{"id":20435,"date":"2022-01-12T13:59:01","date_gmt":"2022-01-12T13:59:01","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=20435"},"modified":"2025-01-06T09:57:40","modified_gmt":"2025-01-06T09:57:40","slug":"christiansborg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=20435","title":{"rendered":"Christiansborg"},"content":{"rendered":"\n

Det nuv\u00e6rende Christiansborg Slot<\/a> er det 5. slot beliggende p\u00e5 Slotsholmen i K\u00f8benhavns Havn. <\/p>\n\n\n\n

Tid<\/strong><\/td>Bygning<\/strong><\/td><\/tr>
1167-1368<\/td>Absalons Borg<\/a><\/td><\/tr>
1369-1731<\/td>K\u00f8benhavns Slot<\/a><\/td><\/tr>
1740-1794<\/td>F\u00f8rste Christiansborg<\/a><\/td><\/tr>
1828-1884<\/td>Andet Christiansborg<\/a><\/td><\/tr>
1927-<\/td>Tredje Christiansborg<\/a><\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Absalons Borg<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Model af Absalons Borg. Borgen var bygget af kridsten og havde fire t\u00e5rne bygget af tegl Kilde: https:\/\/kbhbilleder.dk\/kbh-museum\/90661<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som biskop i Roskilde fik den senere \u00e6rkebiskop Absalon<\/a> i 1167 byen Havn som len af Valdemar den Store.<\/a>  Som v\u00e6rn mod vendiske angreb byggede han en borg p\u00e5 en holm<\/a> p\u00e5 det sted hvor K\u00f8benhavns Slot senere skulle blive udbygget og ende med at blive afl\u00f8st af hele tre udgaver af Christiansborg. P\u00e5 stedet l\u00e5 i forvejen en kongelig bef\u00e6stning. Den direkte anledning til byggeriet var, at Buris Henriks\u00f8ns<\/a> norske halvbror, Orm<\/a>, havde sendt en fl\u00e5de mod Danmark i 1166, da Buris blev f\u00e6ngslet. Absalons styrker havde herefter nedk\u00e6mpet fl\u00e5den ved Amager. Absalons borg var bygget af hvide kridtsten fra Stevns Klint, og man kan stadigv\u00e6k se de metertykke mure under Christiansborg Slot. Borgen var forsynet med 4 t\u00e5rne bygget af tegl. L\u00e6s mere om det \u00e6ldste K\u00f8benhavn<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
\u00d8verst ses: fundament af ringmur, ringmur med rest af K\u00f8benhavns Slot i forgrunden og rest af borgt\u00e5rn. Nederst Fundament af ringmur af kridtsten, som st\u00f8der op til borgt\u00e5rn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allerede 82 \u00e5r efter grundl\u00e6ggelsen erobrede L\u00fcbeckerne byen i 1249 under Erik Plovpenning<\/a>, hvor de gjorde skade p\u00e5 borgen, som dog hurtigt blev genopbygget. 10 \u00e5r efter var den gal igen, da der under Christoffer 1<\/a> i 1259 var kampe med Erik Abels\u00f8n<\/a> og fyrst Jaromar 2 <\/a>af R\u00fcgen, som gennembr\u00f8d bymuren og angreb borgen. I 1368 blev borgen endeligt \u00f8delagt af Lyb\u00e6kkerne, som under deres kampe med Valdemar Atterdag<\/a> erobrede byen. De sendte 50 h\u00e5ndv\u00e6rkere fra Lyb\u00e6k, som forestod nedrivningen. Man kunne ikke genopf\u00f8re borgen, men i stedet for opf\u00f8rte man K\u00f8benhavns Slot<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8benhavns Slot<\/h2>\n\n\n\n

K\u00f8benhavns Slot blev formentlig grundlagt af Valdemar Atterdag<\/a> omkring 1370 p\u00e5 den holm,<\/a> hvor Absalons Borg<\/a> tidligere havde ligget. Borgen var nedrevet af lyb\u00e6kkerne i 1368 som led i en aftale mellem kongen og Hansest\u00e6derne. Men omkring 1420 f\u00e6rdiggjorde Erik af Pommern<\/a> slottet med Bl\u00e5t\u00e5rn, som var det store t\u00e5rn, der benyttedes til f\u00e6ngsel. Senere satte Christian 3<\/a> spir p\u00e5 slottet, og spiret blev udskiftet med et endnu st\u00f8rre af Christian 4<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u00d8verst ses slottet p\u00e5 Christian 4’s tid og nederst det slot, som Erik af Pommern byggede. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Til venstre ses en geopbygning af en mur til K\u00f8benhavns Slot. Til h\u00f8jre ses fundamentet til Bl\u00e5t\u00e5rn, som nu befinder sig under rytterstatuen af Christian 7 p\u00e5 slotspladsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I starten var det Roskildes biskop, som sad p\u00e5 borgen, men den blev overtaget af Erik af Pommern<\/a> i 1417 og allerede i 1418 ledte kongen forsvaret af borgen mod en fl\u00e5de fra Hansest\u00e6derne. Slottet blev de danske kongers foretrukne opholdssted fra Christoffer af Bayern<\/a> og frem til det blev nedrevet under Christian 6 i 1731. I slottes ca. 360 \u00e5r lange levetid blev det flere gange udbygget og forsynet med tilbygninger. Under Christian 2<\/a> var adelsmanden Torben Oxe<\/a> h\u00f8vedsmand p\u00e5 slottet. Han havde en aff\u00e6re med kongens elskerinde, Dyveke<\/a>, og blev (formentligt uretf\u00e6rdigt) anklaget og d\u00f8mt for mordet p\u00e5 hende i 1517. I 1521 blev Sten Sture den Yngres <\/a>hustru, Christina Nilsson Gyllenstierna<\/a>, indsat som fange i Bl\u00e5t\u00e5rn, hvor hun sad indtil 1524. Det var ogs\u00e5 Christian 2, som i 1521 indk\u00f8bte en altertavle til slotskirken under et bes\u00f8g i Antwerpen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Ved indgangen til riddersalen p\u00e5 K\u00f8benhavns Slot sad disse sandstensrelieffer af kong Hans og hans svigerdatter, dronning Elisabeth. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da Frederik 4 ombygede slottet, blev altertavlen sk\u00e6nket til Sortebr\u00f8drekirken<\/a> i Viborg, hvor den stadigv\u00e6k findes. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Altertavlen fra K\u00f8behanvs Slotskirke. Sidder nu i Sortebr\u00f8drekirken i Viborg.
<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1534 overgav slottets kommandant, Johan Urne, slottet til Christoffer af Oldenburg<\/a>, som sammen med lybeckerne k\u00e6mpede for at f\u00e5 l\u00f8sladt Christian 2 fra S\u00f8nderborg Slo<\/a>t og geninds\u00e6tte ham som konge. Under Grevens Fejde sad Christoffer alts\u00e5 p\u00e5 slottet, mens borgere og b\u00f8nder p\u00e5 Sj\u00e6lland og i Sk\u00e5ne h\u00e6rgede adelens g\u00e5rde. Christian 3<\/a> moderniserede slottet o. 1550, og i 1595-96 fik Bl\u00e5t\u00e5rn et spir af Christian 4<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
K\u00f8benhavns Slot i midten af 1600 tallet. Til venstre ses Christian 4’s B\u00f8rs. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det store t\u00e5rn forrest til h\u00f8jre er Bl\u00e5t\u00e5rn, som blev brugt som statsf\u00e6ngsel. Den mest ber\u00f8mte fange er Leonora Christine Ulfeldt<\/a>, som sad fanget her i 22 \u00e5r fra 1663-1685. Her skrev hun Jammers Minde og herfra overv\u00e6rede hun den symbolske henrettelse af sin mand, Corfitz Ulfeld <\/a>i slotsg\u00e5rden i 1663.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Model af K\u00f8benhavns Slot set fra hhv byen og havne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frederik 4<\/a> foretog den sidste ombygning<\/a> af slottet, inden den endeligt blev revet ned af Christian 6<\/a> og erstattet af det f\u00f8rste Christiansborg<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste Christiansborg<\/h2>\n\n\n\n

Christiansborg Slot (Det f\u00f8rste Christiansborg) var ubetinget Chrisitan 6<\/a>‘s st\u00f8rste byggeri. Frederik 4\u2019s ombyggede K\u00f8benhavns Slot var d\u00e5rligt piloteret og kunne ikke reddes. Det blev nedrevet i 1731, hvorefter byggeriet af det nye slot begyndte. Slottet kunne indvies i 1740. Arkitekterne var H\u00e4usser, de Thura og Eigtved. Det blev en lukket firkantet bygning med t\u00e5rn mod ridebanen. Endvidere slotskirke, ridehuse, stalde og Marmorbroen over Frederiksholms Kanal.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Prospekt af det f\u00f8rste Christansborg Slot set fra Frederiksholms Kanal. Tilbage i dag st\u00e5r Ridebanen omgivet af Ridehuset (venstre) og en staldbygning med Slotsteatret (h\u00f8jre) de buede staldbygninger, pavillionerne mod kanalen og Marmorbroen. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Det f\u00f8rste Christiansborg set fra slotspladsen. Kilde: https:\/\/www.kongernessamling.dk\/dronningens-haandbibliotek\/object\/det-foerste-christiansborg\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Slottet stod dog kun til 26. februar 1794, hvor det br\u00e6ndte som f\u00f8lge af en skorstensbrand. Det firefl\u00f8jede slot br\u00e6ndte, men bygningerne omkring Ridebanen blev reddet, og st\u00e5r der endnu. Kongefamilien var hjeml\u00f8s, s\u00e5 man k\u00f8bte Amalienborg-pal\u00e6erne<\/a>, som nu blev kongebolig.<\/p>\n\n\n\n

Andet Christiansborg<\/h2>\n\n\n\n

Det blev arkitekten C.F. Hansen, som fik til opgave at tegne Det andet Christiansborg. Han kunne genbruge ydermure fra det br\u00e6ndte slot, men \u00e6ndrede opbygningen v\u00e6stentligt ved at sl\u00f8jfe den store fl\u00f8j med t\u00e5rnet mod Ridebanen. Derved fik slottet hovedindgang fra slotspladsen, som det ogs\u00e5 havde v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med K\u00f8benhavns Slot. Slotskirken fra Det f\u00f8rste Christiansborg br\u00e6ndte ogs\u00e5, men C.F. Hansen fik opf\u00f8rt en ny slotskirke, hvor de gamle mure kunne genbruges<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Det andet Christiansborg med Slotskirken til h\u00f8jre set fra Gammel Strand. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"\/
Det andet Christiansborg set fra Ridebanen. Man ser de nuv\u00e6rende ridebanebygninger, som alts\u00e5 stammer fra Det f\u00f8rste Christiansborg. Den store fl\u00f8j med t\u00e5rnet er erstattet af en kolonnande. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kongefamilien havde boet p\u00e5 Amalienborg<\/a> siden branden i 1794, og hverken Frederik 6<\/a> eller Christian 8<\/a> havde lyst til at flytte tilbage til slottet. Derimod tog Frederik 7<\/a> slottet i brug, og det var ogs\u00e5 hertil, at en stor gruppe borgere gik i demonstration 21. marts 1848 med krav om en ny forfatning. Efter 1849 fik Rigsdagen overladt den fl\u00f8j af slottet, som i dag huser Folketinget i Det tredje Christiansborg. I 1884 br\u00e6ndte Det andet Christiansborg ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Tredje Christiansborg<\/h2>\n\n\n\n

Byggeriet af Det tredie Christiansborg blev st\u00e6rkt forsinket, da Venstre, som havde flertallet i Folketinget, f\u00f8rst gik med til at bevilge pengene i 1901 efter parlamentarismens indf\u00f8relse. Byggeriet startede i 1906, efter at arkitekten Thorvald J\u00f8rgensen, havde vundet en konkurrence om projektet. Slottet kom til at indeholde tre elementer. Rigsdagen, repr\u00e6sentationslokaler til kongen (Christian 10 havde havde \u00f8nsket en bolig p\u00e5 slottet, hvilket han fik. Dog foretrak han alligevel at bo p\u00e5 Amalienborg) og H\u00f8jesteret. Bygningen blev formelt indviet i 1927.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Det tredie Christiansborg set fra nord. I venstre fl\u00f8j er folketingets og landstingets lokaler. I midten og i h\u00f8jre fl\u00f8j er de kongelige repr\u00e6sentationslokaler og Statsministeriet. Bygningen yderst til h\u00f8jre er Slotskirken, som stammer fra det f\u00f8rste Christiansborg. Mellem slotskirken og slottet kan bagerst skimtes H\u00f8jesteret. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det nuv\u00e6rende Christiansborg Slot er det 5. slot beliggende p\u00e5 Slotsholmen i K\u00f8benhavns Havn. Tid Bygning 1167-1368 Absalons Borg 1369-1731 K\u00f8benhavns Slot 1740-1794 F\u00f8rste Christiansborg 1828-1884 Andet Christiansborg 1927- Tredje Christiansborg Absalons Borg Som biskop i Roskilde fik den senere \u00e6rkebiskop Absalon i 1167 byen Havn som len af Valdemar den Store.  Som v\u00e6rn mod vendiske angreb byggede … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Christiansborg”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-20435","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20435","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20435"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20435\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30098,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20435\/revisions\/30098"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20435"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}