Jelling

• Jellingmonumentets dele
• Skibssætningen
• Gravhøjene
• Runestenene
• Palisaden
• Kirken

• Begravelser i Jelling
• Gorm den Gamle
• Thyra Danebod
• Knud Dana-Ast
• Gunhild Kongemor

Jelling blev Danmarks magtcentrum under kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand, altså fra o. 935. Det varede dog kun til 980’erne, hvor Harald Blåtand flyttede magtcentret til Roskilde, som dermed afløste både Jelling og Lejre som landets hovedstad. Monumenterne består af 5 dele (1) Skibssætningen, (2) de to gravhøje, (3) de to runesten, (4) Palisaden og (5) Kirken. Der har også været en stor kongsgård, hvoraf der nu kun er stolpehuller tilbage under kirken. Her ses en oversigt over monumenterne.

Skibssætningen

Formentlig i forbindelse med dronning Thyras død o. 950 opførte Gorm en kolossal skibssætning, 360 x 80 meter med centrum i en eksisterende bronzealderhøj. Skibssætningen viser tilbage til andre store skibssætninger, f.eks. den i Vejerslev tilbage fra o. 550 og skibssætningen fra Glavendrup fra første halvdel af 900-tallet. Der er fundet enkelte sten fra skibssætningen, de fleste i nordenden, hvor de var begravet. Da man udgravede sydhøjen i 1941/42 fandt man sten fra skibssætningen inde i højen.

Skibssætningen er jo vikingetidens symbol på rejsen til dødsriget og den runesten, som Gorm lod sætte over Thyra har muligvis tjent som stævnsten. Dermed ville anlægget ligne det tilsvarende men noget mindre anlæg ved Bække, som Toke Ravnunge opsatte for sin mor.

Gravhøjene

Nordhøjen har fra gammel tid heddet Thyras Høj. På toppen af Nordhøjen lå der tidligere en dam, hvorfra byens borgere hentede vand. I 1820 var dammen udtørret så meget, at bønderne i Jelling på pastor Ferslevs (1769-1831) opfordring udgravede den for at fritlægge dens kilder. Nordhøjen blev udgravet i 1820/21, hvor man gravede ned fra oven og fandt et trækammer. Træet i gravkammeret er dateret til at være fældet i 958/959. Gravkammeret havde tidligere været udsat for et indbrud fra oven. Efter indbruddet var skakten ned til gravkammeret blevet opfyldt igen og i dette opfyld fandt man bl.a. to brudstykker af et vokslys beregnet til at sidde på enden af en træstang. Vokslyset er C-14 dateret til o. 970, hvilket betyder, at indbruddet må have fundet sted i Harald Blåtands regeringstid. I selve gravkammeret fandt man ingen begravede og der var ikke ret meget gravgods tilbage. Men man fandt dog et sølvbæger, nogle beslag af forgyldt kobber beregnet til seletøj, nogle fragmenter af bemalet egetræ, formentlig stammende fra møbler eller paneler og resterne af dun/fjer. Sydhøjen har fra gammel tid heddet Gorms Høj. Den er opført senere end skibssætningen, hvilket kan ses af, at den er bygget ind over nogle af skibssætningens sten. Der er ikke nogen entydig tolkning af højene, men et muligt forløb kunne være dette. Da Thyra dør o. 950 opsætter Gorm sin skibssætning centreret om den allerede eksisterende bronzealderhøj og begraver Thyra i højen. Han opsætter sin runesten til minde om Thyra i skibssætningens sydende. I forvejen har Gorm opført kongshallen inde i skibssætningen. Da Gorm dør o. 958, erstattes Thyras grav med et trækammer, hvor begge forældre begraves. Der opføres en stor gravhøj over bronzealderhøjen samt en tvillinghøj, så kongehallen kommer til at ligge mellem højene og midt mellem de to høje opsætter Harald sin runesten til minde om sine forældre. Senere o. 970 bliver der gravet ned i nordhøjen til gravkammeret. Gorms og Thyras lig samt det meste af inventaret bliver fjernet og Gorm bliver begravet i den nybyggede trækirke. Hvor Thyra er begravet, vides ikke.

• 

• 

Ovenstående billeder er fra Nationalmuseet

Runestenene

Den ældste runesten tjente i 1500 tallet som bænk ved kirken. Man kender ikke dens originale placering, men et bud kunne være, at den har fungeret som stævnsten på skibssætningen. Indskriften er forfattet af Gorm den Gamle, og på stenen skrives ordet Danmark for første gang. Han bruger også udtrykket “Danmarks bod”, hvilket er tolket på forskellig måde. Det kan betyde Danmarks værn, og denne tolkning knytter sig til fortællingen om at Thyra opfører Dannevirke. Det kan også betyde Danmarks pryd eller måske den som byder over Danmark. Den fulde tekst er: “Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone. Danmarks bod”. Den yngste runesten er opsat af Harald Blåtand. Den står på sin originale placering midtvejs mellem de to høje. Stenen har tre sider, alle med tekst. På to af siderne er der desuden en billedudsmykning. Dels en udsmykning, som forestiller en slange og et gribedyr og dels en udsmykning som forestiller Kristus. Dette er det første kristusbillede i Norden. Stenen har følgende indskrift: “Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.” Af teksten kan man udlede, at Gorm og Thyra var Haralds forældre, at Harald samlede Danmark (som dermed ikke var samlet under kong Gorm), at Harald besejrede Norge (det drejer sig om det sydlige Norge – den nordlige del af Norge var styret af Håkon Jarl), og at Danmark fra nu af var kristent.

Her ses Harald Blåtands runesten, som den kunne have set ud bemalet. Optagelsen er fra udstillingen Kongernes Jelling.

Palisaden

Hele anlægget er indhegnet af et rhombeformet palisadebyggeri. Rhomben har en sidelængde på ca. 360 meter og det indhegnede areal har størrelsen 12,5 ha. Palisaden har haft en højde på omkring 3 meter og er den største indhegnede konstruktion fra denne tid i Danmark. Ved hjælp af bevarede stolpedele fra Smededammen er palisaden dendrokronologisk bestemt til år 968. Her er en oversigt over palisadeforløbet

Kirken

På skibssætningens central akse mellem de to kæmpehøje ligger også en kirke. Ved udgravninger i 1976-79 fandt man stolpehuller, som viser at der på kirkens sted har ligget en hal med svagt buede sider og måske også en trækirke. Koret i den nuværende kirke har tjent som skib i den første stenkirke. På østenden har man fundet spor efter det oprindelige kor, som blev nedrevet, da kirken blev ombygget i 1100 tallet. Den første kirke, hvoraf det nuværende skib står tilbage, formodes at være bygget i 1000 tallet og er dermed Danmarks ældste stenbygning. Denne kirke må være bygget af Harald Blåtand. Her ses koret udvendigt, hvor der i østenden var det oprindelige kor.

Her ses koret indvendigt

Gorm den Gamle

Teorien er, at Gorm blev begravet i Nordhøjen og senere overført til en grav i kirken. Ved udgravningerne 1976-79 fandt man under gulvet i den nuværende kirkes skib – altså lige uden for den oprindelige kirke – en kammergrav af træ indeholdende knogler fra en midaldrende mand 173 cm høj. Knoglerne lå i spredt orden og der manglede nogle, idet man kun fandt 137 ud af kroppens 206 knogler. Knoglerne er tydet som tilhørende kong Gorm. På grund af dette fund og det tomme gravkammer under Nordhøjen mener man, at Thyra blev begravet i den eksisterende bronzealderhøj, som så blev centrum i den store skibssætning. Ved Gorms død blev gravkammeret af tømmer bygget i bronzealderhøjen, og Gorm og Thyra blev genbegravet her (måske også en hest pga. af resterne af seletøj). Over højen blev der bygget en kæmpehøj – Nordhøjen. O. 965 ved kristningen af Danmark er Gorm så overlyttet til et nyt gravkammer, hvorover der blev bygget en trækirke. For dette synspunkt tæller, at det gravgods som blev fundet i graven i kirken er af helt samme slags, som det fra gravkammeret under Nordhøjen. Det rejser dog nogle spørgsmål. Hvorfor mangler 83 af knoglerne? Liget havde trods alt kun ligget under Nordhøjen i omkring 6 år. Hvorfor synes graven helt at være glemt, da stenkirken blev bygget ca. 115 år efter genbegravelsen? Hvor er de jordiske rester af dronning Thyra blevet af? Faktisk fandt man en anden grav under Jelling Kirke i 1941-42. Den ligger bag alteret i den nuværende kirke og dermed lige foran det alter, som formodentlig har stået i den oprindelige kirkes nu sløjfede kor. Graven er ikke siden blevet undersøgt, men kunne være et godt bud på Gorms og Thyras grav. I år 2000 blev de 137 knogler genbegravet på sin oprindelige plads, og stedet er markeret med en udsmykning i gulvet.

Under gulvet i Jelling Kirke har man også fundet stolpehuller fra en halbygning. Kong Gorms hal, som må have ligget der siden o. 935.

Thyra Danebod

En teori er, at Thyra Danebod blev begravet i den broncealderhøj, der lå under Nordhøjen. Man har ikke fundet spor af hende selv.

Knud Dana-Ast

En anden tolkning af graven i Jelling Kirke er, at den indholder de jordiske rester af Harald Blåtands storebror, Knud med tilnavnet Dana-Ast (o. 918 – o. 958) (den som er elsket af danskerne). Knud var på togt til Irland, hvor han blev dræbt. Han var højt elsket af Gorm og Thyra, og hans lig kunne være fragtet hjem og begravet i den hallen i den kongsgård, som på dette tidspunkt lå på kirkens plads. Ved fragten hjem, kan hans lig være parteret og kogt, hvilket kunne forklare knoglernes placering og de manglende dele.

Gunhild Kongemor

Ifølge “Heimskringla” og “Orknøingesaga” ankom Gunhild til Danmark mens Harald var konge. Hun er formentlig begravet i Jelling, men stedet kendes ikke. Se i øvrigt her om et mosefund, man tidligere tolkede som Dronning Gunhild