{"id":18471,"date":"2021-05-04T07:41:59","date_gmt":"2021-05-04T07:41:59","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=18471"},"modified":"2026-04-07T08:59:43","modified_gmt":"2026-04-07T08:59:43","slug":"frederik-6-1768-1839","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=18471","title":{"rendered":"Frederik 6 (1768-1839)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christian 7
1749-1808<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Frederik 6
1768-1839<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Frederik 6 malet af C.W. Eckersberg i 1825. Frederiksborg. WikiCommons. Kongen var da 57 \u00e5r gammel. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik 6<\/a> var s\u00f8n af Christian 7<\/a> og Caroline Mathilde<\/a>. Allerede i 1772 mistede den fire\u00e5rige Frederik forbindelsen til sin mor, Caroline Mathilde<\/a>, som blev bortvist til Celle. Han blev i 1790 gift med sin kusine, Marie Sophie Frederikke<\/a> af Hessen-Kassel. I \u00e6gteskabet kom otte b\u00f8rn, hvoraf kun to piger overlevede. Gennem hele livet opretholdt Frederik 6 et forhold til Benthe Frederikke Dannemand<\/a>, et forhold som blev accepteret af hans hustru.<\/p>\n\n\n\n

Frederik blev konfirmeret 4. april 1784 og skulle nu have s\u00e6de i statsr\u00e5det. Det fik han ved et m\u00f8de 28. april, hvor han pludselig fremlagde resolutioner om at de gamle magthavere, specielt Guldberg<\/a>, skulle fratr\u00e6de statsr\u00e5det, og at fremtidige love for at v\u00e6re gyldige skulle forsynes med b\u00e5de Christian 7’s og hans egen underskrift. Resolutionerne blev til Arveprins Frederiks<\/a> store fortrydelse underskrevet af Christian 7, hvorved Guldberg, Arveprins Frederik og enkedronning Juliane Marie<\/a> mistede deres indflydelse. Frederik st\u00f8ttede sig nu til A.P. Bernstorff <\/a>og C.D. Reventlow<\/a>, men efterh\u00e5nden tog han afstand fra st\u00f8rre reformideer, og fik begr\u00e6nset trykkefriheden.<\/p>\n\n\n\n

L<\/c>andboreformerne var en stor omv\u00e6ltning i sidste halvdel af 1700 tallet. Stavnsb\u00e5ndet var indf\u00f8rt under Christian 6<\/a> i 1733 og bandt en bonde og hans s\u00f8nner til en bestemt godsejer. Landsbyf\u00e6llesskabet bet\u00f8d en uhensigtsm\u00e6sssig opdelingen af bondens jord og vanskeliggjorde beslutninger om bedre dyrkningsmetoder. Hoverikravet lagde stort beslag p\u00e5 bondens arbejdskraft. Disse ting blev efterh\u00e5nden afskaffet, og foregangsm\u00e6ndene herfor var ud over kronprins Frederik is\u00e6r C.D. Reventlow<\/a> og A.P.Bernstorff<\/a>. En af reformerne var, at stavnsb\u00e5ndet blev indskr\u00e6nket til at g\u00e6lde for b\u00f8nder i alderen 14-36 \u00e5r. Denne reform blev indf\u00f8rt i 1788, og kaldes (lidt fejlagtigt) for stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Inskription p\u00e5 \u00f8stsiden: Kongen kiendte<\/em>
at Borgerfriehed bestemt ved retf\u00e6rdig Lov
giver Kierlighed til F\u00e6dreland, mod til dets V\u00e6rn,
lyst til Kundskab, Attraae til Flid, Haab om Held<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Indskription p\u00e5 vestsiden: “Kongen b\u00f8d Stavnsbaandet skal oph\u00f8re. Landboe Lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god h\u00e6derlig Borger lykkelig.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I 1794 br\u00e6ndte det f\u00f8rste Christiansborg<\/a>, s\u00e5 kongefamilien m\u00e5tte flytte til Amalienborg<\/a>, men i 1828 kunne man indvie Det andet Christiansborg<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

I<\/c> 1795 br\u00e6ndte K\u00f8benhavn igen, efter at byen ogs\u00e5 var br\u00e6ndt 67 \u00e5r tidligere <\/a>i 1728. Branden startede 5. juni i fl\u00e5dens bygninger p\u00e5 Gammelholm mellem Nyhavn og Holmens Kanal. Herefter bredte ilden sig i et b\u00e6lte mod vest\/nordvest til omr\u00e5det ved den nuv\u00e6rende Vester Voldgade. Nikolai Kirke<\/a> br\u00e6ndte ned til grunden<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kort over brandens udbredelse. De skraverede omr\u00e5der br\u00e6ndte. At Christiansborg ogs\u00e5 er skraveret, skyldes at slottet var br\u00e6ndt \u00e5ret forinden. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

K\u00f8benhavns 4. r\u00e5dhus<\/a> p\u00e5 Nytorv br\u00e6ndte og blev erstattet af det 5. r\u00e5dhus<\/a> – ogs\u00e5 p\u00e5 Nytorv.<\/p>\n\n\n\n

Efter afslutningen af Store Nordiske Krig<\/a> i 1720 havde Danmark holdt sig ude af deltagelse i europ\u00e6iske krige. Fra 1773 var Danmark i alliance med Rusland imod Sverige. Den russiske zar, Paul 1<\/a>, tilh\u00f8rte det gottorpske fyrstehus, idet han var oldebarn af Frederik 4 af Gottorp. Den danske konge var efter Store Nordisk Krig blevet hertug over de gottorpske besiddelser i Slesvig, og nu blev kongen ogs\u00e5 hertug over de gottorpske besiddelser i Holsten, idet disse med zarens velsignelse blev mageskiftet med den oldenborgske kongesl\u00e6gts stamlande, Oldenborg og Delmenhorst. Mageskiftet skete uden at konsultere svenske Gustav 3,<\/a> som var grandnev\u00f8 af Frederik 4. Sverige invaderede Rusland i 1788, og Danmark blev af Rusland tvunget til at invadere Sverige med norske soldater. Episoden gik under navnet Tytteb\u00e6rkrigen, hvilke skyldtes, at de d\u00e5rligt udrustede norske soldater m\u00e5tte ern\u00e6re sig med tytteb\u00e6r. Episoden fik dog ikke nogen betydning. Efter Gustav 3’s d\u00f8d i 1792 blev forholdet til Sverige bedre, og Danmark, Sverige og Rusland gik sammen om at opretholde neutralitet i konflikten mellem England og Frankrig.<\/p>\n\n\n\n

Englandskrigene 1801 og 1807<\/h2>\n\n\n\n

Neutraliteten bet\u00f8d en \u00f8konomisk gevinst, da vi kunne handle med alle parter, men politikken var farlig, De stridene parter begyndte at lade deres skibe sejle under dansk flag, for at forhindre angreb. Efter udenrigsminister A.P. Bernstorfs<\/a> d\u00f8d i 1797, fik kronprinsen mere magt og fik gennemf\u00f8rt, at danske krigsskibe sejlede i konvoj for at beskytte handelsskibene. Dette medf\u00f8rte konfrontationer med England p\u00e5 havet i 1799 og 1800. Danmark indgik s\u00e5 i et v\u00e6bnet neutralitetsforbund med Preussen, Sverige og Rusland, men det var en udfordring for England, som frygtede, at den danske fl\u00e5de kunne indg\u00e5 i Frankrigs styrker.<\/p>\n\n\n\n

I marts 1801 sendte England en fl\u00e5de mod Danmark. Form\u00e5let var at tvinge Danmark til at udtr\u00e6de af Det v\u00e6bnede Neutralitetsforbund og herefter forts\u00e6tte ind i \u00d8sters\u00f8en og k\u00e6mpe mod Sverige og Rusland. N\u00e6stkommanderende p\u00e5 den engelske fl\u00e5de var lord Nelson<\/a>. Fl\u00e5den blev beskudt fra Kronborg<\/a> 30. marts uden resultat. I Sankt Olai Kirke i Helsing\u00f8r kan man stadig se en kanonkugle i hv\u00e6lvingerne. Kuglen<\/a> blev affyret af et engelsk skib under passagen. Den danske fl\u00e5de var ikke vedligeholdt, men man havde forberedt sig p\u00e5 kampen ved at l\u00e6gge skibene i forsvarsposition ud for K\u00f8benhavn uden sejlf\u00f8ring men udstyret med kanoner. Det kaldte man blokskibe, og de blev suppleret med nybyggede pramme, som ogs\u00e5 blev forsynet med kanoner.<\/p>\n\n\n\n

Slaget stod 2. april 1801. Den engelske fl\u00e5de var delt i to dele. Den ene del under kommando af Hyde Parker holdt sig i bero nord\u00f8st for Trekroner. Den anden del under kommando af lord Nelson<\/a> lagde sig syd for Trekroner men vest for Middelgrunden. Umiddelbart vest herfor l\u00e5 de danske blokskibe og pramme. Kampen mellem Nelsons styrker og de danske varede nogle timer med tab p\u00e5 begge sider. Et af de flydende fl\u00e5debatterier blev ledet af den kun 17-\u00e5rige Peter Willemoes<\/a>, som h\u00f8stede stor ber\u00f8mmelse for sin indsats. Hyde Parker signalerede til Nelson om at indstille kampen, men Nelson ignorede ordren ved at holde sin kikkert for det blinde \u00f8je. Engl\u00e6nderne havde overtaget, og Nelson sendte et brev ind til kronprins Frederik, som iagttog slaget fra Kastellet<\/a>. I brevet forlangte Nelson v\u00e5benhvile mod at undlade af afbr\u00e6nde de danske blokskibe med mandskab. Frederik, som vidste at Parkers fl\u00e5deafdeling endnu ikke var indsat, accepterede tilbudet og kamphandlingerne standsede. En uge fandt man ud af, at den russiske zar Paul 1<\/a> var myrdet. Herefter blev neutralitetsforbundet opl\u00f8st, og engl\u00e6nderne kunne sejle hjem. Selv om Danmark alts\u00e5 accepterede de britiske betingelser, opstod hurtigt den myte, at slaget i 1801 endte med dansk sejr. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Slaget p\u00e5 Reden set fra \u00f8st. T\u00e6ttest p\u00e5 byen ses de danske blokskibe, herefter den engelske krigsskibe og yderst engelske kanonskibe. Malet Nicolas Pocock. National Maritime Museum. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"\/
Slaget p\u00e5 Reden set fra Christianshavn. I forgrunden ses en rob\u00e5d men en engelsk udsending b\u00e6rende et hvidt flag. Den engelske udsending medbragte Nelsons brev om v\u00e5benhvile til kronprinsen som ses i forgrunden til venstre. Malet af C.A. Lorentzen. Frederiksborg. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her ses v\u00e5ben fra Englandskrigene. T\u00f8jhusmuseet<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 Holmens Kirkeg\u00e5rd<\/a> findes en massegrav og et mindesm\u00e6rke for faldne s\u00f8folk ved Slaget p\u00e5 Reden. <\/p>\n\n\n\n

Danmark fortsatte med at v\u00e6re neutrale, men mistede i 1807 sin allierede, Rusland, som gik over p\u00e5 Frankrigs side. Frankrig kr\u00e6vede, at Danmark skulle sp\u00e6rre sine farvande for engl\u00e6nderne, som p\u00e5 deres side kr\u00e6vede den danske fl\u00e5de udleveret. Dette n\u00e6gtede Danmark, hvorefter engl\u00e6nderne i august lagde en fl\u00e5de ud for K\u00f8benhavn og sendte tropper i land, som omringede byen. P\u00e5 det tidspunkt havde den kongelige familie med Frederik 6 i spidsen forladt byen og taget ophold i Slesvig. Det var sket til k\u00f8benhavnernes store fortrydelse, og mange mente, at kronprinsen var flygtet fra byen i mods\u00e6tning til Frederik 3<\/a>, som var blevet i 1658 for at “d\u00f8 i sin rede”. Der var kampe til s\u00f8s med deltagelse af sm\u00e5 danske kanonb\u00e5de og ogs\u00e5 kampe til lands, hvor engl\u00e6nderne slog de danske styrker ved K\u00f8ge 29. august 1807 i det s\u00e5kaldte Tr\u00e6skoslag. Navnet skyldes, at de indkaldte danske b\u00f8nder hurtigt smed tr\u00e6skoene for at kunne flygte fra de engelske styrker. Ved museet K\u00d8S i K\u00f8ge er opstillet en mindesten for slaget.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Mindestenen blev rejst i 1907, som var hundrede\u00e5ret for slaget. \u00c5rsagen var, at give oprejsning til de danske bondesoldater, som havde k\u00e6mpet en tapper men ulige kamp mod de engelske styrer anf\u00f8rt af Athur Wellesley. Han besejrerede i 1815 Napoleon i Slaget ved Waterloo, og blev kendt som Duke of Wellington.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

De engelske styrker p\u00e5 land og til vands gennemf\u00f8rte et bombardement af K\u00f8benhavn 2-5 september 1807. 6000 granater regnede ind over byen og resulterede i flere d\u00f8de og s\u00e5rede samt \u00f8delagte bygninger. Bl.a. br\u00e6ndte spiret p\u00e5 Vor Frue Kirke<\/a>. S\u00e5 kapitulerede danskerne og engl\u00e6nderne kunne sejle afsted med den danske fl\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Gr\u00e5br\u00f8dre Torv efter bombardementet. Man se til venstre Vor Frue Kirke, som har mistet sit spir og herefter Skt. Petri Kirke, som har spiret i behold. Malet af J.P. M\u00f8ller i 1808. Frederiksborg. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter bombardementet f\u00f8lte Danmark sig tvunget til at indg\u00e5 en alliance med Napoleons Frankrig. Rusland kom med i alliancen efter zarens d\u00f8d, mens Sverige blev allieret med England. <\/p>\n\n\n\n

Den dansk-svenske krig 1808-1809<\/h2>\n\n\n\n

Da Danmark efter engl\u00e6ndernes bombardement og ran af fl\u00e5den i 1807 afslog en alliance med England, erkl\u00e6rede England Danmark krig 4. november samme \u00e5r og besatte de danske kolonier i Vestindien og Ostindien (Trankebar). I februar 1808 startede en russisk bes\u00e6ttelse af det svenske Finland, og Danmark frygtede, at Sverige ville indlemme Norge som erstatning. Den 14. marts samme \u00e5r erkl\u00e6rede Danmark Sverige krig. Det var planen at bes\u00e6tte Sk\u00e5ne ved hj\u00e6p af en fransk-spansk hj\u00e6lpestyrke p\u00e5 30000 mand anf\u00f8rt af Jean-Baptiste Bernadotte, den senere svenske konge, Karl 14 Johan<\/a>. Denne plan m\u00e5tte dog opgives, da de danske farvande effektivt blev blokeret af engl\u00e6nderne. I stedet blev franskm\u00e6ndene og spanierne indkvarteret i Jylland, og i marts 1808 br\u00e6ndte Koldinghus<\/a> som f\u00f8lge af, at indkvarterede spanske soldater havde fyret for h\u00e5rdt i slottets kaminer. I mangel af en egentlig fl\u00e5de fors\u00f8gte danskerne at bryde blokaden med kanonb\u00e5de, som var store rob\u00e5de uden sejlf\u00f8ring forsynet med kanoner. Danmark havde dog stadig enkelte linjeskibe, heriblandt “Prins Christian Frederik”, som havde Peter Willemoes<\/a> ombord, da det blev s\u00e6nket ud for Sj\u00e6llands Odde 22. marts 1808. Sverige invaderede Norge i april 1808, men blev besejret af norske styrker under ledelse af Christian August af Augustenborg<\/a>. Situationen i Norge blev meget kritisk i l\u00f8bet af 1808-09. Der var bundet store styrker til forsvar af gr\u00e6nsen mod Sverige, s\u00e5 der manglede folk til h\u00f8sten. Denne slog ogs\u00e5 fejl og forbindelsen til Danmark var afbrudt af den engelske blokade samt tilfrysning af Skagerak. Det medf\u00f8rte udbredt hungersn\u00f8d og udbrud af smitsomme sygdomme. I december 1809 sluttede Danmark og Sverige fred.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 grund handelsblokaden over for britiske varer mistede den danske stat store skatteindt\u00e6gter. Dette i forbindelse med de store udgifter til krigen bevirkede en kraftig for\u00f8gelse af statsg\u00e6ld og inflation. For at vende denne udvikling gik landet bankerot i januar 1813. Det skal forst\u00e5s p\u00e5 den m\u00e5de, at der blev indf\u00f8rt en ny valuta og tvungen pengeombytning s\u00e5 pengenes reelle v\u00e6rdi og dermed ogs\u00e5 statsg\u00e6lden mindskedes med 90%.<\/p>\n\n\n\n

I 1810 d\u00f8de Christian August af Augustenborg, som ellers var valgt til svensk tronf\u00f8lger efter den syge og barnl\u00f8se Karl 13<\/a>. B\u00e5de Frederik 6, hans nev\u00f8, den senere Christian 8<\/a> og Christian Augusts storebror Frederik Christian<\/a> af Augustenborg b\u00f8d sig til, men i sidste ende valgte svenskerne som tronf\u00f8lger den franske marshal Jean Baptiste Bernadotte<\/a>, som havde v\u00e6ret Danmarks allierede i den netop afsluttede krig. Han blev adopteret af det svenske kongepar, Karl 13 og Hedvig Charlotte<\/a>, og antog navnet Karl 14 Johan.<\/p>\n\n\n\n

E<\/c>fter Frankrigs nederlag i Rusland i 1812 sluttede de europ\u00e6iske lande med Rusland og England i spidsen sig sammen i en alliance vendt mod Frankrig. Undtaget var Danmark, som nu stod alene sammen med Frankrig. Ogs\u00e5 den svenske kronprins, Karl 14 Johan, gik med i den store alliance. Han angreb Holsten i 1813 sammen med russiske styrker med henblik p\u00e5 at underl\u00e6gge sig Norge. Det sidste slag stod Sehested 10. december, som faktisk endte med danske sejr. Der findes et mindesm\u00e6rke<\/a> for slaget p\u00e5 stedet. Holsten blev hurtigt indtaget, og i januar 1814 startede fredsforhandlingerne i Kiel i Karl Johans hovedkvarter. England og Rusland st\u00f8ttede de svenske krav p\u00e5 Norge, og resultatet blev, at Norge blev afst\u00e5et til Sverige. Danmark beholdt dog F\u00e6r\u00f8erne, Island og Gr\u00f8nland, og fik de svenske besiddelser i Pommern og R\u00fcgen, hvilke dog blev byttet til Lauenborg. Norge havde v\u00e6ret i union med Danmark siden 1380, hvor H\u00e5kon 6<\/a> d\u00f8de og hans og Margrete 1’s<\/a> mindre\u00e5rige s\u00f8n, Oluf 2<\/a>, som i forvejen formelt var konge i Danmark, ogs\u00e5 blev norsk konge. En periode p\u00e5 434 \u00e5r var nu afsluttet.<\/p>\n\n\n\n

I D\u00e4nische Strasse 31<\/a> i Kiel er opsat et mindesm\u00e6rke for stedet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kielerfreden i 1814 blev indg\u00e5et p\u00e5 Buchwaldsche Hof, som blev \u00f8delagt under 2. verdenskrig. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ved Wienerkongressen 1814-15 blev forholdene mellem de europ\u00e6iske stater ordnet efter Napoleonskrigene. Danmark var med tabet af Norge en af krigenes st\u00f8rste tabere og kunne frygte for sin eksistens. Men det lykkedes at bevare landet, at f\u00e5 truslen fra de russiske styrker i Holsten elimineret samt at erhverve Lauenborg. Holsten blev et hertugd\u00f8mme under Det tyske Forbund med den danske konge som hertug. Dermed var Helstaten Danmark skabt. En stat best\u00e5ende af 4 dele + nordatlantske og caribiske besiddelser. En stat med med to sprog (40% tysk og 60% dansk) og to nationaliteter og en stat, hvor to dele, Holsten og Lauenborg, var hertugd\u00f8mmer under Det tyske Forbund.<\/p>\n\n\n\n

I den sidste del af Frederik 6’s regeringstid blev han m\u00f8dt med stigende \u00f8nsker om en folkelig deltagelse i landets ledelse. Disse \u00f8nsker var dog modstridende. I hertugd\u00f8mmerne \u00f8nskede man, at disse skulle samles i en selvst\u00e6ndig stat med en fri forfatningen under Det tyske Forbund men i personalunion med kongeriget Danmark (til Konge\u00e5en). En markant fortaler for dette var Uwe Jens Lornsen<\/a>. Fra dansk side var \u00f8nsket en indlemmelse af Slesvig i kongeriget (Danmark til Ejderen), som s\u00e5 skulle indg\u00e5 i en personalunion med Holsten og have en fri forfatning. Frederik 6 fors\u00f8gte at im\u00f8dekomme kravene ved i 1831 at indf\u00f8re st\u00e6nderforsamlinger for \u00d8erne, N\u00f8rrejylland, Slesvig og Holsten med m\u00f8desteder i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. Allerede ved fredsslutningen i 1814 havde kongen forpligtet sig til at indf\u00f8re en st\u00e6nderforsamling i Holsten, som var medlem af Det tyske Forbund, og nu m\u00e5tte han alts\u00e5 udbrede ideen til resten af helstaten, Danmark. St\u00e6nderforsamlingerne bestod af valgte borgere, og var kun r\u00e5dgivende over for den enev\u00e6ldige konge. Der var store krav om besiddelse af fast ejendom for at at v\u00e6re valgberettiget og valgbar til St\u00e6nderforsamlingerne, hvilket bet\u00f8d, at kun 2,8% af landets befolkning (og kun m\u00e6nd) havde stemmeret. I resten af 1830’erne voksede den nationalliberale bev\u00e6gelse med bannerf\u00f8rere som Orla Lehmann<\/a>, Ditliv Monrad<\/a>, Tscherning<\/a>, og kravet om trykkefrihed og fri forfatning tog til, mens den aldrende konge st\u00e6digt k\u00e6mpede imod.<\/p>\n\n\n\n

Markante byggerier fra Frederik 6’s tid<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
K\u00f8benhavns Domkirke<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"\/
Det andet Christiansborg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
K\u00f8benhavns 5. r\u00e5dhus – K\u00f8benhavns Domhus<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Markante personligheder p\u00e5 Frederik 6’s tid<\/strong><\/p>\n\n\n\n