{"id":1653,"date":"2019-11-06T09:48:53","date_gmt":"2019-11-06T09:48:53","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1653"},"modified":"2026-08-27T08:57:10","modified_gmt":"2026-08-27T08:57:10","slug":"knud-magnussoen-1129-1157","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1653","title":{"rendered":"Knud 5 (1129-1157)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Niels
1065-1134<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Magnus
1106-1134<\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Knud 5
1129-1157<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Knud Magnuss\u00f8n<\/a> var s\u00f8n af Magnus den St\u00e6rke<\/a> og Richiza af Polen<\/a>. Han efterfulgte Erik Lam<\/a> som konge over Jylland i 1146, mens hans halvf\u00e6tter Svend<\/a> blev konge over Sj\u00e6lland og Sk\u00e5ne. Dette varede til juli 1157, hvor han blev konge over Sj\u00e6lland. Knud giftede sig med Helene Sverkersdatter<\/a>, som var datter af svenske Sverker den \u00c6ldre<\/a>. Borgerkrigen mellem de to konger startede med det samme med, at Knud invaderede Sj\u00e6lland. I 1149 indtog han Roskilde, som forg\u00e6ves blev forsvaret af Ebbe Skjalms\u00f8n<\/a>. Samme \u00e5r tabte han et slag ved H\u00f8jeT\u00e5strup Kirke<\/a>, hvor der findes en mindeplade om begivenheden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mindeplade om slaget mellem Svend Grathe og Knud 5 ved H\u00f8je Taastrup Kirke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S<\/c>kulptur af Knud 5<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Her ses Knud 5 ved H\u00f8je Taastrup Kirke. Skulpturen er udsk\u00e5ret af et b\u00f8getr\u00e6, som skulle f\u00e6ldes.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Knud blev efterf\u00f8lgende fordrevet af landet af Svend, som ogs\u00e5 fik st\u00f8tte af den unge Valdemar<\/a> i kampe ved Viborg. I 1152 m\u00e6glede Frederik Barbarossa<\/a> mellem tronkandidaterne, s\u00e5 Svend blev konge, men han skulle give Sj\u00e6lland i len til Knud. Denne ordning blev brudt af Svend, hvilket resulterede i, at Knud og Valdemar gjorde f\u00e6lles front mod Svend. Knuds halvs\u00f8ster, Sophia af Minsk<\/a>, blev ogs\u00e5 forlovet med Valdemar. I 1154 blev Knud og Valdemar blev valgt som konger over Jylland p\u00e5 tinget i Viborg, og Svend gik i landflygtighed, men vendte senere tilbage st\u00f8ttet af Henrik L\u00f8ve<\/a>. Endelig kom det til et forlig i 1157, hvor Valdemar fik Jylland og Fyn, Svend fik Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge og Knud fik Sj\u00e6lland med \u00f8er. I hele forl\u00f8bet havde Henrik L\u00f8ve spillet en aktiv rolle ved at st\u00f8tte Svend og sende vendere ind i landet p\u00e5 togter. De tre konger m\u00f8dtes i kongsg\u00e5rden i Roskilde for at besegle forliget. M\u00f8det udartede til det berygtede “Blodgildet i Roskilde<\/a>“, hvor Knud blev dr\u00e6bt af Svends m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
If\u00f8lge Saxo blev lyset slukket i kongshallen, og efter nogen tomult sad Absalon med Knuds afsj\u00e6lede legeme, som han f\u00f8rst antog var Valdemar. Kilde: https:\/\/portals.clio.me\/dk\/historie\/3-6\/emner\/personer\/personer-i-middelalderen\/knud-3-magnussen\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n