{"id":3529,"date":"2020-01-26T14:15:17","date_gmt":"2020-01-26T14:15:17","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=3529"},"modified":"2025-10-25T08:53:56","modified_gmt":"2025-10-25T08:53:56","slug":"valdemar-atterdag-valdemar-4-1320-1375","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=3529","title":{"rendered":"Valdemar Atterdag (Valdemar 4, 1320-1375)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christoffer 2
1276-1332<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Valdemar Atterdag
1320-1375<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Valdemar Atterdag <\/a>var s\u00f8n af Christoffer 2<\/a> og Dronning Eufemia<\/a>. . Han var kun et \u00e5r gammel, da hans far blev konge i Danmark efter Erik Menveds<\/a> d\u00f8d. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Ved siden af altertavlen i Vor Frue Kirke i Aarhus er malet dette skjold. Skjoldet tilh\u00f8rer Valdemar Atterdag og blev malet mellem 1330 og 1340, i den kongel\u00f8se tid, da Valdemar havde sk\u00e6nket kirken en pengegave. L\u00f8verne findes stadig i rigsv\u00e5benet, men bem\u00e6rk, at de vender hovederne mod tilskueren, s\u00e5 heraldisk er de ikke l\u00f8ver men leoparder. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I de urolige tider under Christoffers regeringstid tilbragte Valdemar store dele af sin barndom og ungdom i Brandenburg hos sin familie. Hans oldefar var markgreve Johan 1<\/a> af Brandenburg. Her blev hans s\u00f8ster Margrete<\/a> gift med markgreve Ludwig 5<\/a> af Brandenburg. Efter drabet p\u00e5 Gerhard 3<\/a> i 1340 st\u00f8ttede Brandenburg Valdemar i at blive konge i Danmark. Han havde ogs\u00e5 st\u00f8tte fra hansest\u00e6derne, som var interesserede i ordnede forhold i landet. Valdemar indgik forlig med Gerhards s\u00f8nner, hvorefter han skulle gifte sig med deres s\u00f8ster, Elisabeth af Holsten, og i medgift f\u00e5 Vensyssel, som ligesom resten af landet var overtaget i pant af Gerhard 3 og Johan<\/a>. D<\/c>ette l\u00f8fte br\u00f8d Valdemar straks, idet han giftede sig med Helvig<\/a>, som var s\u00f8ster til hertug Valdemar af S\u00f8nderjylland, den tidligere barnekonge, Valdemar 3<\/a>. I Skt. Peders Kirke <\/a>i N\u00e6stved kan man se et samtidigt kalkmaleri af Valdemar og Helvig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Detalje fra kalkmaleriet. Billedet er formentlig vellignende, da det er malet kort tid efter kongens d\u00f8d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Valdemar Atterdag, Theodor Stein, 1882, Frederiksborg. Bag kongen ses en kopi af det ovenfor viste kalkmaleri i Skt. Peders Kirke i N\u00e6steved. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Samtidig overtog hertug Valdemar de holstenske grevers panteret i N\u00f8rrejylland, og gav dem i stedet for pant i S\u00f8nderjylland. Niels Ebbesen<\/a> anf\u00f8rte opr\u00f8ret i Jylland mod holstenerne, men blev sammen med en h\u00e6r p\u00e5 2000 danskere dr\u00e6bt i Skanderborg 2. november 1340. Samme \u00e5r blev Valdemar hyldet som konge p\u00e5 tinget i Viborg<\/a>. De f\u00f8lgende \u00e5r arbejdede Valdemar p\u00e5 at blive konge i hele riget. Johan havde overgivet panteretten over Sj\u00e6lland til Ingeborg H\u00e5konsdatter<\/a> i Sverige, som var Magnus Smeks<\/a> mor. I 1344 lykkedes det Valdemar at f\u00e5 kontrol over de sj\u00e6llandske borge, S\u00f8borg<\/a>, Kalundborg<\/a>, T\u00e5rnborg<\/a> og Vordingborg<\/a> og i 1347 fik han kontrollen over Johans borg, Ravnsborg<\/a>. I<\/c> 1348 holdt Valdemar m\u00f8de med grev Gerhards s\u00f8nner p\u00e5 borgen Nebbeg\u00e5rd<\/a> ved Vejle.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Nuv\u00e6rende Nebbeg\u00e5rd. Kilde: https:\/\/www.danskeherregaarde.dk\/nutid\/nebbegaard<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Her overtog Valdemar kontrollen over Fyn, herunder Nyborg Slot<\/a>. Valdemar styrkede forbindelsen til Mechlenburg ved at bortgifte sin datter Ingeborg<\/a> til Heinrich 3<\/a> af Mechlenburg, som var s\u00f8n af hertugen, Albrecht 2<\/a> af Mechlenburg. Forholdet til Mecklenburg var dog noget kompliceret, fordi Valdemar i 1349 st\u00f8ttede Albrechts modstander, markgreve Ludwig 5 <\/a>af Brandenburg, som jo havde v\u00e6ret hans svoger. Opg\u00f8ret resulterede i, at Valdemar blev lensherre over Rostock. I 1350’erne var der opr\u00f8r mod Valdemar fra en r\u00e6kke jyske storm\u00e6nd anf\u00f8rt af Claus Limbke p\u00e5 Kal\u00f8<\/a>, som var kongens drost, og Niels Bugge p\u00e5 Hald<\/a>. Valdemar endte som sejrherre. Bl.a. fik han Niels Bugge dr\u00e6bt i Middelfart. I 1360 blev der indg\u00e5et forlig mellem Valdemar og storm\u00e6ndene p\u00e5 Kalundborg Slot. Her blev bl.a. bestemt, at danehoffet<\/a> skulle v\u00e6re sidste instans ved retsopg\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

I 1346 k\u00f8bte Den tyske Orden de danske besiddelser i Estland, som landet havde haft siden Valdemar Sejrs<\/a> tid, og som modydelse betalte Den tyske Orden 19.000 mark s\u00f8lv til Valdemar. Valdemars s\u00f8n, Otto <\/a>, var indtr\u00e5dt i Den tyske Orden, og han blev borgherre p\u00e5 borgen Karkus (Karksi<\/a>) i Estland.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dokumentet om overdragelsen af Estland til Den tyske Orden. Kopi, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M<\/c>agnus Smek<\/a> havde siden 1332 under interregnum<\/a> v\u00e6ret konge i Sk\u00e5ne. Da Magnus begyndte at st\u00f8tte holstenerne, gav Valdemar ham i 1342 brev p\u00e5, at Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge skulle tilh\u00f8re de svenske konger til evig tid. Dette dokument blev farligt senere, da det var grundlag for de svenske krav p\u00e5 landsdelene. Magnus’ \u00e6ldste s\u00f8n, Erik Magnusson<\/a> gjorde opr\u00f8r mod faderen og blev konge i Sk\u00e5ne og Sydsverige. Hans n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n, H\u00e5kon<\/a>, blev konge i Norge som H\u00e5kon 6. Valdemar allierede sig med Magnus Smek og hertug Albrecht 2<\/a> af Meclenburg i kampen mod Erik, og vandt Sk\u00e5ne tilbage i 1360 til den danske trone uanset det tidligere dokument. Samme \u00e5r lod han sin datter Margrethe<\/a> trolove med H\u00e5kon i en alder af kun 6 \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Der var efterh\u00e5nden stor modstand mod Valdemar fra svensk side men is\u00e6r fra hansest\u00e6derne, som var bange for at miste indflydelse. S<\/c>om et modtr\u00e6k udrustede Valdemar i 1361 en h\u00e6r med 2000-2500 soldater og sejlede til Gotland. 25. juli st\u00f8dte h\u00e6ren sammen med en h\u00e6r af gotlandske b\u00f8nder ved M\u00e4sterby<\/a> syd for Visby. B\u00f8nderne blev besejret, og omkring 800 af dem d\u00f8de i slaget.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Ved Grens g\u00e5rd blev der rejst dette mindesm\u00e6rke for slaget. WikiCommons. P\u00e5 M\u00e4sterby Museum kan man se en udstilling med fund fra slaget. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den danske h\u00e6r drog videre mod Visby<\/a>, hvor den igen m\u00f8dte en bondeh\u00e6r foran Visbys ringmur. Slaget ved Visby stod 27. juli, og her nedslagtede Valdemars tropper omkring 1800 gotlandske b\u00f8nder, som blev begravet i massegrave uden for muren.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Valdemarskorset<\/a> er rejst p\u00e5 stedet for massegravene. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Visby blev indtaget og det siges, at Valdemar opstillede tre stor \u00f8lkar p\u00e5 torvet, som byens indbyggere skulle fylde med kostbarheder. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Valdemar Atterdag brandskatter Visby. Carl Gustaf Hellqvist, 1882. Sveriges Nationalmuseum. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Rustning fra slaget ved Visby. Krigsmuseet (formentlig). Den var udstillet p\u00e5 Christiansborg i efter\u00e5ret 2021, hvor fotografiet blev taget<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hansest\u00e6derne indgik nu forbund med Holsten og Sverige mod Danmark, og i 1362 fors\u00f8gte en samlet fl\u00e5de at erobre Helsingborg<\/a>. Dette mislykkedes, og Valdemar h\u00e6rgede i Sverige, inden det kom til en fredsslutning i K\u00f8benhavn, hvor H\u00e5kon blev gift med Margrete, og svenskeren anerkendte, at Valdemar havde taget Sk\u00e5ne tilbage fra Magnus Smek og havde erobret Gotland. Under kampene ved K\u00e4rnan blev b\u00e5de Valdemar og hans s\u00f8n, Christoffer<\/a>, s\u00e5ret. Christoffer d\u00f8de efterf\u00f8lgende af sine kv\u00e6stelser, mens kong blev helbredt. Svenskerne hentede Albrecht 3 af Meclenburg og indsatte ham som svensk konge. D<\/c>er var nu stridigheder mellem Magnus Smeks to s\u00f8nner, H\u00e5kon og Erik og Albrecht 3<\/a> om kongemagten i Sverige, og i 1364 indgik Valdemar og Albrecht 2 en aftale p\u00e5 \u00c5lholm Slot<\/a>, som bet\u00f8d, at H\u00e5kon skulle fraskrive sig kongemagten i Sverige og Valdemar fik stadf\u00e6stet rettigheden til Gotland samt flere svenske omr\u00e5der ud mod Kattegat. <\/p>\n\n\n\n

I 1367 indgik hansest\u00e6derne en aftale, som ogs\u00e5 omfattede Albrecht 3 af Sverige, hans far Albrecht 2<\/a>, samt de holstenske grever. De dannede en samlet front mod Valdemar med det form\u00e5l at \u00f8ge hansest\u00e6dernes privilegier, at give Albrecht 3 Sk\u00e5ne, Albrecht 2 Sj\u00e6lland og holstenerne resten af landet. Der var kampe frem til 1370, hvor der blev sluttet fred i Stralsund, en aftale som dog f\u00f8rst blev endeligt bekr\u00e6ftet i 1376 efter kongens d\u00f8d. Hansest\u00e6derne fik deres privilegier, men der kom ikke noget ud af planerne om at dele landet. I de f\u00f8lgende \u00e5r stadf\u00e6stede Valdemar sin magt, s\u00e6rligt i Jylland, hvor en del storm\u00e6nd havde v\u00e6ret hans modstandere. I 1375 d\u00f8de han p\u00e5 Gurre Slot<\/a>, angiveligt af en fejlmedicinering mod podagra.<\/p>\n\n\n\n