Christian 4 (1577-1648)

Christian 4 blev født på Frederiksborg slot. Han fik en meget grundig skolegang i modsætning til sin far. Efter Frederik 2‘s død blev landet ledet af en formynderregering, som fik skubbet Christians mor, dronning Sophie ud på en sidelinje og fratog hende al indflydelse.

Christian 4, 1585, Rosenborg. Her var han 8 år. Kilde: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/object/christian-4-ca-1585/
I dåbsgave fik Christian 4 dette drikkekar af forgyldt sølv. Det kan indeholde 8 liter. Nationalmuseet

Christian blev kronet 29. august 1594 ved en storslået fest i København. Fra 1597-1612 var han gift med Anna Cathrine af Brandenburg, men fra 1615 var han gift med Kirsten Munk. Han var aldrig blevet viet til hende, men regnede hende selv som sin hustru. Samlivet holdt til 10. november 1628, hvor Kirsten Munk lukkede sovekammerdøren på Frederiksborg Slot for kongen. Hun havde da en affære med grev Otto Ludwig, og kongen fik samme dag hugget et sæde i en sten, som stadig ligger i Frederiksborg Slotspark. Fra 1630 var de skilt. Samme år blev Kirstens Munks tidligere kammerpige, Vibeke Kruse kongens nye samlever. Dette forhold holdt indtil kongens død.

Christian 4’s sæde i slotsparken ved Frederiksborg
Christian 4’s kroning 29. august 1596. 1887, Otto Bache. Man ser bl.a. hvordan der kastes mønter ud til den jublende folkemængde. Vor Frue Kirke anes til venstre, så optoget er på vej fra kirken hen over Amagertorv til Københavns Slot. Fredeiksborg.
Christian 4’s krone, som han bærer på det foregående billede. Kronen blev senere pantsat i Hamborg for at financiere Torstenson krigen. Rosenborg
Dette sadeldækken blev brugt af Christian 4 ved kroningen i 1596. Rosenborg

Forholdet til Sverige var dårligt med gensidige beskyldninger for ikke at overholde fredstraktraten fra 1570, stridigheder om sejlads i Østersøen og om sundtolden. Christian 4 planlagde en krig og i den forbindelse grundlagde han den befæstede by, Kristianopel i Blekinge tæt på Kalmar o. 1600. På samme tid startede han byggerier på Koldinghus, Akershus, Varberg og Bohus, ligesom han byggede Tøjhushavnen med Tøjhuset og Proviantgården samt Bryghuset i København.

Christian 4’s Bryghus set fra Frederiksholm Kanal. Huset indeholder nu en samling af gibsafstøbninger

Stadig i de første 10 år af det 17. århundrede nedrev han det gamle Frederiksborg Slot og byggede et nyt, han startede byggeriet af Rosenborg Slot og Jægersborg Slot (Slottet er nedrevet, men man kan stadig se grundplanen ved Jægersborg Haves plejeboliger). Vor Frue Kirke og Skt. Petri Kirke fik nye spir, og Gammeltorv fik sit Caritas-springvand.

Krigsplanerne blev intensiverede i takt med, at Sverige grundlagde Gøteborg, hvorfra de lod hollandske skibe sejle toldfrit gennem Øresund under svensk flag. De tiltog sig også rettigheder i det nordligste Norge for at sætte sig på nordøstpassagen til Rusland. Samtidig spøgte de gamle krav på Skåne, Halland og Blekinge, som stammede fra Valdemar Atterdags dokument til Magnus Smek.

Kalmarkrigen

Kalmarkrigen blev erklæret 4. april 1611, 7 måneder før Karl 9 døde. Han var lammet af en hjerneblødning, men blev bedre og kunne selv lede de svenske styrker. Danskerne angreb og erobrede Kalmar by men ikke slottet. De blev kastet tilbage, men senere blev byen igen erobret og slottet overgav sig ved forræderi og det samme gjorde Øland med Borgholm. I mellemtiden havde svenskerne under ledelse af den unge Gustav Adolf erobret Kristianopel. Efter Karl 9’s død fortsatte kampene fra svensk side under ledelse af hans søn, Gustav Adolf. Svenskerne trængte ned i Skåne, hvor de bl.a. hærgede og Åhus, men de blev slået på flugt 11. februar 1612 ved Vittsjö. Her blev Gustav Adolf reddet fra at drukne, og der findes i dag en mindesten for slaget og i Ravlunda Kirke findes en samtidig inskription om slaget og om Kalmarkrigen.

Mindesten for redningen af Gustav Adolf ved Vittsjö.
Ravlunda Kirke, WikiCommons

23. maj 1612 erobrede Christian 4 Elfsborg, men måtte opgive at nå til Stockholm over land, da der var mytteri i hæren i Kalmar. 31. maj erobrede han Øland.

Landgangen på Øland. Gobelin efter tegning af C.N.Overgaard (1851-1929). Frederiksborg. Den oprindelige gobelin gik tabt ved slottets brand i 1859.

1. september 1612 angreb Christian 4 øen Vaxolm i den stockholmske skærgård, men spærringer forhindrede ham i at nå frem til hovedstaden.

Slaget ved Vaxholm. Gobelin efter tegning af C.N.Overgaard. Frederiksborg. Den oprindelige gobelin gik tabt under slottets brand i 1659.

Så løb krigen ud i sandet, og 23. januar 1613 blev der underskrevet en fredsaftale i Knærød. Sverige skulle opgive kravene på det nordlige Norge, forlade Øsel og Jemtland og frafalde prostesten mod de tre kroner i rigsvåbenet. Landet skulle betale krigsskadeerstatning til Danmark, som skulle beholde Elfsborg og Gøteborg som pant. Danmark skulle give Kalmar tilbage til Sverige. Der er rejst en mindesten i Sjöaryd for fredsslutningen

Christian 4, 1612, Peter Izaacsz. Sådan så kongen ud under Kalmarkrigen. Kronen ligger stadigvæk på Rosenborg.
Christian 4’s pragtdolk. Den har formentlig tilhørt Frederik 2, hvilket ses af kronborgtapetet med Frederik 2.

Efter afslutningen af Kalmarkrigen grundlagde Christian 4 byen Glückstadt ved Elbens munding som konkurrent til Hamburg og han fik indsat sin 8-årige søn, Frederik 3 som biskop i Bremen. Han færdiggjorde Frederiksborg og Rosenborg, fornyede portene i Københavns volde, som han i øvrigt udvidede mod nord op til det nybyggede Kastellet, og han grundlagde byen Kristiansstad i Skåne til erstatning for Kristianopel.

I disse år blev også Christianshavn grundlagt, som en konkurrerende by til København. Den fik kanaler ind til købmandsgårdene og sit eget fæstningsanlæg.

Kanaler og befæstningsanlæg på Christianshavn kan stadig ses
Stadsgraven med Christianshavns befæstning. WikiCommons

Byggerierne i København fortsatte med Børsen, som var en handelsbygning i to etager og Nyboder, som skulle være beboelsesbygninger for flådens mandskab.

Børsen set fra Holmens Kanal. WikiCommons
Parti fra Nyboder med Christian 4.

I 1623 indviede han Collegium Regium – i daglig tale Regensen som en bolig for de stuerende ved Københavns Universitet.

Regensen ved Rundetårn

Kejserkrigen

Fra 1625-1627 deltog Christian 4 i Kejserkrigen, som leder af protestantiske nordtyske fyrstendømmer. Krigen var en del af 30-årskrigen, 1618-1648, og blev ført mod den habsburgske kejser, Ferdinand 2. Christian deltog som holstensk fyrste og ikke som dansk konge. Han kæmpede med hvervede soldater mod en professionel hær ledet af general Johann Tilly. Under et ophold i Hameln faldt han af hesten og pådrog sig en hjernerystelse, som svækkede ham meget. Det var under dette sygeleje, at Kirsten Munk bedrog ham med Rhingreven, Otto Ludwig. I august 1626 kæmpede han mod Tilly ved Lutter am Barenberg, og tabte slaget. Det var meget blodigt med 10-14000 dræbte, herunder Christian 4’s general, Fuchs. Der er rejst en mindesten over den dræbte general og i Heimatmuseum Lutter findes en udstilling med genstande fra slaget. Året efter trængte kejserlige styrker under ledelse af general Albrecht von Wallestein op og besatte Jylland, som blev plyndret både af de kejserlige styrker og de tropper, som skulle forsvare landet. Krigen blev formelt afsluttet i Lybeck. Wallenstein rømmede Jylland og hertugdømmerne.

Troppeopstilling ved slaget. WikiCommons
Mindesten for general Fusch. WikiCommons

I 1629 holdt Christian 4 og Gustav Adolf et møde i Ulvsbäck Præstegård, hvor Christian 4 ikke ville gå med til Gustav Adolfs planer om en offensiv mod kejseren.

Christian 4, 1638, Abraham Wuchters, Frederiksborg

Nikolaj Kirke

Efter kejserkrigen fortsatte Christian 4’s byggerier, på Kronborg, som var brændt, på Roskilde Domkirke med kapel, spir og portal og med at fædigbygge spiret på Nikolaj Kirke.

Det nuværende spir på Nikolaj Kirke er det tredje . Christian 4’s spir faldt ned under en storm i 1628, og det andet brændte i 1795

Kirken stammer fra Valdemar Sejrs tid i starten af 1200 tallet. Den brændte ved Københavns anden brand i 1795, hvor den blev opgivet som kirke. Brygger Jacobsen rekonstruerede tårn og spir i 1909 og byggede et nyt skib til kirken, som nu er udstillingsbygning.

På den tilhørende kirkegård blev Hans Egede begravet i 1758. Kirkgården og graven er senere sløjfet, men man kan se et epitafium for Hans Egede på kirkens ydermur.

Rundetårn

Endvidere byggede han Trinitatis Kirke og Rundetårn.

Christian 4’s rebus på tårnet. Fra oven: Rettroenhed, retfærdighed (sværdet), led, Jehova (hebraisk), hjerte, Christian 4. Det kan oversættes til: Gud, led rettroenhed og retfærdighed ind i Christian 4’s hjerte.

I 1716 red den russiske zar, Peter den Store op i tårnet.

Gravsteder ved Trinitatis Kirke

Johannes Ewalds gravsten.
Johan Herman Wessels gravsten. På stenen er anført hans egen gravskrift: “Han aad og drak, var aldrig glad, hans støvlehæle gik han skæve, han ingenting bestille gad, til sidst han gad ej heller leve.” KIlde: https://www.gravsted.dk/person.php?navn=johanhermanwessel
Monument for Ewald og Wessel ved Trinitatis Kirke. Monumentet er udført af Otto Evens og blev indviet i 1879. Teksten på soklen er: “VED DENNE KIRKES MUR HVILER STØVET AF DIGTERNE // EWALD OG WESSEL // DER SAMTIDIG GAVE ALVOR OG SKJEMT ET LEVENDE UDTRYK/TIL GLÆDE FOR FOLKET // TIL FREMME FOR VOR DIGTERKUNST”. På venstre gavl står inskripitionen: “JOHAN HERMAN WESSEL // F. I VESTBY VED CHRISTIANIA FJORD 6 OCTBR. 1742, // DØD I KJØBENHAVN D 29 DECEMBER 1785 // GRAAD SMELTED HEN I SMIL // NÅR WESSELS LUNE BØD // OG GLÆDENS SMIL FORSVANDT/I TAARER VED HANS DØD // BAGGESEN” og ved den højre gavl står inskripitionen “JOHANNES EWALD // FØDT I KJØBENHAVN D 18 NOVEMBER 1743 // DØD I KJØBENHAVN D 17 MARTS 1781 // VED ISSEN KIRKEN ROLIG I SIN SKY/VED FODEN USSELHED I SNEVRE BY/HER HELLIG KRAFT OG TRØST HIST SORG OG NØD // DU STOD I LIVET SOM DU LAA I DØD // OEHLENSCHLÆGER.”

Han færdiggjorde også Holmens Kirke, som oprindelig havde være en ankersmedie til skibsbyggeriet på Gammelholm (Bremerholm), og han byggede Valdemars Slot på Tåsinge til sin søn med Kirsten Munk, Valdemar Christian. Oslo var brændt, så Christian 4 byggede en ny by og kaldte den Christiania

Christianinas gadeplan i skaktern nord for Akershus Fæstningen. Til højre ses det gamle Oslo, som nu er en middelalderpark.
Christian 4’s bibel fra 1633. Frederiksborg

Torstensonkrigen

Sverige havde styrket sin position. I 1630 invaderede Gustav Adolf Nordtyskland og besejrede den kejserlige hær i to slag. I de følgende år var såvel svenskerne som nederlænderne meget utilfredste med den danske forhøjelse af øresundstolden. Sverige kunne nu true Danmark både fra syd og nord, og i 1643 udbrød Torstensson-krigen, ved at den svenske general Lennart Torstensson invaderede hertugdømmerne og Jylland fra syd og kort tid efter invaderede Sverige også Skåne fra nord. Den danske flåde søgte at hindre nederlænderne i at komme med hjælp til Sverig. 1. maj kæmpede 9 danske skibe ledet af kongen mod en større svensk-hollandsk styrke ved Listerdyb nord for Sild. Søslaget endte med dansk sejre.

Natten før slaget ved Listerdyb havde Christian 4 et drømmesyn om en ærefuld opstandelse. En ukendt kunstner har senere malet synet. Rosenborg.

1. juli 1644 stod slaget mellem den danske og svenske flåde ved Kolberger Heide, som ligger lige vest for Fehmern. Slaget endte uafgjort, men Christian 4, som var ombord på Trefoldigheden blev ramt af et sprængstykke og mistede sit ene øje.

Detalje fra maleriet, Slaget på Kolberger Heide, Vilhelm Marstrand, 1864-66, Roskilde Domkirke. Christian 4 har netop rejst sig efter at være ramt. Han opildner mandskabet til fortsat kamp.
Ved slaget på Kolberger Heide deltog fregatten, Norske Løve. Her en kopi i elfenben og sølv. Rosenborg

Krigen endte med en fredsaftale i 1645 i Brømsebro. Her slap Danmark nådigt. Sverige skulle rømme dansk jord. Danmark skulle afgive Gotland og Øsel, samt de norske landskaber Jemtland og Herjedalen. Endvidere skulle Sverige have Halland i 30 år som pant på freden, og Danmark skulle reducere Øresundstolden.

Corfitz Ulfeldt var den danske hovedforhandler i Brømsebro, og selv om resultatet var nådigt, set med danske øjne, blev Christian 4 rasende på ham og ville først ikke underskrive aftalen. Senere blev kongens uvilje mod Corfitz Ulfeldt endnu større, fordi han og hans hustru, Leonore Christine, rejste et år i Nederlandene og Frankrig for at øge de danske forbindelser, dog uden nævneværdigt resultat.

Den afdøde Christian 4, Bernt Hilwaerts, 1648. Rosenborg

Kongen døde 28. februar 1648 på Rosenborg Slot.

Christian 4 døde 1648 og er begravet i Roskilde Domkirke