Harald Blåtand (o.922 – 987)

Ingen ved, hvordan Harald Blåtand så ud, men her ses han på et kalkmaleri i Roskilde Domkirke fra 1500 tallet.

Harald Blåtands liv

Harald Blåtand (Harald 1) blev formentligt født i England og fulgte med forældrene Gorm og Thyra til Danmark i første del af 900-tallet. Man kan overveje grunden til, at Gorm kaldte sin søn for Harald. Gorms ældste søn, Knud (Dana-Ast) var opkaldt efter Gorms far, Hardeknud (Knud 1), så den næstældste søn Harald kan være opkaldt efter Harald Klak. Harald Klak var dels Gorms oldefar på mødrene side og dels var han morfar til Guthrum (Gorm), som var fosterfar for Hardeknud, og hvem Gorm selv var opkaldt efter. Harald var gift tre gange. Første gang med Gunhild, som døde o. 965. Derefter med Tove Mistivojsdatter og sidste gang med Gyrithe Olofsdatter. Hans ægteskaber ser ud til at have været politiske. Tove var datter af den vendiske Kong Mistivoj fra Mechlenburg, og Gyrithe havde tidligere været gift med den svenske Kong Erik Segersäl.

Harald lod sig døbe og erklærede landet for kristent. Det kan delvist begrundes med at han dermed afværgede faren for, at kejser Otto 1 ville missionere i landet. Popo, den senere ærkebiskop af Køln, kom til landet i 963for at omvende Harald til kristendommen. Ifølge krønikeskriveren, Widukind af Corvey, foregik det ved, at Popo bar jernbyrd, altså havde en glødende varm jernhandske på hånden. Hånden forblev uskadt, hvilket Harald tog som bevis for den kristne guds overlegenhed. Herefter lod Harald sig døbe. Fortællingen er er fremstillet på 4 guldplader, som blev opsat i Tamdrup Kirke ved Horsens. Ifølge Adam af Bremen kom kejser Otto til landet og tvang Harald til at lade sig døbe. Hvis dåben er sket i Danmark, kan den muligvis være foregået i Tamdrup Kirke. Ifølge Thietmar af Merseburgs krønike sløjfede Otto 1 ved denne lejlighed en særlig kirkeskat pålagt de hedenske danere.

På alteret i Tamdrup Kirke er opsat disse kopier af de originale forgyldte kobberplader.
Harald Blåtand indførte også et møntvæsen. Her ses hans sølvmønt, som var meget tynd og derfor vanskelig at opdage i dag. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/harald-blatand-kaempede-den-danske-mont

Politik og krige

Harald rejste i sin ungdom på vikingetogter dels til Irland men også til Normandiet, hvor han hjalp sin slægtning, Richard 1, barnebarn af Rollo, mod den franske konge Ludvig 4. Haralds og Gorms regeringstid var plaget af det tysk-romerske rige, som nu blev mere og mere magtfuldt – først under Henrik 1, så under Otto 1 og Otto 2. Ved Gorms død var Hedeby besat af Otto 1. Harald vandt Hedeby tilbage og fik også magten over (det sydlige) Norge, med Håkon Jarl som underregent. Se søslagene i Limfjorden. Alt dette gjorde, at Harald kunne skrive på den store Jellingsten, at han vandt sig al Danmark og Norge.

I 973 afholdt Otto 1 et møde i Quedlingburg mellem udsendinge fra mange Europæiske lande, herunder Danmark med det formål at slutte en varig fred, men i 974 udnyttede Harald, at Otto 1 var død, og at efterfølgeren på den tysk-romerske kejsertrone var den kun 19-årige Otto 2. Harald angreb det tyske rige og trængte ned til Ejderen, men han blev trængt tilbage, og tyskerne erobrede Hedeby og Dannevirke. Først i 983 lykkedes det Harald sammen med sønnen, Svend Tveskæg, at tilbageerobre byen. Harald forsøgte også at udvide sin magt til Sverige. Han støttede Styrbjørn Olofson i oprøret mod Erik Segersäl, hvor også Haralds bror, Toke, deltog. Oprøret endte dog med, at Erik vandt i slaget på Fyrisvallarne, hvor både Styrbjørn og Toke faldt.

Søslagene i Limfjorden

Harald fik herredømmet over Sydnorge (Viken) idet han fik Håkon Sigurdsson (Håkon Jarl) til at acceptere at blive hans jarl. Dette skete ved, at han lokkede Guld-Harald med sin flåde ind Limfjorden, hvor Håkon kunne besejre ham. Guld-Harald var søn af Knud Dana-Ast og således Haralds nevø. Guld-Harald var også ude efter herredømmet i Sydnorge, og således blev Håkon fri for en rival. Guld-Harald med sin flåde var selv blevet lokket ind i Limfjorden af Harald for at kæmpe mod den norske konge Harald Gråfells flåde og besejre denne. Derved var også denne konkurrent til Sydnorge forsvundet for Håkon. Guld-Haralds grav kendes ikke, men ved Hals findes en gravhøj, som kaldes Guld-Haralds høj.

Guld Haralds Høj ved Winthers Allé er ikke let at finde. Men her ses resterne af den gennemgravede høj. Man ser også stenen
Sten med inskription på højen
Træskilt med samme inskription ved højen

Inskriptionerne virker anakronistiske, da de er skrevet i det ældre runealfabet, ældre furthark, som i 700 tallet blev afløst af det yngre runealfabet, yngre furthark.

Navnet Guld Harald er oversat til to forskellige runealfabeter i en online oversætter. Det ses, at såvel sten som træskilt bærer indskriptionen “Guld Harald” skrevet i alfabetet: Ældre Furthark
Her ses kongenavnet, Harald skrevet på den store jellingsten. Den direkte oversættelse er HARALTR, og det ses, at jellingstenen er skrevet med alfabetet, Yngre Furthark, som rettelig burde have været anvendt på Guld Haralds Høj.

Byggerier

Harald Blåtand er Danmarks store entreprenør. I løbet af en kort årrække byggede han ringborgene Aggersborg og Fyrkat i Jylland, Nonnebakken på Fyn, Trelleborg og Borgring på Sjælland og Trelleborg og Borgeby i Skåne. Ringborgene havde kun en kort levetid og skulle styrke forsvaret mod dels det tysk-romerske kejserrige, dels Norge og dels stormænd og hans egen søn, som var utilfredse med Haralds linje. I samme periode byggede han den 740 meter lange Ravning bro nær Jelling og den 6,5 km lange vold Kovirke syd for Dannevirke.

Ravningbroen var 760 m lang og 4 m bred. Den førte over Vejle Å dalen. Her en rekonstrukton. WikiCommons

Harald forbandt også halvkredsvolden om Hedeby med det eksisterende Dannevirke, og han forstærkede befæstningen af Aarhus.

Endelig færdiggjorde han monumentområdet i Jelling. Her findes en nærmere omtale af Jelling-monumenterne.

Fra Harald Blåtands tid kendes mange nedgravede skatte og skatte fundet som gravfund. Her kan man se udpluk af skatte fundet i vikingetiden. Et af de største gravfund stammer fra Bjerringhøj ved Mammen, som ligger i nærheden af Viborg. I denne høj var begravet en meget rig stormand, som har hørt til inderkredsen om Harald Blåtand.

Mankestole fra Mammen-graven (Nationalmuseet)
Dette vokslys er fundet i Mammengraven. Det kan muligvis betyde, at den gravlagte var kristen (Nationalmuseet)

Harald Blåtand havde flere regeringsbyer i Danmark. Det drejer sig om Jelling, Odense, Lejre og Lund. Alle steder er der fundet spor af bebyggelse fra 900-tallet. Lejre var landets gamle hovedstad fra hedensk tid. Når Harald ønskede at opføre et monument for landets overgang til kristendommen, var dette sted derfor ikke velegnet. Gorm havde allerede valgt Jelling, hvor der ikke var nogen tidligere bebyggelse, så Harald valgte denne by som hjemsted for sit monumentale anlæg. Det stod dog kun kort, for allerede under Svend Tveskæg (985-1014) flyttede man hovedsædet til Roskilde, som også blev afløser for Lejre.

I 980’erne var der borgerkrig i Danmark mellem Harald Blåtands tilhængere og tilhængerne af hans søn Svend Tveskæg. Ved et søslag i Knebel Vig i år 987 blev Harald hårdt såret af en pil, muligvis affyret af Svends støtte, høvdingen Palnatoke fra Fyn.

Knebel Vig, hvor søslaget mellem Harald Blåtand og Svend Tveskæg fandt sted i 987

Harald sejlede herefter til Jomsborg, (det nuværende Wolin i Polen), hvor han døde. Han blev begravet i den trækirke i Roskilde, som han selv havde grundlagt. Den svenske arkæolog Sven Rosborn har i bogen “The Viking King’s golden Treasure” argumenteret for, at Harald ligger begravet ved kirken i Wiejkowo.

Harald Blåtand døde i 987 og er begravet i Roskilde Domkirke