{"id":19808,"date":"2021-12-04T10:30:49","date_gmt":"2021-12-04T10:30:49","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=19808"},"modified":"2026-03-30T08:16:15","modified_gmt":"2026-03-30T08:16:15","slug":"frederik-7-1808-1863","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=19808","title":{"rendered":"Frederik 7 (1808-1863)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christian 8
1786-1848<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Frederik 7
1808-1863<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Frederik 7 malet i 1861 af J.V. Gertner. Kongen var da 53 \u00e5r gammel. Rosenborg. WikiCommons.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik 7<\/a> var s\u00f8n af Christian 8<\/a> og Charlotte Frederikke af Mecklenborg<\/a>. Da Frederik var 1 \u00e5r gammel i 1809, blev hans mor forvist til Horsens med udtrykkeligt forbud mod nogen sinde at se sin s\u00f8n. Da han var 5 \u00e5r rejste hans far til Norge for at blive statholder, s\u00e5 den lille prins havde en urolig barndom, hvor han blev passet skiftende steder. Som 20 \u00e5rig blev Frederik gift med Frederik 6<\/a>‘s datter, Vilhelmine Marie<\/a>, men det arrangerede \u00e6gteskab blev ikke lykkeligt og blev oph\u00e6vet i 1834. Fra 1839 til 1847 var Frederik guvern\u00f8r over Fyn og opholdt sig p\u00e5 Odense Slot<\/a>. I 1841 blev Frederik gift for anden gang med prinsesse Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg-Strelitz<\/a>. Ogs\u00e5 dette \u00e6gteskab blev kort og barnl\u00f8st – mest fordi kongens interesser l\u00e5 hos den unge Louise Rasmussen.<\/a> I 1846 blev parret skilt. Frederik havde siden 1830’erne haft forbindelse med Louise Rasmussen, og denne forbindelse plejede han efterh\u00e5nden \u00e5bentlyst til stor fortrydelse for regeringen og de bedre borgerskab. Kongen mente selv, at han som modydelse for at have opgivet enev\u00e6lden i 1848 havde ret til \u00e6gteskab med Louise, og 7. august 1850 blev han gift med hende til venstre h\u00e5nd i Frederiksborg Slotskirke. Herefter boede parret tit udenfor K\u00f8benhavn, bl.a. p\u00e5 Frederiksborg Slot<\/a> og J\u00e6gerspris Slot<\/a>. Selv om kongen alts\u00e5 var gift tre gange, forblev han barnl\u00f8s. If\u00f8lge “Kongeligt Queer” af Lars Oskan-Henriksen skyldtes dette en misdannelse kaldet hypospadi, hvilket betyder, at urinr\u00f8ret udmunder p\u00e5 undersiden af penis.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik 7’s pibesamling p\u00e5 J\u00e6gerspris Slot<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Om vinteren boede parret s\u00e5 p\u00e5 Det andet Christiansborg<\/a>. Under et ophold p\u00e5 Frederiksborg Slo<\/a>t i 1859 br\u00e6ndte slottet.<\/p>\n\n\n\n

Kongen interesserede sig levende for ark\u00e6ologi, hvilket resulterede i, at han foranstaltede mange udgravninger af fortidsminder. Udgravningerne var desv\u00e6rre noget h\u00e5rdh\u00e6ndede og levede ikke op til nutidens krav til dokumentation og konservering. Mest kendt er udgravningen af Jellingh\u00f8jene<\/a> i 1861. <\/p>\n\n\n\n

K<\/c>ongens holdning til tidens to st\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l, det forfatningsm\u00e6ssige og forholdet til hertugd\u00f8mmerne, var svingende. Han st\u00e5r som giver af grundloven af 1849, som indskr\u00e6nkede konged\u00f8mmet til at v\u00e6re konstitutionelt, men han s\u00f8gte flere gange at gribe ind i regeringen ved at fyre ledelsen og pr\u00f8ve at inds\u00e6tte egne kandiater. Mht. til hertugd\u00f8mmerne startede han som helstatsmand med en stat best\u00e5ende af Danmark og de tre hertugd\u00f8mmer. Senere gik han over til at st\u00f8tte de nationalliberales politik, der gik ud p\u00e5 at indlemme Slesvig i kongeriget og afst\u00e5 Holsten og Lauenborg. Han var dog konsekvent modstander af en deling af Slesvig. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
T\u00e5rnet p\u00e5 Rytterkn\u00e6gten p\u00e5 Bornholm er fra 1855 og er rejst til minde om et bes\u00f8g p\u00e5 \u00f8en i 1851 af Frederik 7 og Louise. Det b\u00e6rer indskriften: “Til erindring om Hans Majest\u00e6t Kong Frederik den Syvendes allerh\u00f8jeste n\u00e6rv\u00e6relse herp\u00e5 \u00f8en fra 8. til 16. aug 1851 tilligemed h\u00f8je gemalinde rejste bornholmerne af unders\u00e5tlig k\u00e6rlighed og hengivenhed denne bygning \u00e5r 1855 og gav den navnet Kongemindet.”<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
T\u00e5rnet p\u00e5 Himmelbjerget ved Ry er fra 1875 og er rejst i taknemmelighed for grundloven. Det b\u00e6rer indskriften: “Til minde om kongen \u2013 Frederik d. 7. \u2013 det danske folks ven \u2013 Grundlovens giver”<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Grundloven<\/h2>\n\n\n\n
\"\"\/
Sidste side af junigrundloven med Frederk 7’s underskrift. Folketinget. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1848 blev Frederik konge efter sin fars, Christian 8<\/a>‘s d\u00f8d. Der var et voksende krav fra nationalliberale og radikale kr\u00e6fter om at afskaffe enev\u00e6lden, indf\u00f8re en fri forfatning, og indlemme Slesvig i kongeriget. Kravet kulminerede 11. og 12. marts med store m\u00f8der i Casinoteatret og Hippodromen<\/a>, og 21. marts samledes en stor gruppe borgere p\u00e5 Nytorv og gik mod Christiansborg med \u00f8nsket om et folkeligt styre. Frederik 7 meddelte da, at han allerede havde afskediget sit ministerium, som gik ind for en helstatsl\u00f8sning, og 22. marts dannede han det s\u00e5kaldte martsministerium under ledelse af premierminister A.W. Moltke<\/a>. I oktober 1848 blev der afholdt valg til Den grundlovgivende Rigsforsamling. Denne tr\u00e5dte sammen 23. oktober 1848 i H\u00f8jesterets lokale p\u00e5 Christiansborg. Forsamlingen skulle vedtage en grundlov, hvortil opl\u00e6gget blev skrevet af Orla Lehman<\/a> og D.G. Monrad<\/a>. Frem til juni 1849 udarbejdede forsamlingen en grundlovstekst, som blev underskrevet af kongen 5. juni. Der indf\u00f8rtes en rigsdag best\u00e5ende af to kamre, folketinget og landstinget. Til tingene var der valgret for m\u00e6nd, der var fyldt 30 \u00e5r, og som ikke var i tjeneste eller p\u00e5 offentlig fors\u00f8rgelse. Dette bet\u00f8d, at kun 18% af den voksne befolkning fik stemmeret. Med denne indskr\u00e6nkede valgret er det tvivlsomt, om man kunne kalde styreformen demokratisk. Parlamentarismen som princip blev ogs\u00e5 f\u00f8rst gennemf\u00f8rt 52 \u00e5r efter, i 1901, s\u00e5 indtil da kunne en regering godt have et folketingsflertal imod sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den grundlovgivende Rigsforsamling malet i 1862 af Constantin Hansen. Frederiksborg Slot. Af de 152 medlemmer er der markeret de, som senere blev premierministre\/konsejlspr\u00e6sidenter, samt Lehmann og Tscherning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste valg til Folketinget blev afholdt 4. december 1849. Der blev valgt 100 medlemmer, som fordelte sig i tre grupperinger: Nationalkonservative, Nationalliberale og Bondevennerne. Premierminister blev A.W. Moltke<\/a>. I 1855 vedtog man som konsekvens af F\u00f8rste slesvigske Krig Helstatsforfatningen, som kom til at g\u00e6lde for Danmark og de tre hertugd\u00f8mmer. Heri blev det fastsl\u00e5et, at junigrundloven kun gjaldt for kongeriget Danmark.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Foran Christiansborg st\u00e5r denne rytterstatue af Frederik 7 som grundlovens giver. Statuen, som er udf\u00f8rt af H.W. Bissen, blev rejst i 1873. Inskriptionen er kongens valgsprog: Folkets k\u00e6rlighed min styrke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det politiske spektrum var domineret af tre bev\u00e6gelser, som endnu ikke kunne kaldes partier. <\/p>\n\n\n\n

De nationalkonservative<\/strong> var i starten som oftets tilh\u00e6ngere af helstaten. De s\u00e5 med skepsis p\u00e5 den almindelige valgret og for nogles vedkommende \u00f8nskede de enev\u00e6lden genindf\u00f8rt. Siden gik de ind for at l\u00f8srive Slesvig fra Holsten og tilknytte det il Danmark. Betydningsfulde medlemmer var: C.A. Bluhme, A.S. \u00d8rsted og P.G. Bang. Bev\u00e6gelsen blev senere til H\u00f8jre og derefter til Det konservative Folkeparti<\/p>\n\n\n\n

De nationalliberale<\/strong> var tilh\u00e6ngere af Danmark til Ejderen, og ville bevare Junigrundloven. Betydningsfulde medlemmer var: Orla Lehmann, D.G. Monrad og C.C. Hall. Helstatsmanden, Frederik 7, ans\u00e5 De Nationalliberale som sine modstandere – ikke mindst fordi de var modstandere af hans \u00e6gteskab med Grevinde Danner. <\/p>\n\n\n\n

Venstrefl\u00f8jen<\/strong> bestod af bev\u00e6gelserne, Bondevennerne og Grundtvigianerne. Betydningsfulde medlemmer var A.F. Tscherning, C.G. Andr\u00e6, C.E. Rotwitt og Grundtvig (selv om han er vanskelig at indpasse i et politisk spektrum). Bev\u00e6gelsen blev senere til Venstre og Det radikale Venstre. Bondevennerne var generelt glade for Grevinde Danner, da de ans\u00e5 hende som en garant for bevarelse af junigrundloven. <\/p>\n\n\n\n

Regeringsledere i Frederik 7’s tid<\/strong><\/c><\/p>\n\n\n\n

Regeringstid<\/strong><\/td>Titel<\/strong><\/td>Navn<\/strong><\/td>Bev\u00e6gelse<\/strong><\/td><\/tr>
1848-1852<\/td>Premierminister<\/td>Adam Wilhelm Moltke<\/a><\/td>Nationalkonservative
Nationalliberale<\/td><\/tr>
1852-1853<\/td>Premierminister<\/td>Christian Albrecht Bluhme<\/a><\/td>Nationalkonservative<\/td><\/tr>
1853-1854<\/td>Premierminister<\/td>Anders Sand\u00f8e \u00d8rsted<\/a><\/td>Nationalkonservative<\/td><\/tr>
1854-1856<\/td>Premierminister\/
konseilspr\u00e6sident<\/td>		Peter Georg Bang<\/a><\/td>Nationalkonservative<\/td><\/tr>
1856-1857<\/td>Konseilspr\u00e6sident<\/td>C.G. Andr\u00e6<\/a><\/td>Bondevennerne<\/td><\/tr>
1857-1859<\/td>Konseilspr\u00e6sident<\/td>Carl Christian Hall<\/a><\/td>Nationalliberale<\/td><\/tr>
1859-1860<\/td>Konseilspr\u00e6sident<\/td>Carl Eduard Rotwitt<\/a><\/td>Bondevennerne<\/td><\/tr>
1860-1863<\/td>Konseilspr\u00e6sident<\/td>Carl Christian Hall<\/a><\/td>Nationalliberale<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste slesvigske krig<\/h2>\n\n\n\n

I 1848 bestod den danske helstat af 4 dele: kongeriget Danmark, hertugd\u00f8mmet Slesvig, hvor den danske konge var hertug og ogs\u00e5 lensherre, hertugd\u00f8mmet Holsten, hvor den danske konge var hertug men Det tyske Forbund var lensherre, samt hertugd\u00f8mmet Lauenburg, som havde samme stilling som Holsten. Lauenburg var tilknyttet Danmark siden Kielerfreden i 1814. Fra 1830’erne voksede et \u00f8nske frem blandt de tysksindede om at forene de tre hertugd\u00f8mmer og mindske tilknytningen til Danmark. Den f\u00f8rste, som formulerede dette krav var landfogden p\u00e5 Sild, Uwe Jens Lornsen<\/a>. Den danske holdning (Frederik 6 og Christian 8) havde siden 1814 v\u00e6ret at beholde helstaten, mens De Nationalliberales holdning var at indlemme Slesvig i kongeriget og give afkald p\u00e5 Holsten og Lauenburg, alts\u00e5 at lade kongerigets gr\u00e6nse g\u00e5 til Ejderen. P\u00e5 denne m\u00e5de ville hertugd\u00f8mmerne blive splittet, hvilket de oponerede imod, bl.a. ved at fremdrage det 388 \u00e5r gamle Ribebrev<\/a> fra 1460 hvor Christian 1 <\/a>havde skrevet under p\u00e5, at hertugd\u00f8mmerne til evig tid skulle v\u00e6re udelte til geng\u00e6ld for at han blev deres hertug. Som modsvar mod martsregeringens \u00f8nske om Danmark til Ejderen m\u00f8dtes delegerede fra hertud\u00f8mmernes st\u00e6nderforsamlinger 18. marts i Rendsborg, hvor man vedtog, at der skulle oprettes en slesvig-holstensk stat med tilkknytning til Det tyske Forbund. Dette krav blev afvist af Danmark, og da opr\u00f8rslederne erfarede, at den nydannede danske martsregering arbejdede for “Danmark til Ejderen”, dannede de en provisorisk regering med s\u00e6de i Kiel. Blandt opr\u00f8rslederne var Frederik August<\/a> (Prinsen af N\u00f8r), som var bror til Christian August af Augustenborg<\/a>. Christian August var tilt\u00e6nkt rollen som Slesvig-Holstens konge, n\u00e5r Frederik 7 d\u00f8de, men han sympatiserede ikke med opr\u00f8rsledernes tanker om folkets selvbestemmelse. Krigen startede 24. marts 1848 med at en styrke p\u00e5 300 mand under ledelse af Prinsen af N\u00f8r k\u00f8rte med den nye jernbane<\/a> fra Kiel til Rendsborg, hvor de indtog f\u00e6stningen uden kamp. F\u00e6stningens 1500 soldater overgav sig herefter til opr\u00f8rerne.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Paradepladsen i Rendsborg var centrum for byens f\u00e6stningsv\u00e6rk, som var grundlagt af Frederik 5. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
En uge efter, at opr\u00f8rerne havde indtaget f\u00e6stningen i Rendsborg, udsendte de denne proklamation til det dansk folk. Her opstilles kravet om selvst\u00e6ndige hertugd\u00f8mmer – dog forenet under den danske konge som hertug. Man vil forblive under dansk hertug, s\u00e5l\u00e6nge denne tilh\u00f8rer mandslinjen (hvilket snart ville stoppe). Man tilb\u00f8d ogs\u00e5 en s\u00e6rordning for Nordslesvig, s\u00e5frem indbyggerne \u00f8nskede det. Endelig er det tydeligt, at opr\u00f8rerne f\u00f8lte sig som tyske. Bem\u00e6rk en af underskrifterne: Frederik, Prinds til Slesvig-Holsten. Det er Prinsen af N\u00f8r. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den provisoriske regerings betingelser var uantagelige for Danmark, s\u00e5 borgerkrigen br\u00f8d ud med nogle tr\u00e6fninger. 9. april sejrede danskerne i et slag ved B<\/c>ov, hvor der er rejst en mindesten<\/a>. Imidlertid fik opr\u00f8rerne hj\u00e6lp fra Det tyske Forbund og besejrede danskerne i et slag ved Slesvig 28. april. Til minde om dette slag findes en mindelund ved Trefoldighedskirken<\/a> i Slesvig. Der var kr\u00e6fter, som talte for en deling af Slesvig, men de blev kraftigt im\u00f8deg\u00e5et bl.a. af kongen, som udtalte “det skal ej ske”, hvilket kan ses p\u00e5 en mindesten<\/a> ved Lerb\u00e6k Gods ved Vejle. Kongens modstand mod Slesvigs deling var ogs\u00e5 \u00e5rsag til, at han afskedigede regeringen i november 1848, hvorefter martsregeringen blev afl\u00f8st af novemberregeringen. Efter en v\u00e5benvile fortsatte kampene i 1849, hvor en dansk fl\u00e5destyrke den 5. april angreb tyske stillinger ved Eckernf\u00f6rde med det resultat, at fregatten Christian 8 sprang i luften og mang mistede livet. Der er et mindesm\u00e6rke om slaget p\u00e5 Friedhof am M\u00fchlenberg<\/a>. Tyskerne tr\u00e6ngte s\u00e5 op i Jylland, men blev standset ved Aarhus 31. maj 1849. Slaget, foregik, hvor Stjernepladsen ligger i dag og til erindring om slaget er opsat en mindesten<\/a> p\u00e5 N\u00f8rrebrogade.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
P\u00e5 Aros h\u00e6nger dette maleri af Rytterkampen ved Aarhus. Maleren er J\u00f8rgen Sonne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
P\u00e5 hj\u00f8rnet af N\u00f8rrebrogade og Tr\u00f8jborgvej i Aarhus st\u00e5r denne mindesten for rytterf\u00e6gtningen opsat i 1899<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

6<\/c>. juli 1849 gennembr\u00f8d indesp\u00e6rrede danske soldater i Fredericia den tyske belejring og vandt en sejr. Herunder d\u00f8de general Olaf Rye<\/a>. I Fredericia er begivenheden mindet dels med Bissens statue af Den tapre Landsoldat<\/a> og dels med krigergraven p\u00e5 Trinitatis Kirkeg\u00e5rd<\/a>. Herefter trak Det tyske Forbund sig ud af krigen, presset af Rusland, og der blev v\u00e5benhvile. Men 25. juli 1850 stod Slaget p\u00e5 Isted Hede<\/a>. Det er det st\u00f8rste slag i Danmarkshistorien med over 6500 faldne soldater.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Ved Isted Kirke st\u00e5d dette mindesm\u00e6rke om slaget. Kilde: Google Maps.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Istedl\u00f8ven er en skulptur af H.W. Bissen. Den blev opsat p\u00e5 Flensborg Gamle Kirkeg\u00e5rd i 1862 som et dansk sejerssymbol. Efter nederlaget i 1864 kom skulpturen til Berlin. I 1945 kom den til T\u00f8jhusmuseet i K\u00f8benhavn og endelig i 2010 vendte l\u00f8ven tilbage til Flensborg gamle Kirkeg\u00e5rd. Her fotograferet sammen med denne hjemmesides redakt\u00f8r. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Danmark vandt slaget, men hertugd\u00f8mmerne var ikke overvundet endnu. Der fulgte yderlige et par tr\u00e6fninger, til krigen ebbede ud. F\u00f8rst i 1852 kom den endelige fredsslutning, garanteret og dikteret af stormagterne i Londontraktaten. Her blev helstatsordningen videref\u00f8rt, s\u00e5 nu var de nationalliberale dr\u00f8mme om Danmark til Ejderen skudt til hj\u00f8rne. I hertugd\u00f8mmerne skulle der fortsat v\u00e6re enev\u00e6lde med den danske konge som hertug, og Frederik 7’s efterf\u00f8lger skulle v\u00e6re prins Christian af Gl\u00fccksborg<\/a> – den senere Christian 9. Se Tronf\u00f8lgesp\u00f8rgsm\u00e5let<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Gev\u00e6r med bajonet samt tromme fra F\u00f8rste Slesvigske Krig. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Erindingsmedalje udstedt i 1876 af kongen (Chritian 9) for deltaglese i F\u00f8rste Slesvigske Krig. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tronf\u00f8lgesp\u00f8rgsm\u00e5let<\/h2>\n\n\n\n

Det havde l\u00e6nge st\u00e5et klart, at Frederik 7, ikke var i stand til at f\u00e5 b\u00f8rn. Kongeloven fastslog, at de arveberettigede til den danske trone skulle s\u00f8ges blandt Frederik 3<\/a>‘s efterkommere i mandlig linje, dog med mulighed for kvindelig arvef\u00f8lge, hvis mandslinjen udd\u00f8de. Mulige emner var:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Arveprins Ferdinand<\/a>. Han var bror til Christian 8 men 16 \u00e5r \u00e6ldre end Frederik 7. Han havde dog ingen b\u00f8rn, og regeringen ans\u00e5 ham ikke for egnet.<\/li>\n\n\n\n
  2. Frederik Vilhelm af Hessen-Kassel<\/a>. Han var s\u00f8n af Christian 8’s s\u00f8ster, Louise, men der var dog modstand mod at g\u00f8re Frederik Vilhelm til kronprins, fordi han i 1844 giftede sig med Aleksandra Nikolajevna<\/a>, som var datter af den reation\u00e6re russiske zar, Nikolaj 1. \"\"<\/li>\n\n\n\n
  3. Christian August af Augustenborg<\/a>. Hans arvekrav til den danske trone skyldtes hans mor, prinsesse Louise Augusta<\/a>, som var datter af Christian 7<\/a> og Caroline Mathilde<\/a> (selv om hendes biologiske far var Struensee<\/a>). Hans arvekrav til Holsten og Slesvig skyldtes, at han tilh\u00f8rte den oldenborgske stamme og nedstammede i mandslinje fra Christian 3<\/a>. I \u00f8vrigt var hans s\u00f8ster gift med Christian 8. Christian August gjorde f\u00e6lles sag med de slesvig-holstenske opr\u00f8rere i 1848, og var udset til regent i et forenet Slesvig-Holsten. Dette gjorde ham totalt uegnet set med danske \u00f8jne.<\/li>\n\n\n\n
  4. Arvestorhertug Peter af Oldenburg<\/a>, den senere storhertug Peter 2 af Oldenborg. Peter nedstammede i 6. led fra Frederik 3 af Gottorp, men var nu arvtager til Oldenborg, hvorfra hans familie stammede ligesom de danske oldenborgere. Han var i starten favoritten hos Rusland, hvor han var f\u00e6tter i 3. led til zaren. Imidlertid havde han deltaget p\u00e5 Slesvig-Holstensk side i F\u00f8rst Slesvigske Krig og havde siden ytret danskfjentlige synspunkter, s\u00e5 han var uspiselig for danskerne. \"\"<\/li>\n\n\n\n
  5. Prins Christian af Gl\u00fccksborg<\/a> (Christian 9). Han nedstammede selv i mandslinje fra Christian 3, men hans berettigelse skyldtes hans hustru, Louise af Hessen<\/a>, som var datter af Christian 8’s s\u00f8ster Louise. Louise af Hessen var den egentlige arveberettigede, men hun ville overdrage rettigheden til sin mand. Den russiske zar, Nikolaj 1<\/a>, var egentlig arveberettiget til det gottorpske fyrstehus og havde derfor stor indflydelse p\u00e5 valget. Prins Christian var zarens foretrukne kandidat, n\u00e5r det nu ikke kunne blive Peter 2 af Oldenborg. \"\"<\/li>\n\n\n\n
  6. Prins Frederik<\/a> (Frederik 8). Han var s\u00f8n af prins Christian og hans berettigelse skyldtes, at hans mor var Louise af Hessen. Han var dog kun 10 \u00e5r gammel i 1853. Frederik var til at begynde med regeringens foretrukne kandidat, men efter pres fra Rusland m\u00e5tte regeringen satse p\u00e5 hans far, prins Christian.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    I 1853 vedtog man en ny arvef\u00f8lgelov for helstaten Danmark, som oph\u00e6vede Kongelovens bestemmelser og fastslog arvef\u00f8lgen til at v\u00e6re efterkommere af prins Christian af Gl\u00fccksborg<\/a> i mandslinje i overensstemmelse med Londontraktaten. Dermed blev emne 2 i ovenst\u00e5ende liste udelukket og arvef\u00f8lgen blev mandlig i overensstemmelse med reglerne i hertugd\u00f8mmerne<\/p>\n\n\n\n

    Novemberforfatningen<\/h2>\n\n\n
    \n
    \"\"
    Novemberforfatningen. Udstillet i Folketingets vandrehal i 2014.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

    I slutningen af Frederik 7’s regeringstid blev mods\u00e6tningerne til Det tyske Fobund sk\u00e6rpet, I marts 1863 fremlagde regeringen et udkast til en ny forfatning, som skulle g\u00e6lde for Danmark og Slesvig, mens Holsten og Lauenborg skulle st\u00e5 udenfor og v\u00e6re knyttet til Det tyske Forbund. Forbundet og s\u00e6rligt Preussen var meget mod udkastet, som stred mod Londonprotokollen fra 1852 og princippet fra Ribebrevet om, at Slesvig og Holsten ikke m\u00e5tte adskilles. Forbundet udtrykte sin modstand 1. oktober ved at kr\u00e6ve udkastet tilbagetrukket og truede med milit\u00e6r intervention. Imidlertid var regeringen overbevist om, at hvis det kom til konfrontation med Det tyske Forbund, kunne man regne med milit\u00e6r st\u00f8tte fra Svrige-Norge. Rigsr\u00e5det vedtog udkastet 13. november, to dage f\u00f8r kongens d\u00f8d, s\u00e5 Frederik 7 n\u00e5ede aldrig at underskrive forfatningen. Novemberforfatningen var s\u00e5ledes Danmarks tredje forfatning, og den var mere konservativ end junigrundloven men mindre konservativ end oktoberforfatningen fra 1855. <\/p>\n\n\n\n

    Jernbaner<\/h2>\n\n\n\n

    I Frederik 7’s regeringstid \u00e5bnede disse jernbaner:<\/p>\n\n\n\n