{"id":383,"date":"2019-08-29T09:21:53","date_gmt":"2019-08-29T09:21:53","guid":{"rendered":"http:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=383"},"modified":"2025-09-05T09:57:40","modified_gmt":"2025-09-05T09:57:40","slug":"knud-den-store","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=383","title":{"rendered":"Knud den Store (o.997-1035)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Svend Tvesk\u00e6g
963-1014<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Knud den Store
o. 997-1035<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til den Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Knud den Store<\/a> var s\u00f8n af Svend Tvesk\u00e6g<\/a> og Dronning Gunhild<\/a>. Han efterfulgte Ethelred den R\u00e5dvilde<\/a> som engelsk konge i 1016 og sin bror, Harald 2<\/a>, som dansk konge i 1018.<\/p>\n\n\n\n

Knud deltog i sin fars erobring af England i 1013. Da Svend d\u00f8de i 1014 blev Knud udr\u00e5bt til engelsk konge af sin egen vikingeh\u00e6r, men de engelske storm\u00e6nd st\u00f8ttede Ethelred den R\u00e5dvilde, og Knud m\u00e5tte flygte hjem til Danmark.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
En episode fra erobringen af England. Svend byder Knud farvel. Lorenz Fr\u00f8lich, 1883-86, Frederiksborg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I<\/c> slutningen af 1015 vendte Knud tilbage med en invasionsh\u00e6r, mens hans storebror, Harald sad som konge i Danmark. <\/p>\n\n\n\n

Assandum<\/h2>\n\n\n\n

Ethelred den R\u00e5dvilde sad syg i London, s\u00e5 Knud k\u00e6mpede mod Ethelreds s\u00f8n, Edmund Jernside<\/a>. Thorkild den H\u00f8je<\/a>, som tidligere var g\u00e5et overp\u00e5 engelsk side, tilsluttede sig Knud med sine styrker, og det samme gjorde andre lokale engelske h\u00f8vdinge. Ethelred d\u00f8de 23. april, og efter en forg\u00e6ves belejring af London, blev de engelske styrker endeligt sl\u00e5et i slaget ved Assandum den 18. oktober 1016, hvorefter Knud og Edmund deltes om kongemagten i England. Allerede i november samme \u00e5r d\u00f8de Edmund imidler, og Knud overtog s\u00e5 den engelske krone. Man kan jo godt mist\u00e6nke Knud for at st\u00e5 bag Edmunds d\u00f8d, men der vides ikke noget med sikkerhed. I billedet til h\u00f8jre nedenfor ses en scene fra slaget, hvor jarl Eadric<\/a> svigter Edmund Jernside og tr\u00e6kker sig ud af kampen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Scener fra slaget ved Assandum, 1883-86, Lorenz Fr\u00f8lich, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Scene fra slaget ved Assandun, 1883-86, Lorenz Fr\u00f8lich, Frederiksborg. Her har Knud vundet kampen. Bem\u00e6rk de anakronistiske lurer. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stednavnet Assandun er formentlig nutidens Ashington<\/a>. P\u00e5 en bakke ved byen ligger en kirke fra 1020, som Knud den Store byggede til minde om slaget. Kirken hedder i dag Saint Andrews Church. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
St. Andrews Church i Ashington er fra 1020. Bygget af Knud den Store og oprindelig viet til St. Michael som tak for sejren. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Slagmarken l\u00e5 \u00f8st for den bakke, hvor kirken blev bygget. Her ses kirkeg\u00e5rden og udsigt over slagmarken<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Et skilt p\u00e5 stedet viser, hvordan Edmund Jernsides styrker l\u00e5 p\u00e5 bakketoppen og Knud den Stores styrker l\u00e5 mod \u00f8st. Edmund angreb fra bakken, men hans jarl Edric forlod ham og trak sine styrker bort<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I den nedenst\u00e5ende tekst fra kirken finder man ud over navnet Knud ogs\u00e5 navnene Thorkild the Earl, \u00c6rkebiskop Wulfstand, og Sigand. Den f\u00f8rste er danskeren Thorkild den H\u00f8je<\/a>, den n\u00e6ste var \u00e6rkebiskop af York, og den tredje er Stigant, som senere blev \u00e6rkebiskop af Canterbury. Stigant er afbildet p\u00e5 Bayeuxtapetet st\u00e5ende til h\u00f8jre for Harold Godwinson. Se billedet her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Ved indgangen til kirken kan man l\u00e6se dette skilt: PARISH CHURCH SAINT ANDREWS ASHINGDON. 1016. BATTLE OF ASSENDON FOUGHT ON THIS SPOT BETWEEN CNUT DANE AND EDMUND IRONSIDE ON S.LUKE’S DAY. IN THIS BATTLE THE NOBILITY OF THE ENGLISH RACE WAS DESTROYED. 1020. IN THIS YEAR WENT THE KING CNUT TO ASHINGDON AND ARCHBISHOP WULFSTAND, THORKILD THE EARL, AND MANY BISHOPS AND ALSO ABBOTS AND MANY MONKS AND CONSECRATED THE MINSTER AT ASHINGDON AND CAUSED TO BE BUILD HERE A MINSTER OF STONE AND LIME FOR THE SOULS OF THE MEN WHO THERE WERE SLAIN AND GAVE IT TO ONE OF HIS PRIESTS WHOSE NAME WAS STIGAND<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Denne hjemmesides redakt\u00f8r foran kirkens t\u00e5rn<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Knud den Store f\u00e6ster dronning Emma til sin viv. 1883-86, Lorenz Fr\u00f8lich, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"\/
Eneste samtidige billede af Knud den Store. Her er han afbildet sammen med dronning Emma, hvor de sk\u00e6nker et kors til New Minster i Winchester. Emma er angivet med navnet Aelfgifu, hvilket skyldes, at Emma havde antaget dette navn ved \u00e6gteskabet med Ethelred den R\u00e5dvilde. Det skal ikke forveksles med Knuds f\u00f8rste dronning af samme navn. Billedet findes i Emmas skrift, Liber Vitae, som omhandler Knud. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Da Harald 2, d\u00f8de i 1018 vendte Knud midlertidigt hjem til Danmark med henblik p\u00e5 at blive udr\u00e5bt til dansk konge. Det st\u00f8dte imidlertid p\u00e5 en del modstand og lykkedes f\u00f8rst efter flere kampe. <\/p>\n\n\n\n

Knud var gift to gange. F\u00f8rste gang med Aelfgifu<\/a> og anden gang med Ethelreds enke, Emma<\/a> af Normandiet. I princippet lod han sig skille fra Aelfgifu f\u00f8rst, men reelt havde han to dronninger. Med Aelgifu fik han s\u00f8nnerne Harald Harefod<\/a>, som var engelsk konge 1035-1040 og Svend<\/a>, som blev jarl i Norge. Med Emma fik han s\u00f8nnen Hardeknud<\/a>, som var engelsk konge 1040-1042 og dansk konge 1035-1042. Endvidere fik han datteren Gunhild<\/a>, som blev gift med den tyske konge, Henrik 3.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark havde der siden 948 v\u00e6ret bispes\u00e6der i Slesvig, Ribe og Aarhus og fra 988 i Odense. Bisperne var underlagt \u00e6rkebispes\u00e6det i Hamborg\/Bremen, men bisperne opholdt sig sj\u00e6ldent i Danmark. Knud ville styrke forbindelsen til \u00e6rkebispes\u00e6det i Canterbury og stiftede i 1022 bispes\u00e6det i Roskilde<\/a>. Her blev Gerbrand den f\u00f8rste biskop, efter at han var blevet bispeviet i Canterbury. <\/p>\n\n\n\n

I 1022 blev der udf\u00e6rdiget et dokument, som bevidnede et mageskifte mellem Knud og klostret i Ely, som oprindelig blev grundlagt i 672. Der findes en afskrift af dokumentet fra 1100-tallet. Afskriftet blev udstillet p\u00e5 Roskilde Museum i 1000-\u00e5ret for det oprindelige dokument. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Gerbrand blev udpeget som den f\u00f8rste biskop i Roskilde, men befandt sig i England i 1022. Bem\u00e6rk dronningenavnet, \u00c6lfgiva, som var et navn, som dronning Emma fik. Roskilde Museum<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Dokumentet fra 1100-tallet. Bem\u00e6rk navnene, Gerbrandus og roscylde. Roskilde Museum<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Der findes et sagn om Knud, som fort\u00e6ller, at han ville irettes\u00e6tte sine hoffolk, som lovpriste ham for meget. Derfor satte han sig i vandkanten og befalede tidevandet at stoppe. Dette skete jo ikke, og Knuds morale var, at han som jordisk konge intet var imod den himmelske. Fra den dag tog han sin krone af og h\u00e6ngte den p\u00e5 et krucifiks og bar den aldrig siden. I England sk\u00e6ndes man om, hvor episoden fandt sted, men et bud er Southampton, hvor der tilmed findes en skilt p\u00e5 et tidligere hotel i Canute Road<\/a>, som fort\u00e6ller, at her skete det. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Knud den Store befaler tidevandet at tr\u00e6kke sig tilbage. 1883-86, Lorenz Fr\u00f8lich, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Knud var st\u00f8rstedelen af sin tid i England, og imens lod han Ulf Jarl<\/a> styre Danmark. Ulf var gift med Knuds s\u00f8ster, Estrid<\/a> og blev far til den senere konge Svend Estridsen<\/a>. . <\/p>\n\n\n\n

I<\/c> Danmark opstod der problemer, idet den norske konge Olav den Hellige<\/a> og den svenske konge Anund Jakob<\/a> sluttede sig sammen for at tage landet fra Knud i dennes frav\u00e6r. I 1026 m\u00e5tte Knud tage til Danmark for at im\u00f8deg\u00e5 den nordiske trussel. Han k\u00e6mpede mod Olav og Jakob ved Helge \u00c5<\/a>. Nogle kr\u00f8niker skriver, at han vandt, mens den angelsaksiske kr\u00f8nike skriver, at han tabte. <\/p>\n\n\n\n

\u00c5ret efter deltog Knud den Store i den tysk-romerske kejser Konrads kroning i Rom i 1027, og i den forbindelse indgik han aftale med kejseren om forbedrede forhold for handel og pilgrimsf\u00e6rd i Europa . <\/p>\n\n\n\n

Efter hjemkomsten tog Knud til Roskilde, hvor han fik sin danske statholder, Ulf Jarl, dr\u00e6bt i den tr\u00e6kirke, som Harald Bl\u00e5tand eller Svend Tvesk\u00e6g havde bygget. Drabet skyldtes muligvis, at Ulf Jarl havde samarbejdet med Olav og muligvis at han havde ogs\u00e5 udr\u00e5bt Hardeknud<\/a> til dansk konge uden Knuds accept. Derved havde Ulf tiltaget sig magt som Hardeknuds formynder. Drabet udl\u00f8ste en bod b\u00e5de til kirken og til Ulfs enke, Estrid, som jo var Knuds egen s\u00f8ster.<\/p>\n\n\n\n

Knud samlede ogs\u00e5 en h\u00e6r og tog til Norge i 1028 og fordrev Olav fra landet. Olav vendte dog tilbage i 1030 for at tage magten p\u00e5ny, men han blev dr\u00e6bt i slaget ved Stiklestad<\/a>. Herefter indsatte Knud sin tidligere hustru, Aelfgifu og s\u00f8nnen Svend som regenter i Norge. <\/p>\n\n\n\n

Knud d\u00f8de i 1035 i en alder af 40 \u00e5r. Ved hans d\u00f8d blev Hardeknud konge i Danmark og Knuds s\u00f8n med Emma, Harald Harefod blev konge i England. <\/p>\n\n\n\n