{"id":30807,"date":"2025-08-07T09:16:52","date_gmt":"2025-08-07T09:16:52","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=30807"},"modified":"2026-06-13T08:07:55","modified_gmt":"2026-06-13T08:07:55","slug":"arkaeologiske-tidsaldre-i-danmark","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=30807","title":{"rendered":"Ark\u00e6ologiske tidsaldre i Danmark f\u00f8r \u00e5r 0"},"content":{"rendered":"\n

Perioden p\u00e5 ca. 13000 \u00e5r d\u00e6kker over Stenalder, Bronzealder og Keltisk Jernalder. Fra denne periode kendes ingen danske konger. <\/p>\n\n\n\n

J\u00e6gerstenalder (12800 f.Kr. – 4000 f.Kr.<\/strong>)<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af 9000 \u00e5r var Danmark beboet af mennesker, som ern\u00e6rede sig af jagt og fiskeri. De etablerede bopladser, som p\u00e5n\u00e6r Erteb\u00f8llekulturens ikke var permanente, og hvis beliggenhed var dikteret af landets geografi og skovv\u00e6kst p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt. Perioden er inddelt i en r\u00e6kke kulturelle tidsaldre, men en nyopst\u00e5et kultur er ikke n\u00f8dvendigvis et tegn p\u00e5 en ny indvandring sydfra, men kan kan lige s\u00e5 vel v\u00e6re en nyudvikling af en eksisterende kultur. <\/p>\n\n\n\n

12800 f.Kr – 9500 f.Kr. : Hamburgkulturen, Federmesserkulturen, Brommekulturen og Ahrensburgkulturen<\/strong>. Omkring 12800 f.Kr. var landet er d\u00e6kket af tundra efter sidste istids afslutning (13000 f.Kr.). De f\u00f8rste j\u00e6gere (Hamburgkulturen) s\u00f8gte op i landet p\u00e5 jagt efter rensdyr. De afl\u00f8stes af j\u00e6gere fra Federmesserkulturen og siden Brommekulturen, hvor elgen blev det foretrukne jagtbytte. Sidst i perioden tilh\u00f8rte j\u00e6gerne Ahrensburgkulturen, hvis foretrukne jagtv\u00e5ben var bue og pil. F\u00e6lles for alle fire kulturer er, at deres bopladser kun var midlertidige. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Denne k\u00e6rvspids fra Hamburgkulturen daterer sig tilbage til o. 12500 f.Kr. og er det \u00e6ldste jagtredskab fundet p\u00e5 dansk omr\u00e5de. Bjerlev Hede, Midtjylland, Nationalmuseet. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Flinteredskaber fra brommekulturen. o. 11000 f.Kr. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

9500 f.Kr. – 7000 f.Kr. Maglemosekulturen<\/strong>. J\u00e6gerne fra Maglemosekulturen etablerede midlertidige sommerbopladser beliggende ved s\u00f8bredder med boliger bygget af tykke grene overd\u00e6kket med skind. Landet var nu d\u00e6kket af skov med store jagtdyr, f.eks. urokser. Skovene stillede nye krav til jagtmetoder, hvilket bet\u00f8d at man f.eks. udviklede \u00f8kserne og benyttede sig af tamhunde, som stammede fra ulve. Den besv\u00e6rlige transport gennem de t\u00e6tte skove bet\u00f8d ogs\u00e5, at man benyttede sig af b\u00e5de p\u00e5 s\u00f8er og langs kyster. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Urokse fra Vig i Odsherred. Dateret til o. 8600 f.Kr. Nedlagt af pile fra Maglemosej\u00e6gerne. Nationalmuseet. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Urokseknogle fra Maglemosetiden o. 8000 f.Kr. P\u00e5 knoglen er indridset fem menneskefigurer – formentlig dansende gravide kvinder. Det er de \u00e6ldste afbildninger af mennesker fundet i Danmark. Ryemarksg\u00e5rd, Midtsj\u00e6lland. Nationalmuseet.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

7000 f.Kr. – 5500 f.Kr. Kongemosekulturen<\/strong>. P\u00e5 grund af havstigninger \u00e6ndrede landets geografi sig til at ligne det \u00f8rige, som vi kender i dag. Samtidig blev skovene t\u00e6ttere og endnu mere ufremkommelige. Kongemosekulturens mennesker boede derfor hovedsageligt ved kysterne og ern\u00e6rede sig for en stor del af fisk, skaldyr og havets pattedyr. Redskaberne – s\u00e6rligt til fiskeri – blev forfinede. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Fiskeruse. O. 6000 f.Kr. Kongemosekulturen. Villingeb\u00e6k i Nordsj\u00e6lland, Nationalmuseet.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

5500 f.Kr. – 4000 f.Kr. Erteb\u00f8llekulturen. <\/strong>O. 5500 f.Kr. blev fangstforholdene langs kysterns s\u00e5 gunstige, at bopladserne blev permanente. P\u00e5 bopladserne samlede man affaldet i de s\u00e5kaldte k\u00f8kkenm\u00f8ddinger, som f\u00f8rst blev p\u00e5vist i Erteb\u00f8lle i Vesthimmerland. Det er ogs\u00e5 fra denne tid, man har de f\u00f8rste fund af begravelser. Landet var organiseret i lokale h\u00f8vdingesamfund med store sociale forskelle. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Ved Vedb\u00e6k i Nordsj\u00e6lland har man fundet en r\u00e6kke grave fra Erteb\u00f8llekulturen. Her ses skelettet af en 40-\u00e5rig kvinde sammen med et 3-\u00e5rigt barn. O. 5000 f.Kr. Nationalmuseet.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bondestenalder (4000 f.Kr. – 1800 f.Kr.)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

4000 f.Kr. – 2800. f.Kr. Tragtb\u00e6gerkulturen.<\/strong> Omkring 4000 f.Kr. skete den st\u00f8rste \u00e6ndring i befolkningens levevis, idet jagt og fiskeri efterh\u00e5nden blev afl\u00f8st af agerbrug og husdyrhold. Perioden har f\u00e5et navn efter de spidsbundede lerkar, som var typiske for tiden. Der var store sociale forskelle, hvilket afspejles i begravelsesskikkene, hvor rige familier blev blev begravet i runddysser og langdysser og senere i j\u00e6ttestuer. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tragtsk\u00e5l fra Skarpsalling i Himmerland. En fornem repr\u00e6sentant for tragtb\u00e6gerkulturens keramik. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
10 flinte\u00f8kser fra perioden 3700-3500 f.Kr. fundet ved M\u00e5l\u00f8v. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Runddysse ved Tustrup. Rekonstrueret<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Langdysse p\u00e5 Langeland kaldet Kong Humbles Grav, Dyssen er 75 m lang og 9 m bred. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
J\u00e6ttestue fra Tustrup. Gravkammeret m\u00e5ler 3 x 10 m. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

2800 f.Kr. – 2400 f.Kr. Enkeltgravskulturen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Omkring 2800 f.Kr. ser det ud til at et nyindvandret folk har udkonkurreret den eksisterende befolkning. I den nye kultur blev de d\u00f8de ikke l\u00e6nge begravet i f\u00e6llesgrave men derimod i mindre enkeltgrave d\u00e6kket af h\u00f8je. Kulturen er ogs\u00e5 kendetegnet ved en ny type v\u00e5ben, de s\u00e5kaldte strids\u00f8kser, som ikke er af flint og som har et hul til skaftet. Genetiske unders\u00f8gelser viser, at indvandrende stammer fra en blandingskultur mellem Yamnaya-folket fra Den pontiske Slette (Ukraine-Rusland-Kasakhstan) og et \u00f8steurop\u00e6isk bondestenalder-folk. De genetiske unders\u00f8gelser viser ogs\u00e5, at nutidens danskere i overvejene grad stammer genetisk fra disse indvandrere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Illustrationen stammer fra Videnskab.dk<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Yamnaya-folkets kultur var baseret p\u00e5 husdyr. De levede som en art halvnomader, som fulgte husdyrene og slog sig ned de steder hvor dyrene havde f\u00f8de. Den bondestenalderkultur de blandede sig med, var baseret p\u00e5 agerbrug. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Lokaliteten Mangeh\u00f8je ved Grindsted er en gravplads med 10 h\u00f8je fra Enkeltgravskulturen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Strids\u00f8kse fra enkeltgravskulturen. \u00d8ksen er formet efter et forbillede i metal. Thy. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

2400 f.Kr. – 1800 f.Kr. Dolktiden<\/strong>. Fra omkring 2400 f.Kr. \u00e6ndres gravskikken igen fra enkeltgrave til hellekister, som har indeholdt flere begravelser. Typisk for perioden er de kunstf\u00e6rdige dolke af flint, som imiterer de dolke af bronze, som efterh\u00e5nden vandt frem i Europa.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Hindsgavldolken blev fundet p\u00e5 F\u00e6n\u00f8 i Lilleb\u00e6lt i 1867. Dolken er fra o. 1800 f.Kr. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Jens Langknivs Hule ved Karup er et eksempel p\u00e5 en hellekiste. D\u00e6kstenene mangler. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Bronzealder (1800 f.Kr. – 500 f.Kr.)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

1800 f.Kr. – 1100 f.Kr. \u00c6ldre bronzealder<\/strong>. Omkring 1800 f.Kr. begyndte man at importere kobber og tin i bytte for rav og ravsmykker. Af disse metaller kunne man fremstille legeringen bronze, der var uhyre velegnet til redskaber og v\u00e5ben. Dette medf\u00f8rte en forst\u00e6rkning af de sociale forskelle, som allerede var g\u00e6ldende i Dolktiden og magten blev koncentreret p\u00e5 nogle f\u00e5 lokale h\u00f8vdinge. Der var stor velstand i landet, hvorom vidner de mange v\u00e6rdifulde fund, bl.a. lurerne og Solvognen. Frem til o. 1300 f.Kr. blev folk begravet i enkeltgrave d\u00e6kket af gravh\u00f8je, og det er fra denne periode at langt hovedparten af de danske gravh\u00f8je stammer. En ber\u00f8mt begravelse fra perioden er Egtvedpigen. Solvognen og de mange helleristninger fra perioden vidner om religi\u00f8se forestillinger, hvori Solen og skibet indgik.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Nationalmuseets udstilling af bronzelurer<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Solvognen blev fundet i 1902 i Odsherred. Solen tr\u00e6kkes af en hest over himlen.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"
Egtvedpigen fra 1370 f.Kr. blev begravet i en udhulet tr\u00e6stamme, som efterf\u00f8lgende blev d\u00e6kket af en gravh\u00f8j. Bevaret er hendes kl\u00e6dedragt og h\u00e5r. Her ses hovedenden. Ved siden af hovedet ligger en benkam og en bark\u00e6ske indeholdende en bronzesyl, et h\u00e5rnet og nogle f\u00e5 br\u00e6ndte knogler fra et barn, som var begravet sammen med hende. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1100 f.Kr. – 500 f.Kr. Yngre bronzealder.<\/strong> Der opstod nu egentlige magtcentre ledet af lokale fyrster. Fyrstesl\u00e6gterne blev begravet i gravh\u00f8je, som var meget st\u00f8rre end de tidligere havde v\u00e6ret. Begravelserne fra perioden er i \u00f8vrigt brandgrave, hvilket m\u00e5ske afspejler en \u00e6ndring af religionen. Man begyndte af ofre kostbare genstande til guderne ved at henl\u00e6gge dem i s\u00f8er og moser. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Luseh\u00f8j ved Assens. H\u00f8jen indeholt to brandgrave og mange rige gravgaver. De begravede har tilh\u00f8rt en lokal fyrstesl\u00e6gt. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
To bronzehjelme fra Viks\u00f8 Mose ved Ballerup. De var nedlagt som offergave til guderne og var \u00f8delagte inden ofringen. O. 900 f.Kr. Nationalmuseet. (hjemmesidens redakt\u00f8r anes som spejlbillede)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Helleristningerne, som er figurer og symboler indhugget p\u00e5 sten og klippesider stammer hovedsageligt fra bronzealderen. Nedenfor ses eksempler p\u00e5 helleristninger p\u00e5 Madsebakke p\u00e5 Bornholm. De stammer fra yngre bronzealder og viser skibe og et hjulkors.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Keltisk jernalder (500 f.Kr. – 0)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Omkring 500 f.Kr. kom jernalderen til Danmark, og jernet udkonkurrede hurtigt bronzen som materiale til fremstilling af v\u00e5ben og redskaber. Periodens navn skyldes, at Europa nord for Alperne var beboet af keltiske stammer, der \u00f8vede en kulturel indflydelse p\u00e5 landet. Man begyndte at bo i landsbyer og organiserede arbejdet med jorden i f\u00e6lleskab. Der skete igen et skift i religionen, som gav sig udslag i menneskeofringer i s\u00f8er og moser. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Rekonstrueret jernalderhus fra jernalderlandsbyen ved Odense. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Gravballemanden fra keltisk jernalder blev ofret ved at f\u00e5 halsen sk\u00e5ret over. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

G<\/c>undestrupkarrets motiver peger b\u00e5de p\u00e5 Thrakerne (Bulgarien og Rum\u00e6nien) og Kelterne (Vesteuropa), og karret er m\u00e5ske fremstillet det sydvestlige Rum\u00e6nien. Karret vidner om, at de to stammer sluttede sig sammen o. 100 f.Kr. for at bek\u00e6mpe romerne. At karret er fundet i Danmark, m\u00e5 betyde at det er hjemf\u00f8rt af en betydningsfuld stormand – m\u00e5ske som et resultat af Kimbrernes togt til Sydeuropa i 113 f.Kr. Det er s\u00e5 opbevaret hos en stormandssl\u00e6gt i Himmerland, hvor det blev fundet i Gundestrup i 1891.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Gundestrupkarret. Der er et v\u00e6ld af figurer b\u00e5de udvendigt og indvendigt. Til h\u00f8jre ses bl.a. en scene, hvor en person dyppes i et kar. Scenen skildrer formodentlig en tro p\u00e5, at d\u00f8de krigere kunne f\u00e5 nyt liv, ved at en gudinde dyppede dem i et kar med en hellig v\u00e6ske – jfr. Asterix tegneserien, hvor det er den keltiske druide, som fremstiller v\u00e6sken, som Obelix i \u00f8vrigt faldt i som barn. Nationalmuseet og Moesgaard Museum (kopi)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 fundstedet, Roldvej 22A<\/a>, er opsat en mindesten om fundet. I n\u00e6rheden ligger den bef\u00e6stede jernalderlandsby, Borremose, hvor karret m\u00e5ske blev opbevar<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Dejbjergvognen fra Keltisk Jernalder er en rigt udstyret processionsvogn. Man kunne afmontere tr\u00e6kassen og oph\u00e6nge et offerkar i de fire lodrette b\u00e6rest\u00e6nger. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Hjortspringb\u00e5den fra Als stammer fra o. 350 f.Kr. og er en del af et v\u00e5benoffer. B\u00e5den er Nordeuropas \u00e6ldste plankbyggede fart\u00f8j. Nationalmuseet.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Perioden p\u00e5 ca. 13000 \u00e5r d\u00e6kker over Stenalder, Bronzealder og Keltisk Jernalder. Fra denne periode kendes ingen danske konger. J\u00e6gerstenalder (12800 f.Kr. – 4000 f.Kr.) I l\u00f8bet af 9000 \u00e5r var Danmark beboet af mennesker, som ern\u00e6rede sig af jagt og fiskeri. De etablerede bopladser, som p\u00e5n\u00e6r Erteb\u00f8llekulturens ikke var permanente, og hvis beliggenhed var … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Ark\u00e6ologiske tidsaldre i Danmark f\u00f8r \u00e5r 0”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-30807","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30807","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30807"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30807\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31869,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30807\/revisions\/31869"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30807"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}