{"id":224,"date":"2019-08-22T15:12:32","date_gmt":"2019-08-22T15:12:32","guid":{"rendered":"http:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=224"},"modified":"2026-02-15T09:59:03","modified_gmt":"2026-02-15T09:59:03","slug":"harald-blaatand-o-920-o-985","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=224","title":{"rendered":"Harald Bl\u00e5tand (932 – 985)"},"content":{"rendered":"\n
Gorm den Gamle
o.893-964<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Harald Bl\u00e5tand
932-985<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om Harald Bl\u00e5tand her: Kilder til 900-tallets historie<\/a><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Ingen ved, hvordan Harald Bl\u00e5tand s\u00e5 ud, men her ses han p\u00e5 et kalkmaleri i Roskilde Domkirke fra 1500 tallet. Af teksten fremg\u00e5r, at Harald har grundlagt domkirken, s\u00e5 billedet kan betegnes som et stifterbillede <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Harald Bl\u00e5tands liv<\/h2>\n\n\n\n

Harald Bl\u00e5tand<\/a> var s\u00f8n af Gorm den Gamle<\/a> og Dronning Thyra Danebod<\/a>. Han blev i 947 underkonge sammen med sin storebror, Knud Dana-Ast<\/a>, og i 964 blev han enekonge efter at b\u00e5de Knud og Gorm var d\u00f8de. Som 5-\u00e5rig blev han i 937 sendt til Herman Billung af Sachsen sammen med sin storebror Knud Danaast som gidsler for, at Herman Billung hjalp Gorm og Knud 1<\/a> i kampen mod broderen Harald Hardeknuds\u00f8n<\/a>. Dette \u00e5r blev han d\u00f8bt. I 947 deltog han sammen med Knud i et togt til Irland, hvor han udm\u00e6rkede sig i kamp ved at angribe Dublin og egenh\u00e6ndigt dr\u00e6be h\u00f8vdingen Blacair Guthfritson.<\/p>\n\n\n\n

Harald var gift tre gange. F\u00f8rste gang i 947, hvor han giftede sig med Gyrithe Olofsdatter<\/a>, som var niece af den svenske konge Erik Segers\u00e4l<\/a>. \u00c6gteskabet var formentlig barnl\u00f8st, og efter Gyrithes d\u00f8d o. 952 giftede han sig med Gunhild Olafsdatter, som var af irsk fyrstesl\u00e6gt og tipoldebarn af Ivar Benl\u00f8s<\/a>. I 963 giftede han sig med sin afd\u00f8de bror Knuds enke, Tove Mistivojsdatter<\/a>. Hun var gravid med Knuds barn, som hun f\u00f8dte, nu som Haralds hustru. Harald blev dermed fosterfar til Svend Tvesk\u00e6g<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

I starten af 960’erne havde den ellers kristne Gorm opgivet den kristne tro og var vendt tilbage til asa-troen. Det samme havde mange af landets indbyggere. Gorm d\u00f8de i 964 og for at genindf\u00f8re den kristne tro i landet, fornyede Harald sin tro ved at lade sig d\u00f8be af Popo, den senere biskop af Slesvig. If\u00f8lge kr\u00f8nikeskriveren, Widukind af Corvey, foregik det ved, at Popo bar jernbyrd, alts\u00e5 havde en gl\u00f8dende varm jernhandske p\u00e5 h\u00e5nden. H\u00e5nden forblev uskadt, hvilket Harald tog som bevis for den kristne guds overlegenhed. Herefter lod Harald sig d\u00f8be. Fort\u00e6llingen er fremstillet p\u00e5 7 guldplader, som blev opsat i Tamdrup Kirke<\/a> ved Horsens. D\u00e5ben er nok foreg\u00e5et senest i 965, hvor Otto 1<\/a> bestemte, at bispes\u00e6derne i Slesvig, Ribe og Aarhus ikke skulle svare skat til den tyske kejser. Et d\u00e5bssted i Danmark kan have v\u00e6ret ved Popostenen<\/a> syd for Flensborg. Popostenen er en stendysse beliggende ved siden af b\u00e6kken, Helligbek.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Popo pr\u00e6diker for Harald<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Popo holder sin h\u00e5nd i en jernhandske, som opvarmes over ild<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Popo fremviser sin uskadte h\u00e5nd<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Harald lader sig d\u00f8be af Popo<\/figcaption><\/figure>\n
I Tamdrup Kirke blev der i 1200 tallet opsat 29 forgyldte kobberplader, hvoraf 7 relaterer til Harald Bl\u00e5tands d\u00e5b. Ovenfor er vist 4, som er udstillet p\u00e5 Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Efter Harald Bl\u00e5tands d\u00e5b kom der gang i kirkebyggeriet i Danmark. De f\u00f8rste kirker var af tr\u00e6. Her ses en ornamenteret planke fra H\u00f8rning Kirke ved Randers. O. 1060-70-<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
I 2012 fandt man 193 s\u00f8lvm\u00f8nter, heraf 66 danske ved Strandby nord for Frederikshavn. De danske m\u00f8nter (korsm\u00f8nter) er pr\u00e6get i Harald Bl\u00e5tands tid. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Politik og krige<\/h2>\n\n\n\n

Harald skrev p\u00e5 sin runesten, at han vandt magten i Danmark og Norge. Det bet\u00f8d, at de lokale h\u00f8vdinge enten blev besejret eller blev hans vasaller. Gennem sin regeringstid havde Harald flere opg\u00f8r mod fyrster i nabolandene.<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e5ne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Sk\u00e5ne blev den lokale h\u00f8vding, Bj\u00f8rn Jarl<\/a>, besejret af Haralds nev\u00f8, Harald Knuds\u00f8n<\/a>, kaldet Guldharald, som blev indsat som sin onkels vasal. Men Guldharald blev i stigende grad en trussel for Harald, idet han som s\u00f8n af Knud Dana-ast<\/a> h\u00e6vdede at have ret til magten p\u00e5 lige fod med Harald. I 970 skaffede Harald sig af med Guldharald og indsatte i stedet sin lillebror Toke Gorms\u00f8n<\/a> som vasal i Sk\u00e5ne. De n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder ved elimineringen af Guldharald kan l\u00e6ses her: S\u00f8slagene i Limfjorden<\/a>. Ogs\u00e5 Toke Gorms\u00f8n kom p\u00e5 kant med Harald. Han allierede sig med Haralds modstandere, bl.a. s\u00f8nnen Svend Tvesk\u00e6g<\/a>, og spillede en aktiv rolle i fordrivelsen af kongen. L\u00e6s n\u00e6rmere her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Norge<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Norge udnyttede Harald de magtkampe, som plagede landet i mange \u00e5r efter Harald H\u00e5rfagres<\/a> d\u00f8d o. 932. I 960 sendte han sin h\u00e6r til Norge og st\u00f8ttede Erik Blod\u00f8kses<\/a> s\u00f8nner og H\u00e5kon Jarls<\/a> far, Sigurd Jarl<\/a> i deres kamp mod H\u00e5kon Adelstensfostre<\/a>, som blev dr\u00e6bt i kampen. Herefter blev Erik Blod\u00f8kses \u00e6ldste s\u00f8n, Harald Gr\u00e5fell<\/a>, indsat som norsk konge st\u00f8ttet af Harald Bl\u00e5tand, som ogsa havde H\u00e5kon Jarl i Tr\u00f8ndelagen som sin vasal. B\u00e5de Harald Gr\u00e5fell og Guldharald truede efterh\u00e5nden Harald Bl\u00e5tands magt, og i 970 gennemf\u00f8rte Harald Bl\u00e5tand muligvis en aktion, som p\u00e5 \u00e9n gang eliminerede begge to, og hvorved han fik indsat H\u00e5kon Jarl som sin vasalkonge i Norge. De n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder kan l\u00e6ses her: S\u00f8slagene i Limfjorden<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Det tysk-romerske kejserrige<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Harald var ligesom sine forg\u00e6ngere Gorm og Knud 1<\/a> formelt den tyske kejsers vasal. Hans rige var truet af det tysk-romerske kejserrige, selv om hans genkristning af landet o. 965 fratog\u00a0Otto 1<\/a>\u00a0et p\u00e5skud for at invadere landet med henblik p\u00e5 mission. \u00a0I\u00a0973 afholdt Otto 1 et m\u00f8de i\u00a0Quedlingburg<\/a>\u00a0mellem udsendinge fra mange Europ\u00e6iske lande, herunder Danmark med det form\u00e5l at slutte en varig fred, men han d\u00f8de samme \u00e5r og efterfulgtes af s\u00f8nnen, Otto 2<\/a>. I 974 regerede kejserens vasaller, hertug Bernhard af Sachsen og markgreve Theoderic<\/a> i Holsten. Bernhard erobrede Hedeby, som nu var under den tyske kejsers kontrol, og hvorfra han kr\u00e6vede told af oksetransporterne mod syd. De to tyske fyrster samt \u00e6rkebiskop Atheldag af Hamburg-Bremen plyndrede nord for gr\u00e6nsen op til Ribe, og Harald planlagde at genvinde kontrollen over omr\u00e5det. Han benyttede sig af, at H\u00e5kon Jarl om for\u00e5ret var sejlet til Aggershavn i Limfjorden, som formentlig har ligget i n\u00e6rheden af det lidt senere Aggersborg. H\u00e5kon Jarl ville hverve jyske jarler til et togt mod England, men Harald beordrede ham og jarlerne til at deltage i en ekspedition mod tyskerne. Harald tog selv til Dannevirke med en h\u00e6r, og H\u00e5kon Jarl belejrede og indtog Hedeby. Syd fra ankom Otto 2 med en h\u00e6r til Dannevirke, men blev besejret i et bagholdsangreb fra H\u00e5kon Jarl. Herefter trak H\u00e5kon Jarl sig ud af krigen og begav sig til Jomsborg for at finde ledsagere til englandstogtet. Da dette ikke lykkedes, sejlede hans fl\u00e5de op gennem \u00d8resund og h\u00e6rgede kysterne, herunder Lund. Ved Dannevirke forsatte kampene og Harald fik tr\u00e6ngt kejseren tilbage til Ejderen, hvor han ved list fik kampene indstillet. Der blev indg\u00e5et en fred, hvor gr\u00e6nsen blev fastlagt til Ejderen, og hvor Harald anerkendte at v\u00e6re Otto 2 \u2019s vasal.<\/p>\n\n\n\n

Sverige<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Harald fors\u00f8gte ogs\u00e5 at udvide sin magt til Sverige. Han st\u00f8ttede Styrbj\u00f8rn Olofson <\/a>i opr\u00f8ret mod Erik Segers\u00e4l<\/a>, hvor ogs\u00e5 Haralds bror, Toke<\/a>, deltog. Opr\u00f8ret endte efter Haralds d\u00f8d i 985 med, at Erik vandt i slaget p\u00e5 Fyrisvallarne<\/a>, hvor b\u00e5de Styrbj\u00f8rn og Toke faldt.<\/p>\n\n\n\n

Byggerier<\/strong><\/p>\n\n\n\n

H<\/c>arald Bl\u00e5tand er Danmarks store entrepren\u00f8r. I l\u00f8bet af en kort \u00e5rr\u00e6kke byggede han ringborgene<\/a> Aggersborg og Fyrkat i Jylland, Nonnebakken p\u00e5 Fyn, Trelleborg og Borgring p\u00e5 Sj\u00e6lland og Trelleborg og Borgeby i Sk\u00e5ne. Ringborgene skulle bef\u00e6ste Haralds magt i landet over for de siddende lokale h\u00f8vdinge men ogs\u00e5 over for hans egen s\u00f8n, som ledede et opr\u00f8r mod kongen. Byggeriet foregik efter, at Harald havde tabt kampen mod Otto 2 i 974. Harald var da lydkonge under den tyske kejser og bef\u00e6stede sin magt ved at lade udenlandske lejetropper befolke borgene. Analyse af begravede i Trelleborg ved Slagelse har vist, at de kom fra det vendiske omr\u00e5de, s\u00e5 ringborgene har hovedsageligt v\u00e6ret bemandet med folk syd for \u00d8sters\u00f8en, hvilket d\u00e6kker over jomsvikingerne<\/a> men ogs\u00e5 tyske lejesoldater. F\u00e6lles for ringborgene var, at de kun fik en kort levetid. I samme periode byggede han den 740 meter lange Ravning bro n\u00e6r Jelling og den 6,5 km lange vold Kovirke syd for Dannevirke<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Ravningbroen var 760 m lang og 4 m bred. Den f\u00f8rte over Vejle \u00c5 dalen. Her en rekonstrukton. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Harald forbandt ogs\u00e5 halvkredsvolden om Hedeby med det eksisterende Dannevirke, og han forst\u00e6rkede bef\u00e6stningen af Aarhus<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Endelig f\u00e6rdiggjorde han monumentomr\u00e5det i Jelling. Her findes en n\u00e6rmere omtale af Jelling-monumenterne<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

F<\/c>ra Harald Bl\u00e5tands tid kendes mange nedgravede skatte og skatte fundet som gravfund. Her kan man se udpluk af skatte fundet i vikingetiden<\/a>. Et af de st\u00f8rste gravfund stammer fra Bjerringh\u00f8j ved Mammen, som ligger i n\u00e6rheden af Viborg. I denne h\u00f8j var begravet en meget rig stormand, som har h\u00f8rt til inderkredsen om Harald Bl\u00e5tand.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mankestole fra Mammen-graven (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Dette vokslys er fundet i Mammengraven. Det kan muligvis betyde, at den gravlagte var kristen (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 Nationalmuseet kan man se kopier af to skrin, som Harald Bl\u00e5tand muligvis har haft med sig p\u00e5 sin sidste rejse til Jomsborg. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Camminskrinet. Dette er en kopi af det originale skrin, som forsvandt fra domkirken i Cammin<\/a> under 2. verdenskrig. Skrinet er fremstillet i Danmark under Harald Bl\u00e5tands regeringstid ligesom Bambergskrinet og et nu forsvundet skrin fra kirken i Wiejkowo. Stilen indeholder mange nordiske elementer med de slyngede dyr og formen minder om formen p\u00e5 de langhuse, som l\u00e5 i ringborgene. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Bambergskrinet. Dette er en kopi af det originale skrin, som nu befinder sig i Bayrisches Nationalmuseum i M\u00fcnchen. Som Camminskrinet er det fremstillet i Danmark i Harald Bl\u00e5tands tid<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 Harald Bl\u00e5tands tid var der flere magtcentre og \u00f8konomiske centre i lande, herunder Hedeby<\/a>, Ribe<\/a>, Jelling<\/a>, Aarhus<\/a>, Odense, Lejre<\/a>, Roskilde og Lund<\/a>. Lejre var landets gamle magtcentrum fra hedensk tid. N\u00e5r Harald \u00f8nskede at opf\u00f8re et monument for landets overgang til kristendommen, var dette sted derfor ikke velegnet. Gorm havde allerede valgt Jelling, hvor der ikke var nogen tidligere bebyggelse, s\u00e5 Harald valgte denne by som hjemsted for sit monumentale anl\u00e6g. Det stod dog kun kort, for allerede under Svend Tvesk\u00e6g (963-1014) flyttede man magtcentret til Roskilde, som ogs\u00e5 blev afl\u00f8ser for Lejre. <\/p>\n\n\n\n

Haralds d\u00f8d<\/h2>\n\n\n\n

I 980’erne voksede utilfredsheden med Haralds styre fra de storm\u00e6nd, hvis magt blev udfordret. Fra omkring 983 var Svend leder af et opr\u00f8r, som ogs\u00e5 omfattede Svends f\u00e6tter p\u00e5 m\u00f8drende side, Erik Tokesen<\/a>, s\u00f8n af Palnatoke<\/a> samt Svends farbror Toke Gorms\u00f8n<\/a>, der sad som Sk\u00e5nes leder i Lund. Opr\u00f8ret var ogs\u00e5 st\u00f8ttet af Svends morfar, fyrst Mistivoj<\/a>, som var leder af abodritterne. I \u00e5rene 983-984 resulterede opr\u00f8ret i flere h\u00e6ndelser. Svend og Mistivoj angreb og h\u00e6rgede Hamborg, men deres angeb blev dog sl\u00e5et tilbage. Svend og Erik angreb Hedeby, hvilket er dokumenteret p\u00e5 to runesten<\/a> fundet p\u00e5 stedet. P\u00e5 dette tidspunkt var Hedeby under kontrol af grev Theoderic<\/a>. I 984 angreb Svend og Toke Haralds h\u00e6r uden for Roskilde. Efter en v\u00e5benhvile udk\u00e6mpede Harald og Svend en tvekamp, som Harald vandt, men hvor Svend blev sk\u00e5net. Efterf\u00f8lgende blev Harald alligevel s\u00e5ret i kn\u00e6et af et v\u00e5deskud affyret af en kriger Ulf, s\u00f8n af Glibir, fra Sk\u00e5ne, som var ankommet sammen med Toke. Poppo, som i sin tid havde d\u00f8bt Harald, var med p\u00e5 togtet og fors\u00f8gte at l\u00e6ge s\u00e5ret, men h\u00e5rdt s\u00e5ret sejlede Harald til Jomsborg<\/a> ved Wolin. Forinden havde Harald overladt styret i Danmark til sin svigers\u00f8n, jarlen Sibir Foltars\u00f8n<\/a>. I Jomsborg var Harald reelt i landflygtighed. Han havde tabt Norge til H\u00e5kon Jarl, og hans magt i Danmark var baseret p\u00e5 udenlandske lejetropper p\u00e5 ringborgene. Harald d\u00f8de i 985.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Ved Tullstorp<\/a> i Sk\u00e5ne findes denne runesten med teksten: “Glibir og \u00c5sa rejste disse kumler efter Ulf”. Det sj\u00e6ldne navne Glibir for Ulfs far sandsynligg\u00f8r, at Ulf er Harald Bl\u00e5tands banemand. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han blev begravet i n\u00e6rheden af kirken i Wiejkowo<\/a>. Denne kirke er i dag nedrevet og erstattet af en kirke et andet sted. P\u00e5 den oprindelige kirkes sted ligger en herreg\u00e5rd, som er bygget over kirkens ruiner. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00f8en Hiddensee har man fundet guldsmykker, som menes at stamme fra Haralds grav.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Hiddensee skatten. Wikicommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Denne guldplade med diameteren 4,6 cm er fra graven. Teksten oversat til dansk er: “Harald Gormss\u00f8n, konge over daner, Sk\u00e5ne, Jumne i bispes\u00e6det Oldenborg”<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

S<\/c>axo har en noget anden version af h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet. If\u00f8lge ham k\u00e6mpede far og s\u00f8n i et s\u00f8slag – muligvis ved Knebel Vig p\u00e5 Djursland.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Knebel Vig, hvor s\u00f8slaget mellem Harald Bl\u00e5tand og Svend Tvesk\u00e6g skulle have fundet sted. Stedet angives af Saxo. Andre kilder angiver stedet til Isefjorden eller ud for Bornholm<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Harald gik i land for at forette sin n\u00f8dt\u00f8rft, og blev s\u00e5ret af en pil affyret af Palnatoke <\/a>som h\u00e6vn over uretf\u00e6rdigheder. I Jomsvikingernes Saga fra 1200 tallet hedder det, at Harald ville varme sig ved et b\u00e5l, og blev spiddet af en pil affyret af Palnatoke. H<\/c>arald sejlede herefter til Jomsborg<\/a>, hvor han d\u00f8de. Efter\u00f8lgende blev liget f\u00f8rt til Roskilde og begravet i den tr\u00e6kirke, som var forl\u00f8beren for Roskilde Domkirke. I den nuv\u00e6rende domkirke fra 1200-tallet findes et maleri af Harald<\/a> p\u00e5 en af kirkens 4 centrale piller, men i mods\u00e6tning til de 3 andre piller, er der ikke fundet spor af nogen begravelse.<\/p>\n\n\n\n