{"id":2386,"date":"2019-11-30T14:20:03","date_gmt":"2019-11-30T14:20:03","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=2386"},"modified":"2025-12-21T12:23:06","modified_gmt":"2025-12-21T12:23:06","slug":"christoffer-1-1219-1259","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=2386","title":{"rendered":"Christoffer 1 (1219-1259)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Valdemar Sejr
1170-1241<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christoffer 1
1219-1259<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christoffer<\/a> var den tredie af Valdemar Sejrs<\/a> s\u00f8nner med Beringera.<\/a> Han efterfulgte sin bror, Abel<\/a>, som konge i 1152. Christoffer havde deltaget i stridighederne mellem Abel og Erik Plovpenning<\/a>, hvor han for det meste var p\u00e5 Abels side. Som hertug af Lolland holdt han sig dog i ro i Abels regeringstid. Han blev kronet p\u00e5 trods af \u00f8nsker fra Abel-fl\u00f8jen om at g\u00f8re Abels s\u00f8n, Valdemar Abels\u00f8n<\/a> til konge, og han blev gift med Margrete Sambiria<\/em><\/a> , der var pommersk prinsesse. Christoffer k\u00e6mpede mod Abels sl\u00e6gt om magten i Slesvig. Valdemar Abels\u00f8n blev hertug her efter sin far, og han var st\u00f8ttet af sine morbr\u00f8de, Johan 1 og Gerhard 1<\/a>. Der var ogs\u00e5 kampe med l\u00fcbeckerne og brandenburgerne, men det endte dog med en fredsslutning, hvor store danske omr\u00e5der blev givet som len til tyske fyrster, og hvor Valdemar Abels\u00f8n fik Slesvig som len af Christoffer.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christoffer 1, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Danmark blev angrebet af Norge i 1255 og 1256. Anledningen var, at Abel havde st\u00f8ttet et svensk opr\u00f8r mod Birger Jarl<\/a>, men havde tabt kampen, hvorefter Birger Jarl og norske Magnus Lagab\u00f8te<\/a> dannede forbund mod Danmark. I<\/c> forbindelse med disse stridigheder fik Sverige for f\u00f8rste gang adgang til Kattegat. Gr\u00e6nsen mellem Norge og Danmark havde indtil da v\u00e6ret G\u00f6taelven, men i 1255 sikrede svenskerne sig adgang til havet fra byen L\u00f6d\u00f6se<\/a>, der ligger 37 km i luftlinje fra nutidens G\u00f6teborg. Det danske omr\u00e5de syd for G\u00f6taelvens udl\u00f8b blev s\u00e5 overtaget af svenskerne. Der var ogs\u00e5 stridigheder med kirken repr\u00e6senteret af Jacob Erlandsen<\/a>, som blev \u00e6rkebiskop i 1254. Jacob Erlandsen ville have st\u00f8rre indflydelse for kirken, og i 1256 vedtog man p\u00e5 et kirkem\u00f8de i Vejle en erkl\u00e6ring om, at landet skulle lyses i interdikt, hvis en dansk biskop f\u00e6ngsles. Erkl\u00e6ringen bakkedes dog ikke entydigt op blandt biskopperne. Jacob Erlandsen s\u00f8gte st\u00f8tte hos fyrst Jaromar 2<\/a> p\u00e5 R\u00fcgen og st\u00f8ttede selv Abels n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n, Erik<\/a>, i dennes krav p\u00e5 at f\u00e5 Holsten i len efter broderen Valdemar<\/a>. I 1257 d\u00f8de Valdemar Abels\u00f8n<\/a> og Christoffer benyttede lejligheden til at indlemme Slesvig i kongeriget Danmark for n\u00e6sen af Valdemars lillebror, Erik Abels\u00f8n<\/a>, som ellers stod til at overtage hertugtitlen fra sin storebror. Dette sk\u00e6rpede yderlige konflikten mellem kongen og Abels sl\u00e6gt. I 1259 n\u00e6gtede Jacob Erlandsen at krone Christoffers s\u00f8nErik <\/a>(Klipping) til konge med det resultat, at han blev f\u00e6ngslet, og der blev lyst interdikt over Lunds og Roskilde stifter. Der<\/c> kom kampe med Jacob Erlandens tilh\u00e6nger, fyrst Jaromar 2, som sammen med Erik Abelss\u00f8n og Roskildes biskop, Peder Bang<\/a>,stormede K\u00f8benhavn og br\u00f8d gennem bymuren p\u00e5 det sted, hvor Jarmers T\u00e5rn<\/a> nu ligger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Jarmers T\u00e5rn. Det eneste, der er tilbage af K\u00f8benhavns bymur. Bygningsv\u00e6rket stammer ikke fra Christoffer 1’s tid, men er fra 1525, dvs. Frederik 1’s tid. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Samme \u00e5r d\u00f8de Christoffer pludseligt p\u00e5 Riberhus<\/a>. D\u00f8dsfaldet var mist\u00e6nkeligt, og der har siden v\u00e6ret mange rygter om et drab. Historikeren Torben Svendrup st\u00f8tter denne teori, og mener, at at drabsmanden var abbed Arnfast fra Ryd Kloster<\/a>. Abbeden forettede nadveren for kongen p\u00e5 Riberhus, og havde derved lejlighed til at forgifte ham. Motivet skulle v\u00e6re, skulle v\u00e6re kirkens modstand repr\u00e6senteret ved den f\u00e6ngslede Jacob Erlandsen. Der findes et brev fra paven Urban 4 fra 1264, som antyde mordet. <\/p>\n\n\n\n