{"id":17271,"date":"2021-02-09T16:57:06","date_gmt":"2021-02-09T16:57:06","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=17271"},"modified":"2025-05-10T09:10:10","modified_gmt":"2025-05-10T09:10:10","slug":"frederik-4-1671-1730","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=17271","title":{"rendered":"Frederik 4 (1671-1730)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christian 5
1646-1699<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Frederik 4
1671-1730<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frederik 4<\/a> var s\u00f8n af Christian 5<\/a> og Charlotte Amalie<\/a>. Hans far gav ham en mangelfuld uddannelse under mottoet “L\u00e6rdom kv\u00e6ler den sunde fornuft”. De manglende kundskaber kompenserede han dog for med sin gode hukommelse og evne til at dykke ned i detaljer. Han blev konge i 1699 efter sin fars d\u00f8d, og blev med det samme kastet ind i forberedelserne til det, som skulle blive den Store Nordiske Krig<\/a>, som startede \u00e5ret efter. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Frederik 4 som kronprins malet i Paris i 1693, hvor han var 22 \u00e5r gammel. SMK. Kunstner: Hyacinthe Rigaud. Kilde: https:\/\/open.smk.dk\/artwork\/image\/KMS3632<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Frederik 4 som konge malet i Venedig i 1709, hvor han var 38 \u00e5r gammel. Kunstner: Rosalba Carriera. Frederiksborg. Kilde: https:\/\/denstoredanske.lex.dk\/Frederik%C2%A04.<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Efter en udlandsrejse 1692-93 blev han i 1695 gift med Louise af Mecklenburg-G\u00fcstrow<\/a>. \u00c6gteskabet blev d\u00e5rligt grundet kongens utroskab med mange kvinder, herunder s\u00e6rligt Elisabeth Helene von Viergg<\/a>, Charlotte Helene von Schindel<\/a> og Anna Sophie Reventlow<\/a>. Kongen blev viet til venstre h\u00e5nd til Elisabeth allerede i 1703, men hun d\u00f8de i barselsseng \u00e5ret efter, mens kongen var p\u00e5 en stor rejse til Norge. Anna Sophie Reventlow m\u00f8dte kongen i 1711 og i 1712 giftede han sig med hende til venstre h\u00e5nd. Dagen efter, at Louise af Mecklenburg-G\u00fcstrow var bisat i Roskilde Domkirke i 1721 blev kongen viet til h\u00f8jre h\u00e5nd til Anna Sophie Reventlow, som s\u00e5 var dronning, til kongen d\u00f8de i 1730.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Under sin f\u00f8rste italiensrejse i 1692\/93 forelskede Frederik sig i Maria Trenta i Venedig. I 1708\/09 bes\u00f8gte han igen byen blot for at konstatere, at Maria var g\u00e5et i kloster i Firenze. Han kom dog ikke tomh\u00e6ndet hjem for byen gave ham flere pragtkanoner i gave. P\u00e5 vejen hjem bes\u00f8gte kongen Maria Trenta i klosteret Santa Maria Maddalena i Firenze. T\u00f8jhusmuseet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Frederik 4 fik ogs\u00e5 for\u00e6ret en r\u00e6kke glasting fra Murano glasv\u00e6rket i Venedig, herunder denne drikkesk\u00e5l. Rosenborg men udstillet p\u00e5 S\u00f8fartsmuseet i Helsing\u00f8r i 2023<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Store Nordiske Krig<\/h2>\n\n\n\n

Karl 12<\/a>, som efterfulgte sin far, Karl 11<\/a> arbejde p\u00e5 at udvide den svenske magt i \u00f8sters\u00f8regionen. Sveriges alliance med Gottrop var en trussel mod Danmark. En trussel, som ikke blev mindre af, at hertug Frederik 4<\/a> giftede sig med Karl 12’s s\u00f8ster, Hedvig Sofia<\/a>. Danmark allierede sig med Rusland under zar Peter den Store og Polen\/Sachsen, som var styret af August den St\u00e6rke<\/a>, som var kongens f\u00e6tter. Alle tre lande havde mistet omr\u00e5der til Sverige, og havde s\u00e5ledes f\u00e6lles interesser. Krigen startede 22. februar 1700 med et sachsisk angreb p\u00e5 svenske Livland med Riga, som blev belejret. Belejringen blev dog brudt i maj. Danskerne besatte i for\u00e5ret et gottorpsk omr\u00e5de i Holsten mellem Hamborg og L\u00fcbeck, indtog Friedrichstadt<\/a> og belejrede T\u00f8nning<\/a>. Efter melding om at tropper fra Sverige og dets allierede L\u00fcneburg havde invaderet Holsten fra syd, blev T\u00f8nnings belejring oph\u00e6vet 1 juni. Den danske fl\u00e5de under ledelse af kongens halvbror, Ulrik Christian Gyldenl\u00f8ve<\/a>, forsvarede K\u00f8benhavn i juli mod bombardement fra en forenet svensk, engelsk og nederlandsk fl\u00e5de. Herefter fulgte en svensk landgang af 5000 soldater ved Humleb\u00e6k 4. august. Karl 12 var selv med til operationen, som blev fors\u00f8gt im\u00f8deg\u00e5et af to kompagnier kavallerister og nogle militsfolk under ledelse af Jens Rostgaard, der i \u00f8vrigt var nev\u00f8 af den Hans Rostgaard<\/a>, som i 1659 udm\u00e6rkede sig under den svenske bes\u00e6ttelse. Overmagten var dog for stor, og i de f\u00f8lgende dage etablerede svenskerne en bef\u00e6stet lejr p\u00e5 stedet. Lejren talte efterh\u00e5nden 10000 mand. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Landgangen ved Humleb\u00e6k, 4. august 1700. Til h\u00f8jre i billedet ses Tibberup M\u00f8lle. Kilde: https:\/\/military.wikia.org\/wiki\/Landing_at_Humleb%C3%A6k<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Tibberup M\u00f8lle. Det er ikke m\u00f8llen fra \u00e5r 1700, som var en stubm\u00f8lle. Den blev \u00f8delagt ved invasionen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Det nordlige skel til Tibberup M\u00f8lles grund. Skellet er en skr\u00e6nt, som har udgjort en del af Karl 12’s bef\u00e6stning.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
\u00d8stskr\u00e6nten af Gl. Strandvej neden for m\u00f8llen udgjorde en del af bef\u00e6stningen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Den svenske bef\u00e6stning anes her i kysten neden for Tibberup M\u00f8lle.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hele sommeren opholdt Frederik 4 sig i Holsten, hvor Danmark 18. august sluttede fred med Gottorp og L\u00fcneburg i byen Traventhal<\/a> og udtr\u00e5dte af alliancen med Rusland og Polen\/Sachsen. Derefter ville den engelske og nederlandske fl\u00e5de ikke l\u00e6ngere hj\u00e6lpe Sverige, s\u00e5 de svenske styrker gav op og forlod Sj\u00e6lland. <\/p>\n\n\n\n

I de f\u00f8lgende \u00e5r flyttede krigsskuepladsen til \u00d8steuropa. 30. november 1700 vandt de svenske styrker over en langt st\u00f8rre russisk h\u00e6r, som havde belejret Narva<\/a>, der l\u00e5 i Svensk Estland. Den svenske sejr blev dog efterfulgt af et totalt nederlag til Peter den Store i 1704. Svenskerne opholdt sig i Polen\/Litauen, hvor de udk\u00e6mpede en r\u00e6kke kampe med August den St\u00e6rkes sachisk-polske h\u00e6r, mens russiske styrker besejrede de svenske f\u00e6lstninger ved Nevafloden og grundlagde Sankt Petersborg den 27. maj 1703. Karl 12 fik indsat en svensk lydkonge i Polen, mens August den St\u00e6rke fortsatte som konge i Sachsen. 13. februar 1706 vandt Karl 12 i et stort slag ved Fraustadt (Wschowa) over den sachsiske h\u00e6r. Herefter besatte Karl 12 Sachsen og sluttede fred med August 24. september 1706. I efter\u00e5ret 1707 startede den svenske h\u00e6r sin store march fra Sachsen mod Rusland. Undervejs faldt halvdelen fra p.g.a. tr\u00e6fninger, kulde og sult, s\u00e5 det var en undertallig svensk h\u00e6r anf\u00f8rt af Karl 12, som m\u00f8dte den russiske h\u00e6r anf\u00f8rt af Peter den Store. Slaget ved Poltava<\/a> stod 27. juni 1709, og her blev den svenske h\u00e6r delvist udslettet og delvist taget til fange. Karl 12 selv flygtede h\u00e5rdt sammen med 1000 mand til s\u00e5ret til Bendery<\/a> i Moldova, som h\u00f8rte under det osmanniske rige. Efterf\u00f8lgende bef\u00e6stede Rusland sin position som stormagt ved at erobre Riga i 1710, og landet havde nu erobret alle de svenske besiddelser i Baltikum. <\/p>\n\n\n\n

D<\/c>anmark benyttede sig af situationen og erkl\u00e6rede Sverige krig 28. oktober 1709 efter at have indg\u00e5et angrebsalliancer med Sachsen og Rusland mod Sverige. En uge efter gik danskerne i land ved Raa syd for Helsingborg med 14000 soldater. Den danske h\u00e6r blev ledet af Christian Ditlev Reventlow<\/a>, som var Anne Sophie Reventlows<\/a> halvbror, mens fl\u00e5den blev ledet af Ulrik Christian Gyldenl\u00f8ve<\/a>, som var kongens halvbror. Man startede med at bes\u00e6tte Helsingborg, og i januar 1710 foretog Reventlow et felttog til Blekinge og besatte Kristiansstad og Kristianshamn. Man var dog truet fra nord af Magnus Stenbocks<\/a> styrker, s\u00e5 Reventlow trak sig tilbage til Helsingborg. Han skrev forg\u00e6ves til Danmark efter forst\u00e6rkninger, men blev syg, og overlod ledelsen til J\u00f8rgen Rantzau. Den svenske h\u00e6r tog opstilling nord\u00f8st for Helsingborg, og 10. marts 1710 begyndte Slaget ved Helsingborg. Det endte med dansk nederlag med 5000 d\u00f8de og s\u00e5rede, og h\u00e6ren m\u00e5tte r\u00f8mme byen og flygte til Helsing\u00f8r. Der er rejst to mindesten for slaget foran vandt\u00e5rnet Borgen<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Mindesten for Slaget ved Helsingborg. Initialerne st\u00e5r for sejrherren Magnus Stenbock. Bem\u00e6rk datoen 28. februar. Det var efter svensk (juliansk) kalender. Efter dansk (gregoriansk) kalender var datoen 10. marts. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Helsingborg Kommune rejste denne mindesten i 1960, som var 250 \u00e5ret for slaget. Mindestenene er anbragt p\u00e5 et h\u00f8jdedrag, som dengang kaldtes Ringstorp Bakke. Det var her, at en stor del af den danske h\u00e6r havde taget opstilling inden slaget. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

4. oktober 1710, fandt et stort s\u00f8slag sted i K\u00f8ge Bugt. Herunder mistede Danmark linieskibet, Dannebroge, som var under ledelse af Ivar Huitfeldt<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

I 1711 foretog statholderen i Norge, Woldemar L\u00f8vendal<\/a> et felttog ind i Bohuslen, men m\u00e5tte returnere. Krigen fortsatte i Nordtyskland, hvor Danmark var ude efter de svenske besiddelser. Besiddelserne i Baltikum var jo erobret af russerne. I 1711 forenede danske, sachsiske og russiske styrker sig og belejrede Stralsund samtidig med, at danskerne belejrede Wismar, men ved \u00e5rsskiftet blev belejringerne opgivet. Hertugd\u00f8mmet Bremen blev erobret i 1712, hvor Stade<\/a> blev indtaget, og Stralsund blev belejret men ikke indtaget. 20 december 1712 tabte danske og sachsiske styrer i et stort slag til svenskerne anf\u00f8rt af Magnus Stenbock ved Gadenbusch. Den danske h\u00e6r havde 3000 faldne og s\u00e5rede samt 2500 tilfangetagne. Ved landsbyen Wakenst\u00e4dt<\/a> syd for Gadenbusch findes minder om slaget.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Efter slaget fortsatte svenskerne med Magnus Stenbock i spidsen ind i Holsten, hvor Altona blev br\u00e6ndt af angiveligt som h\u00e6vn for den danske indtagelse af Stade. Den svenske h\u00e6r blev indlogeret i den gottorpske f\u00e6stningsby T\u00f8nning<\/a>, som blev belejret af danske, sachsiske og russiske styrker. Danske styrker indtog Gottorp Slot<\/a> og Frederik 4 tog de gottorpske dele af Slesvig i besiddelse. I 1713 blev Magnus Stenbock taget til fange, og i 1714 overgav T\u00f8nning sig til Danmark. Samme \u00e5r overgav klippe\u00f8en Helgoland sig til Danmark og forblev i dansk besiddelse, indtil England erobrede \u00f8en i 1807. I 1715 stod et s\u00f8slag ved Fehmern mellem en dansk og en svensk fl\u00e5de, hvor Danmark gik af med sejren. Senere p\u00e5 \u00e5ret k\u00e6mpede den danske og den svenske fl\u00e5de ved R\u00fcgen, hvor den svenske fl\u00e5de m\u00e5tte tr\u00e6kke sig tilbage. I den forbindelse udf\u00f8rte Tordenskjold nogle dristige angreb p\u00e5 de svenske skibe i \u00d8sters\u00f8en. Sidst p\u00e5 \u00e5ret invaderede danske og preussiske styrker R\u00fcgen og erobrede ogs\u00e5 Stralsund, hvorfra Karl 12 flygtede tilbage til Sverige. I 1716 indtog danske, preussiske og hanoveranske styrker Wismar, som var den sidste svenske bessiddelse p\u00e5 \u00d8sters\u00f8ens sydkyst.<\/p>\n\n\n\n

I marts 1716 angreb svenske styrker Norge og indtog kortvarigt Christiania, hvor kun Akershus holdt stand. Den danske fl\u00e5de k\u00e6mpede mod svenskerne, og her gjorde s\u00e6rligt Tordenskjold<\/a> sig bem\u00e6rket. 8. juIi stod et ber\u00f8mt s\u00f8slag ved Dynekilen<\/a> t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Norge. Her lykkedes det Tordenskjolds styrker at erobre adskillige svenske skibe som skulle forsyne styrkerne i Norge. Efter et mislykket angreb p\u00e5 f\u00e6stningen Frederiksten forlod den svenske h\u00e6r Norge den 10 juli. I l\u00f8bet af sommeren 1716 samlede store danske og russiske styrker sig i K\u00f8benhavn med henblik p\u00e5 en invasion af Sk\u00e5ne. Peter den Store var med de russiske styrker i K\u00f8benhavn, og hans bes\u00f8g huskes is\u00e6r for hans ridt op i Rundet\u00e5rn. Imidlertid blev invasionen aflyst pga. mistro mellem russerne og danskerne. 1717 var et \u00e5r med stilstand i krigen. Svenskerne forberedte sig p\u00e5 et nyt angreb p\u00e5 Norge, og Tordenskjold angreb G\u00f8teborg og Str\u00f8mstad – begge steder med nederlag til f\u00f8lge. Karl 12 angreb Norge i september 1718, hvor svenske styrker tr\u00e6ngte ind over gr\u00e6nsen mod Trondhjem. Angrebet blev efterfulgt af et angreb i det sydlige Norge i november, hvor f\u00e6stningen Frederiksten blev belejret. Karl 12 var med belejringsstyrkerne, men om aftenen den 11. december blev han dr\u00e6bt, mens han befandt sig i en l\u00f8begrav ved f\u00e6stningen. Kongens svoger, Frederik 1<\/a> sikrede sig kongemagten fra 1720 p\u00e5 bekostning af sin nev\u00f8, Carl Frederik af Gottorp<\/a> – i f\u00f8rste omgang var det dog hustruen, Ulrika, som blev kronet til regerende dronning. Svenskerne trak sig tilbage fra Norge, men b\u00e5de tilbagetr\u00e6kningen fra Sydnorge, men is\u00e6r tilbagetr\u00e6kningen fra Trondhjem kr\u00e6vede mange d\u00f8dsfald p\u00e5 grund af sult og kulde. Krigen fortsatte i 1719 med en dansk-norske invasion ned i Bohuslen og dansk erobring af Marstrand. Frederik 4 trak dog styrkerne tilbage fra Bohuslen p\u00e5 grund af manglene opbakning fra Rusland og England, og der blev indg\u00e5et v\u00e5benhvile. Med engelsk m\u00e6gling blev der 3. juli 1720 indg\u00e5et fred p\u00e5 Frederiksborg Slot<\/a>. Den svenske toldfrihed, som var indf\u00f8rt ved Roskildefreden<\/a> i 1658, blev oph\u00e6vet og Danmark overtog den gottorpske del af S\u00f8nderjylland, s\u00e5 Frederik 4 nu blev fyrste p\u00e5 Gottorp Slot<\/a>. Endelig tilbageleverede Danmark Marstrand og Forpommern med Stralsund og R\u00fcgen mod en erstatning p\u00e5 600.000 rigsdaler. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Eiderb\u00e6geret til minde om freden, hvor Danmark nu havde indlemmet de Gottorpske dele af S\u00f8nderjylland, s\u00e5 kongerigets gr\u00e6nse gik til Eideren og den danske konge var fyrste ogs\u00e5 i hele Holsten. B\u00e6geret st\u00e5r p\u00e5 Rosenborg Slot. Kilde: https:\/\/www.kongernessamling.dk\/rosenborg\/object\/eider-baegeret\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

I<\/c> 1717-19 lod Frederik 4 med hj\u00e6lp fra svenske krigsfanger udgrave en kanal<\/a> fra Arres\u00f8 til Roskilde Fjord. Det tidligere afl\u00f8b fra s\u00f8en var sandet til med det resultat, at engene ned til s\u00f8en blev oversv\u00f8mmet. Den nye kanal skulle afhj\u00e6lpe dette problem, og det var f\u00f8rst under kongens efterf\u00f8lgere, at man begyndte at bruge vandkraften til krudtv\u00e6rk og kanonst\u00f8beri. Byen Frederiksv\u00e6rk har sit navn efter Frederik 4’s barnebarn, Frederik 5. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Arres\u00f8 Kanal. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I Frederik 4’s regeringstid blev Danmark ramt af byldepest. Det startede i Helsing\u00f8r i 1710 og bredte sig til K\u00f8benhavn og dele af \u00d8stsj\u00e6lland i 1711. I K\u00f8benhavn d\u00f8de en tredjedel af indbyggerne, men det lykkedes at forhindre yderligere udbredelse af sygdommen. Bl.a. oprettede man en karant\u00e6nestation p\u00e5 Saltholm. <\/p>\n\n\n\n

Frederik 4 er kendt for at have oprettet de s\u00e5kaldte rytterskoler. Det var 240 skoler tilknyttet de 12 milit\u00e6re rytterdistrikter, som landet blev inddelt i efter krigen. Det var f\u00f8rste gang, der blev indf\u00f8rt organiseret undervisning (hovedsagelig i kristendom) af almuens b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

D<\/c>en 20. oktober 1728 startede K\u00f8benhavns f\u00f8rste brand. Den varede i 4 dage og \u00f8delagde 40% af byens huse. Ilden br\u00f8d l\u00f8s i et bindingsv\u00e6rkshus, som l\u00e5 der, hvor Politikens Hus nu ligger. Mange markante bygninger br\u00e6ndte, herunder Sankt Petri Kirke<\/a>, Bispeg\u00e5rden<\/a>, R\u00e5dhuset<\/a> p\u00e5 Gammeltorv (byens 3.), Vor Frue Kirke<\/a>, Den reformerte Kirke<\/a>, Trinitatis Kirke<\/a> og Hellig\u00e5ndskirken. S\u00e6rligt fatalt var Trinitatis Kirke, hvis loft husede Universitetsbiblioteket med mange gamle h\u00e5ndskrifter. Her br\u00e6ndte ogs\u00e5 Ole R\u00f8mers <\/a>instrumenter. Efterh\u00e5nden fik man genopbygget de br\u00e6ndte kvarterer, og herunder \u00e6ndrede man forl\u00f8bet af de gamle gader fra middelalderen. P\u00e5 Nytorv opf\u00f8rte man et nyt r\u00e5dhus<\/a>, det fjerde, til erstatning for det br\u00e6ndte. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
De gule markeringer viser, hvor hvor branden h\u00e6rgede. Det er ca. omr\u00e5det bestemt af N\u00f8rre Voldgade, Gothersgaade, Vester Voldgade og Str\u00f8get. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

F<\/c>rederik 4 var meget interesseret i arkiktektur og havekunst. Derom vidner bygninger og haveanl\u00e6g fra tiden. <\/p>\n\n\n\n

Byggerier i Frederik 4’s tid<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Fredensborg Slot. Se n\u00e6rmere her: Fredensborg Slot<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Operahuset bygget 1701-03. Parti fra g\u00e5rden.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Operahuset fungerer i dag som \u00d8stre Landsret. Parti fra Fredericiagade.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"Dette
Frederiksborg Slotshave. Se n\u00e6rmere her: Frederiksborg Slot<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Staldmesterg\u00e5rden<\/a> bygget 1703-06. I dag Undervisningsministeriet. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Kancellibygningen<\/a> – Den r\u00f8de bygning. Bygget 1716-1721 til kancelliet. I dag Finansministeriet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Odense Slot <\/a>fik ny hovedbygning under Frederik 4. Slottet var oprindeligt et kloster fra 1400 tallet. Efter reformationen blev det bolig for stiftsamtmanden og skulle ogs\u00e5 huse kongen, n\u00e5r denne var p\u00e5 rejse over Fyn. Her d\u00f8de Frederik 4, 12. oktober 1730. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"\/
Frederik 4 ombyggede K\u00f8benhavns Slot. I baggrunden ses Kancellibygningen og yderst til venstre ses Anna Sofie Reventlows bolig. WikiCommons. Se n\u00e6rmere her: Christiansborg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Altertavlen fra Frederik 4’s K\u00f8benhavns Slot. Nu Hellig\u00e5ndskirken. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I 1720 startede ombygningen af K\u00f8benhavns Slo<\/a>t. Man lod Bl\u00e5t\u00e5rn blive st\u00e5ende men \u00e6ndrede radikalt p\u00e5 de andre bygninger. Den gamle slotskirke blev erstattet af en ny. Altertavlen, som var hentet af Christian 2<\/a> i 1521 kom til Sortebr\u00f8dre Kirke<\/a> i Viborg. Den nye altertavle kom siden til Hellig\u00e5ndskirken<\/a> i K\u00f8benhavn, da Christian 6<\/a> byggede det f\u00f8rste Christiansborg. Det ombyggede slot stod f\u00e6rdigt i 1727, men allerede i 1731 begyndte man at rive det ned igen. <\/p>\n\n\n\n

Frederiksberg Slot<\/h2>\n\n\n\n

Frederik 4 havde haft Prinsens g\u00e5rd<\/a> (nuv\u00e6rende indgang til Frederiksberg Have) som sin bolig. Omr\u00e5det vest for Prinsens g\u00e5rd tilh\u00f8rte K\u00f8benhavns Ladeg\u00e5rd, som oprindeligt var opf\u00f8rt af Christian 4<\/a>. Ladeg\u00e5rden som l\u00e5 i den nuv\u00e6rende trekant<\/a> mellem Rosen\u00f8rns All\u00e9, Julius Thomsens Gade og \u00c5boulevarden, fungerede i 17- og 1800 tallet som sindsygehospital, fattighus og tvangsarbejdsanstalt. Den blev endeligt nedrevet i 1930. I 1699 begyndte kongen s\u00e5 byggeriet af et slot<\/a> \u00f8verst p\u00e5 omr\u00e5det vest for Prinsens g\u00e5rd. Det var italiensk inspiret efter hans f\u00f8rste udlandsrejse i 1692-93. Slottet blev udvidet 1708-1709, s\u00e5 det dannede et H. Det tjente som bolig for b\u00e5de Frederik 4 og hans efterf\u00f8lgere frem til Frederik 6<\/a>. Slottet var fortrinsvist beboet i sommerhalv\u00e5ret og under ombygningerne af K\u00f8benhavns Slot under Frederik 4 og nybygningen af det f\u00f8rste Christiansborg under Christian 6<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Frederiksberg Slot. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n