{"id":10776,"date":"2020-10-08T13:37:31","date_gmt":"2020-10-08T13:37:31","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=10776"},"modified":"2025-05-10T08:45:33","modified_gmt":"2025-05-10T08:45:33","slug":"slesvig-og-holsten-beskrivelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=10776","title":{"rendered":"Slesvig og Holsten beskrivelser"},"content":{"rendered":"\n

Valdemar Knuds\u00f8n (1158-1236)<\/h2>\n\n\n\n

Valdemar Knuds\u00f8n<\/a> var s\u00f8n af Knud den 5<\/a>. Han blev f\u00f8dt efter sin fars d\u00f8d i Roskilde, og kom herefter i pleje sammen med sin storebror, Niels<\/a>, hos Valdemar<\/a> og Sophia<\/a>. Valdemar blev biskop i Slesvig i 1178, og siden ogs\u00e5 hertug i Slesvig, hvor han fungerede som formynder for den unge Valdemar Sejr<\/a>. Han grundlagde Ryd Kloster<\/a> ved Flensborg Fjord. I 1192 blev han valgt til \u00e6rkebiskop over Hamborg-Bremen Som konges\u00f8n p\u00e5ber\u00e5bte han sig retten til kongemagten i Danmark frem for Knud 6<\/a> og flygtede til Sverige hvorfra han samlede en h\u00e6r og invaderede Danmark, og lod sig udr\u00e5be til konge. I opr\u00f8rsfors\u00f8get blev han st\u00f8ttet af grev Adolf 3<\/a>, af Holsten. Valdemar blev f\u00e6ngslet i 1192 og indsat f\u00f8rst p\u00e5 Nordborg Slot <\/a>og efterf\u00f8lgende p\u00e5 S\u00f8borg Slot<\/a>, hvor han sad frem til 1206. Her blev han l\u00f8sladt, efter forb\u00f8n fra dronning Dagmar<\/a>.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Biskop Valdemar kort f\u00f8r sin frigivelse fra S\u00f8borg Slot, Poul Steffensen, 1913, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han blev igen \u00e6rkebiskop i Bremen 1208-1215, hvor han blev afsat og s\u00f8gte tilflugt i klostret, Loccum<\/a>, efter at han havde k\u00e6mpet mod Valdemar Sejr. Efter Valdemars tilfangetagelse p\u00e5 Ly\u00f8 i fors\u00f8gte han en sidste gang forg\u00e6ves et v\u00e6bnet overfald p\u00e5 Danamark.<\/p>\n\n\n\n

Citeaux<\/h2>\n\n\n\n

Valdemar Knuds\u00f8n d\u00f8de i en alder af ca. 78 \u00e5r i klostret i Citeaux<\/a>, hvor han er gravlagt bag h\u00f8jalteret i klosterkirken.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Klostret i Citeaux. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Adolf 3 (1160-1225)<\/h2>\n\n\n\n

Adolf 3<\/a> var greve af Holsten fra 1164, dog f\u00f8rst med sin moder som formynder. Han grundlagde Hamborg som k\u00f8bstad i 1189. Byen l\u00e5 der i forvejen i forbindelse med borgen, Hammaburg, grundlagt af Karl den Store<\/a>. P\u00e5 Trostbr\u00fccke <\/a>i Hamburg st\u00e5r en statue af Adolf 3. Han k\u00e6mpede sammen med Valdemar Knuds\u00f8n<\/a> mod Knud 6<\/a> i 1192. I 1201 angreb Valdemar Sejr, som var hertug i Slesvig, byen, hvor han blev taget til fange og indsat p\u00e5 S\u00f8borg Slot<\/a>. Herfra blev han l\u00f8sladt i 1203 mod at tr\u00e6de tilbage som greve overlade magten til Albert af Orlam\u00fcnde<\/a>, der fik Holsten i len af Valdemar Sejr<\/a>. Adolf boede sine sidste \u00e5r p\u00e5 p\u00e5 familieslottet Schaumburg<\/a> ved Kassel. Adolf 3 er begravet i K\u00f6lner Dom<\/a><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
K\u00f6lner Dom. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Albert af Orlam\u00fcnde (1182-1245)<\/h2>\n\n\n\n

Albert<\/a> var s\u00f8n af prinsesse Sophia<\/a>, hvormed han var nev\u00f8 af Valdemar Sejr<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Albert var fyrste i Orlam\u00fcnde<\/a> i Th\u00fcringen, men fik Holsten med L\u00fcbeck, Hamburg og Lauenburg i len af Valdemar Sej<\/a>r. I starten af 1200-tallet var Albert i leder af flere korstog mod Estland. Da Valdemar blev fanget p\u00e5 Ly\u00f8 i 1223, blev Albert bestyrer af landet, og han k\u00e6mpede sammen med sin f\u00e6tter, Otto af L\u00fcneburg<\/a> mod Henrik af Schwerin<\/a> og Adolf 4 <\/a>for at Valdemar l\u00f8sladt. De tabte dog kampen, og Albert mistede sine besiddelser i Holsten.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Brakteat forestillende Albert af Orlam\u00fcnde. Brakteaten er udstedt i L\u00fcbeck. Kilde: https:\/\/en.numista.com\/catalogue\/pieces142997.html<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Under Valdemar Sejrs tilfangetagelse fungerede Albert som rigsforstander i perioden 1223-1225. Ukendt gravsted<\/p>\n\n\n\n

Heilwig af Lippe (1200-1250)<\/h2>\n\n\n\n

Heilwig af Lippe<\/a> var grevedatter fra Lippe ved Schaumburg, hvorfra Shaumburg-grevesl\u00e6gten stammer. Hun var gift med Adolf 4<\/a> og dermed mor til dronning Mechtilde<\/a>. Hun grundlagde cistercienserklostret Harvesterhude i Hamborg, hvor vandl\u00f8bet Peperm\u00f6lenbek<\/a> l\u00f8ber ud i Elben. Klosteret er nu borte, men vandl\u00f8bet mindes i gadenavnet.
Klostret blev flyttet til “Valle Virgum” som nu kun mindes i gadenavnet Frauental<\/a> og fik et datterkloster, Johannesklostret,<\/a> som ligger i Heilwigstrasse. Her ses en tavle anbragt, hvor klostret i Valle Virgum l\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Skilt med klostrets historie. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ukendt gravsted<\/p>\n\n\n\n

Adolf 4 (1205-1261)<\/h2>\n\n\n\n

Adolf 4<\/a> var s\u00f8n af Adolf 3<\/a> og greve fra 1227.Han var far til Dronning Mechtilde<\/a>. I 1227 vandt han Holsten tilbage fra Valdemar Sejr <\/a>i slaget ved Bornh\u00f8ved.<\/a>  Efter fredsslutningen blev hans 2-\u00e5rige datter, Mechtilde forlovet med Valdemar Sejrs s\u00f8n, Abel. Under slaget afgav han l\u00f8fte om at blive munk, hvis han vandt. Dette skete i 1237, hvor han indgik i franciskanerordenen i Kiel. Adof 4 blev begravet i Kieler Kloster<\/a>, som han selv havde grundlagt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kieler Kloster, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\"\"\/
Epitafium for Adolf 4 i klostrets korsgang. Greven er afbildet som munk. Han indtr\u00e5dte ogs\u00e5 i klostrets munkeorden. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"
Adolf 4 i sin sarkofag i klosteret. Museum f\u00fcr Hamburgische Geschicte, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Valdemar Abels\u00f8n \/ Valdemar 3 (?-1257)<\/h2>\n\n\n\n

Valdemar Abels\u00f8n<\/a> var \u00e6ldste s\u00f8n af Abel<\/a>. Da faderen d\u00f8de i 1252, kunne han ikke efterf\u00f8lge ham som konge. Han var p\u00e5 tidspunkt kidnappet og sad indesp\u00e6rret i K\u00f8ln. Som s\u00f8nderjysk hertug l\u00e5 han i konstant strid med Christoffer 1<\/a>. Han er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Erik Abels\u00f8n (1241-1272)<\/h2>\n\n\n\n

Erik <\/a>var s\u00f8n af Abel<\/a>. Efter broderen, Valdemar Abels\u00f8ns<\/a> d\u00f8d i 1257 gjorde Erik krav p\u00e5 lensretten, men dette modsatte Christoffer 1<\/a> sig, s\u00e5 Erik blev f\u00f8rst hertug i 1260, \u00e5ret efter Christoffers d\u00f8d. I 1259 deltog Erik sammen med biskop Peder Bang<\/a> i Roskilde og fyrst Jaromar 2<\/a> fra R\u00fcgen i kampe mod Danmark, som var styret af enkedronning Margrete Sambiria<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Erik Abels\u00f8ns segl, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1261 k\u00e6mpede Erik mod Margrete Sambirias styrker i kampen ved Lo Hede<\/a>. Her vandt Erik og han f\u00e6ngslede Margrete og hendes 12-\u00e5rige s\u00f8n, Erik Klipping<\/a>. Erik overtog Gottorp Slot<\/a>, som indtil da havde v\u00e6ret bolig for bispen i Slesvig. Erik var gift med Jaromar 2<\/a>\u2018s datter, Margrete af R\u00fcgen, og han er begravet i Slesvig Domkirke.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Gerhard den Blinde (1254-1312)<\/h2>\n\n\n\n

Gerhard den Blinde<\/a> var barnebarne af Adolf 4<\/a>. Han blev i 1293 gift med Agnes af Brandenburg<\/a>, som var enke efter Erik Klipping<\/a>, som blev dr\u00e6bt i 1286. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Gerhard den Blindes segl<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gerhard er begravet i Sankt Mariendom<\/a> i Hamborg.<\/p>\n\n\n\n

Valdemar 4 (1262-1312)<\/h2>\n\n\n\n

Valdemar 4<\/a> var s\u00f8n af Erik Abels\u00f8n<\/a> og Margrete af R\u00fcgen<\/a>. Han var gift med Anastasia af Schwerin-Wittenberg<\/a>, der var oldebarn af Henrik 1 af Schwerin<\/a>. Striden mellem Christoffers<\/a> og Abels<\/a> gren af kongesl\u00e6gten fortsatte, s\u00e5 Valdemar blev f\u00f8rst hertug i Slesvig i 1283, hvor Erik Klipping<\/a> blev tvunget til at give ham landsdelen i forlening. Striden blussede op igen i 1285, hvor Valdemar blev indsat som fange p\u00e5 S\u00f8borg Slot<\/a>. Han blev dog l\u00f8sladt \u00e5ret efter, samme \u00e5r, som Erik Klipping blev dr\u00e6bt i Finderup Lade<\/a>. Selv om Valdemar ikke var en af de sammensvorne, som blev d\u00f8mt skyldige i mordet, har der siden hvilet en tung mistanke om, at han var bagmanden. Alligevel blev han indsat som formynder for den unge konge, Erik Menved<\/a> af enken, Agnes af Brandenburg<\/a>. Valdemar 4 er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Erik 2 (1288-1325)<\/h2>\n\n\n\n

Erik 2<\/a> var s\u00f8n af Valdemar 4<\/a> og gift med Adelheid<\/a> af Holsten-Rendsburg. . I hele Eriks regeringstid var der stridigheder med Erik Menved<\/a> og Christoffer 2<\/a> om lensforhold. Erik var far til Kong Valdemar 3 <\/a>og til dronning Helvig<\/a>. Erik 2 er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Adelheid af Rendsburg (1295-1350)<\/h2>\n\n\n\n

Adelheid<\/a> var datter af grev Henrik 1<\/a> af Holsten og var gift med Erik 2<\/a> af Slesvig Hun var s\u00e5ledes mor til b\u00e5de kong Valdemar 3<\/a> af Danmark og dronning Helvig<\/a> af Danmark. Efter Erik 2\u2019s d\u00f8d giftede hun sig med grev Dietrich von Honstein-Heringen og boede herefter i Harzen. Hendes gravsted kendes ikke<\/p>\n\n\n\n

Johan den Milde (1297-1359)<\/h2>\n\n\n\n

Johan den Milde<\/a> var s\u00f8n af Gerhard den Blinde<\/a> og Agnes<\/a>, s\u00e5 han var Erik Menveds<\/a> og Christoffer 2<\/a>\u2019s halvbror. Han fik Sj\u00e6lland, Lolland og Sk\u00e5ne i pant under Christoffer 2<\/a>. Lod dog Magnus Smek<\/a> overtage pantet i Sk\u00e5ne. Han udbyggede borgen Ravnsborg<\/a> p\u00e5 Lolland.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Johan den Mildes segl, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hans grav kendes ikke.<\/p>\n\n\n\n

Henrik (1317-1385)<\/h2>\n\n\n\n
Henrik<\/a>, kaldet Jernhenrik, var s\u00f8n af Gerhard 3<\/a>. Efter drabet p\u00e5 faderen i 1340 indgik Henrik og hans bror Niclaus<\/a> forlig et med Valdemar Atterdag<\/a>, som indebar, at br\u00f8drene kom til regere over Slesvig. Begge br\u00f8dre st\u00f8ttede Lybeckerne i deres kampe mod Valdemar Atterdag<\/a>, og Henrik var anf\u00f8rer for den hansefl\u00e5de som erobrede Absalons borg<\/a> i 1368. Han deltog som lejesoldat i flere europ\u00e6iske krige og var muligvis p\u00e5 rejser til Italien og Jerusalem. Hans grav kendes ikke.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Denne seglstampe blev fundet med metaldetektor ved Gyllingn\u00e6s i 2020. Indskriften er:  ‘S\u2019 HINRICI COMITIS HOLSACI’ – eller p\u00e5 dansk: ‘Henrik, greve af Holstens segl’. KIlde: Skalk 2021 nr. 3 – Grev Henriks seglstampe<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Niclaus (1321-1397)<\/h2>\n\n\n\n

Niclaus<\/a> var s\u00f8n af Gerhard 3<\/a>. Han var sammen med broderen Henrik<\/a> hertug i Slesvig. Begge br\u00f8dre st\u00f8ttede Lybeckerne i deres kampe mod Valdemar Atterdag.<\/a> Niclaus er begravet i Skt. Laurentius Kirche<\/a> i Itzehoe<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Niclaus’ segl, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gerhard 6 af Holsten \/ Gerhard 2 af Slesvig (1367-1404)<\/h2>\n\n\n\n

Gerhard 6 \/ Gerhard 2<\/a> var s\u00f8n af Henrik<\/a> og blev indsat som Slesvisk hertug af Margrethe 1 i 1386. Gerhard 2 er begravet i Skt Laurentius Kirche<\/a> i Itzehoe.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Gerhard 2. Nyborg Slot, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Henrik 4 (1397-1427)<\/h2>\n\n\n\n

Henrik 4 <\/a>var s\u00f8n Gerhard 2<\/a> (Gerhard 6). Han var kun 7 \u00e5r, da hans far d\u00f8de, s\u00e5 i starten blev Slesvig styret af hans mor, Katharina-Elisabeth af Braunschweig-L\u00fcneburg og is\u00e6r hendes bror, Henrik den Milde<\/a> af Braunschweig-L\u00fcneburg. Han k\u00e6mpede mod dronning Margrethe<\/a> om herred\u00f8mmet i Slesvig og mistede Flensburg i 1412. S\u00e5 fortsatte han kampene mod Margrethes efterf\u00f8lger, Erik af Pommern<\/a> og blev dr\u00e6bt i et angreb p\u00e5 Flensburg<\/a> i 1427. Henrik 4 er begravet i Skt. Laurentius Kirche<\/a> i Itzehoe.<\/p>\n\n\n\n

Adolf 8 (1401-1459)<\/h2>\n\n\n\n

Adolf 8<\/a> var s\u00f8n af Gerhard 2<\/a> (Gerhard 6). Han fortsatte Henrik 4<\/a>\u2019s kampe mod Erik af Pommern<\/a>, som blev afsat som konge i 1439. Den nye konge, Christoffer af Bayern<\/a>, blev forpligtet til at give Slesvig i len til Adolf. Da Christian 1<\/a> blev dansk konge i 1448, havde Adolf afsl\u00e5et tilbuddet om den danske trone. Han d\u00f8de barnl\u00f8s og dermed udd\u00f8de den Schauenburgske linje af det Holstenske fyrstehus.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Adolf 8 afsl\u00e5r tilbuddet om den danske krone. Wilhelm Eckersberg. SMK. Kilde: WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

\u00c5ret efter, i 1460, blev den nye danske konge, Christian 1<\/a>, valgt som hertug i Slesvig og til greve i Holsten. Christian 1 var Adolfs nev\u00f8. Adolf 8 er begravet i Skt. Laurentius Kirche<\/a> i Itzehoe.<\/p>\n\n\n\n

Adolf af Gottorp (1526-1586)<\/h2>\n\n\n\n

Adolf<\/a> var s\u00f8n af Frederik 1<\/a> og hertug i den gottorpske del. Adolf tog initiativ til krigen mod Ditmarsken i 1559, som han f\u00f8rte og vandt sammen med Hans den \u00c6ldre<\/a> og Frederik 2<\/a>.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Hertug Adolf af Gottorp, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hertug Adolf af Gottorp blev ogs\u00e5 en af stamf\u00e6drene til det svenske kongehus, da hans datter, Christine<\/a>, blev gift med Karl 9<\/a>. Han er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Daniel Rantzau (1529-1569)<\/h2>\n\n\n\n

Daniel var s\u00f8nnes\u00f8n af Johan Rantzaus<\/a> f\u00e6tter. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Daniel Rantzau, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han ledede de danske landstyrker i syv\u00e5rskrigen<\/a> (1563-1570) fra 1565. I 1565 besejrede han en talm\u00e6ssigt overlegen svensk styrke ved Axtorna syd\u00f8st for Varberg<\/a>. I 1569 d\u00f8de han i fors\u00f8get p\u00e5 at tilbageerobre Varberg. Her er opsat et mindesm\u00e6rke for ham p\u00e5 Rantzausklippen<\/a>. Han er begravet i St. Catharinen Kirche<\/a> i Westensee ved Kiel.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Catharinenkirche. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Daniel Rantuzaus epitafium. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hans den Yngre (1545-1622)<\/h2>\n\n\n\n

Hans den Yngre<\/a> var s\u00f8n af\u00a0Christian 3<\/a>. I 1564 blev den S\u00f8nderborgske del af hertugd\u00f8mmerne opdelt, s\u00e5 Hans fik hele Als, \u00c6r\u00f8 samt Pl\u00f6n. Senere fik han omr\u00e5det syd for Flensborg Fjord, hvor Ryd Kloster l\u00e5. Her byggede han slottet\u00a0Gl\u00fccksborg<\/a>. Hans blev stamfader til bl.a. den gl\u00fcckborgske linje, hvorfra Christian 9 i 1863 blev konge. Hans d\u00f8de p\u00e5 Gl\u00fccksborg og er begravet p\u00e5\u00a0S\u00f8nderborg Slot.<\/a><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Hans den Yngre, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
Dorotheas kapel p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot. Indgangsportalen til gravkamrene. Her ses Hans den Yngre og hans f\u00f8rste hustru, Elisabeth af Brauscheig-Grubenhagen, som d\u00f8de i 1586. \u00c6gtef\u00e6llerne tilbeder et relief af opstandelsen og bag dem ses i alt 14 b\u00f8rn. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Johan Adolf (1575-1611)<\/h2>\n\n\n\n

Johan Adolf<\/a> var s\u00f8n af Hertug Adolf af Gottorp. Han var gift med Christian 4<\/a>\u2018s s\u00f8ster, Augusta<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Johan Adolf af Gottorp, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Johan Adolf er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Augusta af Danmark (1580-1639)<\/h2>\n\n\n\n

Agusta <\/a>var datter af Frederik 2<\/a>. Hun blev f\u00f8dt efter faderens d\u00f8d. Augusta giftede sig med Johan Adolf af Gottorp<\/a>, men hun var som lutheraner gennem hele \u00e6gteskabet uenig i sin calvinistiske mands religi\u00f8se anskuelse.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Augusta af Danmark, <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Augusta er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Frederik 3 (1597-1659)<\/h2>\n\n\n\n

Frederik 3<\/a> (ikke at forveksle med den danske konge, Frederik 3<\/a>) var s\u00f8n af Johan Adolf<\/a> og f\u00e6tter til svenske Gustav Adolf<\/a>. Under Torstensson-krigen<\/a> faldt han Danmark i ryggen, da han underst\u00f8ttede general Torstenssons<\/a> styrker. Efter fredsslutningen i 1660 var den gottorpske del af hertugd\u00f8mmerne ikke l\u00e6ngere et dansk len. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Hergug Frederik 3 af Gottorp, 1639, Ukendt, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik 3 var interesseret i kunst og videnskab. Han fik konstrueret to glober. Den gottorpske k\u00e6mpeglobus var baseret p\u00e5 det geocentriske verdensbillede og var opstillet ved Gottorp Slot<\/a>. Den eksiterer ikke l\u00e6ngere, men der findes en kopi ved slottet. Den gottorpske himmelglobus var baseret det heliocentriske verdensbillede, og det findes nu p\u00e5 Frederiksborg Slot.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Den gottorpske k\u00e6mpeglobus, WikiCommons. Originalen kan ses p\u00e5 Lomonossov-museet i Skt. Petersborg. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Den gottorpske himmelglobus p\u00e5 Frederiksborg Slot<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Christian Albrecht (1641-1695)<\/h2>\n\n\n\n

Christian Albrecht<\/a> var s\u00f8n af Frederik 3<\/a>. Han l\u00e5 i strid med Christian 5<\/a> om bestemmelsen fra Roskildefreden om, at den gottorpske del af hertugd\u00f8mmerne skulle v\u00e6re uafh\u00e6ngig af Danmark. Han grundlagde ogs\u00e5 universitetet i Kiel.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Christian Albrecht af Gottorp, WikiCommons.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian Albrecht er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Frederikke Amalie (1649-1704)<\/h2>\n\n\n\n

Frederikke Amalie<\/a> var datter af den danske konge Frederik 3<\/a>. Hun blev gift med Christian Albrecht<\/a> i 1667.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian Albrecht og Frederikke Amalie. J\u00fcrgen Ovens, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frederikke Amalie er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Carl af Hessen (1744-1836)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Carl af Hessen. Ukendt kunstner. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Carl af Hessen<\/a> var formelt men ikke reelt landgreve af Hessen-Kassel. Han blev tidligt tilknyttet Christian 7<\/a>‘s hof, hvor han havde stor indflydelse p\u00e5 kongen. Han blev dog skubbet til side af andre kr\u00e6fter ved hoffet og endte sine dage som statholder i Slesvig-Holsten med bop\u00e6l p\u00e5 Gottorp Slot<\/a>. Opholdet blev dog afbrudt af et par \u00e5r som overgeneral i Norge og nogle \u00e5r ved hoffet, hvor han var blevet gode venner med Frederik 6<\/a>. Han var far til dronning Marie Sophie Frederikke<\/a> og morfar til Christian 9<\/a>. Carl var i \u00f8vrigt besl\u00e6gtet med kongehuset ved, at hans moster var Frederik 5<\/a>‘s f\u00f8rste dronning Louise<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Carl af Hessen d\u00f8de i 1836 i en alder af 91 \u00e5r. Han er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Louise af Danmark (1750-1831)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Louise af Danmark malet af Jean-Baptiste Perronneau i 1777. Prinsessen var da 27 \u00e5r gammel. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Louise af Danmark<\/a> var datter af Frederik 5<\/a> og Louise af England<\/a>. Hun var gift med Carl af Hessen<\/a> og levede sammen med ham p\u00e5 Gottorp Slot<\/a>. Louise var mor til dronning Marie Sophie Frederikke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Louise d\u00f8de i 1831 i en alder af 80 \u00e5r. Hun er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Louise Augusta (1771-1843)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Louise Augusta malet af Jens Juel. Frederiksborg. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Louise Augusta<\/a> var officielt datter af Christian 7<\/a> og Caroline Mathilde<\/a>, men i virkeligheden var hendes far Johann Friedrich Struensee<\/a>. Hun var kun 1 \u00e5r, da hendes mor blev forvist til Celle. Hun levede ved danske hof til 1786, hvor hun giftede sig med Frederik Christian af Augustenborg. Louise Augsta blev mor til de opr\u00f8rske s\u00f8nner, hertug Christian August 2 af Augustenborg og grev Frederik, prins af N\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

Louise Augusta er begravet p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Christian August af S\u00f8nderborg-Augustenborg (1768-1810)<\/h2>\n\n\n\n

Christian August<\/a> var direkte efterkommer i 6. led af Hans den Yngre<\/a> og tilh\u00f8rte dermed den augustenborgske gren af den oldenburgske kongesl\u00e6gt. Han var i \u00f8vrigt svoger til Louise Augusta<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n
\n
\"\"\/
Christian August af Augustenborg \/ Kronprins Carl August. Malet af Per Krafft i 1809. Christian August var da 41 \u00e5r. Nationalmuseet i Stockholm. WikiCommons. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian August<\/a> fik en milit\u00e6r karriere i Danmark og blev efter deltagelse i revolutionskrigene p\u00e5 \u00f8strisk side udn\u00e6vnt til general i Norge i 1803. Under krigen mod Sverige<\/a> 1808-1809 var han leder af den norske h\u00e6r, som han f\u00f8rte frem til flere sejre. I 1809 blev han udn\u00e6vnt til statholder i Norge, og samme \u00e5r blev den svenske konge, Gustav 4 Adolf<\/a> afsat af den svenske h\u00e6r, hvorefter de svenske st\u00e6nder valgte Christian August som svensk kronprins under navnet Carl August. Som kronprins blev han formelt adopteret af den svenske konge Karl 13<\/a>. Han fik opbakningt fra de lavere st\u00e6nder, men st\u00f8dte p\u00e5 modstand hos aristokratiet. Christian August d\u00f8de efter at have f\u00e5et et slagtilf\u00e6lde og styrtet fra en hest ved en troppeparade i Kvidinge<\/a> i Sk\u00e5ne den 28. maj 1810. Efter d\u00f8dsfaldet bredet sig et rygte om, at han skulle v\u00e6re forgiftet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Monumentet i Kvidinge for den svenske kronprins Carl August. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian August er begravet i Riddarholmens Kirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Frederik Vilhelm af Slesvig-Holsten-S\u00f8nderborg-Gl\u00fccksborg (1785-1831)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Christian 9’s far. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik Vilhelm af Gl\u00fccksborg <\/a>var far til Christian 9<\/a>. Han blev som ung sendt til Danmark af sin for\u00e6ldre i Preussen. Her fik han en milit\u00e6r karriere, og efter sit \u00e6gteskab med Louise Karoline af Hessen-Kassel<\/a> fik det nygifte par lov til at bo hos Louises for\u00e6ldre p\u00e5 Gottorp Slot<\/a>. Louises far, Carl af Hessen, var statholder i Holsten med bolig p\u00e5 slottet. \u00c6gteskabet bragte Vilhelm t\u00e6t p\u00e5 den danske kongefamilie, idet Louise Karoline var s\u00f8ster til dronning Marie Sophie Frederikke<\/a> og hendes morfar var Frederik 5<\/a>. I 1825 overdrog Frederik 6<\/a> slottet Gl\u00fccksborg til Vilhelm og Louise Karoline. Vilhelm, som selv var en fjern efterkommer af Christian 3, havde indtil da v\u00e6ret titul\u00e6r hertug af S\u00f8nderborg og Beck. <\/p>\n\n\n\n

Frederik Vilhelm d\u00f8de i 1831 i en alder af 46 \u00e5r. Han er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Louise Karoline af Hessen-Kassel (1789-1867)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Louise Karoline malet i 1829 af C.A.A. Goos. Louise var da 40 \u00e5r gammel. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Louise Karoline<\/a> af Hessen-Kassel var mor til Christian 9<\/a>. Hun var datter af Louise af Danm<\/a>ark og dermed barnebarn af Frederik 5<\/a> og s\u00f8ster til dronning Marie Sophie Frederikke<\/a>. Hun fik sammen med sin mand, Frederik Vilhelm af Gl\u00fccksborg<\/a>, overdraget Gl\u00fccksborg Slot<\/a> i 1825.<\/p>\n\n\n\n

Louise Karoline d\u00f8de i 1867 i en alder af 77 \u00e5r. Hun er begravet i Slesvig Domkirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Peter Hjort Lorenzen (1791-1845)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Peter Hjort Lorenzen malet i 1843 af C.A. Jensen. WikiCommons. Lorenzen var da 52 \u00e5r gammel. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Peter Hjort Lorenzen var medlem af st\u00e6nderforsamlingen for Slesvig. Her var han fortaler for, at Slesvig ikke skulle tilslutte sig Det tyske Forbund, og han h\u00e6vdede retten til at tale dansk i forsamlingen, p\u00e5 trods af en bestemmelse om, at sproget var tysk. Ber\u00f8mt er protokollen fra st\u00e6nderforsamlingens m\u00f8de i Slesvig i 1842, hvor der st\u00e5r: “han talte dansk, og han vedblev med at tale dansk”. Peter Hjort Lorenzen var en af initiavtivtagerne til folkem\u00f8derne p\u00e5 Skamlingsbanken<\/a>, hvor han ogs\u00e5 selv er mindet. <\/p>\n\n\n\n

Peter Hjort Lorenzen d\u00f8de i 1845 i en alder af 54 \u00e5r. Han er begravet p\u00e5 Klosterkirkeg\u00e5rden i Haderslev. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Peter Hjort Lorenzens grav. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Uwe Jens Lornsen (1793-1838)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Uwe Jens Lornsen. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Uwe Jens Lornsen var f\u00f8dt p\u00e5 Sild, hvortil han kom tilbage i 1830 som landfoged udn\u00e6vnt af Danmark. Han arbejde kraftigt for en samling af Slesvig, Holsten og Lauenborg til \u00e9n stat under den danske konge men med tilknytning til Det tyske Forbund. Han blev arresteret i 1832 og indsat i f\u00e6stningen i Rendsborg<\/a>. F\u00e6ngselsopholdet og egne psykiske problemer kn\u00e6kkede ham, og i 1838 begik han selvmord i n\u00e6rheden af Gen\u00e8ve. <\/p>\n\n\n\n

Uwe Jens Lornsen d\u00f8de i 1838 i en alder af 44 \u00e5r. Han blev begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Vandoevre<\/a> i Schweiz. Kirkeg\u00e5rden er siden nedlagt, og der er ikke l\u00e6ngere spor af graven. P\u00e5 hans f\u00f8de\u00f8, Sild, findes et mindesm\u00e6rke for ham.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Mindesten for Uwe Jens Lornsen i Keitum p\u00e5 Sild. Stenen st\u00e5r i n\u00e6rheden af Museumsweg<\/a>. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Mindesm\u00e6rke for Uwe Jens Lornsen p\u00e5 Paradeplatz i Rendsborg, hvor han sad f\u00e6ngslet. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Christian August af Augustenborg (1798-1869)<\/h2>\n\n\n\n
\"\"\/
Christian August af Augustenborg malet i 1846 af C. Hartmann. Hertugen var da 48 \u00e5r. Kgl. Bibliotek. WikiCommns<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christian August<\/a> var s\u00f8n af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dermed bror til dronning Caroline Amalie<\/a> og svoger til Christian 8<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da det blev klart, at den oldenburgske linje ville udd\u00f8 med Frederik 7, gjorde Christian August krav p\u00e5 den danske trone, som mandlig efterkommer af Christian 3. Dette krav blev afvist af Christian 8 i 1846 med et offentligt brev om arvef\u00f8lgen i Danmark og hertugd\u00f8mmerne. Christian Augusts arvekrav var reelt nok. Han var 5 gange tipoldebarn af Christian 3 i mandlig linje, mens Christian 9, som var den foretrukne tronf\u00f8lger til Frederik 7, var 6 gange tipoldebarn af Christian 3 i mandlig linje. Christian August sympatiserede ikke med de demokratisk tanker bag det opr\u00f8r, som i 1848 f\u00f8rte til udbruddet af F\u00f8rste Slesvigske Krig. Efter krigen blev Christian August landsforvist. <\/p>\n\n\n\n

Christian August d\u00f8de i 1869 i en alder af 70 \u00e5r. Han blev begravet i parken h\u00f8rende til Schloss Primkenau.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Schloss Primkenau er i dag nedrevet. Slotsparken er en bypark, hvor man kan finde disse gravsten. En af dem tilh\u00f8rer hertug Christian August.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frederik af N\u00f8r (1800-1865)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Frederik af N\u00f8r, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik af N\u00f8r<\/a> var bror til Christian August af Augustenborg<\/a> og dronning Caroline Amalie<\/a>. Han boede p\u00e5 godset N\u00f8r<\/a> ved Eckernf\u00f8rde. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Schloss Noer er i dag et uddannelsested for unge. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik kaldte sig selv for Prinsen af N\u00f8r, hvilket referede til, at hans bror, Christian August arbejdede p\u00e5 at blive dansk konge efter den barnl\u00f8se Frederik 7<\/a>. Han deltog p\u00e5 opr\u00f8rernes side i F\u00f8rste slesviske kri<\/a>g. Her ledede han erobringen af f\u00e6stningen i Rendsborg 24. marts 1848 men tabte som general slaget ved Bov i april samme \u00e5r. Efter krigen blev han landsforvist sammen med sin bror. <\/p>\n\n\n\n

Frederik af N\u00f8r d\u00f8de i 1865 i en alder af 64 \u00e5r. Han er begravet p\u00e5 Alter Friedhof<\/a>, Krusendorf.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik af N\u00f8rs gravplade. Kilde: https:\/\/da.billiongraves.international\/grave\/Friedrich-Emil-August-zu-Schleswig-Holstein\/18175093<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Valdemar Knuds\u00f8n (1158-1236) Valdemar Knuds\u00f8n var s\u00f8n af Knud den 5. Han blev f\u00f8dt efter sin fars d\u00f8d i Roskilde, og kom herefter i pleje sammen med sin storebror, Niels, hos Valdemar og Sophia. Valdemar blev biskop i Slesvig i 1178, og siden ogs\u00e5 hertug i Slesvig, hvor han fungerede som formynder for den unge … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Slesvig og Holsten beskrivelser”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-10776","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10776"}],"version-history":[{"count":170,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30582,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10776\/revisions\/30582"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}