Sankt Knuds Kirke

I 1000-tallet byggede man en trækirke tæt på kongsgården i Odense. Kirken var indviet til den engelske martyr og helgen, Sankt Alban. I forbindelse med sit togt til England i 1069/70 hjembragte Knud den Hellige de jordiske rester af Sankt Alban og en anden helgen, Sankt Oswald til Odense og anbragte dem i helgenskrin i kirken. Trækirken var den oprindelige Albani Kirke i Odense, ikke at forveksle med den nuværende fra 1800-tallet. Efter at Knud og hans bror Benedikt blev dræbt foran alteret i Albani Kirke, blev de begravet i den nærliggende nyopførte frådstenskirke. Kirken kom til at hedde Sankt Knuds kirke i forbindelse med Knuds helgenkåring i 1100. Kirken blev efterhånden afløst af den nuværende teglstenskirke, som blev bygget over en periode på 200 år fra 1200-tallet. I en kort periode 1534-1535 var Gustav Trolle biskop i Odense, indtil han som tilhænger af Christian 2 blev dræbt i slaget ved Øksnebjerg 1535. Thomas Kingo var biskop ved kirken fra 1677-1703.

Sankt Knuds Kirke ses fra sydvest.

Her ses en video af krypten under Sankt Knuds Kirke med kongegravene

Her ses en video af Sankt Knuds Kirke

Altertavlen i kirken stod oprindelig i Gråbrødre Klosterkirke. Den er fremstillet af Claus Berg, som stammede fra Lybæk, men kom til Odense.

Nederst i altertavlen ses 8 figurer. De er fra venstre prins Hans (s. af Christian 2) prins Frans (s.a. Hans, Christian 2, kong Hans, Kristus, dronning Christine, dronning Elisabeth, prinsesse Elisabeth (d.a. Hans)
Fra Claus Bergs altertavle: Fra højre: Kong Hans, Christian 2, Prins Frans og Prins Hans
Fra Claus Bergs altertavle: Fra venstre: Dronning Christine, Dronning Elisabeth og Elisabeth (Christian 2’s søster)

Af de 7 verdslige personer nederst på altertavlen er de 6 begravet i domkirken. Den syvende er prinsesse Elisabeth, som var Christian 2’s søster

Elisabeth, datter af Christine og Hans, afbildet på Claus Bergs altertavle.
Hostie-due til opbevaring af indviet nadverbrød, 1250, Nationalmuseet

Knud den Hellige

Efter at Knud blev dræbt i Albani Kirke i 1086, blev han begravet der. I 1100 blev han helgenkåret og hans skrin blev stillet ved alteret i den daværende frådstenskirke under tilstedeværelse af kong Erik Ejegod og Ærkebiskop Asser. Helgenskrinet blev senere overført til den nye teglstenskirke og endnu senere omkring reformationen gemt væk bag alteret i et rum, hvor det blev stillet på højkant. I 1800 tallet blev det taget frem igen og efter mange undersøgelser står det nu i krypten.

Knud den Helliges kiste / helgenskrin. Skrinet af egetræ er forsynet med ialt 17 felter adskildt af snoede søjler. I felterne har siddet forgyldte kobberplader forsynet med en ornamenteret udsmykning. Låget er meget nyere.
Her ses knoglerne fra Knud den Hellige. Kraniet hviler på en silkepude fremstillet i 900-årene. Der er læsioner i bækkenregionen, som understøtter, at Knud blev dræbt.
Indersiden af helgenskrinet var oprindeligt udsmykket med ørnetæppet. Det stammer fra 1000-tallet, og er vævet af silke på et byzantinsk værksted. Det blev skænket af Knuds hustru Edel, som efter hans død blev gift med hertug Roger Bursa af Apulien og Calabrien. Hun boede sammen med sin nye mand i Salerno.
Thomas Kluge har malet dette billede af Knud den Hellige foran sit eget skelet, Skt. Knuds Kirke

Benedikt

Benedikt var Knud den Helliges bror. Han blev dræbt i Albani Kirke, mens han forsvarede sin bror.

Benedikts kiste med rester af forgyldning og det forgyldte kobber, som i sin tid udgjorde udsmykningen. Det opslåede låg er det oprindelige i modsætning til låget på Knuds kiste.
Her ses knoglerne fra Benedikt

Erik Lam

Da Erik Lam døde i 1146, havde han abdiceret og var blevet munk i benediktinerklosteret i Odense. Han fik derfor en beskeden begravelse – først i frådstenskirken og senere i den ny teglstenskirke. Det siges, han ønskede at ligge et ydmygt sted, hvor munkene trådte på hans grav, når de skulle ind og ud af kirken. Munkene brugte døren i det sydlige sideskib længst mod vest.

Gråbrøde Kirke

Gråbrødre Kirke i Odense hørte til Gråbrødre Kloster. Den blev af Kong Hans og dronning Christine udset som gravkirken for dem selv og deres familie. Kirken blev nedrevet i 1883, og i den forbindelse blev fire begravelser overført til Sankt Knuds Kirke. Det drejer sig om Hans, Christine, Prins Frans og Christian 2. I Gråbrødre Kirke befandt sig dette epitafium over Hans, Christine og Prins Frans. Epitafiet blev også overført til Sankt Knuds Kirke, hvor det nu findes i krypten. I dag findes der også en Gråbrødre Kirke ved klostret, men den er indrettet i nogle af tidligere klosterbygninger

Epitafiet over Hans, Christine og Frans. Hans bærer krone, scepter og rigsæble, og han bærer kæden for den orden, som Christian 1 indstiftede i 1457. Denne skulle senere blive til elefantordenen, og stenen viser den ældste auteniske gengivelse heraf. Christine bærer krone og scepter. I spidsbuerne er der fire våbenskjolde som viser personernes herkomst. Omkring figurerne er der en våbenfrise, hvor Hans’ våben er øverst i midten og Christines er i midten for neden. I øvrigt er der våbener fra parrets tipoldeforældre, Hans’ i øverste halvdel og Christines i nederste halvdel.

Kong Hans, dronning Christine og prins Frans

Da Hans døde i 1513, blev han begravet i Gråbrødre Kloster i Odense, hvor også hans søn Frans var begravet to år tidligere. I 1521 døde dronning Christine og blev også begravet i koret i klostrets kirke.

I 1805 blev kirken nedrevet og begravelserne overført til Sankt Knuds Kirkes sydlige tværskib. I 1875 blev gravene igen flyttet til kirkens krypt. og forsynet med gravsten.

Kong Hans‘ gravsten fra 1875 med teksten: “Hans Danmarks Sueriges Norges Vendes og Gotes Konning”

Dronning Christine

Dronning Christines gravsten fra 1875 med teksten: “Cristine Danmarks Sueriges Norges Vendes og Gotes Drotning”. *Til venstre ses lidt af gravstenen over prins Frans.

Prins Frans

Gravstenen for Prins Frans, der øde i 1411 i en alder af 14 år

På væggen i klosterkirken blev der opsat et stor 247cm x 402cm epitafium over Hans, Christine og Frans. Dette blev flyttet til Sankt Knuds Kirke. Epitafiet er udført af Claus Berg, som også har udført altertavlen.

Dronning Elisabeth

Dronning Elisabeth døde i 1526 i Gent og blev begravet i Sankt Petri Klosterkirke. De tilhørende monumenter blev ødelagt dels af calvinistiske billedstormere i 1500 tallet og dels under den franske revolution i 1700 tallet. De jordiske rester af dronningen blev overført til Sankt Knuds Kirke i 1883.

Dronning Elisabeths gravsten fra 1883 med teksten: Elisabet Danmarks Sueriges Norges Vendes og Gotes Dronning.”

Prins Hans

Prins Hans døde i 1532 bare 14 år gammel. Han blev begravet i Sankt Petri Klosterkirke i Gent ved siden af sin mor, som var død 6 år tidligere. I 1883 blev hans jordiske rester overført til Sankt Knuds Kirke.

Prins Hans‘ gravsten fra 1883

Christian 2

Da Christian 2 døde i 1559 på Kalundborg Slot, blev hans lig overført til Odense og begravet i Gråbrødre kirke sammen hans forældre. Da kirken blev nedrevet i 1805, blev kongens lig sammen med forældrenes overført til det sydlige tværskib af Sankt Knuds Kirke. Herfra blev det i 1875 overført til kirkens krypt og anbragt sammen med forældrenes grave. Da liget af dronning Elisabeth og prins Hans i 1883 blev overført fra Sankt Peters Kirke i Gent til Odense, blev Christians 2’s grav igen flyttet til den sydlige ende af kryptens kor, hvor han endelig belv genforenet med sin hustru og ældste søn. Gravstenen er fra 1875.

Christian 2′ gravsten med teksten: “Christiern Danmarks Sueriges Norges Vendes og Gotes konning”
Afstøbning af Christian 2’s kranium. Undersøgelser viser, at kæben er vokset skævt sammen efter et brud. Det skyldes muligvis en episode ved Christians ankomst til Sønderborg Slot, hvor vagterne rev en ordenskæde af ham. Sønderborg Slot

Kirsten Munk

Kirsten Munk døde i 1658 og blev begravet i kirken, men hendes gravsten findes ikke mere