Jelling

Jelling blev Danmarks magtcentrum under kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand, altså fra o. 935. Det varede dog kun til 980’erne, hvor Harald Blåtand flyttede magtcentret til Roskilde, som dermed afløste både Jelling og Lejre som landets magtcentrum. Monumenterne består af 5 dele (1) Skibssætningen, (2) de to gravhøje, (3) de to runesten, (4) Palisaden og (5) Kirken. Der har også været en stor kongsgård, hvoraf der nu kun er stolpehuller tilbage under kirken. Her ses en oversigt over monumenterne.

På modellen ses 4 af Jelling-monumenternes 5 dele: Yderst den rhombeformede palisade. Dernæst skibssætningen, de to gravhøje og inderst kirken. (Udstillingen Kongernes Jelling)

Skibssætningen

Skibssætningens dimensioner er 360 x 80 meter med centrum i Nordhøjen. Den lille Jellingsten har formentlig været stævnsten i skibssætningen, som derfor markerer gravlæggelsen af dronning Thyra. Skibssætningen viser tilbage til andre store skibssætninger, f.eks. den i Vejerslev tilbage fra o. 550, Glavendrup fra første halvdel af 900-tallet og Bække fra samme periode. I centrum af skibssætningen ligger nordhøjen, som fra gammel tid har heddet Thyras Høj. Gravkammeret i højen er dateret til 958/959, men var tomt. Placeringen af højen viser, at den hører sammen med skibssætningen, men det er usikkert om højen oprindeligt indholdt Thyras lig, Gorms lig eller evt. begge to. Men den samtidige stormand, Tue Ravnunge, skriver på tre runesten, at han har bygget Thyras Høj!! Det er dog helt sikkert, at skibssætningen er bygget før den tomme sydhøj, da denne er bygget ind over skibssætningen.

Markering af hvor der har stået sten fra skibssætningen. Rækken fortsættes inde i sydhøjen, hvor stenene stadigvæk står.
Fra Sydhøjen ses markering af skibssætning, som afbrydes af kirkegården

Gravhøjene

Nordhøjen har den diameter på 65 meter og en højde på 8 meter. Den har fra gammel tid heddet Thyras Høj. På toppen af Nordhøjen lå der tidligere en dam, hvorfra byens borgere hentede vand. I 1820 var dammen udtørret så meget, at bønderne i Jelling på pastor Ferslevs (1769-1831) opfordring udgravede den for at fritlægge dens kilder. Nordhøjen blev udgravet i 1820/21 under Frederik 6, hvor man gravede ned fra oven og fandt et gravkammer af egeplanker. Træet i gravkammeret er dendrokronologisk dateret til at være fældet i 958/959. Gravkammeret havde tidligere været udsat for et indbrud fra oven. Dette indbrud er foretaget ikke mange år efter højens færdiggørelse hvor man fjernede liget/ligene og gravgods, hvorefter kammeret er blevet repareret. Efter indbruddet var skakten ned til gravkammeret blevet opfyldt igen og i dette opfyld fandt man bl.a. to brudstykker af et vokslys beregnet til at sidde på enden af en træstang. Vokslyset er C-14 dateret til o. 970, hvilket betyder, at indbruddet må have fundet sted efter dette tidspunkt, men C-14 dateringen er meget mere usikker end en dendrokronoligisk daterin. I selve gravkammeret fandt man ingen begravede og der var ikke ret meget gravgods tilbage. Men man fandt dog et sølvbæger, nogle beslag af forgyldt kobber beregnet til seletøj, nogle fragmenter af bemalet egetræ, formentlig stammende fra møbler eller paneler og resterne af dun/fjer. I 1861 blev der på foranledning af Frederik 7 gravet en tunnel i nordhøjen ind til gravkammeret. Denne blev dog senere sløjfet p.g.a. sammenstyrtninger.

Sydhøjen har en diameter på 77 m og en højde på 11 m. Den er bygget af flere omgange startende o. 975 og først færdigbygget i 990’erne under Svend Tveskæg. Sydhøjen har fra gammel tid heddet Gorms Høj. Den er opført senere end skibssætningen, hvilket kan ses af, at den er bygget ind over nogle af skibssætningens sten. I 1861 gravede man en tunnel ind i sydhøjen for at finde et gravkammer tilsvarende det i nordhøjen. Udgravningen var foranlediget af Frederik 7, men arbejdet var resultatløst, da højen viste sig at være tom, hvilket blev bekræftet af en ny udgravning i 1941/42 under Christian 10.

Skitse fra udgravningen af Nordhøjen i 1820. Man ser dammen øverst og den gravede skakt. Bronzalderhøjen var dækket af et lag af sten og nederst ses det tomme gravkammer udført af træ.(Udstillingen Kongernes Jelling)
I Nordhøjen fandt man dette bæger af af sølv med forgyldt inderside. Bægeret er udsmykket med to slangelignende dyrefigurer, som er forbundet til en tredje figur. (Nationalmuseet)
Genstande fundet i Norhøjen: Øverst to jernringe, herunder tre hængselbeslag, herunder to beslag med korsfigurer, nederst et remkrydsbeslag af forgyldt bronze, en fugleformet remholder og to dele af et vokslys fundet uden for gravkammeret. (Nationalmuseet)

Ovenstående billeder er fra Nationalmuseet

Runestenene

Den ældste runesten tjente i 1500 tallet som bænk ved kirken. Man kender ikke dens originale placering, men et bud kunne være, at den har fungeret som stævnsten på skibssætningen. Indskriften er forfattet af Gorm den Gamle, og på stenen skrives ordet Danmark for første gang. Han bruger også udtrykket “Danmarks bod”, hvilket er tolket på forskellig måde. Det kan betyde Danmarks værn, og denne tolkning knytter sig til fortællingen om at Thyra opfører Dannevirke. Det kan også betyde Danmarks pryd eller måske den som byder over Danmark. Den fulde tekst er: “Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone. Danmarks bod”.

Den yngste runesten er opsat af Harald Blåtand. Den står på sin originale placering midtvejs mellem de to høje. Stenen har tre sider, alle med tekst. På to af siderne er der desuden en billedudsmykning. Dels en udsmykning, som forestiller en slange og et gribedyr og dels en udsmykning som forestiller Kristus. Dette er det første kristusbillede i Norden. Stenen har følgende indskrift: “Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.” Af teksten kan man udlede, at Gorm og Thyra var Haralds forældre, at Harald samlede Danmark (som dermed ikke var samlet under kong Gorm), at Harald besejrede Norge (det drejer sig om det sydlige Norge – den nordlige del af Norge var styret af Håkon Jarl), og at Danmark fra nu af var kristent.

Gorms runesten over Thyra. Skriften fylder 4 lodrette bånd med 3 på forsiden og et på bagsiden

Den store jellingsten – siden med tekst. Det er bemærkelsesværdigt, at teksten skal læses vandret som i en bog og ikke lodret, som det var normalt på runesten.
Den store jellingsten – siden med Kristusbilledet. Her hænger Jesus ikke på korset men derimod på et træ. Forklaringen er en tro på, at Adams søn, Seth, hentede en kvist af Livets Træ fra paradisets port og plantede det på Golgatha. Træet blev senere fældet af kong Salomon og lå i vand indtil en tømrer brugte træet til at fremstille korset. Jesus hænger altså på Livets Træ, som er kilden til det evige liv.

Her ses Harald Blåtands runesten, som den kunne have set ud bemalet. Optagelsen er fra udstillingen Kongernes Jelling.

Palisaden

Hele anlægget er indhegnet af et rhombeformet palisadebyggeri. Rhomben har en sidelængde på ca. 360 meter og det indhegnede areal har størrelsen 12,5 ha. Palisaden har haft en højde på omkring 3 meter og er den største indhegnede konstruktion fra denne tid i Danmark. Ved hjælp af bevarede stolpedele fra Smededammen er palisaden dendrokronologisk bestemt til år 968. Her er en oversigt over palisadeforløbet

Model af palisaden (Udstillingen Kongernes Jelling)
I Jelling har man bygget en moderne konstruktion af et udsnit af palisaden
Palisaden er markeret i landskabet med cylindre
Her ses Smededammen, hvor man fandt bevarede stolpedele til dendrokronologisk aldersbestemmelse

Kirken

Jelling kirke og Nordhøjen
Kirkens indre. Udsmykningen koret skyldes kunstneren Jørgen Larsen og er udført i år 2000.

På skibssætningens central akse mellem de to kæmpehøje ligger også en kirke. Ved udgravninger i 1976-79 fandt man stolpehuller, som viser at der på kirkens sted har ligget en hal med svagt buede sider og måske også en trækirke. Koret i den nuværende kirke har tjent som skib i den første stenkirke. På østenden har man fundet spor efter det oprindelige kor, som blev nedrevet, da kirken blev ombygget i 1100 tallet. Den første kirke, hvoraf det nuværende skib står tilbage, formodes at være bygget i 1000 tallet og er dermed Danmarks ældste stenbygning. Her ses koret udvendigt, hvor der i østenden var det oprindelige kor.

Her ses koret indvendigt

Model af Harald Blåtands trækirke. Her blev Gorm den Gamle muligvis genbegravet (Udstillingen Kongernes Jelling)
Model af den oprindelige kirke forsynet med et nyt skib – og med markering af den oprindelige apsis (Udstillingen Kongernes Jelling)

Kammergraven

Graven indeholder muligvis resterne af Gorm den Gamle eller måske hans ældste søn, Knud Dana-Ast.

Ved udgravningerne 1976-79 fandt man under gulvet i den nuværende kirkes skib – altså lige uden for den oprindelige kirke – en kammergrav af træ indeholdende knogler fra en ca. 173 cm høj mand, som var ikke under 35-50 år gammel. Knoglerne lå i spredt orden og der manglede nogle, idet man kun fandt 137 ud af kroppens 206 knogler. Man kan endvidere se, at knoglerne har været pakket ind i et klæde indeholdende guldtråde. Disse er fundet, hvorimod selve tekstilet er gået tabt. Endvidere fandt man nogle smykker af samme type, som man fandt i Nordhøjen. En umiddelbar konklusion er, at graven ikke har været den oprindelige, men at knoglerne er blevet flyttet. Graven har heller ingen tilknytning til den første stenkirke, da den lå uden for. Derimod har graven ligget indenfor en tidligere trækirke og/eller hal af træ. Den officielle tolkning er, at knoglerne tilhører Gorm den Gamle, hvis lig er flyttet fra Nordhøjen til kirken ved indbruddet i Nordhøjen o. 970. En anden tolkning er, at den indholder de jordiske rester Knud Dana-Ast (Knud var på togt til Irland, hvor han blev dræbt. Han var højt elsket af Gorm og Thyra, og hans lig kunne være fragtet hjem og begravet i hallen i den kongsgård, som på dette tidspunkt lå på kirkens plads. Ved fragten hjem, kan hans lig være parteret og kogt, hvilket kunne forklare knoglernes placering og de manglende dele.

Der er ikke nogen entydig tolkning af Jellingmonumenterne, men et muligt forløb kunne være dette. Da Thyra dør opsætter Gorm en skibssætning omkring hendes grav og opsætter den lille runesten i stævnen. I forvejen har Gorm opført kongshallen inde i skibssætningen. Da Gorm dør o. 958, opføres gravkammeret, hvor han begraves sammen med Thyra. Der opføres en stor gravhøj over gravkammeret samt en tvillinghøj, så kongehallen kommer til at ligge mellem højene og midt mellem de to høje opsætter Harald sin runesten til minde om sine forældre. Senere o. 970 bliver der gravet ned i nordhøjen til gravkammeret. Gorms og Thyras lig samt det meste af inventaret bliver fjernet og Gorm bliver begravet i den nybyggede trækirke. På den lille runesten optræder ordet “kumler” og på stenene i Bække, Læborg og Horne optræder ordet “høj”. Nogle historikere mener, at kumler skal oversættets med “sten” og ikke det mere brede “monumenter”. Hvis det er korrekt, må det betyde, at Gorm kun er ansvarlig for den lille runesten og skibssætningen, hvor stenen fungerede som stævn, men at Ravnunge-Tue er ansvarlig for Nordhøjen.

For denne tolkning tæller, at det gravgods som blev fundet i graven i kirken er af helt samme slags, som det fra gravkammeret under Nordhøjen. Det rejser dog nogle spørgsmål. Hvorfor mangler 83 af knoglerne? Liget havde trods alt kun ligget under Nordhøjen nogle få år. Hvorfor synes graven helt at være glemt, da stenkirken blev bygget o. 100 år efter genbegravelsen? Hvor er de jordiske rester af dronning Thyra blevet af? Faktisk fandt man en anden grav under Jelling Kirke i 1941-42. Den ligger bag alteret i den nuværende kirke og dermed lige foran det alter, som formodentlig har stået i den oprindelige kirkes nu sløjfede kor. Graven er ikke siden blevet undersøgt, men kunne være et godt bud på Gorms og Thyras grav. I år 2000 blev de 137 knogler genbegravet på sin oprindelige plads, og stedet er markeret med en udsmykning i gulvet.


Remende-dup og remholder af forgyldt sølv. Fundet i graven i kirken. (Nationalmuseet)
Model af kongshallen i Jelling (Udstillinlgen Kongernes Jelling)

Gorm den Gamle

Gorm den Gamle døde i 958 i en alder af 50-60 år. Han er begravet et sted i Jellingmonumenterne og muligvis i kammergraven i kirken.

Thyra Danebod

Thyra Danebod døde i 950’erne. Alderen er ukendt. Hun er begravet et sted i Jellingmomumenterne, men stedet kendes ikke. Se Skibssætningen.

Knud Dana-Ast

Knud Dana-Ast døde o. i en alder af o. 40 år. Han er muligvis begravet i kammergraven.

Gunhild Kongemor

Gundhild Kongemor døde o.980 i en alder af o. 70 år.

Ifølge “Heimskringla” og “Orknøingesaga” ankom Gunhild til Danmark mens Harald var konge. Hun er formentlig begravet i Jelling, men stedet kendes ikke. Se i øvrigt her om et mosefund, man tidligere tolkede som Dronning Gunhild