{"id":17360,"date":"2021-02-11T09:27:04","date_gmt":"2021-02-11T09:27:04","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=17360"},"modified":"2025-05-08T08:12:23","modified_gmt":"2025-05-08T08:12:23","slug":"christian-6-1699-1746","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=17360","title":{"rendered":"Christian 6 (1699-1746)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Frederik 4
1671-1730<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christian 6
1699-1746<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"\/
Christian 6 malet i 1740 af J. S. Wahl. Kongen var da 41 \u00e5r. Frederiksborg. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian 6<\/a> var s\u00f8n af Frederik 4<\/a> og Louise af Mechlenburg-G\u00fcstrow<\/a>. Som ung misbilligede han sin fars udsv\u00e6vende liv og forholdt sig fjendtligt til faderens elskerinder, s\u00e6rligt Anna Sofie Reventlow<\/a>. Christian 6 blev gift med Sofie Magdalene af Kulmbach-Bayreuth<\/a> i 1721, samme \u00e5r som hans mor d\u00f8de. Da han blev konge i 1730, var han 30 \u00e5r, og havde l\u00e6nge tilh\u00f8rt en kreds p\u00e5 slottet, som var i opposition til faderen. <\/p>\n\n\n\n

C<\/c>hristian 6 var tilh\u00e6nger af pietismen, som var kommet til landet som en religi\u00f8s bev\u00e6gelse i starten af 1700 tallet. Pietismen lagde v\u00e6gt p\u00e5 den personlige tro og fokuserede p\u00e5 det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige. Man tog afstand fra det ydre, det forf\u00e6ngelige og al underholdning, hvilket f.eks. bevirkede forbud mod teatervirksomhed. Allerede under Frederik 4 blev Det kongelige Vajsenhus indviet, som skole for for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn og en institution, som fik monopol p\u00e5 udgivelse af bibler og senere salmeb\u00f8ger. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Det f\u00f8rste Vajsenhus l\u00e5 p\u00e5 Nytorv<\/a> indtil K\u00f8behavns anden brand i 1795. P\u00e5 stedet byggedes efterf\u00f8lgende K\u00f8behavns 5. r\u00e5dhus, som nu huser K\u00f8benhavns Byret. Digteren Johannes Ewald<\/a> blev f\u00f8dt her i 1743. WikiCommons. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Under Christian 6 var merkantilismen den b\u00e6rende \u00f8konomiske praksis. Det indebar, at man arbejdede for at opn\u00e5 en positiv handelsbalance. Men da det kneb med r\u00e5stoffer i Danmark, brugte man de danske kononier, Tranqebar i Indien, Guldkysten i nuv\u00e6rende Ghana og De vestindiske \u00d8er i Caribien. Der blev oprettet handelskompagnier, som skulle s\u00f8rge for handlen de p\u00e5g\u00e6ldende steder. Guldhysten og De vestindiske \u00d8er indgik i den s\u00e5kaldte trekantshandel, hvor danske skibe sejlede til Guldkysten. Her opk\u00f8bte man slaver af de lokale herskere. Disse transporteredes under forf\u00e6rdende forhold over Atlanterhavet til De vestindiske \u00d8er, hvor de blev brugt som arbejdskraft til dyrkning af sukkerr\u00f8r. Sidste del af trekantssejladsen bestod s\u00e5 i, at skibene transporterede sukker hjem til Danmark, hvorefter turen kunne gentages. Christian 6 indf\u00f8rte Stavnsb\u00e5ndet i 1733. Dermed blev b\u00f8nderne bundet til det gods, hvor deres f\u00e6steg\u00e5rd l\u00e5. Baggrunden var dels, at mange b\u00f8nder var begyndt at forlade landbruget med tomme f\u00e6steg\u00e5rde til f\u00f8lge, og dels at h\u00e6ren skulle bruge soldater, som godserne skulle levere. Samme \u00e5r (1733) foretog Christian 6 sammen med Sophie Magdalene en rejse i Norge med en varighed af over fire m\u00e5neder. <\/p>\n\n\n\n

P<\/c>\u00e5 Christian 6’s tid blev der bygget markante bygninger. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Eremitageslottet i J\u00e6gersborg Dyrehave blev bygget i 1734, s\u00e5 kongen kunne holde taffel i forbindelse med sine parforcejagter. Navnet kommer af, at man kunne dinere “En eremitage”, alts\u00e5 uden tjenere. Det d\u00e6kkede bord blev hejst op i spisesalen fra k\u00f8kkenet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Jagtslottet Eremitagen er naturligvis udsmykket med jagtens gudinde, Diana.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"\/
Hirchholm Slot<\/a> blev nybygget af dronning Sophie Magdalene. . Prospekt fra J.P.Trap. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Sophienberg Slot<\/a> t\u00e6t p\u00e5 Hirchholm Slot. Bygget og navngivet af dronning Sophie Magdalene. Kun nederste stokv\u00e6rk er bevaret.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"\/
Charlottenlund Slot<\/a>, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Prinsens Pal\u00e6 – i dag Nationalmuseet. Det blev bygget til kronprinsen, den senere Frederik 5. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

C<\/c>hristian 6’s ubetinget st\u00f8rste byggeri var dog Christiansborg Slot (Det f\u00f8rste Christiansborg<\/a>). Slottet blev bygget i perioden 1733-1743, hvor kongefamilien s\u00e5 boede p\u00e5 Frederiksborg Slot. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Prospekt af det f\u00f8rste Christansborg Slot set fra Frederiksholms Kanal. Tilbage i dag st\u00e5r Ridebanen omgivet af Ridehuset (venstre) og en staldbygning med Slotsteatret (h\u00f8jre) de buede staldbygninger, pavillionerne mod kanalen og Marmorbroen. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Markante danske personligheder p\u00e5 Christian 6’s tid<\/p>\n\n\n\n