{"id":11606,"date":"2020-10-21T11:46:50","date_gmt":"2020-10-21T11:46:50","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=11606"},"modified":"2026-04-25T09:57:31","modified_gmt":"2026-04-25T09:57:31","slug":"de-britiske-oeer-beskrivelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=11606","title":{"rendered":"De britiske \u00f8er beskrivelser"},"content":{"rendered":"\n

<\/h2>\n\n\n\n

Aelle af York (807-867)<\/h2>\n\n\n\n

Aelle<\/a> var konge i Northumbria. If\u00f8lge Regnar Lodbrogs<\/a> Saga var det Aelle, som dr\u00e6bte Regnar Lodbrog i 854 ved at kaste ham i en grav med slanger. Andre kilder siger, at Regnar d\u00f8de i Danmark, muligvis dr\u00e6bt af Erik 1<\/a>. Stadig if\u00f8lge sagaen dr\u00e6bte Regnar Lodbrogs s\u00f8nner Aelle ved torturmetoden, blor\u00f8rnen, mens andre kilder siger, at han faldt i slaget om York mod Den hedenske h\u00e6r.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Kong Aelle overv\u00e5ger Regnar Lodbrogs d\u00f8d, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"\/
P\u00e5 denne runesten fra Gotland er torturmetoden blod\u00f8rnen afbildet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Aelles begravelsessted er ukendt. Sansynligvis York Minster<\/a><\/p>\n\n\n\n

Edmund Martyreren (841-869)<\/h2>\n\n\n\n

I 869 k\u00e6mpede Den store hedenske H\u00e6r mod kong Edmund af Mercia ved byen Thetford. Edmund sagde, at han ville overgive sig, hvis Ivar Benl\u00f8s<\/a> lod sig d\u00f8be. Dette skete naturligvis ikke, og Edmund blev fanget og torteret til d\u00f8de, mens han bad til Gud. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Edmunds d\u00f8d. V\u00e6vet t\u00e6ppe i St.Edmundsbury Cathedral. Det fort\u00e6lles, at vikingerne bandt Edmund til et tr\u00e6 og besk\u00f8d ham med pile, til “han strittede som et pindsvin”. Under Edmund ses en ulv med et hoved. Det referer til sagnet om, at vikingerne kappede Edmunds hoved af og kastede det ind i en h\u00e6k. Da Edmunds m\u00e6nd senere fandt liget, savnede de hovedet. Da h\u00f8rte de nogen r\u00e5be: “Her, her”. Du fulgte lyden og fandt en ulv, som passede p\u00e5 hovedet. Ulven overgav hovedet til Edmunds m\u00e6nd, som anbragte det ved liget. Herefter skete det mirakul\u00f8se, at hovedet og resten af liget groede sammen igen. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Edmund blev en helgen og hans knogler blev anbragt i kirken i den by, som nu hedder Bury St. Edmunds.  Der er en katedral og ruinerne af et klostret Bury St. Edmunds Abbey<\/a>, hvor Edmund blev begravet. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
I 1020 grundlagde Knud den Store en kirke, som indeholdt Edmunds relikiver. Kirken udviklede sig efterh\u00e5nden til Edmundbury Abbey, som her vises i en model<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Ruiner af klostret med den nuv\u00e6rende St.Edmundsbury Cathedral i baggrunden<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Ruiner af klosterkirken, hvor Edmunds relikiver blev anbragt<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
P\u00e5 stedet findes denne illustration af helgenskrinet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Gudr\u00f8d\/Guthfred (o.844-o.895)<\/h2>\n\n\n\n

Gudr\u00f8d omtales i “History of the kings” som slave tilh\u00f8rende de nordiske bes\u00e6ttere af York. Han var s\u00f8n af Hardeknud, som dog ikke m\u00e5 forveksles med den Hardeknud<\/a>, som har forbindese til den danske kongesl\u00e6gt. I 883 \u00e5benbarede Sankt Cuthbert sig for abbed Eadred og b\u00f8d ham l\u00f8sk\u00f8be slaven Gutthfred fra vikingeh\u00e6ren i York og g\u00f8re ham til konge. Siden Halfdans <\/a>d\u00f8d o. 876 havde der ikke v\u00e6ret en fast ledelse i byen. Det er usikkert, om Gudr\u00f8d havde familierelationer til de \u00f8vrige danske vikingekonger. <\/p>\n\n\n\n

Gudr\u00f8d er begravet i York Minster<\/a><\/p>\n\n\n\n

Alfred den Store (849-899)<\/h2>\n\n\n\n

Alfred den Store<\/a> var konge i Wessex og Mercia. Han k\u00e6mpede mod Den store hedenske H\u00e6r i flere slag i anden halvdel af 800-tallet, hvor han ydede vikingerne stor modstand. Han m\u00e5tte dog i 878 indg\u00e5 en aftale med vikingeh\u00f8vdingen, Guthrum<\/a>, s\u00e5 East-Anglia kom ind under den selvst\u00e6ndige vikingestyrede del af England, som kaldes Danelagen.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Alfred den Stores statue i Winchester<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Alfred blev begravet i Old Minster i Winchester. Herfra blev han overflyttet til New Minster<\/a> og igen til Hyde Abbey<\/a>, 23-25 King Alfreds Place, Winchester.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Det eneste tilbagev\u00e6rende af Hyde Abbey er Abbey Gate<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Mindepladen fort\u00e6ller, at i 1110 blev Alfred genbegravet i Hyde Abbey sammen med sin hustru, Ealswith (?-902) og s\u00f8nnen Edward den \u00c6ldre (871-924)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Aethelred (?-908\/912)<\/h2>\n\n\n\n

Aethelred<\/a> var konge i Mercia fra 879. Han var gift med Aethelfled<\/a> og far til Aelfwyn, som if\u00f8lge saxo er identisk med Thyra Danebod<\/a>, men den teroi er nu opgivet.<\/p>\n\n\n\n

Aethelred er begravet i St. Oswalds Priory<\/a> i Gloucester<\/p>\n\n\n\n

Aethelfled (869-918)<\/h2>\n\n\n\n

Aethelfled<\/a> var datter af Alfred den Store<\/a>. Hun var gift med Aethelred<\/a> og styrede Mercia efter sin mands d\u00f8d. Hun var ogs\u00e5 mor til Aelfwyn, som if\u00f8lge Saxo er identisk med Thyra Danebod<\/a>, men teori er nu opgevet. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Aethelfled fra et manuskript i Abingdon Abbey, WikiCommons. Alts\u00e5 muligvis Thyra Danebods mor<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Athelfled er begravet i St. Oswalds Priory<\/a> i Gloucester<\/p>\n\n\n\n

Edmund Jernside (990-1016)<\/h2>\n\n\n\n

Edmund<\/a> var s\u00f8n af Ethelred den R\u00e5dvilde<\/a> og Aelfgifu af York<\/a>. Han k\u00e6mpede mod Knud den Store<\/a> i slaget ved Assandon<\/a> i 1016. Efter at have tabt slaget, delte han den engelske kongemagt med Knud, men allerede 6 uger efter d\u00f8de han. Muligvis blev han dr\u00e6bt. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Edmund Jernside, manuskript fra 1300-tallet, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Edmund blev begravet i Glastonbury Abbey,<\/a> fra 700-tallet. I 1022 bes\u00f8gte Knud den Store kirken og sk\u00e6nkede et v\u00e6vet t\u00e6ppe til Edmunds grav. Man mener, at han ved samme lejlighed overf\u00f8rte dele af liget til Winchester Cathedral<\/a>, hvor man kan se hans kiste. <\/p>\n\n\n\n

Glastonbury spiller en mytisk rolle i engelsk historie. Legenderne beretter, at klostret skulle v\u00e6re grundlagt af selveste Josef af Aramit\u00e6a, som medbragte Den hellige Gral og grundlagde klostret i det 1. \u00e5rhundrede. Det skulle ogs\u00e5 v\u00e6re stedet for det sagnomspundne Avalon, hvor kong Arthur og dronning Guinivere blev begravet. Klostret blev meget stort og rigt i l\u00f8bet af middelalderen, men i 1539 blev det \u00f8delagt p\u00e5 ordre fra Henrik 8 som led i hans opg\u00f8r med kirken.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Ruinerne af Glastonbury Abbeys klosterkirke, I dette omr\u00e5de er Arthurs grav markeret. Bagerst ses t\u00e5rne fra nuv\u00e6rdende kirke i Glastonbury. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\"\"
Model af klostret med kirken. Bygningerne uden detaljer har man ikke fundet rester af<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
P\u00e5 stedet for Lady’s Chapel fandt man i 1191 graven for kong Arthur<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
I 1278 blev resterne af Arthur og Guinivere gravlagt i en sarkofag i klosterkirken p\u00e5 dette sted<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Her kan teksten p\u00e5 skiltet l\u00e6ses<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Henrik 4 (1367-1413)<\/h2>\n\n\n\n

Henrik 4<\/a> var konge fra 1399 og han var far til dronning Philippa<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Henrik 4, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Henrik 4 er begravet i Canterbury Cathedral<\/a><\/p>\n\n\n\n

Mary de Bohun (1369-1394)<\/h2>\n\n\n\n

Mary de Bohun<\/a> var gift med Henrik 4 <\/a>f\u00f8r han blev konge. Hun d\u00f8de i barselssengen, da hun fik datteren Philippa<\/a>, som senere blev dansk dronning.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Mary de Bohun, middelalderligt manuskript, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mary de Bohun er begravet i Church of the Annunciation of Our Lady of the Newarke i Leicster. Ruinerne kan ses p\u00e5 De Monfort University i The Hawthorn Building<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Kirken blev \u00f8delagt i 1548 i forbindelse med reformationen. Disse buer er det eneste bevarede. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Model af kirkens oprindelige udseende med buerne indplaceret<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

James 3 (1451-1488)<\/h2>\n\n\n\n

James 3<\/a> var konge i Skotland fra 1460. Han var gift med Margrete af Danmark<\/a>, som var datter af Christian 1<\/a>. Han var en upopul\u00e6r konge, som endte med at blive dr\u00e6bt af sin egen s\u00f8n, James 4, i et opr\u00f8r.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
James 3 og Margrete af Danmark. Middelalderligt h\u00e5ndskrift, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han er begravet sammen med sin hustru i Cambuskenneth Abbey<\/a><\/p>\n\n\n\n

Margrete af Danmark (1456-1486)<\/h2>\n\n\n\n

Margrete<\/a> var datter af Christian 1<\/a>. Hun blev gift med James 3<\/a>, og da Christian 1 ikke kunne betale medgiften, fik Skotland r\u00e5dighed over Orkney\u00f8erne og Shetlands\u00f8erne. \u00c6gteskabet var ikke godt, og parret levede adskilt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Margrete af Danmark, Hugo van der Goes, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Margrete er begravet i Cambuskenneth Abbey<\/a><\/p>\n\n\n\n

James Hepburn (1534-1578)<\/h2>\n\n\n\n

James Hepburn<\/a> var jarl af Bothwell i Skotland og gift med Mary Stuart<\/a>, som var tipoldebarn af Christian 1<\/a>. Han blev anklaget for at st\u00e5 bag mordet p\u00e5 Mary Stuartstidligere \u00e6gtemand, Lord Henry Darnley. Da Mary Stuart flygtede til England, flygtede James Hepburn til Norge. Her blev han arresteret i 1567 og Frederik 2 m\u00f8dtes med krav fra England og udlevering og fra Frankrig om frigivelse. Han endte med at f\u00e6ngsle jarlen f\u00f8rst p\u00e5 Malm\u00f8hus<\/a> og fra 1573 p\u00e5 Dragsholm Slot<\/a>, hvor han sad under kummerlige forhold til sin d\u00f8d i 1578. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
James Hepburn Jarl af Bothwell, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

James Hepburn d\u00f8de 14. april 1578 i en alder af o. 44 \u00e5r. Han er begravet i krypten under  F\u00e5revejle Kirke<\/a>. Her kunne man tidligere se det mumificerede lig i en \u00e5ben kiste, men kisten er nu lukket. <\/p>\n\n\n\n

Mary Stuart (1542-1587)<\/h2>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Mary Stuart<\/a> var tipoldebarn af\u00a0Christian 1<\/a>. Hun blev formelt regerende skotsk dronning fra 1542, men voksede op ved det franske hof og blev i 1558 gift med tronf\u00f8lgeren Frans 2 <\/a>af Frankrig. Han d\u00f8de allerede i 1560, hvorefter hun vendte tilbage til Skotland. I 1565 giftede hun sig med Lord Darnley, Henry Stuart, med hvem hun fik s\u00f8nnen Jacob 6 af Skotland\/ Jacob 1 af England<\/a>. Henry Stuart d\u00f8de i 1567, hvorefter hun giftede sig med James Hepburn<\/a>. Samme \u00e5r blev hun afsat fra tronen af den skotske aldel Hun flygtede til England, men her ans\u00e5 Elisabeth 1 hende for en trussel, fordi hun som katolik havde forbindelse til Frankrig, og fordi hun som oldebarn af den engelske konge, Henrik 7<\/a>, var legitim arving til den engelske trone.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mary Stuart, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I England holdt Elisabeth 1<\/a> hende indesp\u00e6rret p\u00e5 forskellig slotte i en periode p\u00e5 18 \u00e5r, hvorefter hun blev d\u00f8mt for at have deltaget i en sammensv\u00e6rgelse mod dronningen. Mary Stuart blev henrettet p\u00e5 befaling af dronning Elisabeth 1 af England. Hun er begravet i Westminster Abbey<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Jacob 1 (1566-1625)<\/h2>\n\n\n\n

Jacob 1<\/a> var Christian 4′<\/a>s svoger og konge af England fra 1603 efter Elisabeth 1, som d\u00f8de barnl\u00f8s. Han var konge af Skotland fra 1567 under navnet James 6. . Dermed kom huset Stuart til magten i Enland efter huset Tudor, en magt som de havde indtil 1694. Jacob var s\u00f8n af Mary Stuart<\/a>, og han blev gift med Christian 4<\/a>‘ s\u00f8ster, Anne af Danmark<\/a>. I 1605 afsl\u00f8redes krudtsammensv\u00e6rgelsen (the Gunpowder Plot<\/em>), hvilket var et katolsk fors\u00f8g p\u00e5 at dr\u00e6be kongen ved parlamentets \u00e5bning. Begivenheden fik indvirkning p\u00e5 Christian 4, som indf\u00f8rte strengere kontrol med med kirken for at hindre katolsk indflydelse. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Jacob 1, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Jacob 1 er begravet i Westminster Abbey<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Anne af Danmark (1574-1619)<\/h2>\n\n\n\n

Anne af Danmark<\/a> var datter af Frederik 2<\/a>. Hun blev gift med Jacob 1 i 1589, hvor han endnu kun var konge af Skotland under navnet James 6. Da hun skulle sejle til Skotland for at fejre bryllup, blev skibet ramt af et voldsomt stormvejr, s\u00e5 hun m\u00e5tte s\u00f8ge land i Oslo. Hertil sejlede James 6 senere og holdt bryllup med hende. Uvejret var indledning til mange hekseprocesser, idet man gav hekse skylden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Anne af Danmark, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anne og Jacob 1 var for\u00e6ldre til Karl 1, som blev d\u00f8mt til d\u00f8den af parlamentet i 1649 og halshugget.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
rpt<\/figcaption><\/figure>\n
Karl 1 og Dronning Henriette Marie, Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anne er begravet i Westminster Abbey<\/a><\/p>\n\n\n\n

Caroline af Ansbach (1683-1737)<\/h2>\n\n\n\n

Caroline af Ansbach <\/a>var dronning af England og gift med Georg 2<\/a>. Hun var mor til dronning Louise af England<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Caroline af Ansbach malet i 1716 af Sir Godfrey Kneller. Caroline var da 33 \u00e5r. Buckingham Palace. WikiCommons.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Caroline d\u00f8de i 1737 i en alder af 54 \u00e5r. Hun er begravet i Westminster Abbey<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Georg 2 (1683-1760)<\/h2>\n\n\n\n

Georg 2<\/a> var konge af England af sl\u00e6gten Windsor (dengang kaldet Hannover). Han var gift med Caroline af Ansbach<\/a> og far til dronning Louise af England<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Georg 2 af England. National Portrait Gallery. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Georg 2 d\u00f8de i 1760 i en alder af 76 \u00e5r. Han er begravet i Westminster Abbey<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Frederik Ludvig af Wales (1707-1751)<\/h2>\n\n\n\n

Frederik Ludvig af Wale<\/a>s var s\u00f8n af Georg 2<\/a> og Caroline af Ansbach<\/a>. Han var far til dronning Caroline Mathilde<\/a>. Da Frederik Ludvig d\u00f8de f\u00f8r sin far, blev han aldrig konge af England. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik Ludvig af Wales. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik Ludvig er begravet i Westminster Abbey<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Augusta af Sachsen-Gotha (1719-1772)<\/h2>\n\n\n\n

Augusta af Sachsen-Gotha<\/a> var gift med Frederik Ludvig af Wales<\/a>, og hun var s\u00e5ledes mor til dronning Caroline Mathilde<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Augusta af Sachsen-Gotha. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Augusta af Sachsen er begravet i Westminster Abbey<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Horatio Nelson (1758-1805)<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"\/
Lord Nelson malet af Lemuel Francis Abbot i 1799. Nelson var da 41 \u00e5r gammel. National Maritime Museeu, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
P\u00e5 Trafalgar Square i London st\u00e5r mindes\u00f8jlen for Nelson. S\u00f8jlen er 52 m h\u00f8j og b\u00e6rer Nelsons statue p\u00e5 toppen. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Horatio Nelson var admiral og blev engelsk nationalhelt for hans sejre over den franske fl\u00e5de under Napoleonskrigene. I dansk sammenh\u00e6ng er han relevant p\u00e5 grund af hans deltagelse i Slaget p\u00e5 Reden<\/a> i 1801. <\/p>\n\n\n\n

Lord Nelson blev dr\u00e6bt under slaget ved Trafalgar i 1805. Han er begravet i Saint Pauls Cathedral.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Edvard 7 (1841-1910)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Edvard 7 fotograferet i 1902. Kongen var da 61 \u00e5r gammel. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Edvard 7<\/a> var konge i Storbritannien og gift med Alexandra<\/a> af Dannmark. Edvards oldefar, Georg 3, var bror til dronning Caroline Mathilde<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Edvard 7 er begravet p\u00e5 Windsor Castle<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Alexandra af Danmark (1844-1925)<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Alexandra og Edvar 7. Madame Tussauds Vokskabinet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Alexandra<\/a> var datter af Christian 9<\/a> og var gift med kong Edvard 7 <\/a>af Storbritannien. Parret blev gift i 1863. Parret levede som prins og prinsesse af Wales frem til 1901, hvor prins Edvards mor, dronning Victoria d\u00f8de. Herefter var Alexandra dronning frem til 1910, hvor hendes mand d\u00f8de, og hendes s\u00f8n, Georg 5 blev konge.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Bryllupsbillede af Alexandra og Edvard fra 1863. De var da hhv. 19 og 22 \u00e5r gamle. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Alexandra er begravet p\u00e5 Windsor Castle<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\u00c6lfwynn<\/h2>\n\n\n\n

\u00c6lfwynn<\/a> var datter af Aethelred<\/a> og Aethelfled<\/a>, som regerede Mercia i starten af 900-tallet, og dermed var hun barnebarn af Alfred den Store<\/a>. If\u00f8lge Saxo giftede Gorm den Gamle<\/a> sig med en engelsk prinsesse, og if\u00f8lge Jeanette Varbergs “Viking” kunne der v\u00e6re tale om \u00c6lfwynn. Hun skulle dermed v\u00e6re identisk med dronning Thyra Danebod<\/a>. Der er dog ingen samtidige kilder, som underst\u00f8tter denne teori, s\u00e5 p\u00e5 denne hjemmeside og den tilh\u00f8rende sl\u00e6gtsside har jeg ladet Thyra v\u00e6re af dansk afstamning. <\/p>\n\n\n\n

Eadric Streona (?-1017)<\/h2>\n\n\n\n

Eadric Streona<\/a> var ealdorman under Ethelred den R\u00e5dvilde<\/a> og jarl under Knud den Store<\/a>. Han er kendt som en hensynsl\u00f8s og gr\u00e5dig person som skiftevis st\u00f8ttede de stridende parter i England i starten af 1000 tallet. I starten st\u00f8ttede han Ethelred den R\u00e5dvilde og dr\u00e6bte bl.a. Knud den Stores svigerfar, Aelfhelm af York<\/a>, som var far til dronning Aelfigu<\/a>. Han giftede sig med Ethelreds datter Eadgyth<\/a>. Under invasionerne i 1013 af Svend Tvesk\u00e6g<\/a> og i 1016 af Knud den Store st\u00f8ttede han skiftevis kong Ethelred og de danske konger. I slaget ved Assandum<\/a> i 1016 deltog han p\u00e5 engelsk side sammen med Edmund Jernside<\/a>, men svigtede Edmund under kampen, s\u00e5 Knud den Store vandt. Knud udn\u00e6vnte ham til Jarl men fik ham efterf\u00f8lgende dr\u00e6bt i 1017. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Aelle af York (807-867) Aelle var konge i Northumbria. If\u00f8lge Regnar Lodbrogs Saga var det Aelle, som dr\u00e6bte Regnar Lodbrog i 854 ved at kaste ham i en grav med slanger. Andre kilder siger, at Regnar d\u00f8de i Danmark, muligvis dr\u00e6bt af Erik 1. Stadig if\u00f8lge sagaen dr\u00e6bte Regnar Lodbrogs s\u00f8nner Aelle ved torturmetoden, blor\u00f8rnen, … <\/p>\n

L\u00e6s videre “De britiske \u00f8er beskrivelser”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-11606","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11606","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11606"}],"version-history":[{"count":110,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11606\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31680,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11606\/revisions\/31680"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11606"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}