev flyttet til Budolfi Kirke i Aalborg.

Stygge Krumpen er begravet i Mariager Kirke.

Prins Frans (1497-1511)

Prins Frans var søn af Hans og Christine. Han var meget knyttet til sin mor og boede sammen med hende på Næsbyhoved Slot. Han døde som 13 årig af pest og blev begravet i Gråbrøde Kirke i Odense. I 1883 blev han overført til Sankt Knuds Kirke.

Detalje af Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke forestillende Prins Frans

Prins Hans (1518-1532)

Prins Hans, detalje af maleri af, Frederiksborg

Prins Hans var søn af Christian 2 og Elisabeth. Han fulgte med sine forældre i landflygtighed i 1523. Hans voksede op i Nederlandene, hvor han blev opdraget dels hos statholderen Margrethe af Østrig og dels hos hans morbror Karl den 5‘s hof. Imidlertid døde han ung og blev begravet ved siden af sin mor i Skt. Peters Kloster i Gent. I 1883 blev han overført til Sankt Knuds Kirke.

Skt. Peters Klosterkirke i Gent
Fra Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke. Fra venstre ses prins Hans, herefter prins Frans, som var søn af kong Hans. Så følger Christian 2 og endelig kong Hans.

Anne Hardenberg (1539-1589)

Anne Hardenberg var søster til Peder Skram. Hun blev tilknyttet Christian 3‘s enkedronning Dorothea, som holdt hof på Koldinghus og på Sønderborg Slot. Anna Hardenberg havde frem til 1571 et kærlighedsforhold til Frederik 2. Dette førte dog ikke til noget ægteskab på grund af kongefamiliens modvilje mod, at Frederik skulle gifte sig med en ikke-fyrstelig. I 1573 blev hun gift med adelsmanden, Ole Krognos, som havde bejlet til hende i mange år.

Anna Hardenberg og Ole Krognos, Frederiksborg, WikiCommons

Ole Krognos døde dog samme år, og både han og Anne Hardenberg er begravet i Skt. Bendts Kirke.

Arild Huitfeldt (1546-1609)

Arild Huitfeldt var nevø til Herluft Trolle og rigskansler fra 1586 under Christian 4. Han skrev Danmarks Riges Krønike, som var en danmarkshistorie, der rakte frem til Christian 3’s død. Den var skrevet på dansk i modsætning til Saxos danmarkshistorie, som var skrevet på latin. Sine sidste år tilbragte han som leder af Herlufsholm Skole.

Arild Huitfeldt, WikiCommons


Arild Huitfeldt er begravet i Herlufsholm Kirke.

Ole Worm (1588-1654)

Ole Worm malet af Simon de Pas i 1626. Ole Worm var da 38 år. SMK. WikiCommons

Ole Worm var videnskabsmand med en bred interesse. Han var uddannet i medicin, men interesserede sig bredt for naturvidenskab og historie. Ole Worm var professor og rektor på Købehavns Universitet og virkede også som læge. Han er kendt for sin omfattende samling af alskens mærkværdigheder inden for bilologi, geologi, arkælologi og kunst. Samlingen hed “Museum Wormanium”, og effekterne kom senere på det kongelige kunstkammer. I dag er den spredt og dele kan ses på Nationalmuseet og Geologisk Museum. Han udgave bl.a. “Monumenta Danica”, hvor han tydede runeindskrifter. Heri findes en afhandling om monumenterne i Jelling, men også den gådefulde Runamo klippe i Blekinge.

Museum Wormanium. Billede fra Ole Worms egen bog om sin samling. WikiCommons

Ole Worm døde i 1654 i en alder af 66 år. Han er begravet i Vor Frue Kirke.

Svend Poulsen Gønge (1610-1679)

Svend Poulsen Gønge, kendt som Gøngehøvdingen, blev født i Gønge Herred i det nordlige Skåne i en lavadelig familie. Under Torstensonkrigen (1643-45) kæmpede han mod den svenske besættelse af Halland sammmen med et hvervet kompagni. Han fortsatte med at kæmpe for Snaphanerne i Skåne efter fredsslutningen i Brømsebro i 1645. I den anden Karl Gustav krig (1658-59) deltog han i 1658 som partisan i Sydsjælland samt ved belejringen af Kronborg og stormen på København.

Svend Poulsen Gønge (th.) narrer oberst Sparre i baghold ved at udgive sig for ordonnans i svensk tjeneste, WikiCommons

Lundby

Som tak for sin indsat, fik Svend Gønge Lundbygård, hvor han boede til 1672. Sine sidste år boede han i et hus i Lundby.

Svend Gønge døde i 1679 i en alder af 69 år. Han skulle være begravet syd for koret ved Lundby Kirke, hvor der også er rejst en mindesten for ham.

Lundby Kirke. Kilde: http://www.danmarks-kirker.dk/roskilde/lundby_ros.htm
Mindestenen for Svend Gønge ved Lundby Kirke, Kilde:: https://svend-goenge.dk/fodspor/

Thomas Bartholin (1616-1680)

Thomas Bartholin malet af Karel van Mander ml. 1654 og 1659. Thomas Bartholin var da mellem 38 og 43 år. SMK.

Thomas Bartholin var medicinsk professor ved Københavns Universitet. Han er kendt for at have opdaget det menneskelige lymfesystem. Han var bror til Rasmus Bartholin.

Thomas Bartholin døde i 1680 i en alder af 64 år. Han er begravet i Vor Frue Kirke.

Magdalene Sibylle (1617-1668)

Magdalene Sibylle var datter af kurfyrsten i Dresden. Hun blev gift med Prins Christian i 1634, hvor der blev holdt en overdådig fest i København, kendt som “Det store Bilager”.

Magdalene Sibylle, detalje, Karel van Mander, 1635, Rosenborg
Magdalene Sibylle og Prins Christian, 1641-42, Karel van Mander, Frederiksborg Slot
Magdalene Sibylle, 1650-erne, Ukendt, Frederiksborg

Schloss Altenburg

Prins Christian døde i 1647, og i 1652 giftede Magdalena Sibylle sig med Hertug Frederik Vilhelm 2 af Sachsen-Altenburg. Hun levede på slottet i Altenburg til sin død i 1668, hvorefter hun blev begravet i slotskirken.

Schloss Altenburg, WikiCommons

Margrete Pape (1620-1684)

Margrete Pape var Frederik 3‘s elskerinde og mor til Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun blev gift med Daniel Hausmann, som var forvalter på Segeberg.

Margrete Pape døde i 1684 og hendes gravsted er ukendt.

Rasmus Bartholin (1625-1698)

Rasmus Bartholin malet af en ukendt kunstner. Frederiksborg. WikiCommons

Rasmus Bartholin var medicinsk professor ved Københavns Universitet, men hans interesser lå inden for matematik, fysik og astronomi. Han var bl.a. lærer for Ole Rømer og arbejdede med analytisk geometri. Han er mest kendt for at have opdaget og beskrevet lysets dobbeltbrydning i islandsk spat. Rasmus Bartolin var bror til Thomas Bartholin.

Rasmus Bartholin døde i 1698 i en alder af 73 år. Han er begravet i Vor Frue Kirke.

Christiane Sehested (1626-1670)

Christiane Sehested var datter af Christian 4 og Kirsten Munk. Hun blev gift med Hannibal Sehested i 1642 og boede på Akershus sammen med ham, mens han var statholder i Norge. Da hendes mand blev anklaget for økonomisk underslæb, blev hendes stilling vanskelig. Hun boede adskilt fra ham i Hamborg en årrække.

Christiane Sehested,1667, Abraham Wuchters, Frederiksborg

Sine sidste år boede hun på Lundegård, som hun haved arvet efter sin mor, og hun var ikke med sin mand på hans diplomatiske rejser.

Lundegård tilhørte oprindelig Ellen Marsvin, som også har bygget den imponerende bindingsværkslade. Kilde: https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/lundegaard

Christiane Sehesteds gravsted er ukendt

Thomas Kingo (1634-1703)

Thomas Kingo malet i 1670. Ukendt kunstner. Her var Kingo 36 år gammel. Frederiksborg. WikiCommons

Thomas Kingo blev født i Slangerup i 1634, hvor han også blev præst i 1668, 34 år gammel. I 1677 blev han biskop i Odense.

I Slangerup Kirke findes denne mindeplade for Thomas Kingo og hans hustru, Birgitte Balslev. Kilde: http://slangerupkirke.info/onewebmedia/Brochure%20%20om%20Slangerup%20Kirke%20P%C3%85LA%2031.5.2018.pdf
Ved Sankt Knuds Kirke finde denne buste af Thomas Kingo. Kilde: https://historiskatlas.dk/@55.3955120,10.3888720,16z

Thomas Kingo skrev salmer, som han udgav i “Åndeligt Sjungekor” (1674 og 1681). I 1699 udgav han en salmebog. Kingos salmer er kendetegnet ved deres levende billedsprog og storladenhed. Han var barokkens digter, og hans digte er ligesom barokkens billedkunst og arkitektur fyldt med storladen teatervirkning.
Bland hans mest kendte salmer findes “Far verden farvel”, “Sorrig og glæde” og “Nu rinder Solen op af østerlide”

Thomas Kingo døde i 1703 i en alder af 66 år. Han er begravet i Fraugde Kirke.

Fraugde Kirke. WikiCommons
Kingos kiste står sammen med kisten for hans tredie hustru, Birgitte Balslev. WikiCommons

Niels Steensen (1638-1686)

Niels Steensen var videnskabsmand med særlig interesse for anatomi og geologi. Han tilbragte meget tid ved udenlandske universiteter, hvor han foretog banebrydende forskning i kirtler, hjertets muskulatur og hjernen. Han regnes som grundlæggeren af geologien og arbejde også med krystallografi. Niels Steensen konverterede til katolik og antog navnet Nicolaus Steno, og under dette navn blev han helgenkåret i 1953.

Niels Steensen døde i 1686 i en alder af 48 år. Han er begravet i kirken San Lorenzo i Firenze.

San Lorenzo. WikiCommons
Nicolai Steensens grav. Kilde: http://vinbladet.dk/antinori-25-generation/

Conrad Reventlow (1644-1708)

Conrad Reventlow var en stor jordbesidder og storkansler under Frederik 4. Han boede på Clausholm ved Randers. Conrad Reventlow var far til dronning Anna Sophie Rewentlow.

Conrad Reventlow malet af Nicolai Wichmann. Frederiksborg. WikiCommons

Conrad Reventlow er begravet i Slesvig Domkirke

Sophie Amalie Moth (1654-1719)

Sophie Amalie Moth var datter Frederik 3’s livlæge. Hun var Christian 5’s elskerinde fra 1670 til kongens død i 1699, hvorefter hun trak sig tilbage til herregården Jomfruens Egede. Sophie Amalie fik 5 børn med Christian 5, herunder Christian Gyldenløve, som blev statholder i Norge. Hun nåede at blive grevinde af Samsø.

Sophie Amalie Moth, WikiCommons
Christian Gyldenløve. Frederiksborg. WikiCommons
Jomfruens Egede, WikiCommons

Sophie Amalie Moth døde i 1719 og blev først begravet i Vor Frue Kirke, men siden overført til Skt. Petri Kirke.

Sophie Amalie von Hahn (1664-1722)

Sophhie Amalie von Hahn var dansk adelskvinde. Hun var Conrad Reventlows anden hustru og mor til dronning Anna Sophie Reventlow.

Sophie Amalie von Hahn er begravet sammen med sin mand i Slesvig Domkirke

Ivar Huitfeldt (1665-1710)

Ivar Huitfeldt blev født i Norge. Han var i familie med Arild Huitfeldt på den måde, at Ivars oldefar var Arilds fætter. Ivar Huitfeldt blev dansk søofficer, og fik kommandoen over flåden under Store Nordiske Krig. 4. oktober 1710, fandt et stort søslag sted i Køge Bugt. Herunder mistede Danmark linieskibet, Dannebroge som var under ledelse af Ivar Huitfeldt. Skibet var kommet i brand, men Ivar Huitfeldt ville ikke søge mod land, for ikke at antænde andre danske skibe. Så mens skibet brændte, fortsatte han kampen indtil ilden nåede krudtkammeret og skibet sprang i luften hvorved næsten 600 mand omkom. Ivar Huitfeldt var selv blandt de omkomne, så han fandt sin grav på havet i en alder af 44 år.

Model af Dannebroge. Nationalmuseet
Mindesmærke for Ivar Huitfeldt ved Langelinjepromenaden. WikiCommons. I monumentet indgår kanoner fra Danneborge, herunder Christian 4’s kanoner, kaldet “De gamle konger” og Christian 5’s kanoner.
På Køge Havn står dette mindesmærke for Slagene ved Køge Bugt i 1677 og 1710.
Ivar Huitfeldt. WikiCommons

Elisabeth Helene von Vieregg (1679-1704)

Elisabeth Helene von Vieregg var datter af den preussiske gesandt i Danmark. Hun var Frederik 4‘s elskerinde og blev viet til ham til venstre hånd i 1703.

Elisabeth Helene von Vieregg. WikiCommons

Elisabeth Helene døde i 1704 i barselssengen. Hun er begravet i Vor Frelsers Kirke sammen med sin søn, som døde 9 måneder senere. Elisabeth Helene hvilede i krypten under tårnet frem til 2007, hvor mor og søn blev genbegravet neden for den sydlige elefant under orglet.

Vor Frelsers Kirke.
Graven er nedenfor elefanten til venstre. Kilde: https://www.vorfrelserskirke.dk/page/468/orglet

Vitus Bering (1681-1741)

Vitus Berings buste fremstillet på baggrund af fundet af hans kranium på Berings Ø i 1991. WikiCommons

Vitus Bering stammede fra Horsens. Han kom til søs og blev søofficer i den russiske flåde. Her fik han til opgave at kortlægge den russiske stillehavskyst. Den første ekspedition varede fra 1725-1730, og her lykkedes det Bering at slå fast, at Rusland ikke var landfast med Alaska. I 1733 startede han en ny ekspedition, som endte tragisk med, at Bering sammen med sit mandskab døde på en gold klippeø, som senere fik navnet Berings Ø. Havet mellem Rusland og Alaska fik også navnet Beringshavet.

Beringshavet mellem Rusland og Alaska
Vitus Berings grav på Berings Ø. KIlde: https://gravsted.dk/person.php?navn=vitusbering

Ludvig Holberg (1684-1754)

Ludvig Holberg. Kobberstik af Christian Fritzsch. 1731. Fra “Danmarks Riges Historie”. Holberg var da 46 år gammel. Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/Ludvig_Holberg

Ludvig Holberg stammede fra Bergen. Han studerede teologi, historie, sprog og jura på Københavns Universitet. I sin ungdom foretog han flere dannelsesrejser i Europa, hvorefter han slog sig ned i København, hvor han fra 1717 blev ansat som professor ved Købehavns Universitet. Han udgav bl.a. “Natur- og Folkeret” om den ret, som er universel og ikke knyttet til bestemte lande. Endvidre skrev han “Danmarks Riges Historie”. Han skrev sine moralske og filosofiske tanker bl.a. i “Epistler” og de satiriske digte og Peder Pårs og Niels Klim. Mest kendt blev han dog for sine komedier, som blev spillet i det nyopførte teater i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade 10), hvor der var plads til 500 tilskuere. Teatret blev opgivet ved Københavns første brand i 1728. Bygningen blev revet ned i 1735 og erstattet af beboelse.

Statuen af Ludvig Holberg foran Det Kongelige Teater. Udført i bronze i 1875 af Th. Stein.

Ludvig Holberg blev velhavende ved selv at udgive sine værker, og han blev baron på herregården, Tersløsegård, som nu er indrettet til Holbergmuseum. Holberg forblev ugift og uden arvinger, så han donerede sin formue til Sorø Akademi.

I Akademihaven ved Sorø Akademi står denne statue af Ludvig Holberg. Holberg står sammen med historiens og komediens muse. Skabt i 1898 af Vilhelm Bissen.

Ludvig Holberg er begravet i Sorø Klosterkirke.

Hans Egede (1686-1758)

Hans Egede var præst på Lofoten, hvorfra han søgte at skabe interesse hos Frederik 4 for at genopdage Grønland og kristne befolkningen. Grøland havde været koloniseret siden vikingetiden, og der havde været handelsforbindelser frem til o. 1400 i kong Hans‘ tid, men ingen vidste, om der stadigvæk levede efterkommere af de oprindelige nordboere. I 1721 blev han så udsendt af kongen til Grønland, hvor han oprette kolonien “Håbets Ø” på en lille ø ud for det nuværende Nuuk. Beboerne, havde han selv taget med, bestod af 44 mennesker, som skulle grundlægge kolonien. Endvidere 30 soldater og nogle kvinder til deres behov. De byggede deres første huse på Håbets Ø, hvor de boede i 7 år, indtil de forlod øen og grundlagde Godthåb på fastlandet. Der var store udfordringer for mission, herunder særligt sygdom og manglende handelsmuligheder, og han fandt aldrig efterkommere af de oprindelige nordboere. I 1735 døde hans hustru af kobber og i 1736 vendte Hans Egede tilbage til Danmark og blev præst i Stubbekøbing.

Hans Egedes egen tegning af Håbets Ø. WikiCommons
Hans Egede malet af Johan Hörner. Malet mellem 1740 og 1747. Frederiksborg. WikiCommons

Hans Egede døde i 1758 i en alder af 72 år. Han blev bisat fra Stubbekøbing Kirke men begravet ved Nikolaj Kirke i København. Graven er senere nedlagt, men på kirkens ydermur findes et epitafium for ham.

Epitafium for Hans Egede og hans hustru Gertrud Rasch. Nikolaj Kirke.

Peder Vessel Tordenskjold (1690-1720)

Tordenskjold malet i 1719 af Balthsasar Denner. Frederiksborg. WikiCommons. Her var Tordenskjold 29 år.

Peder Vessel blev født i Trondhjem. Han kom som 16 årig ud at sejle og fik som 22 årig kommandoen over et dansk skib. Store Nordiske Krig var i gang, og PederVessel erobrede et svensk kaperfartøj. I 1716 blev han adlet og fik navnet, Tordenskjold. Ved Dynekilen lykkedes det ham samme år at føre en flåde ind i det smalle farvand og tage mange forsyningsskibe fra Sverige. På den lille klippeø i Dynekilen står en mindesten for slaget. Der går en hængebro over til øen.

Året efter var han mindre heldig, idet forsøget på at angribe blokere Göteborg blev forhindret af de svenske styrker, som fra Nya Älfsborg stoppede Tordenskjold indsejling, og senere blev et forsøg på at ødelægge befæstningen af Strømstad også forhindret af svenskerne. I 1719 erobrede han Marstrand med Carlstens Fæstning i forbindelse med et dansk fremstød ned i Bohuslen.

Slaget ved Dynekilen. Malet af Carl Neumann i 1716. WikiCommons
Om erobringen af Marstrand siger myten, at da den svenske kommandant, Danckwardt, ikke kapitulerede til det aftalte tidspunkt, gik Tordenskjold til kommandantens hus og råbte: “Hvad dælen nøler I efter.”. Malet af Otto Backe i 1875. WikiCommons

I 1720 flyttede Tordenskjold ind i Strandgade 6 på Christianshavn. Her holdt han vilde og storslåede fester, der bl.a. involverede affyring af kanoner.

Tordenskjold døde i 1720 i en alder af 30 år under en duel med en tysk oberst. Han er begravet i Holmens Kirke.

Duellen fandt sted ved Gleidingen ved Hannover. På stedet står denne mindesten:

Mindesten for Tordernskjold i Tordenskjoldstrasse i Gleidingen. WikiCommons

Hans Adolf Brorson (1694-1764)

Brorson malet i 1756 af Johan Hörner. Brorson var da 62 år gammel. Ribe Domkirke

Hans Adolf Brorson var præstesøn fra Randerup ved Løgumkloster. Han udgav sine første salmer som 36 årig i 1732 og i 1739 udgav han “Troens rare Klenodie”, som indeholdt 274 salmer. Brorson var grebet af pietismen ligesom kongen, og allerede i 1741 blev han udnævnt til biskop i Ribe. Blandt Brorsons mange salmer kan nævnes “Den yndigste rose er funden”, som var hans debut, samt “Op al den ting, som Gud har gjort”, “Den store hvide flok vi se” og “Her vil ties, her vil bies”.

I Ribe Domkirke findes dette Kristusrelief. For neden et vers fra “Den yndigste rose er funden”: “Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage. Lad hjertet kun dåne og briste. Min Jesus jeg aldrig vil miste.”
Brorsons bispekåbe er udstillet i Ribe Domkirke
I nærheden af Ribe Domkirke ligger Tårnborg, hvor Brorson boede 1744-1764
Skilt på Tårnborg til minde om Brorson
Foran Ribe Domkirke står denne statue af Brorson. Fremstillet i 1895 af August Saabye.

Brorson er begravet i Ribe Domkirke.

Nicolai Eigtved (1701-1754)

Nicolai Eigtved kom fra yderst fattige kår på Vejle-egnen. Han blev tilknyttet forskellige herregårde som gartner, og blev efter en udenlandrejse ansat som hofarkitekt i 1732. Under Christian 6 var han arkitekt på det første Christiansborg (sammen med Lauritz de Thura), Prinsens Palæ og Sophienberg. Under Frederik 5 projekterede han Frederiksstaden og var medarkitekt på nogle af Amalienborg-palæerne. Det var Nicolai Eigtved, som indførte rokokko-stilen til landet som erstatning for barokken.

Prospekt af det første Christansborg Slot set fra Frederiksholms Kanal. Tilbage i dag står Ridebanen omgivet af Ridehuset (venstre) og en staldbygning med Slotsteatret (højre) de buede staldbygninger, pavillionerne mod kanalen og Marmorbroen.
Fra venstre: Christian 8’s Palæ (Levetzaus Palæ), Frederik 8’s Palæ (Brockdorffs Palæ, Christian 9’s Palæ (Schacks Palæ) og (Christian 7’s Palæ (Moltkes Palæ)

Nicolai Eigtved er begravet ved Skt. Petri Kirke.

Adam Gottlob Moltke (1710-1792)

Adam Gottlob Moltke malet i 1760 af C.G. Pilo. Moltke var da 50 år gammel. Frederiksborg. WikiCommons

Adam Gottlob Moltke kom fra Mechlenburg og blev tilknyttet hoffet under Christian 6. Han fik et nært forhold til Frederik 5, som gjorde ham til hofmarskal. På den måde blev han den mægtigste mand efter kongen, og det var gennem ham, man skulle søge indflydelse. Kongen skænkede ham Bregentved Gods, og han blev yderst velhavende.

Bregentved Gods stammer fra Erik Menveds tid. WikiCommons
Marienlyst Slot i Helsingør. Slottet blev oprindeligt bygget af Frederik 2 i forbindelse med slotshaven hørende til Kronborg. Den nuværende bygning skyldes Moltke. WikiCommons

Han byggede Moltkes Palæ (senere Christian 7’s Palæ på Amalienborg)

A.G. Moltke døde i 1792 i en alder af 79 år. Han er begravet i Karise Kirke.

A.G. Moltkes sarkofag. WikiCommons

J.H.E. Bernstorff (1712-1772)

Johann Hartwig Ernst von Bernstorff kom fra en diplomatfamilie i Hannover og blev tilknyttet det danske hof under Christian 6. Her arbejdede han i diplomatiet og avancerede under Frederik 5 til leder af Det tyske Kancelli (Udenrigsministeriet). Kongen var svag uden den store udenrigspolitiske interesse, så Bernstorff havde frie hænder. Han førte en selvstændig udenrigspolitik, hvor han på skift indgik alliance med Frankrig og Rusland. Bernstorff fik foræret en område i nuværende Gentofte, hvor han byggede palæet, Berntstorff Slot.

Bernstorff Slot. WikiCommons

I 1770 under Christian 7 blev han udmanøvreret af Struensee, hvorefter han forlod landet

J.H.E. Bernstorff døde i 1772 i en alder af 59 år. Han er begravet i Kirche Siebeneichen i Lauenburg.

Kirche Siebeneichen. WikiCommons

Ditlev Reventlow (1712-1783)

Ditlev Reventlow malet af Peder Als, 1770. Ditlev Reventlow var da 48 år. Frederiksborg

Ditlev Reventlow var holstensk godsejer, som kom til det danske hof under Christian 6. Han var i familie med Dronning Anna Sophie Reventlow, som var hans fars kusine, og han var også i familie med Christian Ditlev Reventlow, hvis farfar var hans fars fætter. Ditlev Reventlow blev også minister, men er mest kendt for din rolle i opdragelsen af Christian 7. Hans opdragelsesmetoder var fysisk og psykisk vold, som var meget uegnede for den mentalt svækkede kronprins. I 1770 blev han afskediget af Struensee, hvorefter han vendte tilbage til Holsten.

Ditlev Reventlow døde i 1783 i en alder af 71 år. Han er begravet i Kirche Sarau i det østlige Holsten.

Kirche Sarau. WikiCommons

Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)

Ove Høegh-Guldberg malet af Jens Juel i 1780. Ove Høegh-Guldberg var da 49 år. Horsens Statsskole. WikiCommons.

Ove Høegh-Guldberg var født i Horsens. Efter studier på Københavns Universitet og ansættelse på Sorø Akademi blev han i 1764 tilknyttet hoffet som lærer for Arveprins Frederik. Han var i stærk opposition til Struensee og oplysningstidens ideer. Ove Høegh-Guldberg var således en ledende kraft i den kommision, som fik Struensee dødsdømt. Han fik en ledende stilling i regereringen efter Struensees fald i 1772. Her tog han parti for enkedronningen, Juliane Marie og hendes søn, Arveprins Frederik, og i 1780 fik han styrtet undenrigsminister A.P. Bernstorff, men i 1784 blev han selv fjernet ved det statskup, som bragte Frederik 6 til magten. Herefter levede han som stiftsamtmand for Aarhus og boede på godset Hald Hovedgård.

Ove Høegh-Guldberg døde i 1808 i en alder af 76 år. Han er begravet på Finderup Kirkegård.

Finderup Kirke. WikiCommons

Carsten Niebuhr (1733-1815)

Carsten Niebuhr tegnet af J.F. Clemens i 1774. Niebuhr var da 41 år gammel. Kilde: https://open.smk.dk/artwork/image/KKS10839?q=Portr%C3%A6t%20af%20Carsten%20Niebuhr%20i%20arabisk%20kl%C3%A6dedragt&page=0

Carsten Niebuhr var født i nærheden af Hannover, og efter naturvidenskabelige studier i Hamborg blev han af den danske gehejmestatsminister J.H.E. Bernstorff udpeget som medlem af Den arabiske Ekspedition (1761-67), som skulle omfatte religion, arkæologi, naturvidenskab og geografi. Ekspeditionen blev ramt af sygdom, og alle de videnskabelige deltagere døde af malaria, undtagen Carsten Niebuhr selv. Da han kom hjem i 1767, havde han været i Ægypten, Arabien, Yemen, Indien, Iran og Tyrkiet. Han indsamlede mange oplysninger og udgav afhandlinger dem. Hans egen videnskabelige indsats bestod først og fremmest i anvende en ny metode til bestemmelse af længdgraden, hvormed han kunne tegne nøjagtige kort over området. Efter hjemkomsten bosatte han sig i Meldorf, hvor han blev justitsråd.

Carsten Niebuhr døde i 1815 i en alder af 78 år. Han er begravet i Sankt Johannes Kirche i Meldorf i Ditmarsken.

Sankt Johannes Kirche. WikiCommons
Gravplade for Carsten Niedorf. Kilde: http://cuxpedia.de/index.php?title=Datei:Grabplatte.JPG

Andreas Peter Bernstorff (1735-1797

A.P. Bernstorff kom ligesom sin onkel, J.H.E. Bernstorff fra Hannover. Han fulgte i onklens fodspor og kom til den danske statsadministration under Frederik 5. I 1770 blev han ligesom onklen afskediget af Struensee, men vendte tilbage i 1772, og i 1773 blev han leder af Tyske Kancelli, dvs. udenrigsminister. Som udenrigsminister arbejdede han på at indgå alliance med Rusland mod Sverige, hvor Gustav 3 i 1772 havde tiltaget sig mere magt og pønsede på at erobre Norge. A.P. Bernstorff boede bl.a. på Bernstorff Slot, som var bygget af hans onkel. A.P.Bernstorff var en ivrig fortaler for de landboreformer, som blev indført i slutningen af 1700 tallet.

I Bernstorff Slotspark står denne statue af A.P. Bernstorff udført af Axel Poulsen.

Andreas Peter Bernstorff døde i 1797 i en alder af 61 år. Han er begravet på kirkegården til Dreilützow Kirche.

Dreilützow Kirche. WikiCommons
Grave for familien Bernstorff i Dreilützow

Johann Friedrich Struensee (1737-1772)

Struensee malet af Hans Hansen efter en original af Jens Juel. Originalen er malet i 1771, året før Struenses henrettelse, og det hænger nu på slottet i Celle. Rosenborg. WikiCommons

Johann Friedrich Struensee stammede fra Tyskland. Han fungerede som læge i Altona i det danske Holsten og her blev han tilknyttet Christian 7 som livlæge under dennes europarejse i 1768. Han fortsatte tilknytningen til hoffet, hvor han indledte en forhold til dronning Caroline Mathilde med hvem han fik datteren, Louise Augusta. Parret brugte ofte Hirchholm Slot som ramme for deres kærlighedsforhold. Struensee var præget af oplysningstidens ideer om at indrette samfundet efter fornuft i stedet for religion og tradition. Han øvede stor indflydelse på Christian 7, som han fik manipuleret til at opløse regeringen i 1770 og danne en ny med ham selv som leder. Herunder blev J.H.E. Bernstorff, A.P. Bernstorff og Ove Høegh Guldberg afskediget. Som landets egentlige leder indledte han et stort reformarbejde med indførelse af trykkefrihed og beskæring af godsejernes og militærets magt. Dette skaffede ham mange fjender, særligt Guldberg og enkedronning Juliane Marie. Ved et kup i 1772 blev Struensee arresteret og indsat på Kastellet. Han blev dømt til døden og henrettet 28. april 1772.

Johann Struensee er formentlig begravet i Skt. Petri Kirke.

Johan Herman Wessel (1742-1785)

Johan Herman Wessel afbildet i Traps: “Berømte danske mænd og kvinder” fra 1868.

Johan Herman Wessel, som blev født i Norge, var barnebarn af Tordenskjolds bror. Han kom til København i 1761, hvor han ernærede sig som oversætter. Han skrev også skuespil (mest kendt er “Kærlighed uden Strømper”) og digte, som f.eks. “Smeden og Bageren”. Hans digtning er præget af en ironisk distance og er skrevet meget ekvilibristisk.

Johan Herman Wessel døde i 1785 i en alder af 43 år. Han er begravet ved Trinitatis Kirke.

Johannes Ewald (1743-1781)

Johannes Ewald malet o. 1780 af Eric Paulsen. Frederiksborg. Johannes Ewald var da ca. 36-37 år. Han døde året efter. WikiCommons

Johannes Ewald blev født på Vajsenhuset i København som søn af en vajsenhuspræst. Efter studieophold i Slesvig og deltagelse i syv-årskrigen blev han teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1762. I resten af sit korte liv skrev han afhandlinger, drama, kantater, en selvbiografi og digte. Han blev først kendt, da han skrev et sørgedigt ved Frederik 5‘s død i 1766. I dag er han mest kendt for digtet, “Rungsteds Lyksaligheder”, som han skrev undet et ophold på Rungsted Kro (nuværende Rungstedlund) og kongesangen, “Kong Christian stod ved højen Mast”, som var indlagt i hans syngespil, Fiskerne. Sangen blev senere indlagt i “Elverhøj” skrevet af Johan Ludvig Heiberg. Han havde et skrøbeligt helbred, som ikke blev bedre af hans alkoholisme. Livet igennem var han påvirket af et afbrudt forhold til Arendse Hulegaard, som han lærte at kende allerede som 15-årig.

Johannes Ewald døde i 1781 i en alder af 37 år. Han er begravet ved Trinitatis Kirke.

Arveprins Frederik (1753-1805)

Arveprins Frederik malet i 1785 af Jens Juel. Prinsen var da 32 år gammel. Jægerspris Slot. WikiCommo

Arveprins Frederik var søn af Frederik 5 og Dronning Juliane Marie. Han blev ført frem af sin mor som kandidat til den danske trone, men blev sammen med hende forvist fra hoffet af Struensee i 1770. Fra 1772 til 1784 var han igen tronkandidat, indtil kronprinsen, Frederik 6, endelig tog magten. Herefter boede han i ubemærkethed på Sorgenfri Slot og Amalien borg. Frederik blev gift med Sophie Frederikke af var officelt far til Christian 8, men mange mener, at Christian 8’s far i virkeligheden var Sophie Frederikkes elsker, Frederik von Blücher.

Arveprins Frederik er begravet i Roskilde Domkirke.

Sophie Frederikke af Mecklenburg (1758-1794)

Sophie Frederikke malet af G.D. Matthieu. WikiCommons

Sophie Frederikke af Mecklenburg stammede fra det mecklenburgske fyrstehus. Hun blev gift med Arveprins Frederik i 1774. Hun var vellidt ved hoffet og blev mor til Christian 8. Hun døde efter længere tids svækkelse af tuberkulose.

Sophie Frederikke er begravet i Roskilde Domkirke.

Frederik von Blücher (1760-1806)

Frederik von Bllücher. WikiCommons

Frederik von Blücher var hofchef for Arveprins Frederik og chef for Livgarden til hest. Han var Sophie Frederikkes elsker og menes at være den egentlig far til Christian 8.

Frederik von Blücher døde i København i 1806 i en alder af 46 år. Hans grav er ukendt.

Christian Ditlev Reventlow (1748-1827)

C.D. Reventlow malet af Hans Hansen i 1804. Reventlow var da 56 år gammel. Reventlow Museet. WikiCommons

Christian Ditlev Reventlows farfar var fætter til Anna Sofie Reventlow, og han var langt ude i familie med den Ditlev Reventlow, som havde været Christian 7’s onde ånd. Han var godsejer og gehejmestatsminister under Frederik 6, som i praksis var landets regent i stedet for Christian 7 fra 1784. Reventlow var en af hovedmændene bag de landboreformer, som fandt sted i slutningen af 1700 tallet, og han praktiserede selv reformerne på sinde godser. Et af godserne var Pederstrup på Lolland, hvor der i dag er indrettet et Reventlow-museum.

Christian Ditlev Reventlow døde i 1827 i en alder af 79 år. Han er begravet på kirkegården til Horslunde Kirke.

Horslunde Kirke. WikiCommons
C.D. Reventlows gravsten. Kilde: https://www.gravsted.dk/person.php?navn=cdfreventlow

Peter Willemoes (1783-1808)

Peter Willemoes. Trap: Berømte danske mænd og kvinder. WikiCommons

Peter Willemoes blev født i Assens.

I Assens Miniby er bygget denne model af Peter Willemos’ fødehjem, som det så ud i 1783. Selve huset kan stadig ses i Østergade 36.
På havnen i Assens står denne statue af Peter Willemoes. Den er udført af Christian Carl Peters i 1902. WikiCommons

Han kom allerede som 12-årig på Søkadetakademiet og fik som 17-årig kommandoen over et flydende batteri, som deltog i Slaget på Reden, 2. april 1801. Her kæmpede han mod Lord Nelsons flagskib med en sådan tapperhed, at han blev berømt over hele landet. I 1808 var Willemoes ombord på linjeskibet “Prins Christian Frederik”, som blev angrebet af en engelsk flådeafdeling 22. marts 1808. Skibet blev sat på grund og siden sprængt. Der døde 55 søfolk, herunder Peter Willemos.

Slaget ved Sjællands Odde. Malet af A.G. Gross. Søfartsmuseet i Helsingør. WikiCommons

Peter Willemos døde i 1808 i en alder af 24 år. Han er begravet på Odden Kirkegård.

Odden KIrke
Mindesøjle for slaget ved Odden

Mindesøjlens tekst er forfattet af Grundtvig
Ved siden af søjlen står denne mindesten for Willemoes m.fl.

Benthe Frederikke Dannemand (1790-1862)

Fru Dannemand fotograferet i 1861, året før hendes død. WikiCommons

Benthe Frederikke Dannemand var datter af en brøndborer ved Holmen. Hun blev som 15 årig Frederik 6’s elskerinde, medens denne endnu var kronprins. Forholdet fortsatte efter at Frederik blev konge i 1808 og frem til hans død i 1839, dog afbrudt en periode, hvor Frederikke var i et andet forhold. Forholdet var accepteret af dronning Marie Frederikke, som selv havde et svageligt helbred, og efterhånden ikke kunne honorere kongens fysiske krav. Fru Dannemand fik fire børn med kongen.

Benthe Frederikke dannemand døde i 1862 i en alder af 72 år. Hun er begravet på Garnisons Kirkegård.

Benthe Frederikke Dannemands gravsted. Kilde: https://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikkedannemand

Charlotte Frederikke af Mechlenburg-Schwerin (1784-1840)

Charlotte Frederikke var Christian 8‘s kusine, idet hendes far og Christian 8’s mor var søskende.

Charlotte Frederikke malet af F.E. Wagener. WikiCommons

Charlotte Frederikke blev gift med Christian 8 i 1808, hvor hun var 24 år gammel, og året efter blev hun mor til den senere Frederik 7. Ægteskabet blev kort og stormomsust, og allerede i 1810 blev parret skilt efter at Charlotte Frederikke havde været kongen utro med en sanglærer. Herefter blev hun forvist til Horsens, hvor hun boede indtil 1829. Hun måtte ikke se sin søn, Frederik 7, og hendes opførsel i byen gav hende tilnavnet, “den gale prinsesse”. Herefter flyttede hun til Rom og konverterede til katolik.

Charlotte Frederikke døde i 1840 i en alder af 55 år. Hun er begravet på kirkegården, Campo Santo Teutonico i Vatikanstaten.

Gravmælet blev financieret af Frederik 7, som også er anført i teksten. I forbindelse med en kriminalsag blev graven åbnet i 2019. Den viste sig at være tom, så prinsessen ligger formentlig i jorden under gravmælet. WikiCommons
Et kig ind i den lille tyske kirkegård

Bertel Thorvaldsen (1770-1844)

Bertel Thorvaldsen malet af C.W. Eckersberg i 1814. Thorvaldsen var da 44 år gammel. Statens Museum for Kunst. WikiCommons

Bertel Thorvaldsen kom på Det kongelige danske Kunstakademi allerede som 11-årig, og med et rejselegat fra akademiet kom han til Rom 8. marts 1797. Her tilbragte han 40 år og fejrede hvert år sin anskomstdato som sin anden fødselsdag. Han boede i Via Sistina 46 i Rom og havde arbejdsplads i det nærliggende Palazzo Barberini.

Foran Palazzo Barberini står denne statue. Den er udført af Emil Wolf i 1861 og er en kopi af Thorvaldsens egen statue. Den forestiller billedhuggeren, som støtter sig til “Håbets gudinde”, som han arbejder på.
Vis Sistina nr 46. Mindeplade for bl.a. Thorvaldsen

Den verdensberømte Thorvaldsen udførte et stor antal skulpturer, relieffer og buster, alle med tydelige referencer til den klassiske græske kunst.

Thorvaldsen fik til opgave at udsmykke den genopførte Vor Frue Kirke med skulpturer af Kristus og de 12 apostle.
Thorvaldsen er den eneste ikke-katolske kunster, som har udsmykket Peterskirken. Her hans gravmonument for Pius 7 i Peterskirkens venstre korsarm.

I 1838 vendte Thorvaldsen hjem til Danmark. Han skænkede sin store samling af egne og antikke kunstværker til det nyopførte Thorvaldsens Museum.

Thorvaldsens Museum. WikiCommons

Thorvaldsen døde i 1844 i en alder af 73 år. Han er begravet i gården hørende til Thorvaldsens Museum.

Thorvaldsens grav. WikiCommons

H.C. Ørsted (1777-1851)

H.C. Ørsted før 1851. Daguerrotypi. WikiCommons

Hans Christian Ørsted blev født i Rudkøbing som søn af en apoteker.

Ørsteds fødehjem i Rudkøbing
På torvet i Rudkøbing står denne statue af Ørsted.

Ørsted var allerede som barn interesseret i kemi, og blev uddannet som farmaceut. Han interesserede sig meget for sammenhænge i naturen og tilføjede mange nye ord til det danske sprog, f.eks. ilt for oxygen og brint for hydrogen. Han blev den første, som isolerede grundstoffet Aluminium, men mest kendt er han dog for opdagelsen af elektromagnetismen i 1820. Det lykkedes ham at påvise, at den elektriske strøm kunne påvirke en magnetnål, og derved fik han skabt en sammenhæng mellem to fysiske fænomener, elektricitet og magnetisme. Denne sammenhæng blev yderligere undersøgt i løbet af 1800 tallet, og fandt sin endelige beskrivelse i de maxwelske ligninger, som er det teoretiske grundlag for en stor mængde apparater, f.eks. elektromotoren og generatoren. I 1829 stiftede Ørsted Den polytekniske Læreanstalt, som i dag hedder Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Kopi af Ørsteds originale opstilling, hvor de galvaniske elementer fremstiller en elektrisk strøm, som ledes hen over en kompasnål, der viser et udsving.

Adam Oehlenschläger (1779-1850)

Oehlenschläger malet i 1844 af F. von Amerling. Oehlenschläger var da 65 år. WikiCommons

Adam Oehlenschläger var dansk digter og skuespilforfatter, som indvarslede romantikken. Han er mest kendt for digtene, “Guldhornene” og nationalsangen, “Der er et yndigt Land” samt skuespillene, “Aladdin”, “Håkon Jarl hin Rige” og “Hagbard og Signe“. Særligt Aladdin kan ses som en programerklæring for romantikken med modsætningen mellem “geniet”, Aladdin og den logisk tænkende “Noureddin”.

Oehlenschlägers statue foran Det kongelige Teater er fremstillet af Bissen i 1861.

Adam Oehlenschläger døde i 1850 i en alder af 70 år. Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)

Grundtvig malet i 1843 af C.A. Jensen. Grundtvig var da 60 år gammel. WikiCommons

Grundtvig blev blev født som præstesøn i Udby Præstegård på Sydsjælland. Efter bestået teologieksamen blev han huslærer på herregården Egelykke på Langeland. Her medførte en umulig forelskelse i husets frue, Constance Leth, en religiøs og romantisk vækkelse, som kom til at præge resten af hans liv. I 1808-10 udgav han værker om nordisk mytologi centreret om kampen mellem kristendom og hedenskab. I 1810 blev han kapellan i Udby Kirke for sin far. Her begyndte han at skrive sine salmer, samtidig med, at han led af maniodepressivitet, og her skiftede han fokus fra mytologien til kristendommen. De følgende år brugte Grundtvig til at udgive værker om Danmarks historie samt at skrive salmer samtidig med at han kastede sig ud i litterære fejder med datidens førende åndspersonligheder. Grundtvig mente, at grundlaget for kristendommen var “det levende ord”. Dette princip udviklede han til at være grundlaget for den brede folkeoplysning, som begyndte at tage form i nyoprettede højskoler. Han var nært tilknyttet til Christian 8‘s dronning, Caroline Amalie og var således monarkist, men kom alligevel i Rigsdagen efter grundlovens indførelse i 1849. Grundtvigs forfatterskab tæller 1500 salmer, og han fik en stor indflydelse på kristendommen som modvægt mod den stive pietisme. Ved siden af dette står også hans store indflydelse på uddannelse, folkeoplysning og folkestyre.

Grundtvig døde i 1872 i en alder af 90 år. Han er begravet på Claras Kirkegård ved Køge. Clara Sophie Carlsen (1822-1852) var hustru til godsejeren på Gammel Køgegård, Hans Carlsen, hvis søster, Ane Marie, var Grundtvigs 2. hustru.

Krypten er kun åben to gange om året: 15/5 på Claras fødselsdag og 8/9 på Grundtvigs fødselsdag. Kilde: https://www.gravsted.dk/person.php?navn=grundtvig&alt=0