{"id":1713,"date":"2019-11-08T08:55:36","date_gmt":"2019-11-08T08:55:36","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1713"},"modified":"2026-05-17T07:49:43","modified_gmt":"2026-05-17T07:49:43","slug":"valdemar-den-store-1131-1182-valdemar-1","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1713","title":{"rendered":"Valdemar den Store (1131 – 1182)"},"content":{"rendered":"\n
Kong
Erik Ejegod
1055-1103<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Knud Lavard
1096-1131<\/td>		=><\/strong><\/td>Kong
Valdemar den Store
1131-1182<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Valdemar <\/a>var s\u00f8n af Knud Lavard<\/a> og Ingeborg<\/a>. Gennem sin mor var han b\u00e5de i familie med svenske Inge den \u00c6ldre<\/a> (hans oldefar) og med Rurik-dynastiet i Kiyv\/Novgorod (Han var efterkommer i 9. led af af den svenske vikingeh\u00f8vding, Rurik<\/a>). <\/p>\n\n\n\n

Valdemar blev f\u00f8dt 14. januar 1131 i Kyiv, hvor hans mor opholdt sig p\u00e5 det tidspunkt. Valdemars far, Knud Lavard<\/a>, var blevet myrdet en uge f\u00f8r, 7. januar, i Haraldsted Skov. I 1132 fulgte han med sin mor til Novgorod, hvor de opholdt sig hos han morbror, fyrst Vsevolod<\/a>. I 1136 rejste mor og s\u00f8n til Danmark, da forholdene i Novgorod blev for farlige. p\u00e5 grund af opr\u00f8r. Christiern Svendsen<\/a> fra Thrugott-sl\u00e6gten pr\u00f8vede at overtale Ingeborg til, at de to sammen skulle fremf\u00f8re den mindre\u00e5rige Valdemar som kongsemne efter Erik Emunes<\/a> d\u00f8d i 1137. Dette modsatte Ingeborg sig af frygt for barnets sikkerhed. Han blev dog pr\u00e6senteret p\u00e5 tinge som afd\u00f8de Knud Lavards s\u00f8n, men Erik Lam<\/a> blev valgt som ny konge. Valdemar blev s\u00e5 sat i pleje hos Asser Rig<\/a> og fru Inge i Fjenneslev, hvor han voksede op sammen med parrets tre b\u00f8rn, Absalon<\/a>, Esbern Snare<\/a> og Ingefred<\/a>. Her udviklede han et n\u00e6rt og livsvarende venskab med den 2\u00bd \u00e5r \u00e6ldre Absalon.<\/p>\n\n\n\n

Da Erik Lam<\/a> d\u00f8de i 1146, var den 15-\u00e5rige Valdemar til at begynde med p\u00e5 Svend Grathes side i striden mellem Svend og Knud 5. Allerede i 1148, da Valdemar var 17 \u00e5r, blev han af Svend indsat som hertug i Slesvig, ligesom hans far havde v\u00e6ret det. Her m\u00e5tte han k\u00e6mpe mod sin halvf\u00e6tter, Knud Henriksen<\/a> om magten. Den tyske kejser Frederik Barbarossa<\/a> m\u00e6glede mellem Svend og Knud og indsatte ved det tyske rigsm\u00f8de i Merseburg i 1152 Svend som konge i hele landet, mod at han skulle give Sj\u00e6lland i len til Knud. Ved samme lejlighed blev Valdemars position som hertug i Slesvig bekr\u00e6ftet. Fredsaftalen blev brudt af Svend, og herefter fandt Valdemar og Knud sammen mod Svend, og de lod sig krone p\u00e5 tinget i Viborg<\/a> i 1154. Sammenholdet mellem de halvf\u00e6tre belv beseglet af, at Valdemar forlovede sig med Knuds halvs\u00f8ster, Sophia af Minsk<\/a>. Valdemar og Knud var herefter ene konger i Danmark i tre \u00e5r, hvor Svend var tvunget i landflygtighed. <\/p>\n\n\n\n

I 1157 kom Svend tilbage st\u00f8ttet af Henrik L\u00f8ve<\/a>, som var konge i Saksen og borgerkrigen fortsatte. Men nu tvang danske storm\u00e6nd de tre konger til at slutte fred. De aftalte en deling af landet, s\u00e5 Valdemar fik Jylland, Knud fik Sj\u00e6lland og Svend fik Sk\u00e5ne. Aftalen kulle stadf\u00e6stes ved et m\u00f8de i Roskilde kongsg\u00e5rd. M\u00f8det udartede til det berygtede “Blodgildet i Roskilde<\/a>” 9. august 1157, hvor Knud blev dr\u00e6bt af Svends m\u00e6nd. Valdemar flygtede til sin stedmor, Inge Eriksdatter<\/a>, som sad som enke p\u00e5 g\u00e5rden i Fjenneslev.<\/a> Herfra blev han hjulpet til Jylland af Esbern Snare<\/a>. Han blev kort efter gift med Sophia i Viborg Domkirke<\/a> og var s\u00e5 klar til at m\u00f8de Svend, som var kommet til Jylland med en h\u00e6r. Kampen fandt sted 23. oktober 1157 p\u00e5 Grathe Hede<\/a> syd for Viborg, og den endte med Valdemars sejr og Svends d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Det var ikke almindeligt, at et kongepar optr\u00e5dte p\u00e5 m\u00f8nter fra 1100-tallet. Her er Valdemar og Sophia sammen p\u00e5 en m\u00f8nt udstedt ved parrets bryllup i 1157. Et st\u00e6rkt vidnesbyrd om, at Valdemars sl\u00e6gt og Knuds sl\u00e6gt var forenet. Sophia og Knud var halvs\u00f8skende. Kilde: https:\/\/www.berlingske.dk\/litteratur\/grusom-og-staerk-lod-dansk-heltekonge-sin-forbundsfaelle-kastrere-og<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
M\u00f8nt med Valdemar den Store. M\u00f8nten er fundet ved udgravninger p\u00e5 Kalundborg Slot. Kilde: Fordrag af Martin Pavon. Museum Vestsj\u00e6lland. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Valdemar 1 – foran Skt Bendts Kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Buste af Valdemar 1<\/figcaption><\/figure>\n
Johannes Bjerg har lavet denne statue af Valdemar den Store foran Sankt Bendts Kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Valdemar var nu ene konge i landet, og han bef\u00e6stede sin alliance med Hvidesl\u00e6gten og i s\u00e6rdeleshed med Absalon ved at f\u00e5 denne valgt som biskop i Roskilde i 1158.<\/p>\n\n\n\n

Et af landets store problemer var de konstante angreb fra Venderne p\u00e5 \u00d8sters\u00f8ens nordkyst. Angrebene kom hovedsageligt fra beboerne p\u00e5 \u00f8en R\u00fcgen, som sammen med Pommern og Abodritternes rige udgjorde de slaviske omr\u00e5der ved \u00d8sters\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skematisk illustration af Abodritternes rige, R\u00fcgen og Pommern omkring \u00e5r 1000<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1158 angreb venderne igen, denne gang gik det ud over Falster, hvor Tryggeborgen <\/a> blev belejret. Den holdt dog stand, selvom der fandt afbr\u00e6nding af borgen sted. Valdemar samlede et fast krigsr\u00e5d omkring sig best\u00e5ende af Absalon, Sune Ebbesen<\/a>, Esbern Snare<\/a> og Peder Torstensen<\/a>, alts\u00e5 alle medlemmer af Hvidesl\u00e6gten. Disse m\u00e6nd skulle komme til at deltage i de senere erobringstogter p\u00e5 den tyske \u00f8sters\u00f8kyst. Paven havde givet gr\u00f8nt lys for at korstog ikke n\u00f8dvendigvis skulle g\u00e5 til Det hellige Land, men ogs\u00e5 kunne g\u00e5 til egne i n\u00e6rheden, hvor der stadig var hedninge, herunder hedninge som tidligere havde v\u00e6ret kristne. Dette udnyttede Valdemar i h\u00f8j grad over for beboerne p\u00e5 R\u00fcgen. <\/p>\n\n\n\n

I 1160 vandt Valdemar herred\u00f8mmet over R\u00fcgen og indsatte br\u00f8drene Jaromar og Tetzlav som lensm\u00e6nd. Se n\u00e6rmere her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Valdemar s\u00f8gte st\u00f8tte hos kejser Frederik Barbarossa<\/a>, hvorved kan kom i mods\u00e6tning til \u00e6rkebiskopEskild<\/a>. Eskild og Valdemar kom dermed p\u00e5 hver sin side i en europ\u00e6isk kirkestrid, som stod mellem paven Alexander 3 og modpaven Victor 4. Alexander 3 var kardinalernes mand og Victor 4 var kejserens mand, og striden handlede grundl\u00e6ggende om kirkens rettigheder i forhold til kongemagtens. I Danmark kom striden til udtryk ved, at Valdemar erobrede Eskilds nyanlagte borg i S\u00f8borg<\/a> S\u00f8 i 1161. Han udbyggede senere borgen, som kom til at tjene som statsf\u00e6ngsel.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
S\u00f8borg Slotsruin<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

For at f\u00e5 kejserens st\u00f8tte, m\u00e5tte Valdemar afl\u00e6gge lensed til Frederik Barbarossa. Dette skete dog f\u00f8rst ved et stort m\u00f8de i september 1162 i Saint-Jean-de -Losne<\/a>, hvortil Valdemar var taget sammen med Absalon og de \u00f8vrige danske bisper. Kejseren kronede Valdemar, som svor lensed til ham.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Valdemar den Store p\u00e5 rejsen til m\u00f8det med Frederik Barabarossa. Malet af J.L.Lund i 1831. SMK<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1163 fors\u00f8gte Valdemar at tage magten i Norge fra Erling Skakke<\/a>, der sad som formynder for s\u00f8nnen, Magnus Skakkes\u00f8n. Se n\u00e6rmere her<\/a>. Valdemar var allieret med Buris Henriks\u00f8n<\/a>, som havde et st\u00e6rkt netv\u00e6rk i Norge best\u00e5ende af Arne Kongsm\u00e5g, Alv R\u00f8de og Orm Kongebroder. Se n\u00e6rmere her<\/a>. Fors\u00f8get lykkedes dog ikke. <\/p>\n\n\n\n

I 1164 indtog abodritterfyrsten, Pribislav<\/a>, Mecklenburg, som var tysk besat. Han truede ogs\u00e5 de danske besiddelser p\u00e5 R\u00fcgen, og Valdemar svarede igen ved at angribe sammen med Henrik L\u00f8ve. Han erobrede Wolgast<\/a> lidt \u00f8st for R\u00fcgen og lod sine forbundsf\u00e6ller Prislav<\/a> (Pribislavs bror) og Tetzlav<\/a> af R\u00fcgen bes\u00e6tte byen. <\/p>\n\n\n\n

I 1165 sammenkaldte Valdemar sine deltagere i et vellykket togt til R\u00fcgen p\u00e5 den lille \u00f8, Strela (nu D\u00e4nholm<\/a>) ved Stralsund. Her lavede han og Absalon en slags statskup, idet de foreslog, at man skulle v\u00e6lge den tre-\u00e5rige s\u00f8n Knud<\/a> til konge. Det var klart i modstrid med, at Danmark var et valgkonged\u00f8mme, og Buris var ogs\u00e5 imod forslaget til Valdemars utilfredshed. <\/p>\n\n\n\n

I 1166 lod Valdemar Buris inds\u00e6tte p\u00e5 S\u00f8borg Slot. \u00c5rsagen var et brev fra Henrik L\u00f8ve, som anklagede Buris for forr\u00e6deri. Han skulle v\u00e6re i ledtog med norske Erling Skakke<\/a>, som ville tage magten i Danmark. Det optog samtiden meget, at en konge\u00e6tling (Buris var oldebarn af Svend Estridsen) blev lagt i l\u00e6nker. Buris d\u00f8de af opholdet, men handlingen er grundlag for sagn og folkeviser. <\/p>\n\n\n\n

I 1167 modtog Valdemar sin niece Kristina<\/a> og hendes lille s\u00f8n Sverker fra Sverige. Hun havde v\u00e6re gift med Karl Sverkerson<\/a>, som var dr\u00e6bt i kampen mod Knut Erikson<\/a>. Se n\u00e6rmere her<\/a><\/p>\n\n\n\n

Dette gjorde forholdet til Sverige fjendtligt, og det blev ikke bedre af, at Knuts jarl, Birger Brosa var halvf\u00e6tter til br\u00f8drene Karl<\/a> og Knud <\/a>Karls\u00f8n, som ogs\u00e5 havde et fjendtligt forhold til Valdemar. Se n\u00e6rmere her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I 1170 indgik Valdemar en aftale med norske Erling Skakke, hvor Erling blev Valdemars jarl i Viken, og hvor Valdemars s\u00f8n, Den 2-\u00e5rige Valdemar Sejr blovet lovet titlen som norsk konge, hvis Erlings s\u00f8n, Magnus Erlingsson, d\u00f8de barnl\u00f8s. Aftalen kom i stande ved hj\u00e6lp af Erling Skakkes hustru, Kristina Sigurdsdatter, som var Valdedemars kusine. Se n\u00e6rmere her<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Arkona<\/h2>\n\n\n\n

Fra 1168 fik de danske togter til \u00f8sters\u00f8kysten karakter af korstog. Man ville kristne R\u00fcgboerne, som man tidligere havde k\u00e6mpet sammen med. Hertil fik Valdemar hj\u00e6lp af den pommerske fyrste Bogislav 1<\/a>. Det pommerske fyrstehus skulle senere blive forbundet med det danske. Se n\u00e6rmere her<\/a>. Togterne kulminerede 15. juni 1168 , hvor Valdemar, Absalon og Esbern indtog Arkona <\/a>p\u00e5 R\u00fcgen, \u00f8delagde gudestatuen Svantevit og tvangsd\u00f8bte befolkningen. R\u00fcgen var nu et dansk vasalomr\u00e5de, og den lokale stormand, Jaromar 1<\/a>, blev indsat som leder til stor fortydelse for pommerske Bogislav 1, som mente at have ret til \u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Indtagelsen af Arkona, Lauritz Tuxen, 1894, Frederiksborg. Valdemar den Store og Absalon overv\u00e6rer \u00f8del\u00e6ggelsen af statuen af den fire-hovede Svantevit.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Svantevit i en kunstenerisk fremstilling p\u00e5 Stadtmuseum Bergen auf R\u00fcgen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Svantevit i en kunstnerisk fremstilling ved borgen p\u00e5 Arkona<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Jaromarsburg p\u00e5 Arkona er et eksempel p\u00e5 en slavisk ringborg bygget af jord og tr\u00e6.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Jaromarsborg var p\u00e5 nordsiden beskyttet af de stejle kridtklinter mod \u00d8sters\u00f8en og p\u00e5 sydsiden af en 350 m lang vold, hvoraf der nu kun er 200 m tilbage. Volden er 7-14 m h\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 dette foto fra Stadtmuseum Bergen Auf R\u00fcgen ses den tilbagev\u00e6rende vold og hvordan havet har \u00e6dt af anl\u00e6gget gennem \u00e5rhundrederne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Tableau over erobringen af Arkona med genstande. I den r\u00f8de dragt \u00e6rkebiskop Absalon. Moesgaard Museum<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Efter sejren over R\u00fcgen bef\u00e6stede Valdemar sin magt ved en stor ceremoni 25. juni 1170 i Sankt Bendts Kirke, som p\u00e5 dette tidspunkt endnu ikke stod f\u00e6rdig. Med deltagelse af \u00e6rkebiskop Eskild blev knoglerne af faderen, Knud Lavard, lagt p\u00e5 alteret, som symbol p\u00e5, at Knud nu var helgen med pavens velsignelse. Ved samme lejlighed blev Knud (den 6) kronet som Valdemars efterf\u00f8lger i en alder af 7 \u00e5r. Denne handling var en torn i \u00f8jet p\u00e5 mange storm\u00e6nd, som mente, at kongen tiltog sig for stor magt ved at g\u00e5 udenom storm\u00e6ndenes traditionelle indflydelse p\u00e5 kongevalget p\u00e5 landstingene. <\/p>\n\n\n\n

Togterne over \u00d8sters\u00f8en gik nu mod Pommern, som truede R\u00fcgen. I 1172 blev Stettin underlagt Valdemar som len, og i 1179 ledede Knud 6 for f\u00f8rste gang et togt mod Pommern. <\/p>\n\n\n\n

Modviljen mod kroningen af Knud i 1170 var stor. \u00c6rkebiskop Eskilds to datters\u00f8nner, Karl<\/a> og Knud<\/a> h\u00e6vdede at have ret til kongemagten med hensvisning til, at de var oldeb\u00f8rn af Knud den Hellige. Sammen med Erik Lams<\/a> s\u00f8n Magnus Eriks\u00f8n<\/a> anstiftede de et opr\u00f8r mod Valdemar. Kongen holdt et m\u00f8de p\u00e5 Viby Kongsg\u00e5rd<\/a> i 1176, hvor Magnus Eriks\u00f8n deltog og afsl\u00f8rede de andre deltagere, hvorefter han fik lov at beholde liv og ejendom. Eskild ville tr\u00e6de tilbage som \u00e6rkebiskop, og h\u00e5bede p\u00e5 at hans nev\u00f8, Viborgbispen Asser<\/a>, kunne efterf\u00f8lge ham. Men Asser blev tvunget af kongen til at indr\u00f8mme, at han havde haft kendskab til opr\u00f8rsplanerne fra Karl og Knud. Faktisk blev Asser valgt til \u00e6rkebiskop blandt Lunds pr\u00e6ster, men Valdemar tvang Eskild til at f\u00e5 annuleret valget, og f\u00e5 indsat Absalon til \u00e6rkebiskop og samtidig biskop i Roskilde i 1177. Herefter blev Magnus grebet i at have kontaktet Karl og Knud. Det resulterede i, at Magnus blev indsat som fange p\u00e5 S\u00f8borg sammen med Knud, mens Karl blev dr\u00e6bt i fors\u00f8get p\u00e5 at erobre Halland. Karl var den dreng, som Valdemar i 1161 tog som gidsel ved belejringen af S\u00f8borg Slot<\/a>, og som han truede med h\u00e6ngning.<\/p>\n\n\n\n

Valdemar fik problemer med at f\u00e5 sk\u00e5ningene til at anerkende Absalon<\/a> som deres \u00e6rkebiskop og is\u00e6r med at f\u00e5 dem til at betale kirketiende. I 1181 kom det til et slag mellem Valdemars h\u00e6r og de sk\u00e5nske b\u00f8nder ved D\u00f8sjebro p\u00e5 landevejen mellem Landskrona og Lund. Slaget var meget blodigt, men endte med sejr til Valdemar. Man kan stadigv\u00e6k se broen<\/c> her<\/a><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
D\u00f6sjebro med mindesten for slaget. Kilde: https:\/\/www.placebylorak.se\/slaget-vid-dosjebro\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Byggerier<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Valdemar grundlagde Vitsk\u00f8<\/c><\/a>l<\/c> Kloster (Vitsk\u00f8l = Vitae Scola , livets skole) i 1158 som tak for sejren i borgerkrigen \u00e5ret f\u00f8r og som en gestus over for \u00e6rkebiskop Eskild. Klosteret var et cistercienserkloster, og blev datterkloster af Esrum Kloster.<\/a> Efter reformationen overgik klosteret til at v\u00e6re herreg\u00e5rd. Klostrets f\u00f8rste abbed var Henrik, som kom fra Varnhem Kloster<\/a>. Her havde han og munkene v\u00e6ret udsat for tr\u00e6ngsler fra den svenske dronning Kristina Bj\u00f8rnsdatter<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Vitsk\u00f8l Kloster. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han grundlagde ogs\u00e5 borgene i Vordingborg<\/a> og Nyk\u00f8bing<\/a> som base for togterne mod venderne, ligesom Valdemar byggede borgen p\u00e5 Sprog\u00f8, T\u00e5rnborg<\/a> ved Kors\u00f8r, K\u00e4rnan<\/a> i Helsingborg, S\u00f8nderborg Slot<\/a>, Jungshoved<\/a>, p\u00e5begyndte Dronningholm Slot<\/a> og grundlagde Skanderborg Slo<\/a>t. P\u00e5 Valdemars tid byggede man ogs\u00e5 borgen, \u00d8rkild<\/a> ved Svendborg som en tilflugtsborg ved angreb fra Venderne. I Kalundborg<\/a> byggede Esbern Snare <\/a>en borg og i Valdermars regeringstid grundlagdes Nyborg Slot<\/a> til afl\u00f8sning af Gamleborg, som l\u00e5 i n\u00e6rheden. I byen Havn lod Absalon bygge sin borg<\/a> i 1167, som regnes for \u00e5rstallet for K\u00f8benhavns grundl\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Her l\u00e5 Valdemar den Stores borg p\u00e5 Sprog\u00f8<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sidel\u00f8bende med alle disse borgbyggerier, begyndte Valdemar ogs\u00e5 at forst\u00e6rke Dannevirke<\/a> med en muret vold, Valdemarsmuren. Den var 3,7 km lang, 6 m h\u00f8j og 2,5 m tyk bygget af teglsten. Muren var det mest monumentale bygningsv\u00e6rk i Nordeuropa p\u00e5 den tid, s\u00e5 nu var Danmark med i den noreurop\u00e6iske kulturkreds<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Lille udsnit af Valdemarsmuren. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
I Valdemar den Stores grav i Sankt Bendts Kirke fandtes denne blyplade. Her n\u00e6vnes to af Valdemars byggerier, nemlig Dannevirke og borgen p\u00e5 Sprog\u00f8.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Valdemar byggede den nye klosterkirke i Ringsted <\/a>viet til benediktinerordenen. Kirken skulle tjene som gravkirke for hans far og hans sl\u00e6gt. Som et sjovt kurisiom kan n\u00e6vnes, at Valdemar var meget historisk interesseret, specielt i hans egen sl\u00e6gt, s\u00e5 han sendte en ekspedition til Blekinge for at tyde en runeindskrift p\u00e5 klippen Runamo<\/a>, som efter sigende skulle v\u00e6re forfattet af skjoldungekongen, Harald Hildetand<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

I Slesvig Domkirke<\/a> ses Valdemar den Store afbildet over indgangen<\/p>\n\n\n\n

I V\u00e6 Kirke<\/a> i Sk\u00e5ne ses et kalkmaleri, som forestiller Valdemar den Store og dronning Sophia<\/a> (eller m\u00e5ske kong Niels<\/a> og dronning Margrete Fredkulla<\/a>)<\/p>\n\n\n\n