Frederik 3 (1609-1670)

Kong Christian 4
1577-1648
=>Kong Frederik 3
1609-1670
D bilynastisk forbindelse til Oldenborgerne

Frederik 3 blev født på Haderslevhus (Hansborg) som søn af Christian 4 og Dronning Anne Cathrine.

Sølvæske indeholdende Frederik 3′ ubrudte fosterhinde. Skulle bringe styrke og sejr. Rosenborg
Frederik 3 som dreng (6 år) med det nye Frederiksborg Slot i baggrunden, 1615. Frederiksborg

Allerede som 8-årig blev han valgt som biskop i Bremen, men han virkede først fra 1635-1645. Han var hertug i den kongelige del af Slesvig-Holsten og boede på Duborg Slot sammen med Sophie Amalie, med hvem han var blevet gift i 1643. Frederik havde også et forhold til Margrete Pape, med hvem han fik sønnen Ulrik Frederik Gyldenløve. Indtil 1647, hvor den udvalgte prins Christian døde, var han den næstældste søn af Christian 4, men efter sin storebrors død, anså han sig selv som tronarving. Efter Christian 4’s død i 1648 mødte han modstand især fra Corfitz Ulfeldt, men rigsrådet valgte ham alligevel til konge samme år.

Frederik 3, 1650, Ukendt. Frederiksborg

I 1651 føg det med rygter om, at Frederik ville forgive Corfitz Ulfeld med gift – og også modsat. Samtidig blev der afsløret stort økonomisk underslæb fra Corfitz Ulfeldts side, så denne flygtede til Sverige sammen med hustruen, Leonora Christine.

Frederik 3 i rustning. 1656 Karel van Mander. Frederiksborg. Wikipedia

De svenske besiddelser i Nordtyskland fra Gustav Adolfs erobringer omfattede Pommern, Mechlenburg og Bremen. For at imødegå en svensk trussel fra syd, anlagde Frederik byen Frederiksodde (Fredericia), som en forsvarsby for Jylland.

Voksbuste af Frederik 3, Rosenborg

Karl Gustav krigene

Truslen fra Karl 10 Gustav var stor, og for at komme den i forkøbet, erklærede Danmark Sverige krig 1. juni 1657. Danmark startede med at tilbageerobre Bremen, men de svenske styrker, som var engageret i krig i Polen, marcherede hurtigt mod hertudømmerne, smed danskerne ud og trængte op til Slesvig, hvor Karl 10 sluttede forbund med hertug Frederik 3 af Gottorp, som egentlig var dansk lensmand, men også var Karl 10’s svigerfar. Svenskerne besatte Jylland, men ikke Frederiksodde i første omgang. Det varede til 24. oktober, før fæstningen faldt. Den svenske flåde var låst inde i Wismar af danskerne, så de kunne ikke nå frem og hjælpe med at føre hæren over til Fyn. Vinteren 1657-58 var usædvanlig hård, så de danske farvande var frosset til. 30. januar 1658 gik svenske tropper fra den lille ø, Brandsø i Lillebælt over isen til Tybrind Vig på Fyn. Herefter fortsatte de fra Svendborg over Tåsinge til Langeland og videre til Lolland, hvor de gik i land 7. februar ud for Frederiksdal. Videre gik det til Falster og Sjælland, som blev indtaget 11. februar. Samme dag startede de indledende fredsmøder i Vordingborg med engelsk mægling. Møderne fortsatte i Tåstrup Præstegård 16.-18. februar. Fredsslutningen kom 27. februar i Roskilde, hvor man havde forhandlet i rummet over Helligtrekongers Kapel i domkirken. Roskildefreden indebar bl.a. at Danmark-Norge mistede Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Bohuslen og Trondhjems Len, samt at Corfitz Ulfeldt fik sine danske besiddelser tilbage. Efter fredsslutningen afholdt kongen en storstilet banket på Frederiksborg Slot for de svenske sejrherre.

I fredsaftalen stod, at den svenske hær skulle rømme landet senest 1. maj. Det skete ikke. Tværtimod samlede Karl Gustav styrker på Sjælland for at angribe København, kongen blev rådet til flugt, men udtalte: “Jeg vil dø i min rede”, og landet forberedte sig på at slås for sin overlevelse. Den anden Karl Gustav krig var igang. Borgere, studenter og soldater i København forstærkede befæstningen og gjorde udfald mod den svenske belejringsstyrke. Resten af landet var besat, og mange steder oplevede man plyndringer. Kronborg blev belejret og faldt i svenskernes hænder. 19. august kom en hollandsk hjælpeflåde til Øresund. Den blev beskudt af svenskerne fra Kronborg og mødt af en svensk flåde, men efter et voldsomt søslag kom der nu hollandsk undsætning til København.

Slaget i Øresund 29. oktober 1658. 1661, Willum van der Velde. Frederiksborg
Den hollandske hjælpeflådes ankomst til Københavns Red 29. oktober 1658. 1880-81, Carl Neumann. Frederiksborg.

Bornholmerne gjorde oprør mod at være blevet svensk. Den svenske kommandant på Hammershus, Johan Printzensköld, blev skudt i Rønne, borgen overgav sig, og bornholmerne overgav deres ø til Frederik 3 til evig arv og eje.

Svenskerne byggede en lejr til 30000 personer ved landsbyen Brønshøj. Herfra skulle København indtages. På Brønshøj Torv er der minder om Carlstad, som lejren hed.

Kobberstik, som viser Carlstad, Nationalmuseet

11. februar 1659 kom Stormen på København. De svenske styrker prøvede hele natten uden held at trænge frem mod Slotsholmen sydfra ved at benytte, at det lavvandede område, Kalveboderne syd for Slotsholmen var frosset til. Efter 6 timer gav Karl Gustav op efter at have miste 580 mand. Kalveboderne er senere tørlagt og gaden Stormgade vidner om begivenheden på stedet.

Stormen på København 1659. F.C.Lund, 1887. Frederiksborg. Wikipedia
Detalje fra ovenstående billede. Frederik 3 og Sophie Amalie.
Studenternes udfald under Københavns belejring i 1659. 1889, Vilhelm Rosenstand. Frederiksborg
Prospekt af Stormen på København, Nationalmuseet
4: Sølvmedalje til minde om slaget i Øresund, 5: Sølvmedalje til minde om Karl 10 Gustavs togt over isen, 6: Mønt til minde om Stormen på København. Karl 10 Gustav rækker hånden ud efter Danmark, men Guds hånd hugger den af. Nationalmuseet
Morterkanon fra Svenskekrigene. Støbt i 1647. Tøjhusmuseet

Der var danskere, som tog kampen op og kæmpede mod svenskerne. Den mest kendte er nok Svend Gønge. Andre af de danske modstandsfolk, som arbejdede bag fjendens linjer, var ridefogden på Kronborg, Hans Rostgård, og præsten i Birkerød, Henrik Gerner.

I løbet af 1659 arbejdede Danmark sammen med allierede styrker fra Holland, England og kejserlige styrker på at befri landet. 14. november stod et stort slag ved Nyborg mellem allierede styrker og svenskerne, som tabte. I Nyborg findes et mindesmærke for slaget på hjørnet af Lindealléen og Ravelinsvej.

Mindesmærket i Nyborg er opsat i 1909 i 250 året for slaget. På stenene står navne på danske militærledere. Til venstre er stenen for feltmarskal Hans Schack
Slaget ved Nyborg, 1660, Wolfgang Heimbach. Frederiksborg. Kongen er til hest, og til venstre ses Ulrik Frederik Gyldenløve.

Karl Gustav døde 7. februar 1660 og 27. maj samme år blev der sluttet fredi København, hvor Hannibal Sehested var den danske hovedforhandler. Freden var i høj grad dikteret af stormagterne, Holland, England og Frankrig. Danmark havde for altid mistet Skåne, Halland og Blekinge, samt Hven, men vandt som skrevet Bornholm tilbage, og Norge mistede Bohuslen, men vandt Trondhjems len tilbage. Det blev også fastsat, at huset Gottorp havde fuld statslig suverænitet over besiddelserne i Slesvig og Holsten.

Skakspil udskåret efter Karl Gustav krigene. Det forreste kongepar er Karl 10 Gustav og dronning Hedvig Eleonora. Det bageste kongepar er Frederik 3 og Sophie Amalie. Rosenborg

Rigsrådet, hvor de adelige sad, havde mistet indflydelse under krigen til fordel for borgerstanden, som havde vundet magt. Rigsrådet var også uegnet til at styre landet p.g.a. den stærkt voksende administration. De to vigtige medlemmer af rigsrådet, Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, var udmanøvreret af kongen. Rigsrådet var i løbet af 1600 tallet blevet meget upopulært i befolkningen, som var var utilfredse med adelens skattefrihed. Samtidig var kongen selv populær efter hans heltemodige optræden under Købehavns belejring. Det resulterede i indførelsen af enevælden 18. oktober 1660. Her blev kongen hyldet som arvekonge, så han efterfølgere fik automatisk kongeværdighed uden formelt at skulle vælges af et rigsråd og uden at skulle underskrive en håndfæstning.

Arvehyldningen på slotspladsen i København, 1879-1880, Heinrich Hansen. Frederiksborg
Detalje fra arvehyldningsbilledet. Frederik 3 og Sophie Amalie
Scepter udført til Frederik 3’s kroning. Efterfølgende anvendt til enevoldskongernes salving. Rosenborg.
Kårde skænket i bryllupsgave til Frederik 3 af Christian 4. Efterfølgende anvendt til Frederik 3’s kroning og efterfølgende til salving af enevoldskongerne. Rosenborg.
Rigsæblet udført till Frederik 3’s kroning og efterfølgende anvendt ved salving af enevoldskongerne. Rosenborg

Der var flere befæstninger, som skulle repareres og fornys efter Karl Gustav krigene. Frederiks Odde fik fornyet sine forsvarsværker og hed nu Fredericia. Kastellet fra 1624 blev totalt fornyet til et 5-stjernet forsvarsværk. Kongen byggede også jagtslottet, Frederiksdal ved Furesøen.

Frederik 3, 1665 Karel van Mander. Frederiksborg

I 1665 kom det forfatningsmæssige grundlag for enevælden i form af Kongeloven, som var forfattet af Peder Schumacher Griffenfeld. Den kom til at fungere som landets grundlov frem til 1849.

Frederik 3’s private eksemplar af kongeloven i et sølvskrin. Endvidere 8 sølvæsker indeholdende navlestrenge af 8 af hans børn. Rosenbo

Frederik 3 døde i 1675 og er begravet i Roskilde Domkirke