Aarhus rådhuse

Det nuværende rådhus i Aarhus er det fjerde. Det første rådhus fra middelalderen lå på Store Torv, og er omtalt i 1462. Det blev på et tidspunkt erstattet af den andet rådhus, som også lå på Store Torv lige over Domkirken.

På Moesgaard Museum findes denne model af Store Torv. Her ses byens andet rådhus lige foran domkirken. I vestenden af torvet ses Borgporten, som markerede grænsen til Lille Torv og byen uden for vikingetidens vold. Borgporten er nedrevet, men et hus på Store Torv bærer stadigvæk navnet

Det andet rådhus blev nedrevet i 1859 og erstattet af det tredje rådhus, som blev bygget nord for Domkirken. Her havde tidligere ligget en gård, kaldet Aarhusgården. Denne gård var bispebolig indtil reformationen og derefter bolig for den kongelige lensmand. Efter refomatioenen fik biskoppen bolig i en Bispegården, som lå syd for domkirken, og som nu er nedrevet. Det er fra denne bispegård at Bispetorvet bærer sit navn. Aarhusgården og senere Bispegården behøvede en ladegård, som kunne stå for forsyningen med naturalier. Ladegården var Havreballegård, som blev kronens ejendom og i 1661 givet til den nederlandske købmand, Gabriel Marselis som tilbagebetaling af et lån, som var optaget af Christian 4.

I Reesens Atlas fra 1675 ses her Aarhus Domkirke set fra nord. Bygningen nord for kirken er Aarhusgården. Bygningen syd for kirken tilhørte kirken og blev efter Reformationen til Bispegården. Bygningen vest for kirken er Aarhus 2. rådhus. Aarhus Wiki
Bispegården, som lå på nuværende Bispetorvet. Bygningen blev nedrevet i 1881. WikiCommons

Det tredje rådhus fungerede indtil 1941, hvor det blev afløst af det nuværende og 4. rådhus.

Byens 3. rådhus fra 1859. Fra 1941 til 1984 fungerede bygningen som politistation og huser nu Kvindemuseet, KØN. WikiCommons

Det 4. råhus blev bygget i perioden 1938-1941. Arkitekten var Arne Jacobsen.

Aarhus Rådhus set fra Park Allé. Det har et areal på 19380 kvadratmeter og er beklædt med norsk marmor. Tårnet er 60 meter højt. WikiCommons