{"id":3279,"date":"2020-01-09T13:22:14","date_gmt":"2020-01-09T13:22:14","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=3279"},"modified":"2026-07-24T08:47:24","modified_gmt":"2026-07-24T08:47:24","slug":"regnar-lodbrog","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=3279","title":{"rendered":"Regnar Lodbrog (o.795-854)"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Regnar Lodbrog<\/a> var f\u00e6tter til Erik 1<\/a>. Han var s\u00f8konge og h\u00f8vding over omr\u00e5der i Sverige og Sj\u00e6lland, samtidig med at hans f\u00e6tter, Erik 1<\/a>, var dansk konge. If\u00f8lge Saxo giftede Regnar sig med norske Lagertha\/Ladgerd og efterf\u00f8lgende svenske Thorvi. Det var hans bejlen til Thorvi, som gav ham tilnavnet Lodbrog (=lodne bukser). Hun beskyttede sig nemlig med slanger, men Regnars lodne bukser, som ogs\u00e5 var stivfrosne, beskyttede ham mod deres gift. If\u00f8lge sagaerne giftede han sig ogs\u00e5 med Aslaug<\/a>, som var datter af den mytiske Sigurd Fafnersbane. (Sigurd Fafnersbane optr\u00e6der ogs\u00e5 i operacyklusen Nibelungens Ring af Wagner). Aslaug er identisk med sagnenes Kraka for hvem det lykkedes at m\u00f8de op uden hverken at v\u00e6re n\u00f8gen eller p\u00e5kl\u00e6dt, m\u00e6t eller fastende og alene eller i f\u00f8lge med et menneske. If\u00f8lge “Af kongelig Byrd” af Peter Lav\u00e6tz var Kraka i virkeligheden grandniece til Godfred den Store<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Regnar Lodbrog med Kraka, 1880, August Malmstr\u00f8m, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Fort\u00e6llingerne om Regnar Lodbrog findes i Regnar Lodbrogs Saga fra 1300-tallet og hos Saxo. Den islandske skjald Sigvat Thordssson skrev i 1000 tallet et hyldestdigt, Kn\u00fatsdr\u00e1pa, til Knud den Store<\/a>, hvoraf det fremgik, at Regnar Lodbrog var en forfader til Knud. Se n\u00e6rmere under Hardeknud<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Togtet til Paris i 845<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 843 blev det frankiske rige delt mellem br\u00f8drene Karl den Skaldede<\/a>, Ludvig den Tyske<\/a> og Lothar<\/a>. Klostret Turnhout<\/a> (findes ikke l\u00e6ngere) ved Br\u00fcgge havde p\u00e5 det tidspunkt Ansgar<\/a> som abbed, og herfra financierede han missionsvirksomheden i Skandinavien. Men ved rigsdelingen kom klostret ind under Karl den Skaldede, og han afsatte Ansgar, der jo ogs\u00e5 var biskop i Hamborg, som tilh\u00f8rte Ludvig den Tyske. I stedet gav han klostret i len til en Raginarius, som m\u00e5 v\u00e6re Regnar Lodbrog. Regnar faldt hurtigt i un\u00e5de hos Karl og fik frataget lenet, og det var m\u00e5ske en af grundene til, at han i 845 angreb Paris. Frankiskiske \u00e5rb\u00f8ger beretter om Reginher (=Regnar), som var anf\u00f8rer for en fl\u00e5destyrkep\u00e5 120 skibe, der i 845 belejrede Paris. Byen blev dog sk\u00e5net, fordi den franske konge Karl den Skaldede.<\/a> betalte Reginher 7000 pund s\u00f8lv. Det er det f\u00f8rste eksempel p\u00e5, at en by betalte til en vikingeh\u00e6r for at sk\u00e5ne byen. Det fort\u00e6lles, at Gud straffede vikingeh\u00e6ren med sygdom, og at dette mirakel blev udvirket af helgenen Sankt Germanus. Sankt Germanus (496-576) havde v\u00e6ret biskop i Paris og l\u00e5 begravet i klostret Saint Germain de Pres (Sankt Germanus i engene) uden for byens mure. P\u00e5 vej hjem fra Paris sejlede vikingefl\u00e5den op af Elben og angreb Hamborg med det resultat, at byen blev fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Regnar Lodbrogs belejring af Paris 845, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Om Regnar Lodbrogs d\u00f8d er der to fort\u00e6llinger. Den ene er, at Regnar og hans m\u00e6nd blev overvundet af kong Aelle<\/a> af York, som kastede Regnar i ormeg\u00e5rden, alts\u00e5 et rum med slanger. Det blev hans endeligt og i d\u00f8den udtalte han disse ord om sine s\u00f8nner: “Grynte ville grisene, hvis de vidste hvad galten led.”<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Regnar Lodbrog i ormeg\u00e5rden, 1898 Louis Moe som illustration til Gesta Danorum, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det blev en sp\u00e5dom om hvad der senere skete under s\u00f8nnerne Ivar Benl\u00f8s<\/a>, Ubbe, Halfdan<\/a> og Sigurd Orm\u00f8je<\/a>, som i 867 besejrede Aelle og dr\u00e6bte ham med torturmetoden, “blod\u00f8rnen”. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
“Blod\u00f8rnen” er her illustreret p\u00e5 en runesten fra Gotland. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den anden fort\u00e6lling om Regnar Lodbrogs d\u00f8d g\u00e5r ud p\u00e5, at Regnar vendte tilbage til Danmark, hvor han d\u00f8de pludseligt af en sygdom han havde f\u00e5et i forbindelse med plyndringen af Paris og Hamborg. Der var mange af lederne som d\u00f8de pludselig af denne sygdom, og det skulle have forf\u00e6rdet Erik 1<\/a> s\u00e5 meget, at han beordrede de overlevende henrettet og fangerne l\u00f8sladt. Men Regnar var alts\u00e5 allerede d\u00f8d. Det kunne dog godt v\u00e6re en d\u00e6kforklaring over, at han i virkeligheden blev dr\u00e6bt af Erik 1 , som ans\u00e5 ham som en farlig konkurrent, og som \u00f8nskede et bedre forhold til de frankisk\/tyske herskere Karl den Skaldede<\/a> og Ludvig den Tyske<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Regnar Lodbrog d\u00f8de. o. 845 i en alder af o. 41 \u00e5r. Hans grav kendes ikke.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Regnar Lodbrog var f\u00e6tter til Erik 1. Han var s\u00f8konge og h\u00f8vding over omr\u00e5der i Sverige og Sj\u00e6lland, samtidig med at hans f\u00e6tter, Erik 1, var dansk konge. If\u00f8lge Saxo giftede Regnar sig med norske Lagertha\/Ladgerd og efterf\u00f8lgende svenske Thorvi. Det var hans bejlen til Thorvi, som gav ham tilnavnet Lodbrog (=lodne bukser). Hun beskyttede … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Regnar Lodbrog (o.795-854)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3279","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3279","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3279"}],"version-history":[{"count":55,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3279\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32018,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3279\/revisions\/32018"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}