{"id":1011,"date":"2019-10-11T08:26:46","date_gmt":"2019-10-11T08:26:46","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1011"},"modified":"2026-08-09T09:09:33","modified_gmt":"2026-08-09T09:09:33","slug":"vikingekonger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1011","title":{"rendered":"Tidlig vikingetid (o. 750-o-900)"},"content":{"rendered":"\n

Konger\u00e6kken for perioden er udf\u00e6rdiget p\u00e5 baggrund af Troels Brandt: Danerkongerne i Lejre<\/a>, Karsten Krambs: Vikingetidens Konger samt Peter Lav\u00e6tz: Af kongelig Byrd. Mange af \u00e5rstallene er beregnet ud fra kronologi og antagelse af en rimelig generationsl\u00e6ngde. Listen er langt fra fuldst\u00e6ndig, og flere af kongerne har ikke regeret over hele riget men kun dele af det.<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/td>Levetid<\/strong><\/td>Regeringstid<\/strong><\/td>Navn<\/strong><\/td>Grav<\/strong><\/td><\/tr>
1<\/td>o.745-799<\/td>o.770-799<\/td>Sigfred Regnars\u00f8n<\/a> (nev\u00f8 af Harald Hildetand<\/a>)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
2<\/td>o. 750-810<\/td>799-810<\/td>Godfred den Store\/G\u00f8trik<\/a> (bror til 1)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
3<\/td>o.782-o.812<\/td>o.810-o.812<\/td>Hemming<\/a> (nev\u00f8 af af 1 og 2)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
4<\/td>o.782-842<\/td>812-813 (*)
819-827(**)<\/td>		Harald Klak<\/a> (barnebarn af Harald Hildetand <\/a>)<\/td>(#) Hedeby<\/a><\/td><\/tr>
4a<\/td>o.789-814<\/td>812-813 (***)<\/td>Reginfred<\/a> (bror til 4)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
5<\/td>o.788-854<\/td>813-854(****)<\/td>Erik 1 <\/a>(s\u00f8n af 2)<\/td>(#) Hedeby<\/a><\/td><\/tr>
6<\/td>o.839-873<\/td>854-873<\/td>Erik 2<\/a> (oldebarn af 2)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
7<\/td>o.820-877<\/td>873-877<\/td>Halfdan<\/a> (s\u00f8n af 11)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
8<\/td>o.835-o.891<\/td>873-891<\/td>Sigfred<\/a> (bror til 7, s\u00f8n af 11)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
9<\/td>o.830-o.894<\/td>891-o.894<\/td>Helge<\/a> (barnebarn af 2)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
(*) Sammen med Reginfred. (**) Sammen med Erik 1 og delvis fordrevet fra landet. (***) Sammen med Harald Klak. (****) 819-827 sammen med Harald Klak (#) Usikkert<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\u00d8<\/c>vrige vikingeh\u00f8vdinge<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/td>Levetid<\/strong> <\/td>Navn<\/strong><\/td>Grav<\/strong><\/td><\/tr>
10<\/td>o.760 – ?<\/td>Holger Danske<\/a> (s\u00f8n af Harald Hildetand<\/a>)<\/td> (*)Saint Faron, Meux<\/a> <\/td><\/tr>
11<\/td>o.795-845\/854<\/td>Regnar Lodbrog<\/a> (f\u00e6tter til Erik 1<\/a>)<\/td><\/td><\/tr>
12<\/td>o.827-o.873<\/td>Ivar Benl\u00f8s<\/a> (s\u00f8n af 11)<\/td>Repton<\/a> (*)<\/td><\/tr>
13<\/td>o.828-o.878<\/td>Bj\u00f8rn Jernside<\/a> (s\u00f8n af 11)<\/td>(*)Bj\u00f6rn J\u00e4rnsidas H\u00f6g<\/a><\/td><\/tr>
14<\/td>835-891<\/td>Guthrum (Aethelstan)<\/a> (barnebarn af 4)<\/td>Hadleigh<\/a><\/td><\/tr>
15<\/td>?-932<\/td>Rollo (Robert) <\/a> (s\u00f8n af 6)<\/td>Notre Dame de Rouen<\/a><\/td><\/tr>
16<\/td>o. 867 – ?<\/td>Hardeknud<\/a> (s\u00f8n af 8)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
(*) usikkert<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Danmark i tidlig vikingetid<\/h2>\n\n\n\n

De sydskandinaviske stammer havde i 700 tallet samlet sig i egentlige lande. Landene var i perioder styret af egentlige konger og i andre perioder opdelt i omr\u00e5der styret af h\u00f8vdinge. Fra 870 har vi en beretning fra s\u00f8fareren, Ottar, som sejlede fra Norge til Hedeby gennem Kattegat og Lilleb\u00e6lt. Han forklarer, at p\u00e5 hans h\u00f8jre h\u00e5nd l\u00e5 Gotland, som alts\u00e5 har v\u00e6ret navnet p\u00e5 Jylland. P\u00e5 hans venstre h\u00e5nd l\u00e5 den svenske vestkyst og \u00f8erne – omr\u00e5der som var beboet af danerne. Fra samme tid har vi en beretning fra handelsmanden Wulfstan, som sejler fra Hedeby mod \u00f8st. Han fort\u00e6ller, at Langeland, Lolland, Falster og Sk\u00e5ne tilh\u00f8rte danerne, men at Bornholm havde sin egen konge.<\/p>\n\n\n\n

Den politiske situation vekslede meget i l\u00f8bet af de sm\u00e5 200 \u00e5r, som perioden d\u00e6kker. Behovet for en central kongemagt voksede i takt med presset frankerriget og senere det tysk-romerske kejserrige. Allerede Sigfred Randversen <\/a>(Sigurd Ring) var i stand til at modst\u00e5 presset fra Karl den Store<\/a> og give ly til dennes germanske modstander, Widukind af Sachsen<\/a>. Fra omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred<\/a>, som kan forhandle med Karl den Store<\/a> og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter f\u00f8lge nogle \u00e5r med kampe mellem rivaliserende grene af kongesl\u00e6gten, indtil Erik 1<\/a> igen f\u00e5r samlet riget og styrer det centralt, ogs\u00e5 selv om han har kontroverser med Harald Klak.<\/a> Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i sm\u00e5konger. I denne periode var der mange st\u00e6rke s\u00f8konger, herunder Regnar Lodbrog<\/a>, som belejrede Paris i 845. Regnar Lodbrogs s\u00f8nner fortsatte traditionen med vikingetogter, og et par af dem var ogs\u00e5 egentlige danske konger. Halfdan<\/a> var konge sammen med Sigfred<\/a>, som var meget aktiv i England og i Frankrig, hvor han ledede belejringen af Paris<\/a> i 885\/886. I slutningen af \u00e5rhundredet kom det s\u00e5kaldt svenske dynasti til magten i Syddanmark, repr\u00e6senteret af Olaf<\/a> og hans efterf\u00f8lgere. Olaf var efterkommer af Bj\u00f8rn Jernside og blev stamfar til Jelling-dynastiet.<\/p>\n\n\n\n

Kongshaller<\/h2>\n\n\n\n

De danske konger kunne have hoves\u00e6de i Lejre<\/a>, men ogs\u00e5 Hedeby<\/a> blev efterh\u00e5nden en kongeby. Der l\u00e5 imidlertid kongsg\u00e5rde over hele landet. Nogle var indimellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale h\u00f8vdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsg\u00e5rde i Lejre og Tiss\u00f8<\/a>, men nu ogs\u00e5 i Viby<\/a> ved Aarhus, Ribe, Viborg, Ringsted , Roskilde<\/a> og B\u00f8rglum<\/a>. I Errits\u00f8<\/a> l\u00e5 ogs\u00e5 en kongshal, som er udgravet i 2019. V<\/a>ed F\u00e6sted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks st\u00f8rste guldskat, som er afbildet l\u00e6ngere nede p\u00e5 siden. Man har i vinteren 2019 p\u00e5vist en hal p\u00e5 stedet samt en h\u00f8rg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue<\/a>, som omtales p\u00e5 tre runesten, og som medvirkede ved opf\u00f8relsen af Nordh\u00f8jen i Jelling<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Rekonstrueret kongshal ved Lejre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fundament af kongshal ved Tiss\u00f8<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Her l\u00e5 kongshallen i Viby ved Aarhus<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Parallelt med den europ\u00e6iske handel begyndte flere storm\u00e6nd at sende fl\u00e5der afsted p\u00e5 regul\u00e6re plyndringstoger. De europ\u00e6iske kystbyer var rige p\u00e5 kirker og klostre med s\u00f8lv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen. <\/p>\n\n\n\n

Handelspladser<\/h2>\n\n\n\n

Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe<\/a>, Aarhus<\/a> og fra 808 Hedeby<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Handelspladsen Ribe stammer tilbage fra starten af 700-tallet. Her ses rekonstruerede kajanl\u00e6g fra Ribe Vikingecenter<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 Moesg\u00e5rd Museum kan man se denne model af vikingetidens Aarhus<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Model af Hedeby omkranset af volden. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Borge<\/h2>\n\n\n\n

Der har v\u00e6ret egentlige borganl\u00e6g fra perioden. Bl.a. Gammelborg p\u00e5 Bornholm og borgen ved Virket S\u00f8<\/a> p\u00e5 Falster. <\/p>\n\n\n\n

Gammelborg<\/c><\/h2>\n\n\n\n

Gammelborg<\/a> p\u00e5 Bornholm er grundlagt omkring \u00e5r 750. Anl\u00e6gget var meget stort, omrking 27000 kvadratmeter. P\u00e5 dette tidspunkt var Bornholm et selvst\u00e6ndigt kongerige, og den bornholmske konge har anlagt borgen samtidig med at bebyggelsen p\u00e5 Sorte Muld ved Svaneke blev opgivet. Han har \u00e5benbart haft behov for at forsvare sig mod angreb fra fjendtlige fl\u00e5der i \u00d8sters\u00f8en. I 900-tallet blev \u00f8en og borgen overtaget af Harald Bl\u00e5tand. Borgen blev udbygget og forst\u00e6rket i middelalderen o. 1100, indtil den blev erstattet af den mere moderne Lilleborg bygget under Knud 6. Borgen blev benyttet som en s\u00e5kaldt tilflugtsborg, hvortil lokalbefolkningen flygtede ved truende angreb.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Gammelborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Trygge Slot ved Virket S\u00f8<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 Falster har man fundet en borg ved Virket S\u00f8, som stammer fra sidste halvdel af 700-tallet. L\u00e6s mere her: Trygge-slot<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Dronefotoet viser den sydlige del af borgomr\u00e5det, som er adskilt fra den nordlige med en vold, som tydeligt ses. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kirker<\/h2>\n\n\n\n

Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel str\u00f8mning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europ\u00e6iske lande. Fra \u00e6rkebispebyerne, Bremen, Hamburg og K\u00f8ln kom mission\u00e6rer til landet for at udbrede den kristne tro. Med f\u00e5 undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Rekonstruktion af kirke i Ribe Vikingecenter<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kirkeklokke fra Hedeby<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Skatte<\/h2>\n\n\n\n

Vikingetogterne er en helt speciel aktivitet for perioden. De blev organiseret af storm\u00e6nd, hvoraf nogle blev egentlige vikingekonger eller s\u00f8konger, der som navnet siger var konger p\u00e5 havet. Togterne gik s\u00e6rligt til England, Irland Frisland og Nordfrankrig, og efterh\u00e5nden blev der grundlagt egentlige vikingeriger disse steder. S\u00f8kongerne var s\u00e5 magtfulde, at de i perioder kunne true den hjemlige danske kongemagt. Se Danelagen <\/a>og Normandiet<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Et<\/c> resultat af vinkingetogterne var, at de danske storm\u00e6nd\/h\u00f8vdinge fik samlet store rigdomme. I ufredstider blev disse af og til begravet, og man finder til stadighed skatte fra vikingetiden rundt om i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Nedenfor vises eksempler p\u00e5 skatte fra vikingetiden. Dog er mange af dem lidt nyere end \u00e5r 935.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Halsring fra Tiss\u00f8<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
R\u00e6kke 1: Skattefund fra V\u00e5lse p\u00e5 Falster. Ituklippede smykker, barrer, thorshamre, m\u00f8nter. O. 1000
R\u00e6ke 2: S\u00f8lvskat fra Sejr\u00f8. Bruds\u00f8lv, smykker, m\u00f8nter. O. 980. Guldskat fra Vester Vedsted ved Ribe. Hals- og armringe, k\u00e6de, h\u00e6ngesmykker, barrer, s\u00f8lvperler og m\u00f8nter O. 980. Nationalmuseet

<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skat fra F\u00e6sted i S\u00f8nderjylland. Danmarks st\u00f8rste guldskat fra vikingetiden o. 980. F\u00e6stedskatten var muligvis ejet af Ravnunge-Tue,<\/a> som har sat runesten og en skibss\u00e6tning i S\u00f8nderjylland. Se Skalk 2017 nr 3. Et andet bud er, at ejeren var dronnning Thyra. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det mest eftertragtede sv\u00e6rd man kunne eje i vikingetiden, var et s\u00e5kaldt ulfberth-sv\u00e6rd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varem\u00e6rke. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Her ses et ulfberth-sv\u00e6rd fremstilet i en smedje ved Rihnen. (Odense Bymuseum)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Pragtsv\u00e6rd fundet ved S\u00f8nders\u00f8 i Himmerland. (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vikingekongernes begravelsessteder<\/h2>\n\n\n\n

V<\/c>ikingekongerne er f.eks. begravet i h\u00f8je (Lejre<\/a>) og skibsgrave (Hedeby<\/a> og Ladby<\/a>). De kan ogs\u00e5 p\u00e5 samme m\u00e5de som lokale h\u00f8vdinge v\u00e6re begravet i skibss\u00e6tninger (Lejre<\/a>, Tryggev\u00e6lde<\/a>, Glavendrup<\/a>, Kleb\u00e6k H\u00f8je<\/a>) . Her m\u00e5 man huske, at stenene i skibss\u00e6tninger har v\u00e6ret eftertraget byggemateriale gennem \u00e5rhundreder, s\u00e5 det er kun en forsvindende lille del, som er tilbage. Lindholm H\u00f8je<\/a> ved N\u00f8rresundby indeholder begravelser fra yngre jernalder og vikingetid. Fra vikingetiden er begravelserne i skibss\u00e6tninger. Begravelserne er anonyme, men det vel ikke ut\u00e6nkeligt, at der er lokale konger eller vikingeh\u00f8vdinge imellem. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Grydeh\u00f8j ved Lejre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Rekonstrueret skibsgrav ved Hedeby<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Ladbyskibet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skibss\u00e6tning ved Lejre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skibss\u00e6tning ved Glavendrup<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skibss\u00e6tningen Kleb\u00e6k H\u00f8je<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Lindholm H\u00f8je<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Konger\u00e6kken for perioden er udf\u00e6rdiget p\u00e5 baggrund af Troels Brandt: Danerkongerne i Lejre, Karsten Krambs: Vikingetidens Konger samt Peter Lav\u00e6tz: Af kongelig Byrd. Mange af \u00e5rstallene er beregnet ud fra kronologi og antagelse af en rimelig generationsl\u00e6ngde. Listen er langt fra fuldst\u00e6ndig, og flere af kongerne har ikke regeret over hele riget men kun dele … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Tidlig vikingetid (o. 750-o-900)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1011","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1011","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1011"}],"version-history":[{"count":331,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1011\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32040,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1011\/revisions\/32040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1011"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}