Roskilde Domkirke

I 980’erne flyttede Harald Blåtand sit regeringssæde fra Jelling til Roskilde. Her byggede han en kongsgård og her opførte han en trækirke øst for gården. Man har ikke fundet spor efter trækirken, men den må befinde sig under den nuværende domkirke. Kirken blev indviet til den hellige treenighed. Da Roskilde i 1020 under Knud den Store blev bispesæde under Bremen/Hamburg, blev kirken domkirke

Trækirken i Roskilde har formentlig lignet Sankt Drottens kirke i Lund, som blev opført af Svend Tveskæg o. 990. Af denne kirke har man fundet stolpehuller (Roskilde Museum)

I 1026 lod Knud den Store sin svoger Ulf Jarl dræbe inde i denne kirke. Årsagen var, at Knud var utilfreds med, at Ulf havde tiltaget sig for magt magt, mens han styrede Danmark under Knuds ophold i England. Han havde bl.a. udråbt Knuds søn, Hardeknud, til konge i Danmark. Knud påstod også, at Ulf gik i alliance med norske Olav den Hellige. Knud blev pålagt at betale en stor bod dels til kirken, hvor mordet havde fundet sted og dels til Ulf Jarls enke, Estrid, som jo var Knuds søster. Hun skænkede en del af denne bod til kirken, som nu havde midler til at bygge en ny kirke til erstatning for trækirken i 1030. Denne kirke var af frådsten, som er kildekalk, men ifølge Roskildekrøniken byggede biskoppen Sven Normann en frådstenskirke i 1080, så byggeriet af frådstenskirken har muligvis strakt sig over en stor del af 1000 tallet og har været financieret af både Estrid og Sven Normann. Man har fundet dele af frådstenskirkens fundamenter under den nuværende domkirke.

Lego-model af frådstenskirken med tilhørende klosterbygnin (Domkirkemuseet)

Lucius

Kirkens skytshelgen blev Sankt Lucius, som var pave i Rom i 8 måneder fra 253-254. Han var begravet i Calixtus Katakomberne, hvor hans gravsten stadig findes. Hans lig blev i 800 tallet overført til kirken Santa Cecilie in Trastevere, hvorfra to kanniker fra Roskilde Domkirke hentede hans hovedskal engang i 1100 tallet.

Santa Cecilia in Trastevere. WikiCommons

Efter reformationen kom hovedskallen via Christian 3, kunstkammeret og Nationalmuseet til den katolske domkirke, Sankt Ansgar i København. Her står hovedskallen i et relikviegemme. C-14 undersøgelser har fastslået, at hovedskallens ejermand levede mellem 340 og 431, så det kan ikke være tale om Skt. Lucius. Under højalteret i Santa Cecilie står en sarkofag. Hvis den indeholder et hovedløst skelet, er det skelettet hørende til “Lucius”.

Relikviegemmet i Sankt Ansgars Kirke
Hue til Sankt Lucius’ hovedskal. 1300-tallet. Nationalmuseet
Model, som viser Kongsgården (01), frådstenskirken med tilhørende klostergård (02) og bispegården (03) (Roskilde Museum)
Vest for domkirken ligger i dag Rektorhaven bag ved Rektorboligen for den tidligere Roskilde Katedralskole. Stedet ligger ca. ved markering (1) på fotoet ovenfor. Roskilde Museum har undersøgt undergrunden og fundet spor af et stenhus, som formodes at være kongsgården i Roskilde.

I slutningen af 1100 tallet begyndte Absalon byggeriet af stenkirken til erstatning for frådstenskirken. Byggeriet stod færdigt i 1280 under Valdemar den Store. I de følgende århundreder kom der en række sidekapeller til: Skt. Birgittes Kapel, Skt. Andreas Kapel, Hellig Tre Kongers Kapel, Christian den Fjerdes Kapel, Frederik den Femtes Kapel og til sidst Det glückborgske Kapel.

Roskilde Domkirke set fra nord. Bag det midterste træ skimte Christian 4’s Kapel. Det runde tag er over Det glückborgske Kapel og lige til venstre herfor findes Skt. Birgittas Kapel og Skt. Andreas’ Kapel
Koret i den middelalderlige kirke var adskilt fra det øvrige kirkerum af en lektoriemur. Over denne hævede sig et 5 m højt krucifiks, hvoraf der nu kun er denne del af kristushovedet tilbage. Nationalmuseet
Dette smykke fra middlalderen er fundet i en af gravene i kirken (Nationalmuseet)
Nord for domkirken, hvor der nu er åben mark, lå der i middelalderen en helt lille by, hvor kirkens ansatte, kanniker og præster, boede. Til byen hørte en sognekirke fra 1100 tallet, Sankt Hans Kirke, hvoraf der nu kun findes disse spor tilbage

Da Christian 5 skulle indrette begravelsessted til sig selv og dronning Charlotte Amalie, blev der ændret drastisk på kirkens indretning. Alteret blev flyttet langt frem i kirken foran Dronning Margrethe 1‘s sarkofag, og der blev indrettet en krypt til kongebørn. Ovenover krypten blev der indrette plads til sarkofager for Christian 5, Frederik 4 og deres hustruer.

I denne video møder man bl.a. altertavlen, som oprindelig stod i den slotskirke, som Frederik 2 byggede til Frederiksborg Slot. Altertavlen blev skænket til domkirken af Christian 4, som også byggede et kapel til sig selv og sin familie og gav kirken de slanke spir og en portal, som senere blev flyttet til Holmens Kirke.

Begravelser, som ikke kan stedfæstes

Svend Tveskæg, Ulf Jarl, Estrid, Margrete Fredkulla, Knud Magnussøn, Peder Sunesen

Der er en række personer, som formentlig er begravet i Treenighedskirken eller frådstenskirken. Det har ikke været muligt at stedfæste disse begravelser i den nuværende domkirke. Herunder ses en model af Svend Tveskægs trækirke i Lund, som nok er meget tæt på Haralds kirke i Roskilde, en model af frådstenskirken og den nuværende domkirke. Det har jo heller ikke været muligt at stedfæste Harald Blåtands grav, men han har alligevel fået sit eget afsnit på grund af et malerie på en pille i kirken.

Harald Blåtand

Efter sin død i Wolin (Jomsborg) i 987 blev Haralds lig ført til Roskilde og begravet i den nye Treenighedskirke. Derfra er det blevet overført til frådstenskirken i 1000-tallet. I den nuværende domkirke findes et maleri af Harald Blåtand på en af de fire centrale piller, men i modsætning til de tre andre piller indeholder Harald Blåtands pille ikke nogen knoglebegravelse. Man må derfor gå ud fra, at de jordiske rester af kongen ikke kom med over i den nye kirke.

Kalkmaleri fra 1500-tallet forestillende Harald Blåtand. Øverst ses Herodes’ datter Herodias med det afhuggede hoved af Johannes Døberen. Under billedet er skrevet: “Haraldus rex danie anglie et norvegie p(rio)r fundator huius ec(c)l(esie)” . Oversat: “Harald, Danmarks, Englands og Norges konge, denne kirkes første grundlægger”

Svend Estridsen

Efter sin død i 1074 blev Svend Estridsen begravet i frådstenskirken, og senere genbegravet i en af de centrale piller i den nuværende domkirke.

Kalkmaleri fra 1500 tallet af Svend Estridsen på den pille, hvori han ligger genbegravet. Teksten er “Svend Magnus Rex Danie et Nor:(vegie)”, altså Svend Magnus, Danmarks og Norges konge. Den øverste figur er allegorisk med ukendt betydning.
Afstøbning af Svend Estridsens kranium (Nationalmuseet)
På grundlag af kraniet, har anatomer lavet denne buste af Svend Estridsen (Nationalmuseet)

Margrete Estrids

Da Harald Hens hustru Margrete Estrid døde, blev hun begravet i frådstenskirken og knoglerne blev efterfølgende indmuret i en af den nye domkirkes centrale piller. Hun anses som en af kirkens stiftere på linje med de tre andre: Harald Blåtand, Svend Estridsen og Biskop Wilhelm. Årsagen er nok, at hun skænkede Roskilde Domkirke store besiddelser i Skåne. Som tak for dette blev der hvert år afholdt en messe på hendes dødsdag, den 9. maj, i kirken ved højaltret ud for hendes grav. Man troede i mange år, at graven indeholdt resterne af Svend Estridsens mor, Estrid eller evt. kong Niels‘ dronning, Margrete Fredkulla. Ved de anatomiske undersøgelser i 1911 fandt man, at den gravlagte kvinde havde meget velbevarede tænder, hvilket ikke stemmer så godt med, at hun skulle være Svend Estridsens mor, som døde i 60 års alderen. I 2003 undersøgte man mitokondrie-dna fra tænderne af hhv. Svend og Estrid og fandt, at de ikke tilhørte samme undergruppe, således at mor-søn slægtskabet kunne udelukkes.

Kalkmaleri af Margrete Estrid fra 1500-tallet. Under maleriet er hendes knogler indmuret i pillen. Inskriptionen lyder: “Margareta alias Estrith dicta reginae danie” . Margrete kaldet Estrid Danmarks dronning.
Afstøbning af Margrethe Estrids kranium, Nationalmuseet
Fotografi fra 1911 af hulrummet i pillen indeholdende resterne af Margrete Estrid (Nationalmuseet)

Biskop Wilhlem

Wilhelm døde i 1073/74. Ukendt alder. Han blev begravet i frådstenskirken og senere overført til den nye domkirke, hvor resterne blev indmuret i en af kirkens fire centrale piller. Over indmuringen ses et kalkmaleri af Wilhelm. I den indmurede niche med Wilhelms knogler, ligger også knogler af en anden person. Det menes ifølge Saxo at være biskop Asser (Absalons forgænger) som døde i 1158. (Ikke at forveksle med ærkebiskop Asser i Lund)

Maleri af biskop Vilhelm fra 1500-tallet. Inskriptionen lyder: “Wilhelmus Epis:(copus) Roldildenus

Saxo Grammaticus

Saxo døde i starten af 1200 tallet. Ukendt alder.

Christoffer Valdemarsøn

Christoffer Valdemarsøn døde i 1363 i en alder af ca. 22 år.

Junker Christoffers sarkofag
Sarkofagen fotograferet fra galleriet. Ud over hjelmen ses tre våbenskjolde. Det danske rigsvåben, den vendiske lindomr og den gotlandske svane.

Margrethe 1

Margrethe 1 døde i 1412 i en alder af 59 år.

Hun blev begravet i Sorø, men blev året efter overført til Roskilde Domkirke, hvor hendes alabastersarkofag står i højkoret. Flytningen skete på foranledning af Peder Jensen Lodehat, som var biskop i Roskilde, og som også havde været dronningens kansler, og bagmand til Kalmarunionen. Bisættelsen i Roskilde skete 4. juli 1413 ved en storslået kirkefest iscenesat af Erik af Pommern.

Margrethes sarkofag set fra nord
Margrethes sarkofag set fra syd

Sarkofagen er fremstillet af sort-blå kalksten udsmykket med hvide alabastrelieffer på alle fire sider og med en liggende figur af den afdøde dronning for oven. Den nuværende fremtræden skyldes i høj grad en restaurering, som fandt sted i perioden 1863-1912. Figurerne på de to langsider forestiller apostle, helgener og bisper. Langs kanten af låget ses følgende indskrift: “I Herrens år 1412, på de hellige apostle Simoni og Judæ dag, døde den højt navnkundige Fyrstinde og Frue, Fru Margrethe, fordum Rigerne Danmarks Sveriges og Norges Dronning, og året efter, den 4. juli blev hun gravlagt her. Da al efterverden ikke magter at hædre hende som hun fortjener, er dette monument rejst til ikukommelse, givet af den høje fyrste, nu herskende Kong Erik, år 1423.

Detalje fra sarkofagen – kopi fra domkirkemuseet

I perioden 1755-56 blev kronen tilføjet, ligesom en revne tværs over ansigtet samt næsetippen blev udbedret. På samme tid blev baldakinen og udsmykningen af sarkofagens sider fjernet. Der findes enkelte rester på Nationalmuseet. Den nuværende udformning af monumentet skyldes billedhuggeren F.G Hertz og efter hans død, billedhuggeren Carrl Aarsleff. De arbejdede på det i 35 år fra 1867 til 1912 og skabte bl.a. baldakinen og genskabte alle alabasterfigurerne på sarkofagens sider og reliefferne på gavlene. Det er nu kun dronningens figur, som er middelalderlig, mens sarkofagens øvrige udsmykning er holdt i Thorvaldsens og Bissens tradition. Fra oven ligner dronningen en ung pige, mens hun virker mere aristokratisk set fra siden. Ansigtet indrammes af et folderigt hovedlin, som er fastgjort af kronen. Skuldrene er nøgne og man ser et zigzag mønstret bånd, som fastholder en kappe. Kappen dækker en kjole med pufærmer og en lang nederdel. I Sankt Annen Museum i Lübeck findes en buste, som kan være et mislykket forarbejde til figuren. Busten kan (2020) ses på Moesgaard Museum. I domkirken findes en kopi af Margrethes gyldne kjole. Den originale kjole har siden 1659 befundet sig i Uppsala Domkirke sammen med en hvæssesten og en fanestang, som hun fik som hånegaver af Albrecht 3 af Sverige.

Peder Jensen Lodehat

Peder Jensen Lodehat døde i 1416. Alder ukendt. Han var biskop i Roskilde fra 1395 til sin død. Han var også Dronning Margrethes kansler og nære rådgiver samt medforfatter til Kalmarunionen. Han ejede Gjorslev Slot på Stevns. Detalje fra hans gravsten i Roskilde. Slægtsvåbenet viser en underlig hat – deraf navnet Lodehat. Han blev i første omgang begravet i kirkens nordvestre kapel, men da det blev overtaget af Trolle-slægten, blev graven flyttet til korbuen i øst.

Detalje af Peder Jensen Lodehats gravsten med mindelser om en let tegning af Matisse

Christoffer af Bayern

Christoffer af Bayern døde i 1448 i en alder af 31 år. allerede som 30-årig af en ondartet byld. Han døde 6. januar af en ondartet byld i Helsingborg på vej til Jönkøbing, hvor han havde indkaldt til svensk rigsdag. Christoffer blev begravet i højkoret i Roskilde Domkirke. Kirken brændte i 1443 og blev genindviet i 1464, men allerede i 1462 indviede man Hellig Tre Kongers Kapel, der blev opført som et gravmæle for Christian 1 og hans hustru, Dorothea af Brandenburg. Kapellet fungerede også som mødesal for ridderne af den orden, som Christian 1 indstiftede i 1457, og som var forløberen for elefantordenen. Nogle mener, at man overførte kongens lig til det nye kapel, mens andre mener, at han blev liggende i højkoret. For den sidste teori taler, at rummet under højkoret senere blev ødelagt meget i forbindelse med at man indrettede en krypt til kongebørn. For den første teori taler (1) at kongen faktisk døde Helligtrekongers Dag i 1448, hvilket referer til kapellets navn og (2) at der i kapellet ved indgangen findes et kalkmaleri af den hellige Sankt Christoffer, og at dette er i ramme som det eneste kalkmaleri i kapellet. Man har dog ikke fundet spor af den kongelige grav nogen af stederne.

Den hellige Christoffer, som bærer Jesusbarnet. Kalkmaleri i Hellig tre Kongers Kapel. Er formentlig malet ud for det sted, hvor Christoffer af Bayern blev genbegravet efter at kapellet var færdiggjort i 1460’erne

Christian 1 og Dorothea af Brandenburg

Christian 1 døde i 1481 i en alder af 55 år. Dorothea af Brandenburg døde i 1495 i en alder af ca. 65 år.

Hellig tre Kongers Kapel blev opført i 1460’erne som gravkapel for Christian 1 og hans dronning

En anden af kapellets funktioner var at være mødesal for medlemmer af den af Christian 1 indstiftede Maria-orden. Ordenstegnet var en medaljon af Jomfru Maria og ordenskæden var opbygget af tårnbærende elefanter. På epitafiet for Kong Hans og Dronning Christine i Sankt Knuds kirke ser man Hans bære ordenskæden. Ordenen blev senere til elefantordenen, som Christian 5 gav statutter.

Bekræftelsesbrev på Mariaordenen fra Pave Sixtus 4. Det sikrer kongen og hans nærmeste familie tilgivelse for enhver forseelse under betingelse af, at de hver skærtorsdag besøger Hellig tre Kongers Kapel i Roskilde Domkirke og skrifter for en præs. Mariaordenen blev forgænger for den senere elefantorden, og Hellig tre Kongers Kapel fungerede bl.a. som mødesal for ordenens medlemmer. Domkirkemuseet i Roskilde

Lokalet over kapellet blev brugt i februar 1658 til de afsluttende fredsforhandlingerne med svenskerne efter den første Karl Gustav Krig. Her blev Roskildefreden indgået.

Christian 1 ligger begravet under gulvet mellem sarkofagerne for Christian 3 og Frederik 2. Han blev begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer. På kisten lå kongens sværd, som nu hænger på væggen i kapellet. Ved en undersøgelse i 1847 fandt man, at kongen manglede to tænder, som han tabte i slaget ved Brunkeberg i 1471.

(*) Gravstenene for Christian 1 og Dorothea. De stammer fra 1870 og er udformet af Jacob Kornerup. Gravstenene er set fra vest.
Under gulvet i kapellet er kongeparrets kister ophængt i hvælvede rum. Det er dornningens til venstre og kongens til højre (set fra øst). Domkirkemuseet
På østvæggen i Hellig tre Kongers Kapel findes våbenskjoldene for Christian 1 og Dorothea af Brandenburg. I midten Christian 1’s sværd. Kongens våbenskjold har i de yderste felter: 3 danske løver, 3 svenske kroner, den norske løve og den vendiske lindorm. Det inderste skjold har de to slesviske løver gentaget, det holstenske nældeblad gentaget og allerinderst de oldenborgske striber. De samme symboler findes på Dorotheas våbenskjold, men er er suppleret med ørn (Bandenburg), to løver gentaget (Sachsen) og skaktern (Bayern – se f.eks. mærket for BMW)

Dorothea ligger begravet under gulvet ved siden af sin mand. Hun blev også begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer.

Christian 3 og Dorothea af Sachsen

Christian 3 døde i 1559 i en alder af 55 år. Dorothea af Sachsen-Lauenburg døde i 1571 i en alder af 60 år.

Christian 3 som lig. Jost Verheiden 1559, Frederiksborg Slot

Da Christian 3 døde, 1. januar 1559 på Koldinghus, blev hans lig ført til Odense og begravet i Sankt Knuds Kirke. Det var formentlig kongens eget ønske at blive begravet i den gamle helgenkirke for Knud den Hellige. Dermed ville hans slægt få en anden gravkirke, end Gråbrødre Kirke i Odense, som husede hans farbror og fætter, Hans og Christian 2.

Sankt Knuds Kirke, hvor Christian 3 hvilede fra 1559 til 1578.

Kongen lå i Sankt Knuds kirke i 19 år frem til 1578, hvor kisten blev overført til Roskilde Domkirke og begravet under gulvet i det Hellig Tre Kongers Kapel, som var opført af Christian 1. Kisten blev fornyet i 1870, og en kopi af endepladen fra den oprindelige kiste bevares nu i Domkirkemuseet.

Kopi af endepladen af forgyldt kobber på Christian 3’s kiste. Teksten er (oversat): “I Herrens år 1559 den 1. januar på borgen i Kolding døde den vidtberømte fyrste og herre, hr. Christian 3., de danskes , norskes venders og goters konge og gravsattes her 1559.” Våbenskjoldets felter er 1) rigsvåbenet, 2) Norge, 3) Sverige, 4) Gotland. I det indre skjold: 1) Slesvig, 2) Holsten, 3) Stormarn, 4) Slesvig. Allerinderst: Oldenborg.Domkirkemuseet.

Dronning Dorothea overlevede sin mand i 12 år frem til 1571, hvor hun døde på Sønderborg Slot. Her blev hun i første omgang stillet i kapellet i Sønderborg frem til 1578, hvor hendes kiste blev overført til Roskilde Domkirke og nedsat ved siden af Christian 3.

Over kisterne blev opstillet et gravmonument for kongen og dronningen udført af Cornelis Floris i Antverpen. Cornelis Floris er også kunstneren bag gravmælet for Frederik 1 i Slesvig Domkirke, Gravmælet og epitafiet for Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm Kirke og mindetavlen for Herluf Trolle i Skt. Olai Kirke i Helsingør. Selv om både kongen og dronningen er begravet under monumentet, er det kun kongen, som er afbildet. Dels er han afbildet som liggende skikkelse i fuld krigsharnisk med lukkede øjne og dels er han afbildet knælende på momumentets top med ansigt vendt mod et krucifiks.

Christian 3’s gravmæle set fra vest. Når kongen vågner, kan han rejse sig op og kigge mod øst, ligesom den knælende konge gør øverst

Magnus af Øsel

Magnus af Øsel døde i 1583 i en alder af 42 år. Han blev gravlagt i Pilten (nuværende Piltene i Letland). Kirken er nu en ruin. I 1662 overførtes hans kiste til gravkrypten under Christian 4’s Kapel

Frederik 2 og Sophie af Mechlenburg

Frederik 2 døde i Antvorskov Skærtorsdag 1588 i en alder af 53 år. Han blev efterfølgende ført til Roskilde Domkirke. Sophie af Mechlenburg døde i 1631 i en alder af 74 år.

Kobberstik fra 1589 af Frans Hogenberg og Simon Novellanus med titlen: “Kong Fredericks den 2 Liig begengelse”. Optoget fandt sted på begravelsesdagen, 5. juni 1588, og det gik fra Bispegården i Roskilde til Domkirken. Personerne markeret med 1 og 2 lige efter båren er den 11-årige Christian 4, og fyst Ulrich af Mechlenburg, som var Sophie af Mechlenborgs bror. (Roskilde Domkirke).

Ligesom sin far, blev Frederik 2 begravet i en trækiste under gulvet i Hellig Tre Kongers Kapel. Her blev hans hustru, Sophie af Mechlenburg også begravet, da hun døde i 1631. Over kisterne blev sat et gravmæle med samme opbygnng som gravmælet for Christian 3 og Dorothea. Kongen er afbildet hvilende og øverst knælende med ansigte vendt mod et hellige kors. På monumentets langsider er opsat 6 relieffer, som viser kongens sejre. De er vanskelige at se, men de forestiller sejren over Ditmarsken og 5 sejre i syvårskrigen: Elfsborg, Halmstad, Bohus, Akershus og Varberg.

Gravmælet er udført af billedhuggeren, Gert van Eegen fra Helsingør. 1594-1598.
Detalje fra Frederik 2’s gravminde. Hjelm
Detalje fra Frederik 2’s gravmæle. Handske
Våbenskjoldet på Frederik 2’s gravmæle: Allerinderst: Oldenburgs striber og korset for Delmenhorst. Næstinderst: To løver for Slesvig, Nældeblad for Holsten, Svanen for Stormarn og Ridderen for Ditmarsken. Yderst: tre løver for Danmark, en løve for Norge, tre kroner for Sverige (eller Unionen, Løve og hjerter for Gotland, Lindorm for Venden.
På gravmælet er opsat en plade med latinsk tekst, der i dansk oversættelse lyderer: “Til Herren, den bedste og største. Frederik 2, Danmarks, Norges, Gothers, Venders konge. Slesvigs, Holstens, Stormarns, Ditmarskens, Oldenburgs og Delmenhorsts hertug, under hvis lykkelige regering Danmarks myndighed blomstrede, agtet af fremmede, kær for hans undersåtter. Prøvet i krigens og fredens omskiftelser erfarede han, at intet i de menneskelige forhold er fast. Det var ham en trøst, også da han skulle dø, at have haft fromheden som sin eneste fører i livet. Han tålte ikke, at hans én gang trufne beslutninger atter udsattes for den tvivlsomme tilfældigheds afgørelse, hvor store ophavsmændene end var. Da han overalt havde efterladt sine riger i ro, afsluttede han det livsmål, der var givet ham, og trofast og uforfærdet befalede han sin sjæl til Gud, af hvem han havde taget den. Til ære for sin fader, salig ikukommelse, lod Christian 4., Danmarks og Norges, etc. i håbet om en ærefuld opstandelse hans legeme stede til hvile under dette monument nær det fædrene som dets rival såvel i dyder som i ry. Han levede 53 år 9 måneder, regerede i 29 år 3 måneder og døde på Antvorskov 1588 den 4. april.”
Et af reliefferne på sarkofagen forestiller svenskernes belejring af Akershus under syvårskrigen. Ud over Akershus ser man Hallvardskatedralen til venstre.

Anna Cathrine

Anna Cathrines kiste i Christian 4’s kapel

Dronning Anna Cathrine døde allerede i 1612 i en alder af 36 år. Først 30 efter blev hendes kiste ført fra Vor Frue Kirke og anbragt i krypten under det nyopførte Christian 4’s kapel i domkirken. Her stod kisten, indtil 1886, hvor den blev ført op i kapellet. Kisten er beskeden og har ikke oprindelig været tænkt til at skulle stå fremme.

Christian, den udvalgte prins

Den udvalgte prins Christians kiste i Christian 4’s kapel

Prinsen døde i 1647 i en alder af 44 år. Dødsfaldet skete under et kurophold ved Dresden. Hans kiste stod oprindelig i krypten under kapellet, men blev ført op efter færdiggørelsen af kapellet i 1886.

Christian 4

Christian 4’s kiste set fra nord.

Christian 4 døde på Rosenborg Slot i februar 1648 i en alder af 70 år. Men først i november samme år foregik begravelsen fra Vor Frue Kirke. Forsinkelsen skyldtes, at udnævnelsen af Frederik 3 til kongens efterfølger var noget usikker og blev modarbejdet af Corfitz Ulfeldt. Først i 1655 blev kisten overført til domkirken og anbragt i krypten under kapellet. På kisten låg er bl.a. et sølvkrucifiks, som minder om det elfenbenskrucifiks, som Leonora Christine havde. På en af sølvpladerne står gravskriften, som lyder: “Cristian 4./ Danmarchis Norgis Wendis och Gothis konning, hertug udi Sleswig, Holsten,/ Stormarn och Ditmerschen, Grefue udi Oldenborg och Delmenhorst, Født på/ Friderichsborg Slot den 12. aprilis anno 1577, hyldet udi Danmarch anno/ 1584, udi Norge 1591, kronet udi Kiøbenhaffn anno 1596, der och døde den 28./ february anno 1648 och er her efter nesten thov och halftreisindstive aars/ møde og och regering til en ærefuld opstandelse henlagt udi hvile.” Ved siden ligger kongens kårde fra 1620.

Det var oprindelig meningen, at kongen skulle have et fornemt gravmonument i lighed med sin fars, blot mere pragtfuldt udsmykket. Det blev af økonomiske grunde aldrig til noget, men i kongens tid var man begyndt at fremstille figurer til monumentet. Disse blev dog stort ødelagt ved Tøjhusets brand i 1647.

Buste af alabast forestillende Christian 4 fra 1614. Nationalmuseet. Busten var tænkt at indgå i et gravmonument for kongen. Resten af monumentet gik tabt ved Tøjhusets brand i 1647-

Frederik 3

Frederik 3’s kiste set fra vest

Frederik 3 døde i 1670 på Københavns Slot i en alder af 60 år. Han blev gravlagt i krypten under Christian 4’s kapel i en kiste af forgyldt kobber med sølvdekorationer. Således lå han til slutningen af 1680’erne, hvor kisten blev erstattet med den nuværende af poleret kobber. Den blev flyttet op i kapellet i 1866. På langsiden ses kongens rigsvåben flankeret at to spejlmonogrammer. På låget et krucifiks og derunder en engel, som bærer en indskrift, som lyder: “Her ligger han i kraft af hvem Danmark bestod, den højeste og mægtigste, Danmarks og Norges konge, Frederik 3, etc. der – lige berømmelig ved sine personlige og sine monarkiske dyder, retfærdig i sin regering, årvågen i felten, nådig på domstolen, på tronen på slagmarken i retten, overalt kongen og overalt behersker af alle men mest af sig selv – udmærkede årene ved sit regimente, månederne ved velgerninger og dagene ved fromhed. Som følge af disse fortjenester, mest fordi han kuede de krigens storme, der truede rigets strube, fortjente han navn af alles fader – thi forældrenes navn er dog smukkere end regentens – hvad ingen dansk fyste hidtil havde fået, og som den første fik han den arvelige magt, dvs. han gjorde alle borgere i riget frie og hævdede for stedse sig og sin slægt over al dødelighed. Ryet bliver stående efter tabet af så stor en helt, som lyser over jorden fra sin faste plads i himlen. Og hvis man kan stole på himlen, hvis fromheden har nogen varighed, vil evig ære, så længe verden består, dyrkes i menneskenes sjæle, efter at den ophørte i herskerens. Han fødtes 18. marts 1609 og døde 9. febr. 1670.

Sophie Amalie

Sophie Amalies kiste set fra syd.

Sophie Amalie døde i 1685 i en alder af 56 år. Hendes kiste af poleret kobber med sølvdekorationer er fra slutningen af 1680’erne ligesom Frederik 3’s. Ligesom kongens kiste, er låget forsynet med et krucifiks og derunder en engel, som bærer en indskrift, som lyder. “Overgivet til det evige liv har den ophøjede dronning til Danmark, Norge, de Vender og Gother etc., Sophia Amalia, de lüneburgske fyrsters berømmelige efterkommer, de danske kongers højærværdige moder og ægtefælle, et evigt forbillede for alle de fyrstelige dyder, der nogensinde er set i denne ophøjede stand, her efterladt sit dødelige hylster. Ved ægteskabets bånd var hun lykkeligt knyttet til den ærerige Frederik 3., og ved sin lykkelige frugtbarhed skænkede hun Danmark herskere til evig tid og for stedse regenter til Europas mægtigste riger, og omsider, da den guddommelige konge var kaldet til det høje, bar hun den forladte ægtestands ensomhed med fuldkomment kongeligt sind og med samme ro og mådehold som tidligere det ophøjede ægteskabs samliv, indtil hun, efter at have ombytttet disse nordlige lande og hele jorderiget, som hun i kortere tid end man kunne ønske, havde oplyst med ærens blanke stråler, med hine himmelske riger, med fornyet glans drog til det høje og overgav til ryet, som ikke kender tavshed, lige så mange herlige og mindeværdige vidnesbyrd om heroiske dyder, ren gudsfrygt, ægte kongelig mildhed, et mandigt sind, et åsyn fyldt med majestæt og om hengivenhed fra borgernes side, som der er øjeblikke i den salige evighed, hun nu, hvor hun er blevet de himmelskes dronning, nyder og til evig tid vil nyde. Hun fødtes 24. marts 1628 og døde 20. februar 1685”

Christian 5

Christian 5 døde i 1699 i en alder af 53 år. Først i 1714 blev han bisat i en marmorsarkofag, som fik plads i højkoret øst for alteret.

Christian 5’s sarkofag. På låget ses to kvindefigurer, som holder en portrætmedaljon. Længst væk er det Justitia og tættere på er det Pietas. De symboliserer kongens valgsprog: Pietate et Justitia, altså “Med fromhed og retfærdighed” Medaljonen hviler på en pude, hvorpå man her ser rigsæblet og scepteret. På sarkofagens hoved- og fodende findes denne indskrift: “Den ophøjede og mægtige monark Christian 5., den nordlige verdens berømmelse, lykke og grundpille ved den fromhed og retfærd, som han håndhævede på det bedste, kirken øgede og prydede han med de skønneste bygninger, rigerne med en uforlignelig lov, der på en gang var misundelsesværdig og beundringsværdig for hele verden, rigernes øverste domstol med purpur og skøn prydelse, borgernes sæder ved fremragende lovgivning, residensstaden ved byggeri, udvidelse og handel, selve dyden lod han i højrere grad dyrke i den ædle opdragelse på Det kongelige ridderlige Akademi, og lagde i det offentlige større vind på den i visse og bestemte rangforordninger ved oprettelsen af den berømmelige Dannebrogsorden, og gjorde den samtidig ved ædel kappestrids ånd Himmelen mere værdig; i kraft af det mod, ved hvilket han var den største i fred såvel som i krig, oprejste han stærke fæstningsværker til rigets sikring, det nordiske bondeland instruerede hn i våbenbrug, og efter at bonden var beredt til sejrestrofæer, betvang han energisk tidligere tiders fjender, og efter at have berøvet dem de fleste af deres provinser bragte han dem i billighed; forladt af sine forbundsfæller i krig, ja, af alle, lod han ingen i stikken, men uforfærdet og med største standhaftighed holdt han sin tro hellig lige til miraklet, og omsider fuldendte han dødeligheden, han som forsonede Himmelen ved alle dyder, han forbedrede jorden og var en pryd for det timelige, i sin regerings 30., sin alders 54., verdens frelses 1699. år, da hans ry næppe var begrænset til Stjernerne og jorderigerne, hans aske er indesluttet her.”

Charlotte Amalie

Charlotte Amalie døde i 1714 i en alder af 63 år. Hun blev bisat i sarkofag ved siden af sin mand.

Charlotte Amalies sarkofag. På låget ses to kvindefigurer, som holder en portrætmedaljon. Den nærmeste figur forestiller klogskaben, og figurens arm er omviklet af en slange og hviler på et dødningehoved. Den fjerneste forestiller mildheden, som uddeler mønter. Ved fodenden er der denne indskrift:”Charlotte Amalie, den ophøjede fyrste landgreve Vilh.4.til Hessen-Cassels datter, hvem naturen havde prydet med dydernes fulde skønhed, valgt 1667 af Christian 5. til at dele krone og leje, i 32 års ægteskab den bedste dronning, den ømmeste og og mest attråværdige hustru, bestandig det høje hjems og rigets støtte og afstiver, ved sin fugtbarhed en meget lykkelig moder, ved en oprigtig kærlighed til fromhed, ved sindets højhed, ved velvilje og klogskab og ved fremragende udøvelse af alle heroiske dyder den største heltinde – i sin alders 64. år i Kristi 1714. år er hun nu således som hun var givet jorden af Himmelen, vendt tilbage tl Himmelen fra sin dybe sorg, fra sin ensomhed i to gange syv år efter at kongen, hendes højst savnede ægtefælle, var blevet hende berøvet, og fra de modigste tårer, som hun aldrig ville udgyde for nogen dødelig på jorden, og nu har den højsalige sjæl i triumf mellem Himmelens engle efterladt sit dødelige hylster, som er nedlagt, til jorden”:

Louise af Mecklenburg-Güstrow

Louise af Mecklenburg-Güstrow døde i 1721 i en alder af 53 år. Hendes sarkofag står i højkoret.

Louises sarkorfag. Englen på låget bærer en tavle med følgende indskrift: “Til den bedste og den højeste Gud. – Den ophøjede og strålende frue, Lovise, den bedste og frommeste blandt dronninger, Gustav Adolph af Mecklenborg og Magdalena Sibylla af Holstens datter, Frederik 4.’s Danmarks, Norges, de venders og goters konges hustru, moder til Christian 6., konge over Danmark, Norge, de venders og goters konge, Charlotte Amalie, arveprinsesse til Danmark, Norge osv., som var de eneste, hun efterlod i live efter 25 års ægteskab – i live rigernes og folkenes øjesten, i døden genstand for deres uudsigelige savn, uforlignelig i gudsfrygt, beundringsværdig ved sin fromhed, altoverstrålende i alle kongelige dyder har hun her nedlagt sine jordiske levninger – født i Güstrow 28. august 1667, død i København 15. marts 1721.”

Frederik 4

Frederik 4 døde i 1730 i en alder af 59 år. Hans sarkofag står i højkoret ved siden af Louises sarkofag.

Den bevingede mand i fodenden holder en skrifttavle med teksten: “Den kongelige aske efter den ophøjede og stormægtigste herre Frederik 4., Danmarks, Norges, de venders og goters konge osv., den fromme, ubesejrede fædrelandets fader, berømmelig i krig, retfærdig i sejr, mild i fred, som i sine bestræbelser for at sikre sine undersåtters vel ikke lod sig kue af sit arbejdes kolossale omfang eller lykkens ubestandighed, da han i alle forhold forlod sig på sin Herres og Hjælpers bistand, og efter at hans herredømme var forøget, rigernes rettigheder håndhævet og dyrkelsen af den evige Gud udstrakt til de fjerneste folkeslag, afsluttede han under den herligste fred og under sine folks tilbørlige ærefrygt sin alderdoms tidsmål, som snarere bør vurderes efter mængden af hans berømmelige handlinger end efter årenes antal,thi visselig satte Dyden kronen på det fuldendte. Født 11. okt. døde han natten efter sin fødeseldag 1730 efter at have levet 59 år til ende; han regerede 31 år, 1 mned og 16 dage.”

Anna Sophie Reventlow

Anna Sophie Reventlow døde i 1743 i en alder af 49 år. Hun blev begravet i Trollernes Kapel under det nordre kirketårn. De to andre kister indeholder tre af dronningens børn, der døde som helt små.

Sophie Christiane af Wolfstein

Sophie Christiane døde i 1737 i en alder af 69 år.

Christian 6

Christian 6 døde i 1746 i en alder af 46 år. Han blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 blev han overført til Frederik 5’s kapel, som da var færdigbygget. Ved bisættelsen i 1825 blev kongen overført til en marmorsarkofag udført af billedhuggeren, Johannes Wiedewelt.

Christian 6’s sarkofag er fremstillet af lys italiensk marmor. Gavlfigurerne er til venstre en sørgen kvinde og til højre en kvinde, som holder en medallion med kongens portræt. På den viste langside er afbildet en række allegoriske igurer. Fra venstre: arkitekturen, malerkunsten og billedhuggerkunsten, Minerva og en Genius, der holder en plan over Christiansborg Slot. Kongen selv sidder klædt som en romersk imperator. Bag kongen ses retfærdigheden, troen, freden, overflødigheden, sikkerheden og gavmildheden. De to inskriptioner er “Christian 6. Danmarks, Norges osv. osv. konge” og “Ved fromhed mod Gud, ved velgerninger mod folket.”

Sophie Magdalene af Bayreuth-Kulmbach

Sophie Magdalene døde i 1770 i en alder af 69 år. Hun blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 blev hun overført til Frederik 5’s kapel, som da var færdigbygget.

Sophie Magdalenes kiste er fremstillet af træ, som er overtrukket med fløjl. Gavlen i hovedenden bærer følgende inskription: “Den guddommelige Sophia Magdalena kongers ægtefælle, moder, bedstemoder. Hermed hentydes til, at hun var kong Christians 6’s hustru, kong Frederik 5’s moder og kong Christian 7’s bestemor.

Louise af Storbritannien

Louise af Storbritannien døde i 1751 i en alder af 27 år. Hun blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 blev hun overført til Frederik 5’s kapel.

Louise af Englands sarkofag. De to allegoriske gavlfigurer symboliserer religionen (tv) og gavmildheden (th). Relieffet viser en scene fra Apostlenes Bog, hvor Peter genopvækker Tabita. De to medallioner bærer indskrifterne: *Louise dronning af Danmark og Norge, prinsesse af Storbritannien, født 1724″ og “Lykkelig i ægtesakb, i afkom, i folkets kærlighed, i alt, hun døde 1751”

Frederik 5

Frederik 5 døde i 1766 i en alder af 42 år. Han blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 overførtes han til det nyoprettede Frederik 5’s kapel.

Frederik 5’s sarkofag er udført af Johannes Wiedewelt. Indskriften er “Frederik 5. af Guds nåde Danmarks og Norges de Venders og Gothers konge.” De to figurer er allegoriske for “Det sørgende Danmark” og “Det sørgende Norge.” Bag sarkofagen er anbragt en marmorsøjle med en portrætmedallion af kongen som kejser Augustus. Øverst en urne med indskriften: “Født 31. marts 1723, død 14. januar 1766”. De fire figurer på siden er allegoriske for “Fred, Klogskab, Standhaftighed og Århundredets lyksalighed”.

Juliane Marie

Juliane Marie døde i 1796 i en alder af 67 år.

Juliane Maries kiste i træ med betræk af fløjl. Indskriptionerne på enderne er “Juliana Maria, Danmarks og Norges dronning” og “Født 14. september 1729, død den 10. november 1796”.

Arveprins Frederik

Arveprins Frederik døde i 1805 i en alder af 53 år. Hans grav er ikke offentligt tilgængelig.

Sophie Frederikke af Mecklenburg

Sophie Frederikke døde i 1794 i en alder af 36 år. Hendes grav er ikke offentlig tilgængelig

Christian 7

Christian 7 døde i 1808 i en alder af 59 år.

Christian 7’s kiste

Frederik 6

Frederik 6 døde i 1839 i en alder af 71 år.

Frederik 6’s kiste.

Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel

Marie Sophie Frederikke døde i 1852 i en alder af 84 år.

Marie Sophie Frederikkes kiste

Christian 8

Christian 8 døde i 1848 i en alder af 61 år.

Christian 8’s kiste.

Caroline Amalie af Augustenborg

Caroline Amalie døde i 1881 i en alder af 84 år.

Caroline Amalies kiste