{"id":11982,"date":"2020-10-31T09:01:44","date_gmt":"2020-10-31T09:01:44","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=11982"},"modified":"2024-08-27T08:16:55","modified_gmt":"2024-08-27T08:16:55","slug":"hvideslaegten-beskrivelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=11982","title":{"rendered":"Hvidesl\u00e6gten beskrivelser"},"content":{"rendered":"\n

Cecilia Skjalmsdatter (?- eft. 1160)<\/h2>\n\n\n\n

Cecilia<\/a> var datter Skjalm Hvide og hun var gift med Peder Torstensen p\u00e5 Pedersborg. Cecilia er i mods\u00e6tning til sin mand begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Peder Torstensen (?-eft. 1173)<\/h2>\n\n\n\n

Peder Torstensen<\/a> var gift med Cecilia Skjalmsdatter<\/a>. Peder og Cecilia byggede borgen Pedersborg<\/a> ved Sor\u00f8. Borgen blev bygget p\u00e5 en eksisterende bakkeknold, hvor der blev udgravet terrasser. Den udgravede jord blev brugt til etablering af en halvkredsvold omkring kirken. Denne vold er bygget p\u00e5 et \u00e6ldre anl\u00e6g fra o.600 f.Kr. P\u00e5 borgens grund byggede de en rundkirke, som den n\u00e6rliggende Bjernede Kirke<\/a>. Pedersborg blev sk\u00e6nket til Sor\u00f8 Kloster<\/a> af Peders datters\u00f8n Ulf i 1205. Munkene nedrev rundkirken og opf\u00f8rte den nu eksisterende kirke p\u00e5 stede <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Pedersborg Kirke. I forgrunden ses resterne af en s\u00f8jle og fundament af den oprindelige rundkirke <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Kirkens indre<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Halvkredsvolden ud mod Pedersborg S\u00f8 fotograferet fra bakketoppen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I borgerkrigen mellem Svend Grathe<\/a> og Knud 5<\/a> var Peder h\u00e6rf\u00f8rer for Svend efter Ebbe Skjalms\u00f8ns<\/a> d\u00f8d i 1151. Efter krigen tog Peder og Cecilia parti for Knud 5’s<\/a> s\u00f8n, biskop Valdemar Knuds\u00f8n<\/a>, som modarbejdede Valdemar den Store<\/a> og senere Knud 6<\/a> og Valdemar Sejr<\/a>. Det var ogs\u00e5 Peder og Cecilia, som opfostrede Christoffer<\/a>, som var s\u00f8n af Valdemar den Store og hans elskerinde, Tove<\/a>. Peder Torstensen deltog ivrigt i Absalons<\/a> togter mod venderne. <\/p>\n\n\n\n

Peder Torstensen blev ikke begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke<\/a>, som hans hustru, og hans gravsted kendes ikke. <\/p>\n\n\n\n

Toke Skjalms\u00f8n (?-mellem 1130 og 1140)<\/h2>\n\n\n\n

Toke<\/a> var s\u00f8n af Skjalm Hvide<\/a>. Han blev stamfader til den formodede kongemorder, Marsk Stig<\/a> og til den stridbare \u00e6rkebiskop, Jens Grand<\/a>. Toke gave ved sin d\u00f8d jord og penge til at stifte et benediktinerkloster i Sor\u00f8. Dette kloster blev senere af Absalon<\/a> omdannet til et Cistercienserkloster, med klosterkirke. Toke er begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Sune Ebbesen (?-1186)<\/h2>\n\n\n\n

Sune<\/a> var s\u00f8n af Ebbe Skjalms\u00f8n<\/a>. I borgerkrigen mellem Svend Grathe<\/a> p\u00e5 den ene side og Knud<\/a> og Valdemar<\/a> p\u00e5 den anden, st\u00f8ttede Sune f\u00f8rst Svend sammen med resten af Hvidesl\u00e6gten, men i 1153 eller 1154 skiftede han side og st\u00f8ttede herefter Knud og Valdemar. Sune nedrev faderens tr\u00e6kirke i Bjernede<\/a> og erstattede den med en kirke, hvis nederste del er bygget af tilhugne granisten, og hvis \u00f8verste del er bygget af tegl, som var det nye byggemateriale. Kirken er Sj\u00e6llands eneste rundkirke. Man regner med, at rundkirke skal symbolisere Jesu Gravkirke i Jerusalem, som ogs\u00e5 er en rundkirke. Sune Ebbesen regnes for middelalderens st\u00f8rste jordbesidder. Han ejede jord svarende til 50 middelstore landsbyer. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Sune Ebbesens rundkirke i Bjernede<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
I v\u00e5benhuset over indgangen kirken er indmuret to stentavler med indskriptionen: “Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke, som hans s\u00f8n Sune senere opf\u00f8rte i sten til Guds, Sanct Marias og Sanct Laurentius’ \u00e6re.” Kilde: Foredrag af Martin Pavon. Musum Vestsj\u00e6lland.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sune Ebbesen deltog i Absalons<\/a> togter mod venderne, og han er begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n

Peder Vognsen (1139-1204)<\/h2>\n\n\n\n

Peder Vognsen<\/a> var Barnebarn af Cecilia Skjalmsdatter<\/a>. Han var biskop i Aarhus fra 1191 og grundlagde nuv\u00e6rende Aarhus Domkirke<\/a> p\u00e5 det sted, hvor der var et kapel for Hellig Niels<\/a> af Aarhus.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kork\u00e5be fra Aarhus Domkirke. Den indeholder muslimske symboler og har tilh\u00f8rt biskop Peder Vognsen<\/a>, som grundlagde den nuv\u00e6rende kirke (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Domkirken afl\u00f8ste Vor Frue Kirke<\/a> i Aarhus. Peder Vognsen blev f\u00f8rst begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke<\/a>, men senere overf\u00f8rt til Aarhus Domkirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Skjalm Vognsen (1153-1215)<\/h2>\n\n\n\n

Skjalm Vognsen<\/a> var bror til Peder Vognsen<\/a> og biskop i Aarhus<\/a> efter denne. Han er begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Peder Sunesen (1161-1214)<\/h2>\n\n\n\n

Peder<\/a> var s\u00f8n af Sune Ebbesen<\/a>. Han kom til Paris i 1180\u2019erne og studerede teologi ved det augustinske St. Genivievekloster, hvortil Absalon<\/a> havde introduceret ham. Peder Sunesen blev kannik i Roskilde og stiftede et hus til fribolig for fattige danske studenter i Paris. Han blev biskop i Roskilde i 1192 efter Absalon. Her fortsatte han byggeriet af den nuv\u00e6rende teglstenskirke, hvis udformning han i h\u00f8j grad har v\u00e6re bestemmende for. I 1198 deltog Peder Sunesen sammen med sin bror, Torben<\/a>, i et togt mod Otto 2<\/a>, som var markgreve af Brandenburg. Her blev Torben dr\u00e6bt og Peder blev h\u00e5rdt s\u00e5ret og taget til fange. Det lykkedes dog Peder at slippe fri ved at simulere syg og bestikke en fangevogter. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Roskilde Domkirke set fra Bispeg\u00e5rden, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Endvidere har han formentlig grundlagt Dragsholm Slot<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Peder Sunesen er begravet i Roskilde Domkirke<\/a>, men hans grav kan ikke stedf\u00e6stes. <\/p>\n\n\n\n

Jacob Erlandsen (1220-1274)<\/h2>\n\n\n\n

Jacob Erlandsen<\/a> var direkte efterkommer af Skjalm Hvide<\/a> og grandnev\u00f8 af Anders Sunesen<\/a>. Han blev biskop i Roskilde i 1249 efter sin landsforviste sl\u00e6gtning, Niels Stigsen<\/a> (halvf\u00e6tter forskudt et led) og \u00e6rkebiskop i Lund i 1254. O. 1250 byggede han borgen Hjortholm<\/a> ved Fures\u00f8en. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Jacob Erlandsens segl, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Jacob Erlandsen h\u00e6vdede kirkens rettigheder over for kongemagten. I 1256 afholdt han et kirkem\u00f8de i Vejle, hvor man vedtog bestemmelser til fordel for kirken. Dette vakte vrede hos Christoffer 1<\/a> og senere fra 1259 Erik Klipping<\/a>. Han h\u00e6vdede, at kirken skulle have fuld suver\u00e6nitet over egne anliggender og v\u00e6re \u00f8konomisk fri af kongemagten. Jacob Erlandsen blev f\u00e6ngslet i 1259, da han n\u00e6gtede at krone Erik som medkonge sammen med sin far. Herefter blev Lunds og Roskildes stifter lyst i interdikt. Efter Christoffer 1’s d\u00f8d blev Jacob Erlandsen l\u00f8sladt af enkedronningen Margrete Sambria<\/a>, som nu var formynder for Erik Klipping. Der var dog stadig store stridigheder mellem Jacob Erlandsen og kongemagten med det resultat, han han blev landsforvist i 1262. Af paven blev Jacob Erlandsen i 1272 tvunget til at underkaste sig den danske konge, hvorefter han kunne sig hjem mod Lund. P\u00e5 hjemvejen d\u00f8de han i 1274 p\u00e5 R\u00fcgen, hvorefter liget blev transporteret til Lund og begravet i franciskanernes klosterkirke<\/a>. Denne kirke med tilh\u00f8rende kloster er nu nedrevet. I 1970-erne lavede man ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelser p\u00e5 stedet og fandt en grav, som man anser for at v\u00e6re Jacob Erlandsens. Den afd\u00f8de var dr\u00e6bt af en armbr\u00f8stpil. Drabet er formentlig sket p\u00e5 befaling af Erik Klipping, som ville undg\u00e5 den besv\u00e6rlige \u00e6rkebiskop, som ogs\u00e5 havde f\u00e5et pavens lovning p\u00e5 en erstatning fra kongen. Jcaob Erlandsens grav er genopbygget i Dekanhuset i Kulturen<\/a> i Lund. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Til venstre: mindeplade for Jaob Erlandsen. Pladen er opsat p\u00e5 en ejendom p\u00e5 hj\u00f8rnet af Store Gr\u00f8br\u00f8dergatan og Klostergatan p\u00e5 det sted, hvor graven blev fundet. Til h\u00f8jre en kopi af Jacob Erlandsen kranium med l\u00e6sionen. Det originale kranium er ligesom resten af skelettet begravet i Lunds Domkirke. Kopien findes i Dekanhuset i Kulturen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jacob Erlandsens grav er genopbygget i Dekanhuset, som findes i Kulturen i Lund. I det lille rum til venstre fandt man \u00e6rkebiskoppens knogler efter at liget var skeletteret. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Knogler fra denne grav blev overf\u00f8rt til Lunds Domkirke<\/a> i 1973 og indmuret bag en mindeplade i tv\u00e6rskibets sydlige mur.<\/p>\n\n\n\n

Peder Skjalms\u00f8n Bang (1225-1277)<\/h2>\n\n\n\n

Peder Bang<\/a> var Jacob Erlandsens<\/a> nev\u00f8. Han var biskop i Roskilde og st\u00f8ttede sin nev\u00f8 i dennes kamp mod Christoffer 1<\/a> og Erik Klipping<\/a>. Peder Bang allierede sig med Jaromar 2 <\/a>af R\u00fcgen og beordrede K\u00f8benhavns Slot til at \u00e5bne sine porte for Jaromars tropper i 1259. Det n\u00e6gtede man p\u00e5 slottet, s\u00e5 Jaromar br\u00f8d gennem K\u00f8benhavns bymur. Samme \u00e5r k\u00e6mpede han mod Margrete Sambirias<\/a> tropper ved N\u00e6stved, og her n\u00e6gtede han de faldne tropper p\u00e5 Margretes side at blive begravet i indviet jord. Han sluttede forlig med Erik Klipping efter Jacob Erlandsens d\u00f8d. Hans gravsted kendes ikke.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Cecilia Skjalmsdatter (?- eft. 1160) Cecilia var datter Skjalm Hvide og hun var gift med Peder Torstensen p\u00e5 Pedersborg. Cecilia er i mods\u00e6tning til sin mand begravet i Sor\u00f8 Klosterkirke. Peder Torstensen (?-eft. 1173) Peder Torstensen var gift med Cecilia Skjalmsdatter. Peder og Cecilia byggede borgen Pedersborg ved Sor\u00f8. Borgen blev bygget p\u00e5 en eksisterende … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Hvidesl\u00e6gten beskrivelser”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-11982","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11982","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11982"}],"version-history":[{"count":70,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11982\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":29279,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11982\/revisions\/29279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11982"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}