Margrete Eriksdatter (1277-1341, g.m. Birger Magnusson af Sverige)

Margrete Eriksdatters grav

Erik Klipping lovede sin datter Margrete til Birger Magnusson, som var søn af Magnus Ladeås. Bryllupet stod først i 1296 i Stockholm. Birger lå i strid med sine to brødre, Erik og Valdemar om magten. Brødrene havde fængslet kongeparret på borgen Håtuna i 1306 og havde holdt dem som fange på Nyköpinghus i 2 år. I 1307 tog Birger en grusom hævn over brødrene. Han indbød dem til julefest på Nyköpinghus, men efter festen fængslede han dem i tårnet og kastede efter sigende nøglen i voldgraven, så brødrene døde af sult og tørst. Om det er korrekt, vides ikke, men i hvert fald blev begge brødre dræbt.

(*) Nyköping Slot – oprindelig grundlagt af Birger Jarl. Slottet brændte i 1665 og er ikke genopført

Det medførte uroligheder i landet, og kongeparret blev tvunget i eksil til Danmark i 1318. De er begge begravede i Sankt Bendts Kirke.