{"id":18917,"date":"2021-06-10T09:04:58","date_gmt":"2021-06-10T09:04:58","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=18917"},"modified":"2026-03-29T08:52:27","modified_gmt":"2026-03-29T08:52:27","slug":"christian-8-1786-18489","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=18917","title":{"rendered":"Christian 8 (1786-1848)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Frederik 5
1723-1766<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Arveprins Frederik
1753-1805<\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christian 8
1786-1848<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Christian 8 malet af Louis Aumont i 1831. Kongen var da 45 \u00e5r gammel. Amalienborgmuseet, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian 8<\/a> var officielt s\u00f8n af Arveprins Frederik<\/a> og Sophie Frederikke<\/a> af Mecklenburg-Schwerin og dermed nev\u00f8 til sin forg\u00e6nger, Frederik 6<\/a>. Reelt var hans far var nok snarere chefen for Livgarden og Arveprinsens hofchef, Frederik von Bl\u00fccher<\/a>. Christian 8 blev gift med sin kusine, Charlotte Frederikke<\/a> af Mechlenburg i 1806. Parret fik en s\u00f8n, den senere Frederik 7<\/a> i 1808, men parret blev separeret allerede \u00e5ret efter p\u00e5 grund af Charlotte Frederikkes utroskab.<\/p>\n\n\n\n

Christian blev under navnet Christian Frederik udn\u00e6vnt til statholder i Norge i 1813, men da Norge if\u00f8lge Kielerfreden i 1814 blev afst\u00e5et til Sverige, tog nordm\u00e6ndene sagen i egen h\u00e5nd og valgte Christian Frederik til norsk konge den 17. maj 1814, hvor han ogs\u00e5 underskrev den nye grundlov, Eidsvoll-forfatningen. Sverige ville dog ikke acceptere den norske selvst\u00e6ndighed, og efter at have invaderet det sydlige Norge begyndte fredsforhandlingerne, som endte med en union mellem de to lande. Norge beholdt Eidsvoll-forfatningen, men Christian Frederik abdicerede den 7. oktober, efter at have v\u00e6ret norsk konge i 4 m\u00e5neder og 20 dage.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Eidsvoll Bygningen, hvor Norges grundlov blev vedtaget 17. juni 1814. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik 6, som ogs\u00e5 var norsk konge frem til 1814, var utilfreds med Christian Frederiks norske eventyr, og han frygtede is\u00e6r. at Christian Frederik var fortaler for de kr\u00e6fter i landet, som \u00f8nskede en forfatning efter norsk m\u00f8nster. Derfor holdt holdt bevidst tronf\u00f8lgeren uden for indflydelse indtil sin d\u00f8d i 1839, og installerede ham som guvern\u00f8r over Fyn med bop\u00e6l p\u00e5 Odense Slot<\/a>. I 1815 blev Christian
Frederik gift for anden gang, denne gang med Caroline Amalie<\/a> af Augustenborg, som var datter af hans halvkusine, Louise Augusta. Han blev konge i 1839 som Christian 8 og blev salvet sammen med sin dronning i Frederiksborg Slotskirke 28. juni 1840.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Christian 8 og Caroline Amalie salves i Frederiksborg Slotskirk 28. juni 1840. Malet af J.D. Court. Statens Museum for Kunst. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christian 8 videref\u00f8rte sin farbrors holdning, at helstaten med Danmark og hertugd\u00f8mmerne skulle forts\u00e6tte, og han var ikke indstillet p\u00e5 at im\u00f8dekomme kravet om en fri forfatning, og han var heller ikke indstillet p\u00e5 at im\u00f8dekomme kravet om en sammenslutning af st\u00e6nderforsamlingerne i Roskilde, Viborg og Slesvig til en institution, som kunne udskrive skatter. <\/p>\n\n\n\n

I de sidste af Christian 8’s regerings\u00e5r sk\u00e6rpedes mods\u00e6tningsforholdet mellem den danske stat og det national-liberale borgerskab i hertugd\u00f8mmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Dette borgerskab arbejdede for at l\u00f8srive hertugd\u00f8mmerne fra Danmark og indlemme dem i Det tyske Forbund. Det historiske grundlag for denne politik var Ribebrevet <\/a>fra 1460, hvor Christian 1 havde lovet, at Slesvig og Holsten aldrig m\u00e5tte skilles. Den danske konge var hertug i alle tre hertugd\u00f8mmer, men Slesvig h\u00f8rte til Danmark og de to andre h\u00f8rte til Det tyske Forbund, hvor de blev repr\u00e6senteret af kongen. Christian 8 udstedte i 1846 et \u00e5bent brev, som fastslog, at Danmark, Slesvig og Lauenburg skulle have samme arvef\u00f8lge. Dette provokerede de tysksindede i Slesvig, som gerne ville have Christian August af Augstenborg<\/a> som regent. De r\u00e5dgivende st\u00e6nderforsamlinger, som var indf\u00f8rt under Frederik 6 i 1834 fortsatte deres virke. St\u00e6nderforsamlingerne i Slesvig og Holsten blev rammen om de tysksindedes \u00f8nsker om at l\u00f8srive hertugd\u00f8mmerne. Sproget i disse st\u00e6nderforsamlinger var tysk, men p\u00e5 et m\u00f8de i Slesvig i 1842 talte Peter Hjort Lorenzen <\/a>dansk som et led i den sprogstrid, der foregik i hertugd\u00f8mmet. St\u00e6nderforsamlingerne i N\u00f8rrejylland og \u00d8erne blev ramme for to grupper, som k\u00e6mpede for en fri forfatning og for at indlemme Slesvig i kongeriget. Grupperne var De Nationalliberale og Bondevennerne, og en gennemg\u00e5ende ledende person i de to bev\u00e6gelser var Orla Lehmann<\/a>. Til sidst i 1847 inds\u00e5 kongen, at en fri forfatning var uomg\u00e6ngelig, og den senere premierminister og konseilspr\u00e6sident, P.G. Bang<\/a>, udformede en bet\u00e6nkning om at afskaffe enev\u00e6lden. Arbejdet kom dog ikke videre under Christian 8, da da han d\u00f8de pludseligt i januar 1848.<\/p>\n\n\n\n

Tronf\u00f8lgesp\u00f8rgsm\u00e5let<\/h2>\n\n\n\n

Det stod efterh\u00e5nden klart, at kronprins Frederik, den senerer Frederik 7, ikke var i stand til at f\u00e5 b\u00f8rn. Kongeloven \u00e5bnede for, at der i tilf\u00e6lde af manglende mandlig arvef\u00f8lge kunne blive tale om kvindelig arvef\u00f8lge, men dette gjaldt kun i kongeriget. Dermed kom Frederik 7’s f\u00e6tter, prins Frederik Vilhelm af Hessen-Kassel<\/a> i s\u00f8gelyset, idet han var oldebarn af Frederik 5. Der var dog modstand mod at g\u00f8re Frederik Vilhelm til kronprins, fordi han i 1844 giftede sig med Aleksandra Nikolajevna<\/a>, som var datter af den reation\u00e6re russiske zar, Nikolaj 1.<\/p>\n\n\n\n

Et andet tronf\u00f8lgeremne var hertug Christian August af Augustenborg. Han nedstammede i mandlig linje fra Christian 3, hvilket stemte med den holstenske regel om at arvef\u00f8lgen skulle v\u00e6re mandlig. Der var ogs\u00e5 udbredt modstand mod ham, fordi han i hertugd\u00f8mmerne gik ind for et forenet Slesvig-Holsten under Det tyske Forbund. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Jernbanedrift<\/h2>\n\n\n\n

I 1844 blev den f\u00f8rste jernbane indviet. Navnet var “Christian den 8’s \u00d8sters\u00f8bane, og den forl\u00f8b i hertugd\u00f8mmet Holsten mellem Kiel og Altona. Den blev i 1845 forsynet med en sidelinje fra Neum\u00fcnster til Rendsborg, og denne bane spillede en central rolle i marts 1848, hvor opr\u00f8rere fra Kiel kunne k\u00f8re uhindret ind i f\u00e6stningen i Rendsborg og overtage den fra de danske styrker. Denne h\u00e6ndelse blev starten p\u00e5 F\u00f8rste Slesvigske Krig<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Den uundv\u00e6rlige guide for jernbanerejsende p\u00e5 Kong Christian 8’s \u00d8sters\u00f8bane mellem Altona og Kiel. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den f\u00f8rste jernbane i kongeriget Danmark blev indviet tre \u00e5r efter i 1847 og gik mellem K\u00f8benhavn og Roskilde. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Kopi af damplokomotivet Odin, som var det f\u00f8rste lokomotiv p\u00e5 str\u00e6kningen mellem K\u00f8benhavn og Roskilde. Danmarks Jernbanemuseum i Odense. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Til allersidst i sin regeringstid arbejdede kongen p\u00e5 at give landet en fri forfatning, men det n\u00e5ede han ikke. Efter en \u00e5reladning i forbindelse med en banal fork\u00f8lelse fik kongen blodforgiftning og d\u00f8de 20. januar 1848.<\/p>\n\n\n\n

Markante personligheder p\u00e5 Christian 8’s tid<\/strong><\/p>\n\n\n\n