{"id":14075,"date":"2020-12-06T14:00:12","date_gmt":"2020-12-06T14:00:12","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=14075"},"modified":"2026-05-28T08:50:40","modified_gmt":"2026-05-28T08:50:40","slug":"skjoldungekonger-beskrivelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=14075","title":{"rendered":"Skjoldungekonger beskrivelser"},"content":{"rendered":"\n

Wiglecus (o. 30 f.Kr)<\/h2>\n\n\n\n

Wiglecus var grundl\u00e6gger af angler-riget og far til Warmundus\/Vermund.<\/a> Han er muligvis begravet i Husby ved Flensborg – se Skalk 2017 nr 3. Her har man fundet en gravplads fra angler-riget. Gravpladsen l\u00e5 ved den nuv\u00e6rende sportsplads<\/a> i den vestlige udkant af byen. Den st\u00f8rste begravelse var i en kedel. Fund fra Husby-graven er udstillet p\u00e5 Gottorp Slot<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skitse af kedlen fra Husby. Kilde: https:\/\/danmarksoldtid.lex.dk\/H%C3%B8vdinge_og_krigere_-_250_f.Kr.-Kr.f.<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vermund og Uffe (o. 30 f.Kr. – o. 30)<\/h2>\n\n\n\n

If\u00f8lge Saxo var Vermund dansk konge som boede i Jelling. Stadig if\u00f8lge Saxo var Vermund gammel og blind, da han blev ops\u00f8gt af et sendebud fra Sachsen, som udfordrede hans s\u00f8n til tvekamp med en sachsisk prins. Vinderen skulle have Danmark. Desv\u00e6rre var Vermunds s\u00f8n, Uffe, kendt som ualmindelig dvask, s\u00e5 han ville ikke v\u00e6re i stand til at tage imod udfordringen. Dog skete der det, at Uffe overraskede alle og sagde til sachserne, at han ville tage imod udfordringen og k\u00e6mpe b\u00e5de mod prinsen og en ledsager efter prinsens eget valg. Man skulle nu finde et sv\u00e6rd til Uffe, men han var s\u00e5 st\u00e6rk, at han \u00f8delagde alle sv\u00e6rd, som han fik mellem h\u00e6nderne. Til sidst m\u00e5tte man grave Vermunds gamle sv\u00e6rd op fra jorden. Det hed Skr\u00e6p, og var begravet i h\u00f8jen Sk\u00e6rmklint<\/a> ved Jelling. H\u00f8jen ligger ved Klintholm Ridecenter. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Sk\u00e6rmklint<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bev\u00e6bnet med Skr\u00e6p m\u00f8dte Uffe s\u00e5 den sachsiske prins i selskab med en k\u00e6mpe p\u00e5 en \u00f8 i Ejderen. P\u00e5 flodbredden sad Vermund parat til at kaste sig i vandet, n\u00e5r hans s\u00f8n blev dr\u00e6bt. Men Uffe kl\u00f8vede k\u00e6mpen med et eneste hug af Skr\u00e6p. Da Vermund h\u00f8rte det, flyttede han sig l\u00e6ngere op p\u00e5 flodbredden, og da Skr\u00e6p n\u00e6ste gang kl\u00f8vede prinsen, ville jublen ingen ende tage. Kort efter d\u00f8de Vermund, og Uffe overtog kongemagten.<\/p>\n\n\n\n

Man mener nu, at Saxos fort\u00e6lling i virkeligheden d\u00e6kker over anglernes kampe<\/a> med jyderne. Vermund og Uffe var angler-kongerne Warmundus og Offa. Offa byggede Olgerdiget<\/a> (Skalk 2017 nr 3) og var s\u00f8n af Warmundus, som igen var s\u00f8n af Wiglecus<\/a>, der var anglerrigets grundl\u00e6gger. <\/p>\n\n\n\n

Vermund og Uffe d\u00f8de i f\u00f8rste halvdel af det f\u00f8rste \u00e5rhundrede. Deres gravsted er ukendt, men gravpladsen ved Husby<\/a> er et godt bud <\/p>\n\n\n\n

Humble (f\u00f8r 500)<\/h2>\n\n\n\n

If\u00f8lge Saxo var Humble far til kong Dan<\/a>, men Dan havde ogs\u00e5 en s\u00f8n, som hed Humble. <\/p>\n\n\n\n

Humbles gravsted er ukendt, men p\u00e5 Langeland kan man finde Kong Humbles Grav<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Dan (f\u00f8r 500)<\/h2>\n\n\n\n

If\u00f8lge Saxo var Dan Danmarks f\u00f8rste konge. <\/p>\n\n\n\n

Dans gravsted er ukendt, men sagnet fort\u00e6ller, at han ligger begravet i \u00d8 Bakker<\/a> ved Viborg i fuld udrustning. <\/p>\n\n\n\n

Skjold (400-tallet)<\/h2>\n\n\n\n

Kong Skjold<\/a> er stamfar til kongesl\u00e6gten, Skjoldungerne.<\/p>\n\n\n\n

Myten om Kong Skjold starter med strandingen af et tilsyneladende tomt skib. Men ved n\u00e6rmere eftersyn l\u00e5 der en lille dreng p\u00e5 et skjold. Drengen blev hurtigt k\u00e5ret til konge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skjold k\u00e5res til konge. Louis Moe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Han voksede op og fik navnet Skjold og regnedes for Odins s\u00f8n. Han viste sine v\u00e6ldige kr\u00e6fter ved ene mand at overvinde og binde en bj\u00f8rn. Skjold blev gift med Gefion<\/a>, som if\u00f8lge myten pl\u00f8jede et stykke af Sverige ud ved at omskabe sine s\u00f8nner til tyre. Stykket blev til Sj\u00e6lland og hullet i Sverige blev til s\u00f8en, V\u00e4nern. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Gefionspringvandet<\/a> illustrerer sagnet. Anders Bundgaard. 1908. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da Skjold d\u00f8de, blev hans lig lagt i det skib, han i sin tid var kommet med. Herefter sejlede skibet ud p\u00e5 havet, og Skjold drog hjem til Odin. <\/p>\n\n\n\n

Skjolds begravelsessted er ukendt<\/p>\n\n\n\n

Roar og Helge (500-tallet)<\/h2>\n\n\n\n
Kong Skjold
F\u00f8r 500<\/strong><\/td>		=><\/td>Hake\/Fridlev
o.468-o.513<\/td>		=><\/td>Halfdan
o.493-o.528<\/td>		=><\/td>Roar o.525-o.580<\/strong>
Helge o.527-o.567<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Skjoldungerne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Roar<\/a> og Helge<\/a> var s\u00f8nner af Halfdan<\/a>. De blev forfulgt af deres farbror, Frode<\/a>, som havde dr\u00e6bt deres far, men det lykkedes br\u00f8drene at sl\u00e5 Frode ihjel, hvorefter de delte kongemagten o. 540. Roar boede i Lejre<\/a>, hvor han byggede en kongshal. Han skulle ogs\u00e5 have grundlagt Roskilde (Roars kilde). I mods\u00e6tning til Roar tog Helge p\u00e5 togter. Her m\u00f8dte han to gange den sachsiske dronning Aaluf<\/a>. Den f\u00f8rste gang blev han ydmyget af dronningen, men den anden gang tog han h\u00e6vn og voldtog hende ombord p\u00e5 sit skib. Resultatet af voldt\u00e6gten blev datteren, Yrsa<\/a>, som voksede op hos en husmand. En nat blev Helge forf\u00f8rt af en ukendt ung kvinde, og de fik datteren, Skuld<\/a>. P\u00e5 et togt til Sachsen m\u00f8dte Helge sin datter, Yrsa, som vogtede k\u00f8er for husmanden. Uden at vide, at Yrsa var hans datter tog han hende med hjem til Lejre og giftede sig med hende, og sammen fik de s\u00f8nnen, Rolf Krake<\/a>. Yrsas mor, Aaluf, sejlede til Lejre og afsl\u00f8rede sl\u00e6gtsforholdene som h\u00e6vn for at hun i sin tid var blevet voldtaget. Herefter forlod Yrsa Helge og giftede sig med den svenske kong Adils<\/a>, men \u00e6gteskabet blev aldrig godt. Helge genoptog sine togter.<\/p>\n\n\n\n

De to br\u00f8dre indg\u00e5r i det oldengelske digt, Beowulfkvadet, som blev nedskrevet omkring \u00e5r 1000.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Denne statue af Roar og Helge st\u00e5r p\u00e5 St\u00e6ndertorvet<\/a> i Roskilde<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Begge br\u00f8dre d\u00f8de i kamp. Roar blev dr\u00e6bt i sin kongshal i Lejre, som blev angrebet og Helge d\u00f8de p\u00e5 et togt. Deres begravelsessteder er ukendte, men Roar er dog sandsynligvis begravet i Lejre. <\/p>\n\n\n\n

Rolf Krake (o.557-o.600)<\/h2>\n\n\n\n
Helge
o.527-o.567<\/strong><\/td>		=><\/td>Rolf Krake
o.557-o.600<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til skjoldungerne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Rolf Krake<\/a> v<\/c>ar s\u00f8n af Helge<\/a> og Helges datter, Yrsa<\/a>. I sagaerne anses han for en stor krigerkonge med bos\u00e6de i Lejre<\/a>. Engang drog han til Uppsala, hvor kongen Adils<\/a> regerede. Adils var gift med Rolfs mor (og halvs\u00f8ster), Yrsa. Her skulle Rolf hente guldringen, Sveagris, som han var blevet lovet som tak for at have hjulpet Adils mod norske fjender. Men i stedet for at give ringen til Rolf, fors\u00f8gte Adils at indebr\u00e6nde Rolf og hans m\u00e6nd. Med ordene: “Den frygter ej ilden som over den springer” kastede Rolf sit skjold p\u00e5 b\u00e5let og flygtede.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Rolf Krake og hans m\u00e6nd springer over ilden. Kobberstik af Meno Haas, 1782. Kilde: https:\/\/denstoredanske.lex.dk\/Rolf_Krake<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Yrsa bragte ham ringen og et horn fyldt med kostbarheder. S\u00e5 flygtede Rolf fra Uppsala over Fyrisvallarne<\/a>, og da han blev forfulgt af Adils m\u00e6nd, kastede han Sveagris og de andre kostbarheder og h\u00e5nede Adils for at standse og samle dem op.<\/p>\n\n\n\n

Rolf endte sine dage i et stort slag, hvor han blev dr\u00e6bt af sin f\u00e6tter og svoger Hjartvad (Hother<\/a>), som var konge p\u00e5 \u00d8land. Hother blev efterf\u00f8lgende dr\u00e6bt samme dag af en af Rolfs krigere. Optrinnet er skildret i digtet Bjarkem\u00e5l, som er gendigtet af Grundtvig<\/a> i sangen: “Sol er oppe”.Man kender ikke Hothers grav, men en gravh\u00f8j ved H\u00e5rlev Kirke p\u00e5 Stevns har fra gammel tid heddet Hothers H\u00f8j<\/a>. Ogs\u00e5 Rolf Krake indg\u00e5r i det oldengelske digt, Beowulfkvadet, som blev nedskrevet omrking \u00e5r 1000.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Hjartvar og Rolf Krake. Jenny Nystr\u00f6m. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Rolf Krake d\u00f8de o. 600 i en alder af o. 49 \u00e5r. Hans gravsted kendes ikke, men skal sandsynligvis findes i Lejre<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Hother \/ Hj\u00f8rvad (500-tallet)<\/h2>\n\n\n\n

Hother<\/a> var konge p\u00e5 \u00d8land. Han var f\u00e6tter til Rolf Krake<\/a>, som han dr\u00e6bte ved et g\u00e6stebud i Lejre. Hother blev selv dr\u00e6bt samme dag af en af Roars m\u00e6nd. <\/p>\n\n\n\n

Hoters gravsted kendes ikke, men med H\u00e5rlev Kirke p\u00e5 Stevns findes Hothers H\u00f8<\/a>j. <\/p>\n\n\n\n

Amled (600-tallet)<\/h2>\n\n\n\n
Frode den Store
o.495-o.540<\/strong><\/td>		=><\/td>Ingeld
o.526-o.571<\/td>		=><\/td>R\u00f8rik
o.562-o.613<\/td>		=><\/td>Gertrud<\/td>=><\/td>Amled
600-tal<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til skjoldungerne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Amled<\/a> var jysk konge der p\u00e5 m\u00f8drende side var af skjoldungesl\u00e6gt. Han er ikke behandlet i sagerne, men Saxo skriver om ham. Som prins oplevede Amled, at hans far, \u00d8rvendel<\/a>, blev dr\u00e6bt af broderen, Fenge<\/a>. Fenge giftede sig efterf\u00f8lgende med Amleds mor, Gertrud<\/a>. Amled spillede vanvittig og undgik derved selv at blive dr\u00e6bt af farbroderen. Tv\u00e6rtimod dr\u00e6bte han Fenge efter at have giftet sig med en engelsk kongedatter. Herefter fik han endnu en hustru, idet han giftede sig med H\u00e6rmdrude. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Historien om Amled inspirerede William Shakespear til at skrive det verdensber\u00f8mte drama af samme navn. Kilde: https:\/\/www.britishtheatreguide.info\/reviews\/hamlet-shakespeare-s-r-17779<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stadig if\u00f8lge Saxo blev Amled udfordret af R\u00f8riks<\/a> efterf\u00f8lger Viglek. Navnet m\u00e5 v\u00e6re en forveksling af anglerkongen Wiglecus<\/a> og Frode Fredgods <\/a>far, Fridlev<\/a>, idet Viglecus\/Viglek levede 600 \u00e5r tidligere. Slaget mellem Amled og Fridlev stod p\u00e5 Ammelhede p\u00e5 Djursland og endte med at Amled blev dr\u00e6bt, og at H\u00e6rmdrude efterf\u00f8lgende giftede sig med Fridlev. P\u00e5 Djursland findes en bronzealderh\u00f8j kaldet Hamlets Grav<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Ivar Vidfavne (o.665-o. 725)<\/h2>\n\n\n\n
Roar
o.525-o.580<\/strong><\/td>		=><\/td>Freavaru
o.551-o.596<\/td>		=><\/td>Valdar
o.578-o.628<\/td>		=><\/td>Harald
o.605-o.650<\/td>		=><\/td>Halfdan
o.635-o.685<\/td>		=><\/td>Ivar Vidfavne
o.665-o.725<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til skjoldungerne. Det er usikkert, om Roars datter var Freavur eller evt. en anden datter. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ivar Vidfavne<\/a> var efterkommer af kong Roar<\/a>. Han var oprindelig konge i Sk\u00e5ne, men udvidede sin magt til at g\u00e6lde hele Danmark, Sverige, \u00d8sters\u00f8egnene og Northumberland, s\u00e5 han m\u00e5 siges at v\u00e6re en imperiebygger, hvis imperium dog kun var kortvarigt. I 726 var den samtidige konge Angantyr<\/a> involveret i et slag p\u00e5 eller ved Sams\u00f8. Det er t\u00e6nkeligt, at slaget netop stod mod Ivar Vidfavne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Mulig udbredelse af Ivar Vidfadmes imperium. WikiCommons. Det virker noget urealistisk, da vikingetiden jo ikke var begyndt endnu, men noget af landomr\u00e5det kan han have giftet sig til.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ivar Vidfadme d\u00f8de o. 725 i en alder af o. 60 \u00e5r. Hans grav kendes ikke<\/p>\n\n\n\n

Angantyr \/ Ongendus (- o.726)<\/h2>\n\n\n\n

Angantyr er omtalt af munken Alcuin i York i hans fort\u00e6lling om den angelsaksiske mission\u00e6r Willibrord (o.658-739), som bes\u00f8gte Danmark o. 710 og forg\u00e6ves fors\u00f8gte at omvende kongen, Ongendus (=Angantyr) til kristendommen. Herunder opk\u00f8bte Willibrord 30 drenge p\u00e5 et dansk slavemarked. Begivenheden kan have fundet sted i Ribe<\/a>, hvor de \u00e6ldste spor stammer fra 703. Ribe var en by med udenlandske forbindelser. Angantyr kan ikke knyttes familiem\u00e6ssigt til \u00f8vrige danske konger. Angantyr har v\u00e6ret involveret i et slag p\u00e5 eller ved Sams\u00f8, som stod i 726. Slaget har formentlig v\u00e6ret imod den samtidige Ivar Vidfavne<\/a>. Kanhavekanalen <\/a>p\u00e5 Sams\u00f8 stammer fra denne tid, og har muligvis forbindelse til magtkampe mellem de to konger.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Mission\u00e6ren Willibrord. H\u00e5ndskrift fra o. 1000. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hemming<\/a> (o.784-812) havde en bror, som ogs\u00e5 hed Angantyr, hvilket indikerer, at kong Angantyr var en forfader til Hemming.<\/p>\n\n\n\n

Der er to lokaliteter, som kan knyttes til Angantyrs grav.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Gotland findes en stenr\u00f8se, som kaldes Angantyrs R\u00f6se<\/a>. Den er fra broncealderen, men er forbundet med kong Angantyr. Denne konge er muligvis den danske, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re en svensk konge omtalt i Beowulfs kvad. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Angantyrs R\u00f6se. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Et sagn fort\u00e6ller, at Angantyr blev dr\u00e6bt p\u00e5 Sams\u00f8 i kampen \u00e5r 726. Et sagn fort\u00e6ller ogs\u00e5, at Angantyrs datter, Hervor trodsede overnaturlige kr\u00e6fter ved Sams\u00f8s gravh\u00f8je og betvang sin afd\u00f8de fars \u00e5nd til at overr\u00e6kke hende sit magiske sv\u00e6rd, Tyrfing. Dette sagn har inspireret Tolkien i forbindelse med romanen, Ringenes Herre. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
De islandske sagaer fort\u00e6ller, at Angantyr og hans 11 br\u00f8dre blev dr\u00e6bt p\u00e5 Sams\u00f8. Angangtyrs banemand var Hjalmar, som selv blev dr\u00e6bt. Her ses Hjalmar hjulpet af sin ven, \u00d8rvar-Odd. Den liggende person er Angantyr og i baggrunden ses ligene af br\u00f8drene. Maleri af Niels Anker Lund, 1872. Frederiksborg Slot.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00f8en kan man finde Angantyrs H\u00f8j to steder, dels i Brattingborg Skov<\/a> og dels i n\u00e6rheden af S\u00e6lvig<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Placeringen i Brattingborg Skov. Kilde: http:\/\/www.kulturarv.dk\/fundogfortidsminder\/Lokalitet\/106343\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Placeringen i n\u00e6rheden af S\u00e6lvig: http:\/\/www.kulturarv.dk\/fundogfortidsminder\/Lokalitet\/106284\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hanunde (tidlig 500-tal)<\/h2>\n\n\n\n

Hanunde<\/a> var if\u00f8lge Saxo en datter af en hunnerkonge, men da Attila var d\u00f8de i 453, var hun if\u00f8lge Troels Brandt<\/a> snarere datter af en herulsk h\u00f8vding. Hanunde var Frode<\/a>s f\u00f8rste hustru, men han forst\u00f8dte hende efter f\u00e5 \u00e5r p\u00e5 grund af utroskab.<\/p>\n\n\n\n

Hanundes gravsted kendes ikke. <\/p>\n\n\n\n

Alvild (tidlig 500-tal)<\/h2>\n\n\n\n

Alvild<\/a> var norsk kongesl\u00e6gt. Hun var gift med Frode<\/a> og fik s\u00f8nnen Ingjald<\/a>, som var forfar til Hamlet<\/a> i 4. led. <\/p>\n\n\n\n

Alvilds gravsted kendes ikke<\/p>\n\n\n\n

Aud (o.655-o.710)<\/h2>\n\n\n\n

Aud<\/a>, ogs\u00e5 kaldet Aud den Dybsindige, var datter af Ivar Vidfadme<\/a>. If\u00f8lge Saxo og S\u00f8gubrots Saga blev Aud mod sin vilje bortgiftet til R\u00f8rik<\/a>, som var barnebarn af Frode Fredegod<\/a>. Med R\u00f8rik fik hun s\u00f8nnen, Harald Hildetand<\/a>. R\u00f8rik dr\u00e6bte sin bror, Helge <\/a>af jalousi, hvorefter han selv blev dr\u00e6bt af Ivar Vidfadme. Efterf\u00f8lgende giftede Aud sig igen med Radbau<\/a> fra Frisien, med hvem hun fik s\u00f8nnen Randver, som blev far til Sigfred<\/a>. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Wiglecus (o. 30 f.Kr) Wiglecus var grundl\u00e6gger af angler-riget og far til Warmundus\/Vermund. Han er muligvis begravet i Husby ved Flensborg – se Skalk 2017 nr 3. Her har man fundet en gravplads fra angler-riget. Gravpladsen l\u00e5 ved den nuv\u00e6rende sportsplads i den vestlige udkant af byen. Den st\u00f8rste begravelse var i en kedel. Fund … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Skjoldungekonger beskrivelser”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-14075","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14075","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=14075"}],"version-history":[{"count":119,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14075\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31840,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14075\/revisions\/31840"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=14075"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}