Wiglecus (o. 30 f.Kr)
Wiglecus var grundlægger af angler-riget og far til Warmundus/Vermund. Han er muligvis begravet i Husby ved Flensborg – se Skalk 2017 nr 3. Her har man fundet en gravplads fra angler-riget. Gravpladsen lå ved den nuværende sportsplads i den vestlige udkant af byen. Den største begravelse var i en kedel. Fund fra Husby-graven er udstillet på Gottorp Slot.
Vermund og Uffe (o. 30 f.Kr. – o. 30)
Ifølge Saxo var Vermund dansk konge som boede i Jelling. Stadig ifølge Saxo var Vermund gammel og blind, da han blev opsøgt af et sendebud fra Sachsen, som udfordrede hans søn til tvekamp med en sachsisk prins. Vinderen skulle have Danmark. Desværre var Vermunds søn, Uffe, kendt som ualmindelig dvask, så han ville ikke være i stand til at tage imod udfordringen. Dog skete der det, at Uffe overraskede alle og sagde til sachserne, at han ville tage imod udfordringen og kæmpe både mod prinsen og en ledsager efter prinsens eget valg. Man skulle nu finde et sværd til Uffe, men han var så stærk, at han ødelagde alle sværd, som han fik mellem hænderne. Til sidst måtte man grave Vermunds gamle sværd op fra jorden. Det hed Skræp, og var begravet i højen Skærmklint ved Jelling. Højen ligger ved Klintholm Ridecenter.
Bevæbnet med Skræp mødte Uffe så den sachsiske prins i selskab med en kæmpe på en ø i Ejderen. På flodbredden sad Vermund parat til at kaste sig i vandet, når hans søn blev dræbt. Men Uffe kløvede kæmpen med et eneste hug af Skræp. Da Vermund hørte det, flyttede han sig længere op på flodbredden, og da Skræp næste gang kløvede prinsen, ville jublen ingen ende tage. Kort efter døde Vermund, og Uffe overtog kongemagten.
Man mener nu, at Saxos fortælling i virkeligheden dækker over anglernes kampe med jyderne. Vermund og Uffe var angler-kongerne Warmundus og Offa. Offa byggede Olgerdiget (Skalk 2017 nr 3) og var søn af Warmundus, som igen var søn af Wiglecus, der var anglerrigets grundlægger.
Vermund og Uffe døde i første halvdel af det første århundrede. Deres gravsted er ukendt, men gravpladsen ved Husby er et godt bud
Humble (før 500)
Ifølge Saxo var Humble far til kong Dan, men Dan havde også en søn, som hed Humble.
Humbles gravsted er ukendt, men på Langeland kan man finde Kong Humbles Grav.
Dan (før 500)
Ifølge Saxo var Dan Danmarks første konge.
Dans gravsted er ukendt, men sagnet fortæller, at han ligger begravet i Ø Bakker ved Viborg i fuld udrustning.
Skjold (400-tallet)
Kong Skjold er stamfar til kongeslægten, Skjoldungerne.
Myten om Kong Skjold starter med strandingen af et tilsyneladende tomt skib. Men ved nærmere eftersyn lå der en lille dreng på et skjold. Drengen blev hurtigt kåret til konge.
Han voksede op og fik navnet Skjold og regnedes for Odins søn. Han viste sine vældige kræfter ved ene mand at overvinde og binde en bjørn. Skjold blev gift med Gefion, som ifølge myten pløjede et stykke af Sverige ud ved at omskabe sine sønner til tyre. Stykket blev til Sjælland og hullet i Sverige blev til søen, Vänern.
Da Skjold døde, blev hans lig lagt i det skib, han i sin tid var kommet med. Herefter sejlede skibet ud på havet, og Skjold drog hjem til Odin.
Skjolds begravelsessted er ukendt
Roar og Helge (500-tallet)
| Kong Skjold Før 500 | => | Hake/Fridlev o.468-o.513 | => | Halfdan o.493-o.528 | => | Roar o.525-o.580 Helge o.527-o.567 |
Roar og Helge var sønner af Halfdan. De blev forfulgt af deres farbror, Frode, som havde dræbt deres far, men det lykkedes brødrene at slå Frode ihjel, hvorefter de delte kongemagten o. 540. Roar boede i Lejre, hvor han byggede en kongshal. Han skulle også have grundlagt Roskilde (Roars kilde). I modsætning til Roar tog Helge på togter. På et af disse voldtog han en tysk dronning Olov. og resultatet af dette forhold blev datteren, Yrsa, som voksede op hos sin mor. For at hævne sig på sin voldtægtsmand, sendte Olov sin voksne datter til Helge, som blev forelsket i hende og giftede sig med hende. De fik sammen sønnen Rolf Krake. Herefter forlod Yrsa Helge og giftede sig med den svenske kong Adils. De to brødre indgår i det oldengelske digt, Beowulfkvadet, som blev nedskrevet omkring år 1000.
Begge brødre døde i kamp. Roar blev dræbt i sin kongshal i Lejre, som blev angrebet og Helge døde på et togt. Deres begravelsessteder er ukendte, men Roar er dog sandsynligvis begravet i Lejre.
Rolf Krake (o.557-o.600)
| Helge o.527-o.567 | => | Rolf Krake o.557-o.600 |
Rolf Krake var søn af Helge og Helges datter, Yrsa. I sagaerne anses han for en stor krigerkonge med bosæde i Lejre. Engang drog han til Uppsala, hvor kongen Adils regerede. Adils var gift med Rolfs mor (og halvsøster), Yrsa. Her skulle Rolf hente guldringen, Sveagris, som han var blevet lovet som tak for at have hjulpet Adils mod norske fjender. Men i stedet for at give ringen til Rolf, forsøgte Adils at indebrænde Rolf og hans mænd. Med ordene: “Den frygter ej ilden som over den springer” kastede Rolf sit skjold på bålet og flygtede.
Yrsa bragte ham ringen og et horn fyldt med kostbarheder. Så flygtede Rolf fra Uppsala over Fyrisvallarne, og da han blev forfulgt af Adils mænd, kastede han Sveagris og de andre kostbarheder og hånede Adils for at standse og samle dem op. Rolf endte sine dage i et stort slag, hvor han blev dræbt af sin fætter Hjartvad (Hother), som var konge på Øland. Hother blev efterfølgende dræbt samme dag af en af Rolfs krigere. Optrinnet er skildret i digtet Bjarkemål, som er gendigtet af Grundtvig i sangen: “Sol er oppe”.Man kender ikke Hothers grav, men en gravhøj ved Hårlev Kirke på Stevns har fra gammel tid heddet Hothers Høj. Også Rolf Krake indgår i det oldengelske digt, Beowulfkvadet, som blev nedskrevet omrking år 1000.
Rolf Krake døde o. 600 i en alder af o. 49 år. Hans gravsted kendes ikke, men skal sandsynligvis findes i Lejre.
Hother / Hjørvad (500-tallet)
Hother var konge på Øland. Han var fætter til Rolf Krake, som han dræbte ved et gæstebud i Lejre. Hother blev selv dræbt samme dag af en af Roars mænd.
Hoters gravsted kendes ikke, men med Hårlev Kirke på Stevns findes Hothers Høj.
Amled (600-tallet)
| Frode den Store o.495-o.540 | => | Ingeld o.526-o.571 | => | Rørik o.562-o.613 | => | Gertrud | => | Amled 600-tal |
Amled var jysk konge der på mødrende side var af skjoldungeslægt. Han er ikke behandlet i sagerne, men Saxo skriver om ham. Som prins oplevede Amled, at hans far, Ørvendel, blev dræbt af broderen, Fenge. Fenge giftede sig efterfølgende med Amleds mor, Gertrud. Amled spillede vanvittig og undgik derved selv at blive dræbt af farbroderen. Tværtimod dræbte han Fenge efter at have giftet sig med en engelsk kongedatter. Herefter fik han endnu en hustru, idet han giftede sig med Hærmdrude.
Stadig ifølge Saxo blev Amled udfordret af Røriks efterfølger Viglek. Navnet må være en forveksling af anglerkongen Wiglecus og Frode Fredgods far, Fridlev, idet Viglecus/Viglek levede 600 år tidligere. Slaget mellem Amled og Fridlev stod på Ammelhede på Djursland og endte med at Amled blev dræbt, og at Hærmdrude efterfølgende giftede sig med Fridlev. På Djursland findes en bronzealderhøj kaldet Hamlets Grav.
Ivar Vidfavne (o.665-o. 725)
| Roar o.525-o.580 | => | Freavaru o.551-o.596 | => | Valdar o.578-o.628 | => | Harald o.605-o.650 | => | Halfdan o.635-o.685 | => | Ivar Vidfavne o.665-o.725 |
Ivar Vidfavne var efterkommer af kong Roar. Han var oprindelig konge i Skåne, men udvidede sin magt til at gælde hele Danmark, Sverige, Østersøegnene og Northumberland, så han må siges at være en imperiebygger, hvis imperium dog kun var kortvarigt. I 726 var den samtidige konge Angantyr involveret i et slag på eller ved Samsø. Det er tænkeligt, at slaget netop stod mod Ivar Vidfavne.
Ivar Vidfadme døde o. 725 i en alder af o. 60 år. Hans grav kendes ikke
Angantyr / Ongendus (- o.726)
Angantyr er omtalt af munken Alcuin i York i hans fortælling om den irske missionær Willibrord, som besøgte Danmark o. 710 og forgæves forsøgte at omvende kongen, Ongendus (=Angantyr) til kristendommen. Herunder opkøbte Willibrord 30 drenge på et dansk slavemarked. Begivenheden kan have fundet sted i Ribe, hvor de ældste spor stammer fra 703. Ribe var en by med udenlandske forbindelser. Angantyr kan ikke knyttes familiemæssigt til øvrige danske konger. Angantyr har været involveret i et slag på eller ved Samsø, som stod i 726. Slaget har formentlig været imod den samtidige Ivar Vidfavne. Kanhavekanalen på Samsø stammer fra denne tid, og har muligvis forbindelse til magtkampe mellem de to konger.
Hemming (o.784-812) havde en bror, som også hed Angantyr, hvilket indikerer, at kong Angantyr var en forfader til Hemming.
Der er to lokaliteter, som kan knyttes til Angantyrs grav.
På Gotland findes en stenrøse, som kaldes Angantyrs Röse. Den er fra broncealderen, men er forbundet med kong Angantyr. Denne konge er muligvis den danske, men kan også være en svensk konge omtalt i Beowulfs kvad.
Et sagn fortæller, at Angantyr blev dræbt på Samsø i et slag i år 726.
På øen kan man finde Angantyrs Høj to steder, dels i Brattingborg Skov og dels i nærheden af Sælvig.
Placeringen i Brattingborg Skov. Kilde: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/106343/
Placeringen i nærheden af Sælvig: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/106284/
Hanunde (tidlig 500-tal)
Hanunde var ifølge Saxo en datter af en hunnerkonge, men da Attila var døde i 453, var hun ifølge Troels Brandt snarere datter af en herulsk høvding. Hanunde var Frodes første hustru, men han forstødte hende efter få år på grund af utroskab.
Hanundes gravsted kendes ikke.
Alvild (tidlig 500-tal)
Alvild var norsk kongeslægt. Hun var gift med Frode og fik sønnen Ingjald, som var forfar til Hamlet i 4. led.
Alvilds gravsted kendes ikke
Aud (o.655-o.710)
Aud, også kaldet Aud den Dybsindige, var datter af Ivar Vidfadme. Ifølge Saxo og Søgubrots Saga blev Aud mod sin vilje bortgiftet til Rørik, som var barnebarn af Frode Fredegod. Med Rørik fik hun sønnen, Harald Hildetand. Rørik dræbte sin bror, Helge af jalousi, hvorefter han selv blev dræbt af Ivar Vidfadme. Efterfølgende giftede Aud sig igen med Radbau fra Frisien, med hvem hun fik sønnen Randver, som blev far til Sigfred.