Frederiksborg Slot

Ved sit ægteskab med Birgitte Gøye erhvervede Herluf Trolle gården, Hyllersholm, som lå på den yderste af tre holme i slotssøen i Hillerød. Her opførte han en ny hovedbygning i stil med Egeskov slot, altså som et dobbelthus. Slottet mageskiftede han med Frederik 2 i 1560 i bytte for Skovkloster ved Næstved.

Til minde om mageskiftet blev der opsat to stentavler, som formentlig er forfattet af Herluf Trolle.

Over porten til Slotsherrens Hus på mellemste holm sidder denne stentavle med teksten: “Frederik den Anden god og from / Hans Nåde gjorde dette bytte, / At Hyllersholm under kronen kom / Og Herlof til Skovkloster flytte / MDLX
I porten under det store tårn sidder dette brudstykke af den anden stentavle med teksten :”Frederiksborg er nu mit navn / Konig Frederik lod mig så kalde / Af hannum går så vide sagn / Over herrer og fyrster alle.”

På dette maleri af Frederik 2’s Frederiksborg ses de tre holme med bebyggelser. Til venstre, den inderste holm med de bygninger, som stadig ligger der. I midten og til højre den mellemste og yderste holm. Bygningerne her er alle erstattet med andre af Christian 4.

Kopi af maleri af Frederik 2’s Frederiksborg malet af Johannes van Wijck, Frederiksborg. Det originale billede befinder sig på slottet Gripsholm i Sverige.

En tur gennem inderholmen.

Christian 4, som var født på slottet, besluttede at nedrive bygningerne på den mellemste og yderste slotsholm. Her opførte han sine egne bygninger med hovedslottet på den yderste holm i starten af 1600-tallet.

Hovedslottet set fra mellemholmen. I forgrunden Neptunspringvandet med kopier af bronzefigurer støbt af Adrien de Fries i Prag.
Gitter foran vindue i slotskirken smedet af Caspar Fincke, som også stod bag gitteret til Christian 4’s gravkapel i Roskilde Domkirke, korgitteteret i Aarhus Domkire og meget andet.
Neptunfiguren på springvandet. Den originale blev taget af svenskerne i 1658.
Under Karl Gustav krigene 1657-1660 blev de originale figurer fra springvandet ført til Sverige. Her står de nu i slotsparken ved Drottningholm Slot. Billedet viser den originale Neptunfigur fotograferet fra et vindue i slottet.
Her ses også bygningerne på mellemholmen. Til venstre Slotsherrens Hus og til højre Kancellibygningen.

En tur over S-broen og mellemholmen.

I marts 1658 afholdt Frederik 3 en storslået banquet på slottet for sine svenske sejrherrer.

Hovedslottet brændte i 1859, men blev efterfølgende genopført så vidt muligt med det originale udseende.

Frederiksborg Slotskirke. Bagerst ses Compeniusorglet fra 1605-1610. På gallerierne hænger våbenskjolde for riddere af Dannebrog og af Elefantordenen.
I forbindelse med slotskirken ligger Christian 4’s bederum
Eksempel på loftsudsmykning på Frederiksborg Slot. Gefion udpløjer Sjælland fra Sverige

De enevældige konger fra og med Christian 5 blev salvet i slotskirken.

Christian 5 salves i Frederiksborg Slotskirke. Michael van Halen, Rosenborg

Slottet har været ramme om mange historiske begivenheder. I 1658 afholdt Frederik 3 en storstilet banket for Karl 10 Gustav efter indgåelsen af Roskildefreden. I 1720 blev fredsaftalen efter Store Nordiske Krig indgået på slottet.

Bankettet i 1658. Kobberstik efter tegning af Erik Dahlberg. WikiCommons