{"id":333,"date":"2019-08-27T12:25:33","date_gmt":"2019-08-27T12:25:33","guid":{"rendered":"http:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=333"},"modified":"2025-10-20T09:54:27","modified_gmt":"2025-10-20T09:54:27","slug":"svend-tveskaeg-o-955-1014","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=333","title":{"rendered":"Svend Tvesk\u00e6g (963 – 1014)"},"content":{"rendered":"\n
Knud Dana-Ast (930-962) [biologisk far]<\/strong>
[Harald Bl\u00e5tand (932-985) fosterfar] <\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Svend Tvesk\u00e6g
963-1014<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om Svend Tvesk\u00e6g her: Kilder til 900-tallets historie<\/a><\/p>\n\n\n\n

Svend Tvesk\u00e6g<\/a> var s\u00f8n af Knud Dana-Ast<\/a> og Tove Mistivojsdatter<\/a>. Knud d\u00f8de imidlertid f\u00f8r barnet blev f\u00f8dt, og Tove giftede sig med broderen, Harald Bl\u00e5tand<\/a>, som s\u00e5 blev Svends fosterfar. Adam af Bremen<\/a> skriver, at Otto 1<\/a> d\u00f8bte Harald Bl\u00e5tand sammen med hans hustru og deres lille s\u00f8n, som fik navnet Svend Otto. Han angives at v\u00e6re f\u00f8dt i 963 “p\u00e5 dagen for at mindes vor Herre Jesus Kristus”. Det m\u00e5 v\u00e6re Sk\u00e6rtorsdag i 963. Da P\u00e5skedag i 963 if\u00f8lge den julianske kalender faldt 19. april, m\u00e5 f\u00f8dselsdatoen alts\u00e5 v\u00e6re 16. april.<\/p>\n\n\n\n

Fra omkring 983 var Svend leder af et opr\u00f8r mod Harald Bl\u00e5tand, et opr\u00f8r som ogs\u00e5 omfattede Svends f\u00e6tter p\u00e5 m\u00f8drende side, Erik Tokesen<\/a>, s\u00f8n af Palnatoke<\/a> samt Svends farbror Toke Gorms\u00f8n<\/a>. Opr\u00f8ret var ogs\u00e5 st\u00f8ttet af Svends morfar, fyrst Mistivoj,<\/a> som var leder af abodritterne. I \u00e5rene 983-984 resulterede opr\u00f8ret i flere h\u00e6ndelser. Svend og Mistivoj angreb og h\u00e6rgede Hamborg, men deres angeb blev dog sl\u00e5et tilbage. Svend og Erik angreb Hedeby<\/a>, som var under kontrol af grev Theoderik af Haldesleben,<\/a> og Svend og Toke angreb Haralds h\u00e6r uden for Roskilde. Her udfordrede Svend sin far til en tvekamp, men m\u00e5tte se sig besejret af sin far, som dog sk\u00e5nede s\u00f8nnen. <\/p>\n\n\n\n

Ved Hedeby er fundet to runesten<\/a> (Hedeby 1 og Hedeby 3), som omtaler Svend. De omhandler muligvis begivenhederne i 983\/984.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Hedeby 3 med inskriptionen: “Kong Sven satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterp\u00e5, men nu fandt d\u00f8den ved Hedeby”. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Harald d\u00f8de i 985, hvorefter Toke kortvarigt blev konge. Toke rejste imidlertid til Sverige for at k\u00e6mpe mod Erik Segers\u00e4l<\/a>, og i mellemtiden tog Svend magten i 986, mens Toke faldt i en slag ved Fyrisvallarne<\/a> ved Uppsala. <\/p>\n\n\n\n

I 987 anf\u00f8rte Svend en fl\u00e5de til Normandiet for at hj\u00e6lpe Richard 1<\/a> mod den franske konge. Undervejs anl\u00f8b fl\u00e5den Hedeby, hvor han bek\u00e6mpede et opr\u00f8r fra indbyggerne. <\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste \u00e5r forl\u00f8b d\u00e5rligt for Svend. Adam af Bremen og Saxo er enige om, at det skyldes, at Svend havde vendt sig mod kristendommen. Han f\u00f8rte et uheldigt felttog mod Norge og blev to gange taget til fange af vendere eller jomsvikinger.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Svend Tvesk\u00e6g l\u00f8sk\u00f8bes fra sit fangenskab af danske kvinder. Nicolai Abildgaard 1778, Det kongelige Akademi.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Svend var gift med Gunhild<\/a>, som var datter af Fyrst Miescko 1 <\/a>af Polen. Sammen med Gunhild fik han s\u00f8nnerne Harald<\/a> og Knud<\/a>. Efter Gunhilds d\u00f8d giftede han sig med hendes s\u00f8ster, Sigefrida<\/a>. som var enke efter svenske Kong Erik Segers\u00e4l<\/a>. Dermed var den polske kong Boleslav 1<\/a> svoger til Svend. Sammen med Sigefrida fik han datteren Estrid<\/a>, som blev mor til Svend Estridsen<\/a>. Nogle kilder angiver ogs\u00e5 hans hustru som Sigrid Storr\u00e5de, men if\u00f8lge historikeren, Niels Lund, er hun en opdigtet person.<\/p>\n\n\n\n

Svend erstattede de tysk indsatte bisper med bisper fra den engelske kirke. Han flyttede konges\u00e6det fra Jelling<\/a> til Roskilde, som ogs\u00e5 afl\u00f8ste Lejre<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Svend Tvesk\u00e6g i England (1).<\/h2>\n\n\n\n

Svend foretog i 991 et togt mod England sammen med Olav Tryggvason<\/a>. Her besejrede de engl\u00e6nderne i slaget ved Maldon<\/a>, s\u00e5 Ethelred den R\u00e5dvilde<\/a> m\u00e5tte k\u00f8be sig til fred ved at betalde Daneg\u00e6ld. Derved kunne Svend skaffe sig s\u00f8lv til sit eget m\u00f8ntv\u00e6sen. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Svend Tvesk\u00e6gs m\u00f8nt. Kilde: https:\/\/www.danskmoent.dk\/tidl\/tveskaeg.htm<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Togterne til England fortsatte de f\u00f8lgende \u00e5r, hvor Svend og Olav sejlede op ad Themsen mod London i 994 dog uden at erobre byen. Det lykkedes Ethelred at splitte Svend og Olav, s\u00e5 de begyndte at k\u00e6mpe mod hinanden. I 997-999 var der stadige angreb fra vikingerne, som nu ogs\u00e5 overvintrede i landet.<\/p>\n\n\n\n

Slaget ved Svold<\/span> <\/p>\n\n\n\n

I 995 var Olav Tryggvason vendt tilbage til Norge og havde taget magten fra H\u00e5kon Jarl<\/a>. Dermed havde Svend mistet sin magt i Norge. For at genvinde denne, udk\u00e6mpede han i \u00e5r 1000 slaget ved Svold mod Olav Tryggvason<\/a>. Under kampen var han allieret med den svenske konge, Olof Sk\u00f6tkonung<\/a>. Adam af Bremen skriver 75 \u00e5r senere, at det foregik \u00e5r 1000 og at stedet var det sn\u00e6vreste sted i \u00d8resund ved en \u00f8, hvilket peger p\u00e5 Hven. Olav tabte og kastede sig i havet fra sit skib, Ormen hin Lange. Maskestenen p\u00e5 Moesgaard Museum er muligvis et minde om slaget. Runernes form peger p\u00e5 det rigtige tidspunkt, og indskriften lyder: \u201cGunulv og \u00d8got og Aslak og Rolf rejste denne sten efter f\u00e6lle Ful. Han fandt d\u00f8den \u2026 da konger k\u00e6mpede<\/em>.\u201d Svend havde nu genvundte magten i Norge, hvor han indsatte H\u00e5kon Jarls to s\u00f8nner, Erik og Svend<\/a> som vasaller.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Svend Tvesk\u00e6g i England (2)<\/h2>\n\n\n\n

I 1002 foretog Ethelred den R\u00e5dvilde en massakre p\u00e5 danskerne i Danelagen<\/a>. Massakren, som startede 13. november, medf\u00f8rte fornyede angreb fra Danmark. Angrebene blev ledet af Thorkild den H\u00f8je<\/a> og medvirkende var ogs\u00e5 Olav den Hellige<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Blodbadet p\u00e5 de Danske, 1883-86, Lorenz Fr\u00f8lich, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1012\/13 stod Svend selv i spidsen for en stor fl\u00e5de og erobrede England, bl.a. med den begrundelse, at han ville h\u00e6vne drabet p\u00e5 sin halvs\u00f8ster Gunhild<\/a> og svoger Pallig Tokesen<\/a> tilbage i 1002. <\/p>\n\n\n\n

Med p\u00e5 togtet var Svends s\u00f8n, Knud den Store<\/a>, som efter erobringen rejste tilbage til Danmark.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Svend byder Knud farvel. 1883-86, Lorenz Fr\u00f8lich, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gainsborough<\/h2>\n\n\n\n

Svend slog sig ned i Gainsborough som engelsk konge 25. december 1013. Her regerede han fra Gainsborough Castle, som l\u00e5 der hvor nuv\u00e6rende Old Hall<\/a> ligger. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Her hvor Old Hall ligger i dag, l\u00e5 borgen, hvorfra Svend Tvesk\u00e6g regerede.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\"\"
Svends navn lever videre i pubben, The Swein Forkbeard, som ligger t\u00e6t p\u00e5 Old Hall<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Ved siden af The Swein Forkbeard ligger pubben, The Canute til minde om Svends s\u00f8n, Knud den Store, som boede i Gainsborough sammen med sin far<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"
Skiltet p\u00e5 Svend Tvesk\u00e6gs pub<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Svend d\u00f8de dog allerede i februar 1014 ved fald fra en hest. Hans lig blev f\u00f8rst f\u00f8rst til York Minster<\/a>,<\/strong><\/em> men senere blev det sejlet tilbage til Danmark. If\u00f8lge hyldestskriftet til dronning Emma<\/a>, Encomium Emmae Reginae, forfattet af en fransk munk i 1040\u2019erne s\u00f8rgede en engelsk kvinde for at f\u00e5 Svends lig ud af England og nedlagt i duftende urter. Svend blev hererefter begravet \u2026. in monasterio, in honore sancte Trinitatis ab eodem rege constructo in sepulchro, quod sibi parauerat \u2026.<\/em>( \u2026. i det kloster, som samme konge havde ladet opf\u00f8re til den hellige trefoldigheds \u00e6re, i det gravsted, han havde indrettet til sig selv \u2026..). Det er m\u00e5ske Trefoldighedskirken i Roskilde, som var en tr\u00e6kirke, der stod f\u00f8r fr\u00e5dstendskirken. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re Trinitatiskirken i Lund, som var en tr\u00e6kirke, der var forl\u00f8beren for Drottens<\/a> Kirke, som var en stenkirke. . Den gravlagte kan senere v\u00e6re flyttet til Drottens Kirke og m\u00e5ske videre til domkirken.<\/a> Domkirken har ogs\u00e5 hafte en tr\u00e6kirke som forg\u00e6nger, og her har man fundet en tom grav. I Compendium Saxonis, en forkortet version af Gesta Danorum fra o. 1340, kan man l\u00e6se, at Svend Tvesk\u00e6g blev begravet i Roskilde i koret n\u00e6r h\u00f8jalteret.<\/p>\n\n\n\n