Erik Ejegod (1055-1103)

Kong Svend Estridsen
1022-1074		=>Kong Erik Ejegod
1055-1103
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet

Erik Ejegod var søn af Svend Estridsen og en stormandsfrue i Slangerup. Han efterfulgte sin bror, Oluf Hunger som konge i 1095. Erik blev født i 1055 på kongsgården i Slangerup. Hans mor har muligvis været storbondens hustru. Erik voksede op i Slangerup, hvor Svend tit opholdt sig, formentlig sammen med Eriks mor. Erik boede også som voksen på kongsgården sammen med sin hustru Bodil, og her voksede hans søn Knud Lavard op.

Slangerup

Ifølge Saxo byggede Erik en kirke i Slangerup, så kirkens alter blev placeret det sted, hvor han var født i kongsgården. Kirken blev bygget o. 1100 og hørte til Kongsgården fra o. 1000. Omkring 1170 i Valdemar den Stores tid blev der oprettet et cistercienserkloster med kirken som klosterkirke. Kirken er bygget af frådsten og klostret er bygget af teglsten. Der er ikke synlige spor efter kirke og kloster nu, men der er foretaget udgravninger i området omkring Klosterstræde og Svaldergade, hvor der er fundet fundamenter til bygningerne samt en kirkegård. Kirken har været treskibet med en længde på hele 51 meter.

Her lå klosterkirken i Slangerup, som Erik Ejegod lod bygge. Til højre ses det hus, hvor under kirkens alter har stået, og som dækker kongens fødested.
Her ses klosterets placering i forhold til nuværende gader. Skilt i Klosterstræde
Kirke og kloster har ligget, hvor den tidliger Kongsgård lå. Her ses et muligt udseende af komplekset.
Ved det tidligere rådhus i Slangerup står denne statue af kongen. Statuen blev opsat i 900 året for hans indsættelse i 1095 og er udført af kunstneren Joseph Salamon.
På Hestetorvet i Slangerup står denne mindesten over Erik Ejegod og dronning Bodil. Bemærk symbolerne: sceptret og muslingeskallen, som står for konge og pilgrim. Man kan også læse, at Erik Ejegod døde på Cypern, og at Bodil døde på Oliebjerget i Jerusalem.

I 1086 var Erik på sin bror Knuds side under oprøret. Han gik i eksil i Sverige under Olufs regeringstid, men efter Oluf’s død blev han valgt til konge. Erik foretog sammen med Skjalm Hvide et togt mod venderne og underlagde sig Rügen. Hans regeringstid var præget af fremgang for landet og det lykkedes ham at få oprettet Nordens første ærkebispesæde i Lund, hvilket også havde været drømmen for hans far. Erik fik også paven til at kåre Knud, til helgen. Begge dele fik han udvirket under et besøg i Rom og Bari, hvor han mødte Paven. Det første kortog var afsluttet med Jerusalems erobring i 1099. I 1100 deltog Erik i helgenkåringen af Knud i Albani Kirke og herefter indkaldte han den svenske og norske konge til møde i Kongshelle ved Bohus. Årsagen var stridigheder mellem de to lande, og Erik fik de to konger, Magnus Barfod fra Norge og Inge den Ældre fra Sverige, til at slutte fred, hvorunder grænsen mellem de to lande også blev fastlagt.

Eriks halvbror, Svend Korsfarer, blev dræbt under det første korstog (1095-1099). Ved dette korstog blev Jerusalem erobret fra muslimerne af de kristne korsriddere. Erik ønskede at besøge byen og vel hævde Danmarks interesser blandt korsfarernationerne. Han satte sin søn Knud i pleje hos Skjalm Hvide og Signe på gården i Fjenneslev og rejste sammen med Bodil ned af de russiske floder og ankom til Konstantinopel i 1103. Derfra sejlede de til Cypern, hvor Erik døde. Han ligger sandsynligvis begravet i kirken Pananyia Chrysopolitissa i byen Paphos. Efterfølgende fortsatte Bodil rejsen til Jerusalem, hvor hun døde. Ægteparret efterlod den mindreårige søn Knud (Lavard) i Danmark sammen med de to voksne frillebørn, Erik (Emune) og Harald (Kesja).

I Erik Ejegods fødeby blev der i 1990’erne opført en musical om kongen med musik af Allan Jarmer og tekst af Visti Christensen. Her et et link til en hjemmeside om projektet, som giver lyd- og videoprøver. Der findes også historiske oplysninger samt en henvisning til materiale fra et forskerseminar i Odense med hovedvægt på Eriks bror Knud den Hellige.

https://erikejegod.weebly.com/

Erik Ejegods grav

Erik Ejegod døde i 1103 i en alder af 48 år. Ifølge Knytlingesaga (islandsk saga fra 1200-tallet) døde Erik i byen Basta på Cypern og blev begravet der. Basta kan betyde Baffa, som er en omskrivning af Paphos, og i denne by lå den vigtige kirke Pannanya Chrystopolissa, så Erik er formentlig begravet i eller udenfor denne. Ifølge Saxo bad Erik om at blive begravet uden for øens hovedstad, som på den tid var Paphos, og kirken lå også yderst mod nordøst i forhold til byen.

Denne mindeplade erstatter en plade, som blev opsat i 1995. Teksten på græsk og engelsk siger: “Erik Ejegod, konge af Danmark (1095-1103). I Pafos blev den danske konge Erik Ejegod begravet, som døde pludselig på sin vej til Det hellige Land.
De to første billeder viser ruinerne af Panya Chrysopolitissa fra 300-tallet. Denne kirke blev ødelagt af araberne i 600 tallet. I baggrunde ses også en senere kirke, Agya Kyriaki, fra 1300 tallet. Søjlen til højre er knyttet til apostlen Paulus som var på stedet i år 45 (1058 år før Erik). Han blev bundet til denne søjle og pisket 39 gange inden det lykkedes ham at omvende øens romerske guvernør til kristendommen.
Erik Ejegods Gade i Paphos mellem Chrysopolitissa og den ottomanske Hamam

Stavrovuni

En anden teori fremført af Poul Jørgen Riis i Sfinx 1994 nr. 2, går ud på, at Erik Ejegod blev begravet uden for klostret Stavrovuni, som ligger ikke så langt fra Cyperns hovedstad Nicosia. I 1103 var hovedstaden Paphos, men da skriftet om Eriks død blev forfattet, var hovedstaden flyttet til Nicosia. Stavrovuni Klostret var et meget helligt sted. Det blev grundlagt af Kejser Konstantins mor, Helena, som havde hentet det hellige kors i Jerusalem. På vej til Rom gjorde hun holdt på Cypern, hvor hun grundlagde klostret, som stadig opbevarer en rest af korstet i et sølvkrucifiks.

Kamera er strengt forbudt på klostret, som her er fotograferet på vej op af bjerget. Måske ligger Erik Ejegod begravet uden for disse bygninger, hvor området aldrig er blevet undersøgt.
Udsigt fra Stavrovuni Klostret og en mosaik forestillende den hellige Helena

Erik ejegod døde i 1103 og (formentlig) begravet i Pania Chrysopolitissa, Paphos