Amalienborg

Amalienborg er bygget under Frederik 5, og byggeriet startede i 1750. De fire palæer i rokokkostil var ikke tænkt som et kongeslot, men blev opført af fire adelige, Levetzau, Brockdorff, Schack og Moltke. På stedet for bebyggelsene havde tidligere ligget slottet,  Sophie Amalienborg, som var brændt i 1689.  Palæerne er en del Frederiksstaden, som var en ny bydel projekteret af arkitekten Nicolaj Eigtved. Rytterstatuen blev færdig under Christian 7 og Frederikskirken/Marmorkirken blev først færdig i 1894 under Christian 9. Da det første Christiansborg brændte i 1794, købte kongehuset de fire palæer. Moltkes Palæ blev bolig for Christan 7 og hans stedmoder, Juliane Marie, mens Schacks Palæ blev bolig for kronprinsen,  Frederik 6 og Marie Sophie Frederikke, mens Levetzaus Palæ blev bolig for Arveprins Frederik, hans hustru, Sophie Frederikke. Mellem Schacks Palæ og Moltkes Palæ blev bygget en kolonnade, så kongen og kronprinsen ubesværet kunne besøge hinanden.

Fra venstre: Christian 8’s Palæ (Levetzaus Palæ), Frederik 8’s Palæ (Brockdorffs Palæ, Christian 9’s Palæ (Schacks Palæ) og (Christian 7’s Palæ (Moltkes Palæ)
Christian 8’s Palæ / Levetzaus Palæ huser i dag Amalienborgmuseet

Palæet har siden 1994 huset Amalienborgmuseet.

Kongelige beboere af Christian 8’s palæ:

TidResidenspalæNavnStillet til rådighed for
1794-1805Arveprins Frederik
1805-18481839-1848Kronprins Christian Frederik / Christian 8 og dronning Caroline Amalie
1848-1881Enkedronning Caroline Amalie
1898-19471912-1947Kronprins Christian / Christian 10 og kronprinsesse Alexandrine / dronning Alexandrine
1947-1976Arveprins Knud
1976-2010Kronprins Frederik
1976-Prins Joachim
2010-Prinsesse Benedicte
Frederik 8’s Palæ / Brockdorffs Palæ er i dag bolig for Kronprins Frederik

Kongelige beboere af Frederik 8’s palæ

TidResidenspalæNavnStillet til rådighed for
1828-1837Kronprins Frederik og kronprinsesse Vilhelmine Marie
1837-1869Skiftende medlemmer af kongehuset
1869-19121906-1912Kronprins Frederik/Frederik 8 og kronprinsesse Louise/dronning Louise
1912-1926Enkedronning Louise
1935-19721947-1972Kronprins Frederik / Frederik 9 og Kronprinsesse Ingrid / Dronning Ingrid
1972-2000Dronning Ingrid
2010-Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Christian 9’s Palæ / Schacks Palæ er i dag bolig for Dronningen

Kongelige beboere af Christian 9’s palæ:

TidResidenspalæNavn
1794-18391808-1839Kronprins Frederik / Frederik 6 og kronprinsesse Marie Sophie Frederikke / dronning Marie Sophie Frederikke
1839-1852Enkedronning Marie Sophie Frederikke
1863-19061863-1906Christian 9 og dronning Louise (1863-1898)
1967-1972-Kronprinsesse Margrete/Dronning Margrete og Prins Henrik (1967-2018)
Christian 7’s Palæ / Moltkes Palæ bruges til repræentative formål

Palæet har siden 1996 huset de kongelige repræsentationslokaler.

Kongelige beboere af Christian 7’s palæ:

TidResidenspalæNavnStillet til rådighed for
1794-18081794-1808Christian 7
1935-1947Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid i kort periode
1972-Dronning Margrete 2 og prins Henrik i kort periode

Residenspalæer

TidKongePalæ
1794-1808Christian 7Christian 7’s palæ
1808-1839Frederik 6Christian 9’s palæ
1839-1848Christian 8Christian 8’s palæ
1863-1906Christian 9Christian 9’s palæ
1906-1912Frederik 8Frederik 8’s palæ
1912-1947Christian 10Christian 8’s palæ
1947-1972Frederik 9Frederik 8’s palæ
1972-Margrete 2Christian 9’s palæ
Frederik 5’s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads blev indviet i 1771, 5 år efter kongens død. Den blev udført af J.F.J. Saly og regnes for en af verdens fineste rytterstatuer. Årsagen til byggeriet var, at i 1748 var det 300 året for, at den oldenburgske kongeslægt kom på tronen med Christian 1. Den blev astronomisk dyr og kom til at koste mere end de fire palæer tilsammen. På soklen er anbragt en latinsk tekst fordelt på 6 felter. I dansk oversættelse står der: “For Frederik 5., den naadige, den fredsæle, Kunsters og Videnskabers Beskytter, af en taknemmelig og lykkelig Samtid sattes af Selskabet for den Asiatiske Handel dette Minde om Folkets Kærlighed
Aar 1771 fordi Freden styrkedes mellem Krigenes Rædsler ved Mod og Klogskab, ved Troskab og Forbund; og Rigets Magt udvidedes ved Flaade, Hær og Provinser; fordi Handelens Sikkerhed genoprettedes og dens uligheder øgedes ved Beskyttelse, ved Overenskomster, ved Havne anlagt ved begge Have; Landbruget forbedredes ved Love og Foranstaltninger; og alles Flid ansporedes og støttedes ved Gunst og Gavmildhed; fordi Landets Hovedstad udvidedes ved nye Bydele og smykkedes med Bygninger; offentlige veje anlagdes paa hans Bekostning; og Stiftelser aabnedes for hæderlige Fattige; fordi Studiet af græsk og italiensk Kunst grundlagdes ved et nyt Akademi, og Sorø genoprettedes, og lærde Skoler stiftedes i Bergen og Trondhjem; og videnskabelige Sysler gavmildt fremmedes ved Udsendelsen af Lærde til Østerland.”

Marmorkirken

I forbindelse med Amalienborg ville man bygge en kuppelkirke, Frederikskirken (Marmorkirken) . Frederik 5 nedlage grundstenen 30. oktober 1749. Der var konkurrende planer fra arkitekterne Eigtved, de Thurah og Jardin, hvor den sidste vandt. Byggeriet gik dog i stå omkring 1770 på grund af pengemangel. Herefter stod byggetomten som ruin frem til 1874, hvor C.F. Tietgen købte grunden og færdiggjorde kirken. Den stod først færdig i 1894 und Christian 9.

Frederikskirken set fra Bredgade
Frederikskirkens indre