Gorm den Gamle (o. 998- 958)

Ingen ved, hvordan Gorm den Gamle så ud, men her ses han i en illustration fra 1646. WikiCommons

Hvem var Gorm?

Gorm den Gamle (o. 898 – 958) var formentlig søn af Hardeknud (o. 867 – o. 935). Dette kan læses tre steder: Sagaen “Thattr af Ragnars Sonum”, Adam af Bremens krønike og i Knytlingesagaen. Dermed var Gorms oldefar Regnar Lodbrog (o. 795 – o. 854). Gorm voksede formentlig op i East Anglia (en del af det dansk besatte England). Han kom til Danmark formentlig sammen med sin far og kæmpede mod Hedeby-kongerne Gnupa og Sigtryd samt muligvis også mod Henrik 1 af Sachsen. Gorm var gift med Thyra, som ifølge Saxo og History of Wales var en engelsk prinsesse. Selv om Gorms far altså var kristen, er der ingen tvivl om, at han selv var asatroende. Det fremgår af den begravelse, han gav sin hustru Thyra i Jelling.

Model af Gorms skibssætning i Jelling med Nordhøjen i centrum. Nordhøjen blev opført under Harald Blåtand over en broncealderhøj, hvor Thyra formentlig begravet i første omgang.
Markering af nordstævnen af skibssætningen i Jelling

Regnar Lodbrogs Saga (islandsk): Gorm er søn af Hardeknud, som er søn af Sigurd Ormøje og kong Ellas datter Blæja. Hardeknud er undfanget under kampen om York 867. Hardeknud blev opfostret i East Anglia af den barnløse kong Guttorm, hvem Gorm har sit navn efter. Dette er dog i modstrid med Jomsvikingernes Saga, som skriver, at Hardeknud blev opfostret af Knud, som gav ham sit eget navn. At Gorm kom til Danmark fra England, bekræftes af, at man har fundet mange dokumenter fra East-Anglia, som er underskrevet af den danske jarl Gurthorm. Disse dokumenter ophører dog pludselig i 934, året hvor Gorm skulle være kommet til Danmark. En anden teori om navnet Gorm er, at det står for GudOrm, og referer til Gorms farfar, Sigurd Orm-øje.

Adam af Bremen: Den saksiske konge Heinrich (Henrik 1) førte i 934 et felttog mod Danmark og besejrede kong Gnupa. Andre kilder lader Heinrich besejre kong Hardeknud og/eller Gorm. Det tyder på, at i 934 var kongemagten delt i landet. Mulige emner er Gnupa og dennes søn Sigtryd fra det “svenske” dynasti samt Hardeknud og Gorm. Men et resultat af kampen mod Henrik var, at Danmark skulle betale skat til Henrik 1.

Ærkebiskop Unni af Hamborg og Bremen: I 936 sidder Gorm som konge i Jelling. Han havde dette år afvist Unnis ønske om en kristen mission.

Gorms regeringstid

Gorm og Thyra valgte Jelling som regeringsby. Jelling ligger tæt på Hærvejen og midt mellem vikingebyerne Ribe, Viborg, Aros, Odense og Hedeby. Jelling ligger lidt inde i landet og er dermed bedre beskyttet end kongsgården ved Erritsø. Beliggenheden antyder også, at Gorm satsede mere på en landbaseret hær end en flåde i lys af, at nu var hovedmodstanderen det tysk-romerske kejserrige med Henrik 1 i spidsen, som også satsede på landhære. Gorm og Thyra lod Aros og Ribe befæste med en vold i 934, samme år, som man mistede kontrollen over Hedeby til Henrik 1.

Aarhus

Aarhus optræder i skriftlige kilder i 900 tallet men kan arkæologisk dateres til 700 tallet. . Gorm befæstede byen i sin regeringstid med en vold dateret til o. 934.

Volden om vikingetidens Aarhus. I midten af byen ses en skibssætning under den nuværende domkirke. Det var byens begravelsesplads og helligsted.
Langs indersiden af volden blev der anlagt en vej af planker. Her ses et stykke, som er udgravet under en bygning ved Bispetorvet (Vikingemuseet)

Ved Hardeknuds død o. 935 blev Gorm enekonge i Danmark. Selvom han ikke var kristen, kom der alligevel bisper til Danmark ved kirkerne i de tre byer, Ribe, Hedeby og Aros. Biskopperne blev indviet af ærkebiskop Adaldag af Hamborg/Bremen i 948. I Aarhus benyttede menigheden en trækirke uden for den befæstede by. Denne blev senere til nuværende Vor Frue Kirke.

I Gorms regeringstid kom truslen mod Danmark hovedsageligt fra det tysk-romerske rige, som først var ledet af Henrik 1 (Fuglefænger) (876-936), som var hertug af Sachsen og kejser af det tysk-romerske rige i perioden 919-936. Herefter hed kejseren Otto 1 (912-973), som var kejser i perioden 936-973. Gorms sønner, Knud Dana-Ast, Harald Blåtand og Toke Gormsøn var vikingehøvdinge, som var på togter til De britiske Øer og Irland. Hans datter, Gunhild blev norsk dronning, gift med Erik Blodøkse. Gorms navn er også knyttet til lokaliteten, Skærmklint, vest for Jelling, som skulle have udgjort en skanse for Gorms hær.

  • Markante personligheder på Gorm den Gamles tid
  • Knud Dana-Ast (918-958)

Gorm den Gamle døde i 958/959 og er begravet i Jelling