{"id":22266,"date":"2022-04-28T08:50:35","date_gmt":"2022-04-28T08:50:35","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=22266"},"modified":"2026-04-09T08:32:38","modified_gmt":"2026-04-09T08:32:38","slug":"christian-10-1870-1947","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=22266","title":{"rendered":"Christian 10 (1870-1947)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Frederik 8
1843-1912<\/strong><\/td>		=><\/td>Kong Christian 10
1870-1947<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Gl\u00fccksborgerne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Christian 10. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian 10<\/a> var s\u00f8n af Frederik 8<\/a> og dronning Lovisa<\/a>. Han blev i en alder af 42 \u00e5r konge i 1912 efter sin fars d\u00f8d. I 1898 blev prins Christian gift med Alexandrine<\/a> af Mecklenburg-Schwerin. <\/p>\n\n\n\n

Under F\u00f8rste Verdenskrig 1914-1918 var Danmark neutral. Christian 10, hans svoger, Gustav 5<\/a> fra Sverige og hans egen bror, H\u00e5kon 7<\/a> fra Norge m\u00f8dtes i december 1914 i Malm\u00f8 og bekr\u00e6ftede de tre landes neutralitet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Erindringskort fra Trekongem\u00f8det i Malm\u00f8. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1915 gennemf\u00f8rtes en \u00e6ndring af Grundloven, som bl.a. indebar stemmeret til kvinder og tjenestefolk uden egen bop\u00e6l. Endvidere oph\u00f8rte retten for kongen til at udpege medlemmer af Landstinget og man indf\u00f8rte adgang til folkeafstemninger. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
5. juni 1915 tr\u00e5dte grundlovs\u00e6ndiringen i kraft. Her ses en deputation af kvinder p\u00e5 Amalienborg for at takke kongen. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1917 blev De vestindiske \u00d8er solgt til USA for 25 mio dollars. Salget skete efter en folkeafstemning i 1916. <\/p>\n\n\n\n

H<\/c>ertugd\u00f8mmet Slesvig havde siden 2. slesvigske krig i 1864 v\u00e6ret tysk, men nu var der h\u00e5b om en genforening med kongeriget, og i 1919 afholdt man en stor genforeningsfest p\u00e5 Skamlingsbanken<\/a>. I 1920 blev der afholdt folkeafstemninger i den nordlige og mellemste del af Slesvig om det fremtidige tilh\u00f8rsforhold. P\u00e5 denne m\u00e5de blev den nordlige del dansk mens den mellemste del blev tysk. Det indebar, at Flensborg ogs\u00e5 blev tysk, hvilket udl\u00f8ste P\u00e5skekrisen, hvor Christian 10 afsatte ministeriet Zahle<\/a> 29. marts 1920. I stedet indsatte han en regering ledet af Otto Liebe<\/a>, som skulle afholde et nyt folketingsvalg. Det var et brud p\u00e5 parlamentarismen, som var indf\u00f8rt ved systemskiftet i 1901, idet den nye regering ikke havde et folketingsflertal bag sig. Efter pres fra Stauning<\/a> og trusler om generalstrejke, trak kongen i land, og allerede 5. april blev regeringen Liebe afskediget og erstattet af en regering under ledelse af M.P. Friis<\/a>. Genforeningen blev officiel 15. juni 1920 og 10. juli red Christian 10 symbolsk over den gamle gr\u00e6nse. Der er rejst en mindesten<\/a> p\u00e5 stedet ved Den gamle Gr\u00e6nsekro.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Der blev gennemf\u00f8rt folkeafstemninger i zone 1 (dansk flertal) og zone 2 (tysk flertal). WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Afstemningsplakat. Kilde: https:\/\/graenseforeningen.dk\/om-graenselandet\/leksikon\/afstemningsplakater-danske<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Christian 10 p\u00e5 sin hvide hest har taget en pige med p\u00e5 rideturen over den gamle gr\u00e6nse ind i Nordslesvig. I baggrunden Frederik 9. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1929 startede en verdensomsp\u00e6ndende \u00f8konomisk krise, med store sociale konsekvenser i Danmark. For at afb\u00f8de virkningen, indgik ministeriet Stauning i 1933 det s\u00e5kaldte Kanslergadeforlig, hvor grundlaget for velf\u00e6rdssamfundet blev skabt med indf\u00f8relse af aldersrente og sygekasser. Forligtet indeholdt ogs\u00e5 st\u00f8tte til det betr\u00e6ngte landbrug. <\/p>\n\n\n\n

Under bes\u00e6ttelsen fra 1940-1945 blev kongen et samlingspunkt for danskerne – ikke mindst ved hans daglige rideture gennem K\u00f8benhavn. I 1942 var han \u00e5rsag til den s\u00e5kaldte Telegramkrise. I anledning af kongens f\u00f8dselsdag 26. september havde Hitler sendt et lyk\u00f8nskningstelegram. Dette besvarede Christian 10 med en kort standardtekst, hvilket Hitler opfattede som en forn\u00e6rmelse og udl\u00f8ste en diplomatisk krise. Resultatet blev, at Buhl<\/a> m\u00e5tte tr\u00e6de tilbage som statsminister og afl\u00f8ses af Erik Scavenius<\/a>. Efter krigen tilsluttede Danmark sig FN i 1945.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 10 p\u00e5 vej gennem K\u00f8benhavn 26. september 1940, som var kongens 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
9. maj 1945 holdt Rigsdagen sit f\u00f8rste m\u00f8de efter befrielsen. Til stede var den sygdomsm\u00e6rkede Christian 10 sammen med Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid. Fotografiet taget af Elfelt h\u00e6nger p\u00e5 Frederiksborg Slot. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Regeringsledere i Christian 10’s tid<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Regeringstid<\/strong><\/td>Titel<\/strong><\/td>Navn<\/strong><\/td>Parti<\/strong><\/td><\/tr>
1910-1913<\/td>Konseilspr\u00e6sident<\/td>Klaus Berntsen<\/a><\/td>Venstre<\/td><\/tr>
1913-1920<\/td>Konseilspr\u00e6sident
Statsminister <\/td>		Carl Th Zahle<\/a><\/td>Det radikale venstre<\/td><\/tr>
1920<\/td>Statsminister<\/td>Otto Liebe<\/a><\/td>Partil\u00f8s<\/td><\/tr>
1920<\/td>Statsminister<\/td>Michael P. Friis<\/a><\/td>Partil\u00f8s<\/td><\/tr>
1920-1924<\/td>Statsminister<\/td>Niels Neergaard<\/a><\/td>Venstre<\/td><\/tr>
1924-1926<\/td>Statsminister<\/td>Thorvald Stauning<\/a><\/td>Socialdemokratiet<\/td><\/tr>
1926-1929<\/td>Statsminister<\/td>Th. Madsen-Mygdal<\/a><\/td>Venstre<\/td><\/tr>
1929-1942<\/td>Statsminister<\/td>Thorvald Stauning<\/a><\/td>Socialdemokratiet<\/td><\/tr>
1942<\/td>Statsminister<\/td>Wilhelm Buhl<\/a><\/td>Socialdemokratiet<\/td><\/tr>
1942-1945<\/td>Statsminister<\/td>Erik Scavenius<\/a><\/td>Partil\u00f8s<\/td><\/tr>
1945<\/td>Statsminister<\/td>Wilhelm <\/a>Buhl<\/a><\/td>Socialdemokratiet<\/td><\/tr>
1945-1947<\/td>Statsminister<\/td>Knud Kristensen<\/a><\/td>Venstre<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Markante personligheder p\u00e5 Christian 10’s tid:<\/strong><\/p>\n\n\n\n