{"id":1045,"date":"2019-10-12T12:51:39","date_gmt":"2019-10-12T12:51:39","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1045"},"modified":"2026-06-28T08:20:57","modified_gmt":"2026-06-28T08:20:57","slug":"erik-1-horik-1-787-854","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1045","title":{"rendered":"Erik 1 (o.788-o.854)"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"\/
Erik 1. Fantasibillede fra Olai Torms oversigt over danske konger fra 1670. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Erik 1<\/a> var s\u00f8n af Godfred den Store.<\/a> Han er ogs\u00e5 kendt under navnet Horik 1 eller Horik den \u00e6ldre. Han var konge 813-854 – fra 819-827 kun medkonge. Efter Hemmings<\/a> d\u00f8d i 812 kom en tid med kampe mellem to grene af kongesl\u00e6gten: Sigfredlinjen, som bestod af n\u00e6re sl\u00e6gtninge til Sigfred <\/a>og haraldlinjen, som bestod af efterkommere af Harald Hildetand<\/a>. Sigfred<\/a> fra sigfredlinjen (han var Sigfred Regnars\u00f8ns nev\u00f8) og Anulo<\/a> fra haraldlinjen (han var Harald Hildetands barnebarn) blev begge dr\u00e6bt i 812, hvorefter br\u00f8drene Harald Klak<\/a> og Reginfred<\/a> fra haraldlinjen (de var b\u00f8rneb\u00f8rn af Harald Hildetand) deltes om kongemagten. I 813 fordrev Erik og hans br\u00f8dre Harald Klak og Reginfred fra landet. De vendte dog tilbage og fortsatte borgerkrigen, s\u00e5 i 814 blev Eriks bror, Olaf<\/a> og Reginfred dr\u00e6bt, hvorefter Harld Klak igen blev jaget ud af landet. If\u00f8lge Saxo blev Olaf begravet ved Lejre. Her kan man finde Olufs H\u00f8j<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Olufs H\u00f8j ligger ved Ledreborg All\u00e9 i Roskilde Kommune. Gravh\u00f8jen fra yngre bronzealder var oprindelig 7 m h\u00f8j. Der er fundet spor efter en fornem begravelse fra vikingetiden<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
H\u00f8jen fremst\u00e5r meget \u00f8delagt af tidligerer udgravninger. P\u00e5 delen til venstre kan anes spor efter et vandv\u00e6rk ra 1900 tallet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Fra 813-828 regerede Erik 1 sammen med de resterende Godfred-s\u00f8nner, hvoraf vi kun kender Rolf<\/a>. Ind imellem regerede de sammen med Harald Klak, der dog det meste af tiden var fordrevet fra landet. I 815 tr\u00e6ngte en frankisk styrke med Harald Klak ind i landet. Her angreb de en borg ved Lilleb\u00e6lt, som formentlig har v\u00e6ret anl\u00e6gget ved Errits\u00f8<\/a>. De m\u00e5tte dog tr\u00e6kke sig tilbage uden at have v\u00e6ret i kamp med Horik. I 817 angreb Erik 1 Frankerrigets nordlig forpost, Itzeho (Esesfeldburg<\/a>) dog uden at indtage borgen. Erik var tilh\u00e6nger af en h\u00e5rd linje over for frankerne, som nu blev ledet af Karl den Stores<\/a> s\u00f8n, Ludvig den Fromme<\/a>. I Horiks regeringstid blev Frisland, det vestlige Frankrig og de britiske \u00f8er h\u00e6rget af mange vikingeekspeditioner. I \u00e5rene 834-838 blev D<\/c>orestad angrebet hvert \u00e5r. Disse angreb var organiseret af Harald Klak, som st\u00f8ttede Lothar 1<\/a> i dennes strid med faderen, Ludvig den Fromme. I 850 blev vikingeh\u00f8vdingene Godfred<\/a> og Rurik<\/a> fra haraldlinjen h\u00f8vdinge i byen.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Dorestad var et vigtigt handelscentrum i Frisland. Der blev sl\u00e5et m\u00f8nt i byen. Denne er fra Ludvig den Frommes tid. I dag er der ingen spor efter nogen bebyggelse, men udgravede genstande kan ses i Dorestad Museum<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men der er ogs\u00e5 beretninger om, at Erik p\u00e5tog sig at beskytte Frankerriget mod betaling fra kejseren. Vikingefl\u00e5derne var nu s\u00e5 st\u00e6rke, at de til dels var ude af kongens kontrol og samtidig var Frankerriget sv\u00e6kket af kampe mellem Ludvig den Fromme og hans s\u00f8nner og mellem s\u00f8nnerne indbyrdes. Bl.a. blev Rouen og Nantes nedbr\u00e6ndt i 841 af danske og norske vikingeh\u00f8vdinge, som opererede p\u00e5 egen h\u00e5nd og i ledtog med en af Ludvig den Frommes s\u00f8nner mod de andre.<\/p>\n\n\n\n

Den mest sagnomspundne af tidens vikingeh\u00f8vdinge var Regnar Lodbrog<\/a> (o.795 – o.845). Hans vikingefl\u00e5de belejrede Paris i 845 og samme \u00e5r sejlede fl\u00e5den til Hamborg, som blev nedbr\u00e6ndt. H\u00f8vdingene fra disse togter blev imidlertid angrebet af en mystisk sygdom, og Erik, som mente at sygdommen var en h\u00e6vn fra den kristne gud, blev forf\u00e6rdet og lod de overlevende h\u00f8vdinge henrette og frigav de fanger, der var taget p\u00e5 togterne. Regnar Lodbrog d\u00f8de muligvis selv af sygdommen.<\/p>\n\n\n\n

I Eriks regeringstid blev landet for f\u00f8rste gang udsat for den kristne mission. Biskop Ebo af Reims missionerede i Danmark i 823, og i 826 kom Ansgar<\/a> til landet sammen med Harald Klak, som samme \u00e5r var d\u00f8bt af Ludvig den Fromme. Harald blev dog fordrevet igen allerede \u00e5ret efter. Ansgar forlod landet sammen med Harald, men fortsatte missionsvirksomheden fra et omr\u00e5de syd for Elben, som Ludvig den Fromme havde givet i len til Harald. Der var ikke de store resultater af denne f\u00f8rste missionsvirksomhed, men efter episoden med sygdommen i 845, fik Erik et mere positivt syn p\u00e5 kristendommen, hvilket resulterede i, at Ansgar kunne vende tilbage i 848. Erik blev dog ikke d\u00f8bt, men Ansgar fik lov til at byggen en kirke i Hedeby i 848. Der er dog ikke fundet spor af denne kirke, men man har fundet en kirkeklokke<\/a> fra den. Erik hjalp ogs\u00e5 Ansgar med at genopbygge den kristne kirke i Birka<\/a>. Denne kirke var blevet \u00f8delagt tidligere af den hedenske befolkning, men Eriks hj\u00e6lp tyder p\u00e5, at Erik havde en form for indflydelse i Sverige. Norden var nu under bispes\u00e6det Hamburg-Bremen.<\/p>\n\n\n\n

I 850 blev Erik presset til at dele kongemagten med to af sine nev\u00f8er, men i 854 vendte en tredje nev\u00f8, Guttorm<\/a> tilbage til Danmark og indledte et opg\u00f8r med de tre delekonger. Opr\u00f8ret resulterede i, at Erik og alle tre nev\u00f8er blev dr\u00e6bt, hvorefter kongemagten overgik til Eriks grandnev\u00f8, Horik 2\/Erik 2<\/a>, som ikke havde deltaget i kampene, da han p\u00e5 det tidspunkt kun var et barn. <\/p>\n\n\n\n

Erik 1 d\u00f8de i 854 i en alder af o. 66 \u00e5r. Hans grav kendes ikke, men det kan v\u00e6re ham, som er begravet i b\u00e5dkammergraven i Hedeby<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Erik 1 var s\u00f8n af Godfred den Store. Han er ogs\u00e5 kendt under navnet Horik 1 eller Horik den \u00e6ldre. Han var konge 813-854 – fra 819-827 kun medkonge. Efter Hemmings d\u00f8d i 812 kom en tid med kampe mellem to grene af kongesl\u00e6gten: Sigfredlinjen, som bestod af n\u00e6re sl\u00e6gtninge til Sigfred og haraldlinjen, som … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Erik 1 (o.788-o.854)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1045","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1045","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1045"}],"version-history":[{"count":77,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1045\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31898,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1045\/revisions\/31898"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1045"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}