{"id":3613,"date":"2020-02-04T11:53:02","date_gmt":"2020-02-04T11:53:02","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=3613"},"modified":"2026-05-29T09:08:43","modified_gmt":"2026-05-29T09:08:43","slug":"margrethe-1-1353-1412","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=3613","title":{"rendered":"Margrethe 1 (1353-1412)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Valdemar Atterdag
1320-1375<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Dronning Margrete 1
1353-1412<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gift med H\u00e5kon 6<\/a>. Margrethe var dansk regent fra 1375-1412, men formelt kun fra 1387, hvor hendes s\u00f8n, Oluf 2<\/a> d\u00f8de og til 1396, hvor hendes grandnev\u00f8, Erik af Pommern<\/a>, blev valgt til konge. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Buste af Margrethe 1. Fremstillet i L\u00fcbeck og et forarbejde til sarkofagen i Roskilde Domkirke. Skt. Annen Museum, L\u00fcbeck, udl\u00e5nt til Moesgaard Museum<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kopi af del af Margrete 1’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Guldkronen er lavet ud fra statuen og har fungeret som rekvisit i filmen, Margrete 1. Begge dele var udstillet p\u00e5 Christiansborg Slot i efter\u00e5ret 2021.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Margrethe 1<\/a> blev f\u00f8dt i marts 1353 p\u00e5 S\u00f8borg Slot<\/a> som det sidste af Valdemar Atterdags<\/a> og Dronning Helvigs<\/a> 6 b\u00f8rn. Allerede som 6 \u00e5rig blev hun forlovet med H\u00e5kon 6<\/a> af Norge for at sikre dansk indflydelse p\u00e5 det norske kongehus. Forlovelsen blev dog bragt i fare, da H\u00e5kons far, Magnus Smek<\/a> ville forlove sin s\u00f8n med Elisabeth af Holsten<\/a>, som var datter af Valdemars gamle fjende, grev Gerhard 3<\/a> af Holsten. Elisabeth blev imidlertid taget til fange af Valdemar, som p\u00e5 den m\u00e5de forpurrede de svensk\/holstenske planer. Margrethe blev i 1363 gift med H\u00e5kon og flyttede til Oslo, hvor hun boede p\u00e5 kongeslottet Akershus<\/a> og i 1370 f\u00f8dte parret eneste barn, Oluf 2<\/a>, som senere blev barnekonge. Den f\u00f8rste tid p\u00e5 Akershus blev hun undervist af Merete Ulfsdatter<\/a>, som var datter af Birgitta af Vadstena<\/a>. Hun voksede ogs\u00e5 op sammen med Meretes datter, Ingegerd, som senere blev abedisse i Vadstena Kloster<\/a>. Denne opv\u00e6kst var medvirkende til, at Margrethe i sin regeringstid var en ivrig st\u00f8tte af Birgittinerordenen. Et sagn, som fort\u00e6ller om Margrethes folkelighed er knyttet til Reers\u00f8 <\/a>ved Kalundborg.<\/p>\n\n\n\n

Margrethe var alts\u00e5 dronning af Norge og Sverige fra 1363 frem til H\u00e5kons d\u00f8d i 1380. Den formelle titel af svensk dronning skyldtes, at H\u00e5kon ikke havde accepteret sin afs\u00e6ttelse som svensk konge i 1364.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Det kongelige norske drikkehorn er lavet af hornet fra en urokse. Det blev i 1300 tallet brugt p\u00e5 Akershus, formentlig ogs\u00e5 af Margrete. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ved Valdemars d\u00f8d i 1375 stod valget som hans efterf\u00f8lger mellem Oluf og Olufs f\u00e6tter, Albrecht 4<\/a> af Mechlenburg.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De to drenge var i 1375 hhv. 5 og 12 \u00e5r gamle. Margrethe, som nu var 22 \u00e5r, trak i tr\u00e5dene og rigsr\u00e5det valgte i 1376 Oluf som konge med Margrethe som hans formynder. Man\u00f8vren bet\u00f8d et fjendskab med Albrechts farfar, Albrecht 2<\/a> af Mechlenburg og hans onkel, Albrecht 3<\/a> af Mechlenburg, som var blevet svensk konge. Efter H\u00e5kon 6’s d\u00f8d i 1380, blev Oluf ogs\u00e5 konge i Norge, som jo var et arverige. Kongerigerne Danmark og Norge var nu i union under samme regent. Det var en tilstand, som kom til at vare i 434 \u00e5r frem til 1814, hvor rigerne blev adskildt. Margrethe s\u00f8rgede for, at f\u00e5 de sk\u00e5nske borge, herunder K\u00e4rnan<\/a> tilbage p\u00e5 danske h\u00e6nder, efter at de var taget i pant af hansest\u00e6derne under Valdemar. S\u00e5 sikrede Margrethe sig mod holstenerne ved at hun i 1386 gav Slesvig i len til Gerhard 3’s barnebarn, Gerhard 6<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Da Oluf d\u00f8de i 1387, fik Margrethe sammenkaldt f\u00f8rende adelige og gejstlige til Lund, hvor man p\u00e5 Sct. Libers H\u00f8j udstedte et brev, som anerkendte Margrethe som fuldm\u00e6gtig frue og husbond indtil der var fundet en ny konge. \u00c5ret efter fik hun samme titel i Norge. I Sverige regerede Albrecht 3 af Mechlenburg, som uden held fors\u00f8gte at genvinde Sk\u00e5ne, og som efterh\u00e5nden kom p\u00e5 kant med store dele af den svenske adel. Dette udnyttede Margrethe, som i 1388, \u00e5ret efter at hendes s\u00f8n, Oluf 2, d\u00f8de, indgik en aftale med de svenske storm\u00e6nd om at blive regent (fuldm\u00e6gtig frue og husbond) i Sverige som formynder for sin grandnev\u00f8 og adoptivs\u00f8n, Erik af Pommern<\/a>. Albrecht svarede igen ved at samle en tysk h\u00e6r og angribe Margrethes styrker. De<\/c>n 24. februar 1389 led han nederlag i slaget ved \u00c5sle\/Falk\u00f6ping, og blev efterf\u00f8lgende f\u00e6ngslet i f\u00e6stningen Bohus<\/a> og senere Lindholm Slot<\/a> i Sk\u00e5ne, hvor han sad f\u00e6ngslet i 6 \u00e5r. I \u00c5sle<\/a> er der senere i 1896 opsat en mindesten for slaget.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Mindesten opsat i \u00c5sle om slaget i 1389. WikiCommons. P\u00e5 stenen er indskrevet (dansk overs\u00e6ttelse): “Til minde om de skandinaviske folks sejr den 24. februar 1389 rejste Vesterg\u00f6tlands fortidsmindeforening og egnens befolkning denne sten 1896. Svenskere, nordm\u00e6nd, danskere mindes deres f\u00e6dres f\u00e6lles pr\u00e6station<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Albrechts l\u00f8sladelse i 1395 skete p\u00e5 betingelse af en stor l\u00f8sesum, som han dog ikke kunne betale, og i stedet for blev Stockholm, som var hans og hansest\u00e6dernes sidste bastion i Sverige overgivet til Margrethe. I 1397 indkaldte Margrethe storm\u00e6nd fra de tre riger til et m\u00f8de p\u00e5 Kalmar Slot<\/a>. Her blev Erik af Pommern kronet 17. juni 1397 som konge i de tre riger, og man vedtog Kalmarunionen, som forenede de tre riger under en f\u00e6lles konge, men beholdt s\u00e6rlove for hvert rige, bl.a. retsv\u00e6senet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Margrethe 1 modtager den svenske krone af den fangne kong Albrecht. Gerhard Honthorst ca. 1640, Kronborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I \u00e5r 1400 p\u00e5stod en person i det nuv\u00e6rende Polen, at han var Margrethes afd\u00f8de s\u00f8n, Oluf og retm\u00e6ssig tronarving. Det truede Margrethes og Eriks position, og den falske Oluf blev f\u00e6ngslet og br\u00e6ndt i 1402. Margrethe var grebet af de ideer, som den hellige Birgitta af Vadstena<\/a> stod for, og i 1391 skrinlagde hun Birgittas knogler i Vadstena efter, at Birgitta var helgenk\u00e5ret af paven. I 1404 d\u00f8de Gerhard 6 af Holsten og Margrethe blev formynder for hans enke, Katharina Elisabeth<\/a>, og st\u00f8ttede hende mod familien. Til geng\u00e6ld fik Margrethe dele af Slesvig tilbage, s\u00e5 der ved hendes d\u00f8d kun manglede en tredjedel, bl.a. Als og Gottorp. M<\/c>argrete stod ogs\u00e5 for oprettelsen af Maribo<\/a> og Mariager <\/a>klostre, som begge var tilknyttede birgittinerordenen. I 1403 blev hun optaget som s\u00f8ster i Birgittinerordenen under et bes\u00f8g i Vadstena Kloster.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dronning Margrethes guldkjole. Den blev taget af svenskerne i 1658 og befinder sig nu i Uppsala Domkirke. If\u00f8lge traditionen blev den b\u00e5ret af Dronning Margrethe ved hendes bryllup med Harald 6, da hun var 10 \u00e5r gammel. Tekstil og v\u00e6vning tyder dog p\u00e5, at kjolen stammer fra 1400-tallet. I efter\u00e5ret 2021 var kjolen udstillet p\u00e5 Christiansborg Slot, hvor billedet er taget<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
I Roskilde Domkirke findes en kopi af Dronning Margrete 1’s guldkjole. Her er den udstillet sammen med en kjole tilh\u00f8rende Margrete 2. Den nye kjole er lavet med inspiration fra den gamle. Begge kjoler var udstillet p\u00e5 Christiansborg Slot i efter\u00e5ret 2021<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I starten af 1400 tallet s\u00f8gte Margrethe at f\u00e5 s\u00e5 meget som muligt af Slesvig tilbage til kronen, efter at store dele af omr\u00e5det var givet som len til holstenerne. Det kom til sv\u00e6re kampe, specielt mod Henrik den Milde<\/a>, der som bror til Gerhard 6’s enke arbejdede for at denne skulle beholde besiddelserne i Slesvig. Men i 1412 genvandt Margrethe Flensborg, hvor hun lod sig hylde. Kort efter d\u00f8de hun p\u00e5 et skib p\u00e5 Flensborg Fjord – muligvis af pest. Hun blev begravet i Sor\u00f8<\/a>, hvor ogs\u00e5 hendes far<\/a> ,farfar<\/a>\/farmor <\/a> og s\u00f8n<\/a> l\u00e5 begravet, men \u00e5ret efter blev hendes lig overf\u00f8rt til Roskilde Domkirke<\/a>, hvor hendes bror, Junker Christoffer<\/a> l\u00e5 begravet. <\/p>\n\n\n\n