Frederik 4 (1671-1730)

Frederik 4 var søn af Christian 5 og Charlotte Amalie. Hans far gav ham en mangelfuld uddannelse under mottoet “Lærdom kvæler den sunde fornuft”. De manglende kundskaber kompenserede han dog for med sin gode hukommelse og evne til at dykke ned i detaljer.

Frederik 4 som kronprins malet i Paris i 1693, hvor han var 22 år gammel. SMK. Kunstner: Hyacinthe Rigaud. Kilde: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3632
Frederik 4 som konge malet i Venedig i 1709, hvor han var 38 år gammel. Kunstner: Rosalba Carriera. Frederiksborg. Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/Frederik%C2%A04.

Efter en udlandsrejse 1692-93 blev han i 1695 gift med Louise af Mecklenburg-Güstrow. Ægteskabet blev dårligt grundet kongens utroskab med mange kvinder, herunder særligt Elisabeth Helene von Viergg og Anna Sophie Reventlow. Kongen blev viet til venstre hånd til Elisabeth allerede i 1703, men hun døde i barselsseng året efter. Anna Sophie Reventlow mødte kongen i 1711 og i 1712 giftede han sig med hende til venstre hånd. Dagen efter, at Louise af Mecklenburg-Güstrow var bisat i Roskilde Domkirke i 1721 blev kongen viet til højre hånd til Anna Sophie Reventlow, som så var dronning, til kongen døde i 1730.

Store Nordiske Krig

Karl 12, som efterfulgte sin far, Karl 11 arbejde på at udvide den svenske magt i østersøregionen. Sverige var allieret med Gottorp, hvor greven Frederik 4 af Gotttorp var en trussel mod Danmark fra syd. Danmark allierede sig med Rusland under zar Peter den Store og Polen, som var styret af den sachsiske konge August den Stærke, som var kongens fætter. Krigen startede i 1700, hvor Danmark angreb Gottorp. Angrebet måtte dog stoppe, da Karl 12 angreb Danmark ved at gå i land ved Humlebæk.

Landgangen ved Humlebæk, 25. juli 1700. Til højre i billedet ses Tibberup Mølle. Kilde: https://military.wikia.org/wiki/Landing_at_Humleb%C3%A6k

Kongen var engageret i Sønderjylland, men enkedronningen, Charlotte Amalie, fik mobiliseret Købehavns forsvar. Så stoppede krigen på foranledning af England og Frankrig, og der var fred frem til 1709. I denne periode var Karl 12 dog involveret i krige i Østeuropa. Dette endte med slaget ved Poltava i 1709, hvor han tabte til Peter den Store og måtte flygte til det osmanniske rige, hvor han var i eksil indtil 1714.

Danmark benyttede sig af situationen og erklærede Sverige krig 28. oktober 1709. En uge efter gik Danskerne i land ved Raa syd for Helsingborg med 14000 soldater. Den danske hær blev ledet af Christian Ditlev Reventlow, som var Anne Sophie Reventlows halvbror. Reventlow skrev forgæves til Danmark efter forstærkninger, men han blev syg, og overlod ledelsen til Jørgen Rantzau, som tog opstilling i Helsingborg. Den svenske hær under ledelse af Magnus Stenbock tog også opstilling nordøst for byen, og 10. marts 1710 begyndte Slaget ved Helsingborg. Det endte med dansk nederlag med 5000 døde og sårede, og hæren måtte rømme Skåne. Der er rejst to mindesten for slaget foran vandtårnet Borgen.

Mindesten for Slaget ved Helsingborg. Kilde: https://smvu.se/registerkort-nr-m06/
Rytterstatue af Magnus Stenbock foran Helsingborgs Rådhus. WikiCommons

4. oktober 1710, fandt et stort søslag sted i Køge Bugt. Herunder mistede Danmark linieskibet, Dannebroge som var under ledelse af Ivar Huitfeldt.

Krigen fortsatte i Nordtyskland,hvor de svenske besiddelser Bremen og Verden blev erobret i 1712 og Stralsund blev belejret. 20 december 1712 stod et stort slag mellem svenskerne anført af Magnus Stenbock og en forenet dansk-sachsisk hær ved Gadenbusch. Svenskerne vandt, men kunne ikke rigtig bruge sejren til noget. Ved landsbyen Wakenstädt syd for Gadbusch findes minder om slaget.

I 1713 fortsatte kampene i Holsten, og her lykkedes det danskerne af overvinde den svenske hær, tage Magnus Stenbock til fange og besætte den gottorpske del af hertugdømmerne. I 1716 fik Danmark besøg af Peter den Store. Man ville aftale et fælles angreb på Sverige, men planerne løb ud i sandet. I mellemtiden fik zaren besøgt Rundetårn, hvor han red op til toppen og hans hustru kørte op med 6 heste for en vogn.

Resten af krigen foregik ved den svenske kattegatskyst. Sverige ville angribe Norge, og den danske flåde under ledelse af Tordenskjold kæmpede med held for at forhindre dette i at ske. I 1718 blev Karl 12 dræbt foran fæstningen Frederiksten, hvorefter kongemagten i Sverige overgik til hans svoger, Frederik 1. Svenskerne trak sig tilbage fra Frederiksten, men krigen fortsatte i 1719 med en dansk-norske invasion ned i Bohuslen. Men efter engelsk pres løb krigen ud i sandet og 3. juli 1720 blev der indgået fred på Frederiksborg Slot. Sverige fik nogle erobrede områder tilbage fra Danmark, bl.a. Marstrand. Den svenske toldfrihed, som var indført ved Roskildefreden i 1658, blev ophævet og Danmark overtog den gottorpske del af Sønderjylland, så Frederik 4 nu blev fyrste på Gottorp Slot.

Eiderbægeret til minde om freden, hvor Danmark nu havde indlemmet de Gottorpske dele af Sønderjylland, så kongerigets grænse gik til Eideren og den danske konge var fyrste også i hele Holsten. Bægeret står på Rosenborg Slot. Kilde: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/object/eider-baegeret/

I 1717-19 lod Frederik 4 med hjælp fra svenske krigsfanger udgrave en kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Det tidligere afløb fra søen var sandet til med det resultat, at engene ned til søen blev oversvømmet. Den nye kanal skulle afhjælpe dette problem, og det var først under kongens efterfølgere, at man begyndte at bruge vandkraften til krudtværk og kanonstøberi.

Arresø Kanal. WikiCommons

I Frederik 4’s regeringstid blev Danmark ramt af pest. Det startede i Helsingør i 1710 og bredte sig til resten af landet. I København rasede sygdommen i 1711, hvor omkring halvdelen af indbyggerne døde

Frederik 4 er kendt for at have oprettet de såkaldte rytterskoler. Det var 240 skoler tilknyttet de 12 militære rytterdistrikter, som landet blev inddelt i efter krigen. Det var første gang, der blev indført organiseret undervisning (hovedsagelig i kristendom) af almuens børn.

Den 20. oktober 1728 startede Københavns første brand. Den varede i 4 dage og ødelagde 40% af byens huse. Ilden brød løs i et bindingsværkshus, som lå der, hvor Politikens Hus nu ligger. Mange markante bygninger brændte, herunder Sankt Petri Kirke, Bispegården, Rådhuset på Gammeltorv (byens 3.), Vor Frue Kirke, Den reformerte Kirke, Trinitatis Kirke og Helligåndskirken. Særligt fatalt var Trinitatis Kirke, hvis loft husede Universitetsbiblioteket med mange gamle håndskrifter. Her brændte også Ole Rømers instrumenter. Efterhånden fik man genopbygget de brændte kvarterer, og herunder ændrede man forløbet af de gamle gader fra middelalderen. Københavns 3. rådhus på Nytorv brændte og blev erstattet af det 4. rådhus – også på Nytorv.

De gule markeringer viser, hvor hvor branden hærgede. Det er ca. området bestemt af Nørre Voldgade, Gothersgaade, Vester Voldgade og Strøget.

Frederik 4 var meget interesseret i arkiktektur og havekunst. Derom vidner bygninger og haveanlæg fra tiden.

Operahuset bygget 1701-03. Parti fra gården.
Operahuset fungerer i dag som Østre Landsret. Parti fra Fredericiagade.
Staldmestergården bygget 1703-06. I dag Undervisningsministeriet. WikiCommons
Kancellibygningen – Den røde bygning. Bygget 1716-1721 til kancelliet. I dag Finansministeriet. WikiCommons
Odense Slot fik ny hovedbygning under Frederik 4. Slottet var oprindeligt et kloster fra 1400 tallet. Efter reformationen blev det bolig for stiftsamtmanden og skulle også huse kongen, når denne var på rejse over Fyn. Her døde Frederik 4, 12. oktober 1730. WikiCommons
Frederik 4 ombyggede Københavns Slot. I baggrunden ses Kancellibygningen og yderst til venstre ses Anna Sofie Reventlows bolig. WikiCommons
Altertavlen fra Frederik 4’s Københavns Slot. Nu Helligåndskirken. WikiCommons

I 1720 startede ombygningen af Københavns Slot. Man lod Blåtårn blive stående menændrede radikalt på de andre bygninger. Den gamle slotskirke blev erstattet af en ny. Altertavlen, som var hentet af Christian 2 i 1521 kom til Sortebrødre Kirke i Viborg. Den nye altertavle kom siden til Helligåndskirken i København, da Christian 6 byggede det første Christiansborg. Det ombyggede slot stod færdigt i 1727, men allerede i 1731 begyndte man at rive det ned igen.

Frederiksberg Slot

Frederik 4 havde haft Prinsens gård (nuværende indgang til Frederiksberg Have) som sin bolig. Området vest for Prinsens gård tilhørte Københavns Ladegård, som oprindeligt var opført af Christian 4. Ladegården som lå i den nuværende trekant mellem Rosenørns Allé, Julius Thomsens Gade og Åboulevarden, fungerede i 17- og 1800 tallet som sindsygehospital, fattighus og tvangsarbejdsanstalt. Den blev endeligt nedrevet i 1930. I 1699 begyndte kongen så byggeriet af et slot øverst på området vest for Prinsens gård. Det var italiensk inspiret efter hans første udlandsrejse i 1692-93. Slottet blev udvidet 1708-1709, så det dannede et H. Det tjente som bolig for både Frederik 4 og hans efterfølgere frem til Frederik 6. Slottet var fortrinsvist beboet i sommerhalvåret og under ombygningerne af Københavns Slot under Frederik 4 og nybygningen af det første Christiansborg under Christian 6.

Frederiksberg Slot. WikiCommons

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot stod færdigt i 1722. Det fik sit navn efter den netop indgåede fred oven på Store Nordiske Krig. Det er opført midt i en stjerne af alléer, som var anlagt af Christian 5 til brug ved parfocejagt. Stilen er barok med forbillede i Palazza Ducale di Modena. Efter 1722 kom flere udvidelser, herunder slotskirken, marskalhuset, orangeriet og sydfløjen. Slottet var tit beboet af Frederik 4 og hans barnebarn, Frederik 5. Det fik en renæssance under Christian 9, som samlede de europæiske fyrstehuse omkring sig her.

Fredensborg Slot. Man ser to af de fire minareter om kuplen. De fungerer som skorstene for kuppelsalens fire kaminer. WikiCommons

Frederiksborg Slotshave

Frederik 4 anlagde haver i barok stil ved nogle af sine slotte. I dag er Frederiksborg Slotshave en markant repræsentant for disse haveanlæg. Haven blev anlagt i 1720’erne, da man nedrev anlægget Sparepenge. Det er et anlæg med bassiner, rindende vand og fontæner i streng symmetrisk opbygning. Anlægget forfaldt i slutningen af 1700 tallet, men blev nyrenoveret i 1990’erne.

Frederiksborg Slotshave set fra slottet. Kilde: https://www.et-ing.dk/resultater/frederiksborg-slot/
Frederiksborg Slotshave set mod slottet. Kilde: https://sn.dk/galleri/121263

Frederik 4 døde af vattersot (væskeansamling i bindevævet) i Odense på vej hjem fra Gottorp. Han er begravet i Roskilde Domkirke