Harald Hårderåde (1018-1066)

Harald Hårderåde var søn af Sigurd Syr og Estrid, og på denne måde halvbror til Olav den Hellige. Han kæmpede sammen med Olav i slaget ved Stiklestad i 1030, hvor Olav blev dræbt. Derefter tilbragte han 16 år som anfører for en vikingehær i de gamle svenske besiddelser i Østeuropa og senere i Kontantinopel og Grækenland. Han blev norsk konge i 1047 efter Magnus den Godes død og kæmpede i mange år mod den danske kong Svend Estridsen. Bl. a. afbrændte han Hedeby i 1050. I 1066 kæmpede han i England bl. a. sammen med Svends bror Asbjørn for at vinde den engelske trone efter Edward Bekenderens død. Han kæmpede mod den nye engelske konge, Harold Godwinson, men faldt i slaget ved Stamford Bridge. Hans lig blev ført tilbage til Norge, hvor han blev begravet i en kirke i Trondhjem. Siden blev liget flyttet til Elgeseter Kloster. Dette blev nedrevet ved reformationen, og nu menes Harald lig at ligge under gaden, Klostergata i Trondhjem.