{"id":28059,"date":"2024-01-18T09:34:48","date_gmt":"2024-01-18T09:34:48","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=28059"},"modified":"2025-01-09T10:07:28","modified_gmt":"2025-01-09T10:07:28","slug":"aktiviteter-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=28059","title":{"rendered":"Aktiviteter 2024"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n
\n
2019<\/a><\/div>\n\n\n\n
2020<\/a><\/div>\n\n\n\n
2021<\/a><\/div>\n\n\n\n
2022<\/a><\/div>\n\n\n\n
2023<\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

10. januar<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi var i Coimbra, som ligger ca. 170 km N\u00d8 for Lissabon. Her er droninning Berengarias for\u00e6ldre begravet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Santa Cruz i Coimbra. Her er Berengarias for\u00e6ldre begravet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Gravm\u00e6let for Sancho 1 af Portugal og dronning Dulce af Aragonien <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Klosterg\u00e5rden h\u00f8rende til Santa Cruz er overalt dekoreret med kakler<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Parti fra kirkerummet i Santa Cruz. Ogs\u00e5 her ses store kakkeldekorationer<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Sancho 1 havde sin borg i Coimbra. Den blev senere ombygget til kongebolig og tjener nu som hovedbygning for byens universitet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

27. januar<\/strong><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 bes\u00f8g i Silves, som ligger i Portugals Algarve region. I 1189 erobrede Sancho 1 den muslimske borg i Silves, hvorefter han havde herred\u00f8mmet i hele regionen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Indgangen til borgen i Silves<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Ved indgangen st\u00e5r denne starue af Sancho 1<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

18. april<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8gte K\u00f8ge, hvor der er to interessante mindesten<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
P\u00e5 havnen st\u00e5r denne mindesten fra 1906. Den er opsat til minde om de to ber\u00f8mte s\u00f8slag i K\u00f8ge Bugt. Det ene foregik i 1677 under Sk\u00e5nske Krig. Her besejrede Niels Juel en svensk fl\u00e5de. Det andet foregik i 1710 under Store Nordiske Krig, hvor Ivar Huitfeldt omkom ombord p\u00e5 sit br\u00e6ndende skib i kamp mod svenskerne. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Ved museet K\u00d8S st\u00e5r denne mindesten fra 1907. Den er rejst til minde om slaget fra englandskrigene i 1807 ved K\u00f8ge. Slaget kaldes popul\u00e6rt for “Tr\u00e6skoslaget”, fordi bondesoldaterne efter sigende skyndte sig at smide tr\u00e6skoene for at kunne flygte hurtigere. Det er dog ikke sandheden, og form\u00e5let med stenen var ogs\u00e5 at give soldaterne oprejsning.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

20. maj<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8gte J\u00e6gerspris Slot<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
J\u00e6gerspris Slot kan f\u00f8re sin historie tilbage til 1200-tallet. Slottet har indtil 1866 v\u00e6ret i kongefamiliens eje. Mest kendt er slottet som bolig for Frederik 7 og Grevinde Danner<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
P\u00e5 slottet kan man bl.a. se Frederik 7’s pibesamling<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Maleri af Grevinde Danner, Frederik 7 og deres broholmer i kongens arbejdsv\u00e6relse p\u00e5 Christiansborg Slot. Maleriet af J.V. Gertner er fra 1861 og h\u00e6nger p\u00e5 slottet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
I slotsparken er Grevinde Danner begravet i denne gravh\u00f8j, hvor man ser sarkofagen.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

23. maj<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8gte steder i Faxe Kommune<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Ved H\u00e5rlev Kirke ligger Hothers H\u00f8j, som p\u00e5 trods af navnet nok er begravelsstedet for Gunulf, som er n\u00e6vnt p\u00e5 Tryggev\u00e6ldestenen. (ligger faktisk i Stevns Kommune)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Ved Karise Kirke ligger Moltkes Kapel. Her ses sarkofagen for Adam Gottlob Moltke, som var hofmarskal under Frederik 5. A.G. Moltke ejede Bregentved Gods<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Moltkes Kapel ved Karise Kirke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Bregentved Gods. Bl.a. ejet af Adam Gottlob Moltke og Adam Wilhelm Moltke, som var den f\u00f8rste premierminister efter vedtagelsen af juni-grundloven i 1849.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
I Br\u00e5by Kirke findes epitafiet for Peder Oxe. Han var rigshovmester under Frederik 2, og byggede den nuv\u00e6rende hovedbygning for Gisselfeld Slot<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Gisselfeld Slot bygget i 1547 af Peder Oxe<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

5. juni<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8gte steder i Midt- og Vestsj\u00e6lland<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Jeg har v\u00e6ret i Sankt Bendts kirke flere gange. Denne gang var hovedform\u00e5let kalkmalerier. Her ses Erik Plovpenning i koret<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
I koret ses ogs\u00e5 dette epitafium for Frederik 2’s elskerinde, Anna Hardenberg og hendes senere mand, Oluf Mouritzen Krognos<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Den \u00f8stlige port til vinkeborgen, Trelleborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
I Trelleborgs museum ses dette fine tr\u00e6skjold fundet ved borgen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Ude ved Storeb\u00e6lt ligger voldstedet T\u00e5rnborg, som var forg\u00e6ngeren for Kors\u00f8r F\u00e6stning<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Ved siden af voldstedet ligger T\u00e5rnborg Kirke, hvis forg\u00e6nger nok har v\u00e6ret borgens kirke.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

12. juni<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Holdt omvisning og foredrag for en interesseret gruppe fra Holb\u00e6k<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fort\u00e6ller om kirkens historie ved gravene<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Her er vi ved Valdemar den Stores blyplade<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

19. september<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8gte Vestre Kirkeg\u00e5rd og Jesuskirken i Valby.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Louis Pio stiftede Socialdemokratiet i 1871. Han d\u00f8de i 1894 i Chicago, hvor hans aske blev begravet. I 1921 fejrede Socialdemokratiet 50 \u00e5r jubil\u00e6um, og i den anledning blev Pios aske hjembragt og begravet p\u00e5 Vestre Kirkeg\u00e5rd, og partiet rejste en mindest\u00f8tte for ham. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Thorvald Stauning var den f\u00f8rste socialdemokratiske statsminister. Han bar titlen i fra 1924-26 og igen fra 1929-42. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Anker J\u00f8rgensen var statsminister fra 1972-73 og igen fra 1975-82<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Forfatteren Herman Bang d\u00f8de i 1912. P\u00e5 hans grav findes ingen gravsten. Derimod er graven markeret med dette b\u00f8getr\u00e6<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Jesuskirken blev indviet i 1891. Den er bygget af brygger Carl Jacobsen. Under koret, som ses her, ligger Carl Jacobsen begravet sammen med sin kone og sine for\u00e6ldre.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Livets og d\u00f8dens genier. Pietro Tenerani efter skitse af Thorvaldsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

2. oktober<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8gte igen Jesuskirken og Vestre Kirkeg\u00e5rd<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Jesuskirken facade med den fritst\u00e5ende campanile<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
I krypten ligger I.C. Jacobsen og hustru Laura Holst begravet. Deres sarkofager ses her. Overfor findes tilsvarende sarkofager for s\u00f8nne Carl Jacobsen og Hustru Otilia Stegmann<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Jeg havde n\u00e6r opgivet at finden den, men til sidst lykkedes det at finde denne uanseelige granitsten under grantr\u00e6er og uden nogen afm\u00e6rkning<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
N\u00e5r man kommer helt t\u00e6t p\u00e5 stenen, kan man afl\u00e6se initialerne STR og BRD. De st\u00e5r for Struensee og Brandt, som begge blev henrettet i 1772. I 1895 fandt man deres skeletter ved Enghavevej. De blev begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, men i 1920’erne overf\u00f8rt til Sankt Petri Kirke. Struensee-stenen marker, hvor den midlertidige begravelse l\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

31. oktober<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Var i K\u00f8benhavn med hovedv\u00e6gt p\u00e5 Assistens Kirkeg\u00e5rd, men ogs\u00e5 kvarteret omkring Bispetorvet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
P.G. Bang var premierminister fra 1854-56. Han har f\u00e5et Peter Bangs Vej p\u00e5 Frederiksberg opkaldt efter sig. Hans gravminde er denne beskedne tavle p\u00e5 kirkeg\u00e5rdsmuren ud mod N\u00f8rrebrogade.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Gravsted for Kirkegaard-familien, som bl.a. omfatter filosoffen, S\u00f8ren Kirkeg\u00e5rd.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Sankt Petri Kirke er kirke for den tyske menighed i K\u00f8benhavn. Kirken og gravkapellet var desv\u00e6rre lukket, men her er Struensee begravet, efter at hans lig var taget op fra Vestre Kirkeg\u00e5rd engang i 1920’erne<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
I porten til Bispeg\u00e5rden er indmuret denne runesten med teksten: “Toke lod g\u00f8re kirken og …”<\/em> Stenen er fra Lund, hvor den blev fundet i 1800-tallet og for\u00e6ret til biskop M\u00fcnter i K\u00f8benhavn, som var en stor samler af oldsager – dog mest fra antikken. Den omtalte Toke er Toke Gorms\u00f8n, som var Harald Bl\u00e5tands lillebror. Han byggede en kirke i Lund o. 975. Kirken l\u00e5 umiddelbart nord for den nuv\u00e6rende domkirke i byen. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

10. januar Vi var i Coimbra, som ligger ca. 170 km N\u00d8 for Lissabon. Her er droninning Berengarias for\u00e6ldre begravet. 27. januar P\u00e5 bes\u00f8g i Silves, som ligger i Portugals Algarve region. I 1189 erobrede Sancho 1 den muslimske borg i Silves, hvorefter han havde herred\u00f8mmet i hele regionen. 18. april Bes\u00f8gte K\u00f8ge, hvor der … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Aktiviteter 2024”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-28059","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28059","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28059"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28059\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":29735,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28059\/revisions\/29735"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28059"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}