Sibir Foltars\u00f8n<\/a> var if\u00f8lge Gesta Wulinensis Harald Bl\u00e5tands<\/a> jarl og ogs\u00e5 svigers\u00f8n. Efter Haralds d\u00f8d, deltog Sibir i Toke Gorms\u00f8ns<\/a> ekspedition til Uppsala for at k\u00e6mpe mod Erik Segers\u00e4<\/a>l. Han havde imidlertid bag om Tokes ryg aftalt med Svend Tvesk\u00e6g, at han ville forlade Toke med sine m\u00e6nd. Det gjorde han, men p\u00e5 hjemvejen d\u00f8de han p\u00e5 \u00d8land<\/a>, hvor der er opstillet en runesten for ham. <\/p>\n\n\n Palnatoke\/Toke\/Toke Normandie <\/a>var en vikingeh\u00f8vding fra 900-tallet, som var hjemmeh\u00f8rende p\u00e5 Fyn. \u00c5rstal for f\u00f8dsel og d\u00f8d er meget usikre og bygger kun p\u00e5 hans levnedsbeskrivelse. Indtil 943 var Palnatoke if\u00f8lge Gesta Wulinensis h\u00e6rf\u00f8rer for Gorm den Gamles<\/a> nev\u00f8 og fjende, Harald<\/a>. Herefter deltog han sammen med Harald i et togt til Normandiet, for at hj\u00e6lpe Richard 1<\/a>, hvorefter han vendte han tilbage i 948, blev ben\u00e5det af Gorm og blev h\u00e6rf\u00f8rer for Knud Dana-Ast.<\/a> I den egenskab grundlagde han Jomsborg<\/a> i 953. Palnatoke var gift med Mscigniewa Mistivojsdatter<\/a>, som var s\u00f8ster til Tove Mistivojsdatter<\/a>. Dermed var han Harald Bl\u00e5tands svoger.<\/p>\n\n\n\n Efter Knuds d\u00f8d i 962 sluttede Palnatoke sig til Knuds s\u00f8n, Guldharald<\/a>, som han hjalp med at erobre Sk\u00e5ne i 964. <\/p>\n\n\n\n Upp\u00e5krastenen<\/a><\/p>\n\n\n Senere kilder, som Snorre, Saxo og Jomsvikingernes saga fort\u00e6ller en anden historie om Palnatoke. Her skulle han have opfostret Svend Tvesk\u00e6g<\/a> og deltaget i dennes kamp med Harald Bl\u00e5tand<\/a>. Det skulle v\u00e6re Palnatoke, som affyrede det dr\u00e6bende pileskud, da Harald Bl\u00e5tand blev dr\u00e6bt i et slag i Knebel Vig<\/a>. Det kan dog ikke passe kronologisk. Et sagn fort\u00e6ller ogs\u00e5, at da Svend Tvesk\u00e6g<\/a> var barn, blev Palnatoke af Harald tvunget til at skyde et \u00e6ble af Svends hoved. If\u00f8lge Adam af Bremen skulle Palnatoke v\u00e6r far til Ribe-biskoppen, Odinkar<\/a>. <\/p>\n\n\n Palnatokes grav kendes ikke, men et sagn fort\u00e6ller, at han er begravet i en nu sl\u00f8jfet gravh\u00f8j, Pallesh\u00f8j<\/a>, som har ligget lige syd for Vollsmose i Odense.<\/p>\n\n\n\n Pallig Tokesen<\/a> var s\u00f8n af Palnatoke<\/a>. Han blev gift med sin kusine, Gunhild<\/a>, som ogs\u00e5 var Svend Tvesk\u00e6gs halvs\u00f8ster. <\/p>\n\n\n\n Pallig Tokesen deltog sammen med Svend Tvesk\u00e6g<\/a> i vikingetogterne til England, hvor han skiftede side til Ethelred den R\u00e5dvilde<\/a> for at k\u00e6mpe mod vikingerne. Han skiftede dog side igen i 1001, men blev sammen med sin hustru dr\u00e6bt under massakrerne mod danskerne den 13. november 2002.<\/p>\n\n\n Ukendt gravsted. <\/p>\n\n\n\n Thorkild den H\u00f8je<\/a> var tip-tipoldebarn af Harald Klak<\/a>. Han var en fremtr\u00e6dende vikingeh\u00f8vding under Svend Tvesk\u00e6g<\/a> og Knud den Store<\/a>. Thorkild og hans bror, Siegwald, <\/a>tilh\u00f8rte Jomsvikingerne og deltog i slaget ved Hj\u00f8rungav\u00e5g<\/a> o. 983. Bagefter blev han og Siegwald f\u00e6nglset af Harald Bl\u00e5tand og beskyldt for at konspiere mod ham. Thorkild deltog sammen med Svend Tvesk\u00e6g i den danske invasion i England fra 1009. Han skiftede dog side og gik over til Ethelred den R\u00e5dvilde<\/a>, hvor han k\u00e6mpede mod de danske styrker. S\u00e5 skiftede han side igen og gik over til Knud den Store<\/a> og deltog sammen med Knud i slaget ved Assendun i 1016, som gav Knud magten over England. Thorkild blev jarl i East Anglia og giftede sig i 1021 med Ethelreds datter, Eadgyth<\/a>, som var enke efter Eadric Streona<\/a>. Thorkild blev senere forvist tilbage til Danmark, hvor han igen optr\u00e5dte som jarl, inden dette hverv overgik til Ulf Jarl<\/a>. Orkesta Runestenen<\/a> p\u00e5 billedet er sat af Ulf (nok ikke Ulf Jarl), som fort\u00e6ller, at han i England bl.a. tjente under Thorkil og Knud. Det m\u00e5 v\u00e6re Thorkild den H\u00f8je og Knud den Store<\/p>\n\n\n\n Odinkar Tokesen<\/a> var if\u00f8lge Adam af Bremen s\u00f8n af Toke, jarl i Vendsysse<\/a>l. Odinkar blev d\u00f8bt i Bremen og o. 1005 blev han udn\u00e6vnt til den f\u00f8rste danskf\u00f8dte biskop i Ribe<\/a>. Han var en overgang ogs\u00e5 biskop for Aarhus og Slesvig. <\/p>\n\n\n Odinkar er begravet i Ribe Domkirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Peder Bodilsen<\/a> var s\u00f8n af Erik Ejegods<\/a> datter, Bodil Eriksdatter<\/a>. Han tilh\u00f8rte den m\u00e6gtige Bodil-sl\u00e6gt, som tog parti for Erik Emune<\/a> efter drabet p\u00e5 Knud Lavard<\/a>. Peder Bodilsen st\u00f8ttede sin halvf\u00e6tter Eskild<\/a> i at blive \u00e6rkebiskop i 1137 og st\u00f8ttede siden Eskild i opposition til kongemagten. <\/p>\n\n\n Peder grundlagde sammen med sine br\u00f8dre og sin mor Skt Peders Kloste<\/a>r i N\u00e6stved. Der l\u00e5 allerede en kongeligt ejet kirke, som nu blev klosterkirke. Peder Bodilsen er sandsynligvis begravet i denne kirke, som blev forl\u00f8beren for nuv\u00e6rende Sankt Peders Kirke. <\/p>\n\n\n\n Junker Christoffe<\/a>r eller Christoffer Valdemars\u00f8n var s\u00f8n af Valdemar Atterdag<\/a> og dronning Helvig<\/a>. Han deltog i sin fars tilbageerobring af landet og d\u00f8de som 22 \u00e5rig af skader,han havde p\u00e5draget sig \u00e5ret f\u00f8r ved K\u00e4rnan<\/a>, da Danmark besejrede Hansest\u00e6derne, Holsten og Sverige i deres fors\u00f8g p\u00e5 at erobre Helsingborg. <\/p>\n\n\n\n Christoffer er begravet i Roskilde Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n Stygge Krumpen var en markant personlighed under reformationen og Grevens Fejde<\/a>. Navnet Stygge skal forst\u00e5s som Stig. Stygge var katolik og i begyndelsen tilh\u00e6nger af den katolske konge Christian 2<\/a>, men efterh\u00e5nden tog han afstand fra ham og var med i det jyske opr\u00f8r mod kongen. Han var biskop ved B\u00f8rglum Kloster fra 1519-36, og her levede han langt fra kirkens krav om c\u00f8libat, idet han \u00e5benlyst boedede sammen med en elskerinde. Han blev en stor ejendomsbesidder i Vendsyssel, og skulle have v\u00e6ret meget tr\u00e6ttek\u00e6r. Da Skipper Clements<\/a> bondeh\u00e6r indtog Vendsyssel, blev hans g\u00e5rde afbr\u00e6ndt, selv om han jo var katolik, ligesom den afsatte Christian 2, som bondeh\u00e6ren k\u00e6mpede for. Efter reformationen blev han f\u00e6ngslet ligesom de andre katolske biskopper. Han blev dog l\u00f8sladt og blev udn\u00e6vnt til lensmand p\u00e5 Asmild Kloster<\/a>. Indtil sin d\u00f8d vedblev han med at v\u00e6re katolik. <\/p>\n\n\n\n Stygge Krumpen er begravet i Mariager Kirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Prins Frans<\/a> var s\u00f8n af Hans<\/a> og Christine<\/a>. Han var meget knyttet til sin mor og boede sammen med hende p\u00e5 N\u00e6sbyhoved Slot<\/a>. Han d\u00f8de som 13 \u00e5rig af pest og blev begravet i Gr\u00e5br\u00f8de Kirke i Odense. I 1883 blev han overf\u00f8rt til Sankt Knuds Kirke<\/a>. <\/p>\n\n\n Prins Hans <\/a>var s\u00f8n af Christian 2<\/a> og Elisabeth<\/a>. Han fulgte med sine for\u00e6ldre i landflygtighed i 1523. Hans voksede op i Nederlandene, hvor han blev opdraget dels hos statholderen Margrethe af \u00d8strig<\/a> og dels hos hans morbror Karl den 5<\/a>‘s hof. Imidlertid d\u00f8de han ung og blev begravet ved siden af sin mor i Skt. Peters Kloster<\/a> i Gent. I 1883 blev han overf\u00f8rt til Sankt Knuds Kirke.<\/a> <\/p>\n\n\n\n Anne Hardenberg<\/a> var niece til Peder Skram<\/a>. Hun blev tilknyttet Christian 3<\/a>‘s enkedronning Dorothea<\/a>, som holdt hof p\u00e5 Koldinghus<\/a> og p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot<\/a>. Anna Hardenberg havde frem til 1571 et k\u00e6rlighedsforhold til Frederik 2<\/a>. Dette f\u00f8rte dog ikke til noget \u00e6gteskab p\u00e5 grund af kongefamiliens modvilje mod, at Frederik skulle gifte sig med en ikke-fyrstelig. I 1573 blev hun gift med adelsmanden, Ole Krognos, som havde bejlet til hende i mange \u00e5r. Ole Krognos var greve p\u00e5 Bregentved<\/a>, som Anna Hardenberg arvede efter hans d\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n Ole Krognos d\u00f8de dog samme \u00e5r, og b\u00e5de han og Anne Hardenberg er begravet i Skt. Bendts Kirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Arild Huitfeldt<\/a> var nev\u00f8 til HerlufTrolle<\/a> og rigskansler fra 1586 under Christian 4<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Han skrev Danmarks Riges Kr\u00f8nike, som var en danmarkshistorie, der rakte frem til Christian 3<\/a>\u2019s d\u00f8d. Den var skrevet p\u00e5 dansk i mods\u00e6tning til Saxos<\/a> danmarkshistorie, som var skrevet p\u00e5 latin. Arild Huitfeld sad ogs\u00e5 i Rigsr\u00e5det. Sine sidste \u00e5r tilbragte han som leder af Herlufsholm Skole.<\/p>\n\n\n Ole Worm var videnskabsmand med en bred interesse. Han var uddannet i medicin, men interesserede sig bredt for naturvidenskab og historie. Ole Worm var professor og rektor p\u00e5 K\u00f8behavns Universitet og virkede ogs\u00e5 som l\u00e6ge. Han er kendt for sin omfattende samling af alskens m\u00e6rkv\u00e6rdigheder inden for bilologi, geologi, ark\u00e6lologi og kunst. Samlingen hed “Museum Wormanium”, og effekterne kom senere p\u00e5 det kongelige kunstkammer. I dag er den spredt og dele kan ses p\u00e5 Nationalmuseet og Geologisk Museum. Han udgave bl.a. “Monumenta Danica”, hvor han tydede runeindskrifter. Heri findes en afhandling om monumenterne i Jelling<\/a>, men ogs\u00e5 den g\u00e5defulde Runamo<\/a> klippe i Blekinge. <\/p>\n\n\n Hunnestadsmonumentet<\/a><\/p>\n\n\n Ole Worm d\u00f8de i 1654 i en alder af 66 \u00e5r. Han er begravet i Vor Frue Kirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Svend Poulsen G\u00f8nge, kendt som G\u00f8ngeh\u00f8vdingen, blev f\u00f8dt i G\u00f8nge Herred i det nordlige Sk\u00e5ne i en lavadelig familie. Under Torstensonkrigen<\/a> (1643-45) k\u00e6mpede han mod den svenske bes\u00e6ttelse af Halland sammmen med et hvervet kompagni. Han fortsatte med at k\u00e6mpe for Snaphanerne i Sk\u00e5ne efter fredsslutningen i Br\u00f8msebro i 1645. I den anden Karl Gustav krig<\/a> (1658-59) deltog han i 1658 som partisan i Sydsj\u00e6lland samt ved belejringen af Kronborg og stormen p\u00e5 K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n Som tak for sin indsat, fik Svend G\u00f8nge Lundbyg\u00e5rd,<\/a> hvor han boede til 1672. Sine sidste \u00e5r boede han i et hus i Lundby. <\/p>\n\n\n\n Svend G\u00f8nge d\u00f8de i 1679 i en alder af 69 \u00e5r. Han skulle v\u00e6re begravet syd for koret ved Lundby Kirke<\/a>, hvor der ogs\u00e5 er rejst en mindesten for ham.<\/p>\n\n\n\n Thomas Bartholin var medicinsk professor ved K\u00f8benhavns Universitet. Han er kendt for at have opdaget det menneskelige lymfesystem. Han var bror til Rasmus Bartholin<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Thomas Bartholin d\u00f8de i 1680 i en alder af 64 \u00e5r. Han er begravet i Vor Frue Kirke.<\/a> <\/p>\n\n\n\n Magdalene Sibylla<\/a> var datter af kurfyrst Johan Georg 1<\/a> i Dresden. Hun blev gift med Prins Christian<\/a> i 1634, hvor der blev holdt en overd\u00e5dig fest i K\u00f8benhavn, kendt som “Det store Bilager”. Brylluppet var et led i Christian 4’s planer om at tyske kurfyrster skulle knytte sig til Danmark frem for Sverige. <\/p>\n\n\n Prins Christian d\u00f8de i 1647, og i 1652 giftede Magdalena Sibylle sig med Hertug Frederik Vilhelm 2 <\/a>af Sachsen-Altenburg. Hun levede p\u00e5 slottet i Altenburg til sin d\u00f8d i 1668, hvorefter hun blev begravet i slotskirken<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Margrethe Pape<\/a> var Frederik 3<\/a>‘s elskerinde og mor til Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve<\/a>. Hun blev gift med Daniel Hausmann, som var forvalter p\u00e5 Segeberg<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Margrete Pape d\u00f8de i 1684 og hendes gravsted er ukendt. <\/p>\n\n\n\n Rasmus Bartholin var medicinsk professor ved K\u00f8benhavns Universitet, men hans interesser l\u00e5 inden for matematik, fysik og astronomi. Han var bl.a. l\u00e6rer for Ole R\u00f8mer<\/a> og arbejdede med analytisk geometri. Han er mest kendt for at have opdaget og beskrevet lysets dobbeltbrydning i islandsk spat. Rasmus Bartolin var bror til Thomas Bartholin<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Rasmus Bartholin d\u00f8de i 1698 i en alder af 73 \u00e5r. Han er begravet i Vor Frue Kirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Christiane Sehested<\/a> var datter af Christian 4<\/a> og Kirsten Munk<\/a>. Hun blev gift med Hannibal Sehested<\/a> i 1642 og boede p\u00e5 Akershus<\/a> sammen med ham, mens han var statholder i Norge. Da hendes mand blev anklaget for \u00f8konomisk undersl\u00e6b, blev hendes stilling vanskelig. Hun boede adskilt fra ham i Hamborg en \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n Sine sidste \u00e5r boede hun p\u00e5 Lundeg\u00e5rd<\/a>, som hun haved arvet efter sin mor, og hun var ikke med sin mand p\u00e5 hans diplomatiske rejser. <\/p>\n\n\n\n Christiane Sehesteds gravsted er ukendt<\/p>\n\n\n\n Thomas Kingo blev f\u00f8dt i Slangerup i 1634, hvor han ogs\u00e5 blev pr\u00e6st i 1668 efter at have pr\u00e6diket for selveste Frederik 3. I 1677 blev han biskop i Odense.<\/p>\n\n\n\n Thomas Kingo skrev salmer, som han udgav i “\u00c5ndeligt Sjungekor” (1674 og 1681). I 1699 udgav han en salmebog. Kingos salmer er kendetegnet ved deres levende billedsprog og storladenhed. Han var barokkens digter, og hans digte er ligesom barokkens billedkunst og arkitektur fyldt med storladen teatervirkning. Ved siden af salmerne skrev Kingo hyldestdigte til de enev\u00e6ldige konger. Thomas Kingo d\u00f8de i 1703 i en alder af 66 \u00e5r. Han er begravet i Fraugde Kirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Niels Steensen var videnskabsmand med s\u00e6rlig interesse for anatomi og geologi. Han tilbragte meget tid ved udenlandske universiteter, hvor han foretog banebrydende forskning i kirtler, hjertets muskulatur og hjernen. Han regnes som grundl\u00e6ggeren af geologien og arbejde ogs\u00e5 med krystallografi. Niels Steensen konverterede til katolik og antog navnet Nicolaus Steno, og under dette navn blev han helgenk\u00e5ret i 1953. <\/p>\n\n\n\n Niels Steensen d\u00f8de i 1686 i en alder af 48 \u00e5r. Han er begravet i kirken San Lorenzo<\/a> i Firenze. 302 \u00e5r efter hans d\u00f8d blev han k\u00e5ret som helgen af paven Johannes Paul 2 i 1988. <\/p>\n\n\n\n Conrad Reventlow var en stor jordbesidder og storkansler under Frederik 4<\/a>. Han boede p\u00e5 Clausholm ved Randers. Conrad Reventlow var far til dronning Anna Sophie Rewentlow<\/a>.<\/p>\n\n\n Conrad Reventlow er begravet i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n Sophie Amalie Moth var<\/a> datter af Frederik 3’s livl\u00e6ge. Hun var Christian 5’s elskerinde fra 1670 til kongens d\u00f8d i 1699, hvorefter hun trak sig tilbage til herreg\u00e5rden Jomfruens Egede<\/a>. Sophie Amalie fik 5 b\u00f8rn med Christian 5, herunder Christian Gyldenl\u00f8ve, som blev statholder i Norge. Hun n\u00e5ede at blive grevinde af Sams\u00f8.<\/p>\n\n\n Sophie Amalie Moth d\u00f8de i 1719 og blev f\u00f8rst begravet i Vor Frue Kirke<\/a>, men siden overf\u00f8rt til Skt. Petri Kirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Sophie Amalie von Hahn<\/a> var dansk adelskvinde. Hun var Conrad Reventlows<\/a> anden hustru og mor til dronning Anna Sophie Reventlow<\/a>.<\/p>\n\n\n Sophie Amalie von Hahn er begravet sammen med sin mand i Slesvig Domkirke<\/a><\/p>\n\n\n\n Ivar Huitfeldt blev f\u00f8dt i Norge. Han var ![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/8\/8d\/Karlevistenen_%C3%96l1_%28Ra%C3%A4-nr_Vickleby_10-1%29_0544.jpg\")
Palnatoke (920’erne-efter 964)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/image-54.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/2023-10-30-13.41.13-768x1024.jpg\")
![\"Dette](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/1\/1a\/Palnetoki.jpg\")
Pallig Tokesen (940’erne-1002)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/image-1.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/image.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/st-brices-day.jpg\")
Thorkild den H\u00f8je (964-1025)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/b\/bb\/Thorkild-den-H%C3%B8je%28cropped%29.jpg\")
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/c\/c6\/U344_Orkesta_-_KMB_-_16000300012915.jpg\")
Odinkar Tokesen (f\u00f8r 988 -1043)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/odinkar-segl.jpg\")
Peder Bodilsen (1100-1157)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/3\/3a\/Peder_Bodilsen_rytterstatue%2C_N%C3%A6stved_%28n%C3%A6rbillede%29.jpg\")
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/08\/Skt._Peders_Kirke_-_N%C3%A6stved.jpg\")
Junker Christoffer (1341-1363)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/Christoffer-Valdemarsoens-kiste-1024x649.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/junker-christoffer-2-916x1024.jpg\")
Stygge Krumpen (1485-1551)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/boerglum-kloster-1024x487.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/boerglum-kloster-1-1024x768.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/boerglum-kloster-2-768x1024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/boerglum-kloster-3-768x1024.jpg\")
Prins Frans (1497-1511)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/04\/altertavle-frans.jpg\")
Prins Hans (1518-1532)<\/h2>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Hans-s\u00f8n-af-Christian-2.jpg\")
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/7\/70\/Gent_Blandijn_005.JPG\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/hans-christian-2-frans-hans-skt-knud-1024x781.jpg\")
Anne Hardenberg (1539-1589)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/9\/94\/Oluf_Mouritzen_Krognos_til_Bregenr%C3%B8d_og_Anne_Hardenberg.jpg\")
Arild Huitfeldt (1546-1609)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/image-56.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/9\/97\/Arild_huitfeld.jpg\")
Arild Huitfeldt er begravet i Herlufsholm Kirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\nOle Worm (1588-1654)<\/h2>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/3\/3d\/Worm_1588-1654.png\")
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/00\/1655_-_Frontispiece_of_Museum_Wormiani_Historia.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/2\/23\/Hunnestadsmonumentet_sk%C3%A5ne_ole_worm.jpg\")
Svend Poulsen G\u00f8nge (1610-1679)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/1\/14\/Svend_Poulsen_G%C3%B8nge.jpg\")
Lundby<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/lundby-kirke.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/svend-goenge-mindesten.jpg\")
Thomas Bartholin (1616-1680)<\/h2>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/thomas-bartholin-854x1024.jpg\")
Magdalene Sibylla (1617-1668)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/magdalene-sibylle.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/christian-og-sibylle-1024x807.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/Magdalen-Sibylle-774x1024.jpg\")
Schloss Altenburg<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/b\/b1\/Altenburg-P1180876.jpg\")
Margrete Pape (1620-1684)<\/h2>\n\n\n\n
Rasmus Bartholin (1625-1698)<\/h2>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/rasmus-bartholin.jpg\")
Christiane Sehested (1626-1670)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/Christiane-Sehested-840x1024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/lundegaard.jpg\")
Thomas Kingo (1634-1703)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/kingo.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Kingo-701x1024.jpg\"){kind=spacer}
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/kingo-slangerup.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Thomas-Kingo-buste-768x1024.jpg\")
Bland hans mest kendte salmer findes “Far verden farvel”, “Sorrig og gl\u00e6de” og “Nu rinder Solen op af \u00f8sterlide”<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Fraugde-Kirke-1024x729.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Thomas-Kingo-og-Birgitte-Balslev-1-843x1024.jpg\")
Niels Steensen (1638-1686)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/San-Lorenzo-Pia-1-1024x997.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/nicolai-steensen-grav.jpg\")
Conrad Reventlow (1644-1708)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/5\/54\/Conrad_Reventlow%2C_grand_chancellor.jpg\")
Sophie Amalie Moth (1654-1719)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/e\/e6\/Sophie_Amalie_Moth_Graefin_von_Samsoe.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/6\/60\/Christian_Gyldenl%C3%B8ve_%281674-1703%29.jpg\")
![\"\"\/](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/3\/32\/Jomfruensegede.JPG\")
Sophie Amalie von Hahn (1664-1722)<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/kongegrave.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/sophie-amalie-von-hahn.jpg\")
Ivar Huitfeldt (1665-1710)<\/h2>\n\n\n\n