{"id":1984,"date":"2019-11-16T08:30:30","date_gmt":"2019-11-16T08:30:30","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1984"},"modified":"2026-07-12T09:55:12","modified_gmt":"2026-07-12T09:55:12","slug":"verden-omkring-os-350-935","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=1984","title":{"rendered":"Verden omkring os (350-935)"},"content":{"rendered":"\n
\"\"\/
Under kejser Trajan opn\u00e5ede Romerriget sin st\u00f8rste udstr\u00e6kning. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra midten af 300-tallet begyndte sammenbruddet af det romerske imperium. I 395 blev imperiet endeligt delt i en vestlig del med en kejser i Rom og en \u00f8stlig del med en kejser i Konstantinopel. <\/p>\n\n\n\n

En medvirkende \u00e5rsag til det vestromerske riges sammenbrud var folkevandringerne. En af de vandrende stammer var hunnerne, en stamme der kom fra egnene omkring Sortehavet og tr\u00e6ngte ind i Vesteuropa i midten af 300-tallet. De angreb begge de romerske imperier og andre folkeslag p\u00e5 deres vej, herunder goterne og frankerne. Deres st\u00f8rste udbredelse n\u00e5ede de i 453, hvor de havde besiddelser p\u00e5 Balkan, i Italien og centraleuropa. Samme \u00e5r d\u00f8de deres leder, Attila, hvorefter hunnerriget gik i opl\u00f8sning under rivaliseringer mellem Attilas s\u00f8nner. Flere forskere mener, at guden Odin i virkeligheden er Attila. Det passer tidsmssigt med, at Odin-kulten opstod i 400 tallet.<\/p>\n\n\n\n

En anden af de vandrende stammer var goterne. Goterne stammede fra den nuv\u00e6rende polske \u00f8sters\u00f8kyst, hvor de blev suppleret med skandinaviske stammer. Den sydligste del af Sverige hedder G\u00f6taland, og i \u00d8sters\u00f8en ligger \u00f8en, Gotland. Goterne var allerede i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede brudt op fra \u00f8sters\u00f8kysten og vandret mod Sortehavet. I 378 besejrede en gotisk h\u00e6r en 40.000 mand stor romersk h\u00e6r under ledelse af kejser Valens ved Adrianopolis det nuv\u00e6rende Edirne.<\/a> Ved Sortehavet var goterne opdelt i vestgoterne og \u00f8stgoterne. Vestgoterne vandrede via Gr\u00e6kenland mod Italien, hvor de indtog Rom i 410. Senere vandrede nogle af dem igen ud af Italien til Sydfrankrig og Spanien. Her blev de kendt som Visigotherne. Goterne kom dog ligesom romerne under h\u00e5rdt pres fra hunnerne. De samarbejde ogs\u00e5 med romerne i kampen mod hunnerne, som blev besejret i 451. \u00d8stgoterne erobrede i 489 dele af Norditalien, hvor de oprettede et regeringss\u00e6de i Ravenna under ledelse af deres konge Theoderik den Store (454-526). Den sidste romerske kejser var allerede abdiceret i 476. Det lykkedes for Theoderik at underl\u00e6gge sig hele Italien samt dele af Spanien, men efter hans d\u00f8d faldt det \u00f8stgotiske rige sammen under pres fra Det \u00f8stromerske Rigei Konstantinopel og ogs\u00e5 fra visigoterne. Rom var efterh\u00e5nden blevet en ruinby, som fik sit endelige st\u00f8d i 537. Her \u00f8delagde visigoterne de romerske akv\u00e6dukter i fors\u00f8get p\u00e5 at f\u00e5 byen tilbage fra den \u00f8stromerske kejser, Justinian, som havde smidt visigoterne ud af byen \u00e5ret forinden.<\/p>\n\n\n\n

Der var ogs\u00e5 den germanske stamme,\u00a0vandalerne, som vandrede ned over Spanien, hvorfra de blev fordrevet af visigoterne. Herefter tog de over Middelhavet og oprettede et rige i Nordafrika. Herfra sejlede nogle op til Italien og plyndrede Rom i 455. <\/p>\n\n\n\n

Frankerne var en germansk stamme fra egnene \u00f8st for Rhinen. De vandrede mod vest og fik efterh\u00e5nden deres eget rige i det nuv\u00e6rende Frankrig.<\/p>\n\n\n\n

Da det romerske herred\u00f8mme over England oph\u00f8rte i 410, opstod der et magttomrum i landet. Det udnyttede anglerne og saxerne i det nuv\u00e6rende Nordtyskland. Se n\u00e6rmere her: Romersk og germansk jernalder (0-750)<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Europa i folkevandringstiden i 400-tallet, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F<\/c>rankernes rige blev samlet midt i 400 tallet med Childerik 1, som den f\u00f8rste konge af sl\u00e6gten, merovingerne. Denne sl\u00e6gt herskede sammen med sl\u00e6gten pipinerne og karolingerne over frankerriget til K<\/c>arl den Store <\/a>kom p\u00e5 tronen i 768 . Frankerriget omfattede nu det meste af Vesteuropa, bl.a. det nuv\u00e6rende Frankrig og Tyskland. Karl blev kronet som kejser i \u00e5r 800, og frankerriget var s\u00e5ledes videref\u00f8relsen af det gamle vestromerske rige, som oph\u00f8ret i 476.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Mens Godfred den Store (o.761-810) var konge, s\u00e5 europakortet s\u00e5dan ud. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Han efterfulgtes i 814 af sin s\u00f8n, Ludvig den Fromme<\/a>, som var frankisk kejser frem til sin d\u00f8d i 840. Efter Ludvigs d\u00f8d, gik det store rige i opl\u00f8sning i rivalisering mellem hans s\u00f8nner. Det endte med en opsplitning i en vestlig del, som blev forl\u00f8beren for det nuv\u00e6rende Frankrig og en \u00f8stlig del, det Tysk-Romerske kejserrige, som blev forl\u00f8beren for det nuv\u00e6rende Tyskland. Flere af Karl den Stores efterf\u00f8lgere i det vestfanske rige oplevede danske vikingeangreb. Det g\u00e6lder f.eks. Karl den Skaldede<\/a>, som blev angrebet i Paris i 845, Karl den Tykke<\/a>, som blev angrebet i Paris i 885 og Karl den Enfoldige<\/a>, som m\u00e5tte indg\u00e5 en fredsaftale med vikingeh\u00f8vdingen Rollo i 913. Det Tysk-Romerske kejserrige blev samlet af Henrik 1<\/a> (Henrik Fuglef\u00e6nger) i 919, og var en stormagt syd for Danmark under Henrik og hans s\u00f8n, Otto 1<\/a>, som d\u00f8de i 973. Der var s\u00e5ledes flere stormagter syd for den danske gr\u00e6nse, men de var ogs\u00e5 selv pressede p\u00e5 flere fronter. Dels havde arabiske herskere ekspanderet i Nordafrika og op i det nuv\u00e6rende Spanien under den ny religion, islam, og dels led de n\u00e6vnte stormagter sammen med England under angreb fra s\u00f8siden fra de nordiske vikinger, som havde udviklet skibe og krigsteknikker, som var overlegne over for de andre europ\u00e6iske lande. England havde oplevet en angelsaksiske indvandring, som udfyldte tomrummet efter romernes tilbagetr\u00e6king i 410. Den oprindelige keltiske befolkning havde trukket sig tilbage til Wales og Skotland, og resten af landet var opdelt i mindre kongd\u00f8mmer. Fra slutningen af 700 tallet blev landet udsat for adskillige vikingeangreb, og der opstod skandinaviske konged\u00f8mmer i landet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Mens Gorm den Gamle (o. 893-964) var konge, s\u00e5 europakortet s\u00e5dan ud. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra midten af 300-tallet begyndte sammenbruddet af det romerske imperium. I 395 blev imperiet endeligt delt i en vestlig del med en kejser i Rom og en \u00f8stlig del med en kejser i Konstantinopel. En medvirkende \u00e5rsag til det vestromerske riges sammenbrud var folkevandringerne. En af de vandrende stammer var hunnerne, en stamme der kom fra … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Verden omkring os (350-935)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1984","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1984","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1984"}],"version-history":[{"count":27,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1984\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31974,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1984\/revisions\/31974"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1984"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}