{"id":4185,"date":"2020-03-27T09:16:32","date_gmt":"2020-03-27T09:16:32","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=4185"},"modified":"2025-10-29T10:25:45","modified_gmt":"2025-10-29T10:25:45","slug":"christian-1-1426-1481","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=4185","title":{"rendered":"Christian 1 (1426-1481)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Erik Klipping
1249-1286<\/strong>
<\/td>		=><\/strong><\/td>Richiza
?-1308<\/td>		=><\/strong><\/td>Sophie af Werle
?-1339<\/td>		=><\/strong><\/td>Gerhard 6 af Holsten
1367-1404
<\/td>		=><\/strong><\/td>Hedevig af Holsten
1398-1436<\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christian 1
1426-1481<\/strong>
<\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastiske forbindelse til Jellingdynastiet. Forbindelsen mellem Jellingdynastiet og Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Forhold til Sverige<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I perioderne 1448-1457, 1464-1465 og 1467-1470 blev Sverige styret af Karl Knutson<\/a> som konge. I perioden 1471-1481 blev Sverige styret af Sten Sture den \u00c6ldre<\/a> som rigsforstander. <\/p>\n\n\n\n

Christian 1<\/a> efterfulgte Christoffer Bayern<\/a> som konge i 1448. Han var s\u00f8n af grev Diderik den Lykkelige<\/a> af Oldenburg og grevinde Hedevig af Holsten.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Han var s\u00e5ledes tip-tip-tip-oldebarn af Erik Klipping<\/a> og tilh\u00f8rte den danske kongesl\u00e6gt, men regnes som stamfar til den Oldenburgske gren. Hans for\u00e6ldre var grever i Oldenburg<\/a> vest for Bremen. De boede p\u00e5 slottet og blev begravet i Skt. Lamberthi Kirche i byen. Efter, at Christian var blevet dansk konge, blev han gift med afd\u00f8de Christoffer af Bayerns<\/a> hustru, Dorothea af Brandenburg<\/a>, med hvem han fik fem b\u00f8rn, bl.a. de senere konger Hans<\/a> og Frederik 1<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 1 og Dorothea (Frederiksborg Slot, kopi af billede fra middelalderlig altertavle i Tur\u00f8 Kirke). L\u00e6g m\u00e6rke til Christians v\u00e5benskjold med symboler fra Danmark (3 l\u00f8ver), Sverige (3 kroner), Norge (l\u00f8ve med \u00f8kse) og de vendiske omr\u00e5der (lindormen nederst til h\u00f8jre). I midten ses Oldenborgs farver og Slesvigs og Holstens v\u00e5ben to gange. (To l\u00f8ver og n\u00e6ldeblad). I Dorotheas v\u00e5benskjold ses i \u00f8verste venstre felt v\u00e5benskjoldet for Brandenburg. Dorothea b\u00e6rer enkedragt.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Her ses altertavlen fra Thur\u00f8 Kirke, hvor kongeparrets billeder har siddet p\u00e5 sidefl\u00f8jene. Nationalmuseet. Tavlen er udf\u00f8rt i L\u00fcbeck i Dorotheas enketid, 1481-1495. Den kom f\u00f8rst til Thur\u00f8 Kirke i 1640, Nationalmuseet. Englene p\u00e5 midterstykket b\u00e6rer kongeparrets v\u00e5benskjolde. Indskriften er “Jhesus Christus Marien sone vorbarme di unser”<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christians morbror var grev Adolf 8<\/a> af Holsten, som havde ligget i en langvarig strid med Erik af Pommern<\/a> om hertugd\u00f8mmet Slesvig\/S\u00f8nderjylland. Striden var endt med, at greven sad p\u00e5 den st\u00f8rste del af omr\u00e5det. Men nu kunne besiddelsen overg\u00e5 til Christian som len til den danske trone – dvs. til ham selv, og dermed havde man l\u00f8st det s\u00f8nderjyske problem og lagt hertugd\u00f8mmet ind under den danske krone. Dog m\u00e5tte Christian love sin morbror, at S\u00f8nderjylland og Danmark aldrig m\u00e5tte f\u00e5 samme herre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hertug Adolf afsl\u00e5r den danske kongekrone til fordel for Christian 1. Man ser til h\u00f8jre hovmester Otto Rosenkranz, som r\u00e6kker kronen frem mod Adolf 8. Denne afsl\u00e5r imidlertid og anbefaler den unge Christian af Oldenborg yderst til venstre. J\u00fcrgen Owens, 1660, S\u00f8nderborg Slot<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

C<\/c>hristian blev i f\u00f8rste omgang kronet som dansk og norsk konge, mens Karl Knutsson<\/a> sad som konge i Sverige. Efter mange kampe mod svenskerne blev Karl Knutsson afsat i 1457 og Christian blev hyldet som svensk konge. Inden det havde de danske styrker k\u00e6mpet i Sverige og bl.a. br\u00e6ndt borgen, Kronoberg<\/a>. Adolf 8 d\u00f8de i 1459 og i 1460 blev der indg\u00e5et en aftale i Ribe mellem Christian og de holstenske grever. I aftalen anerkendtes Christian som hertug i S\u00f8nderjylland, men det blev ogs\u00e5 sl\u00e5et fast, at hertugd\u00f8mmerne Slesvig og Holsten ikke m\u00e5 adskilles. “vnde dat se bliuen ewich tosamende vngedelt”. I praksis blev Christian alts\u00e5 hertug og ogs\u00e5 lensherre i Slesvig. Holsten og Slesvig skulle ikke adskilles, s\u00e5 han blev greve i Holsten, som ikke havde nogen lensherre, men var at regne som en selvst\u00e6ndig stat. Siden hen m\u00e5tte Christian overlade flere omr\u00e5der i de to landsdele til sin bror, Gerhard<\/a>, for at han ogs\u00e5 kunne f\u00e5 sin arv. Det endte dog med, at Gerhard blev smidt ud med hj\u00e6lp fra de \u00f8vrige holstenere og hansest\u00e6derne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ribebrevet, hvor Christian 1 anerkendes som hertug af S\u00f8nderjylland og Holsten, og at disse lande aldrig m\u00e5 adskilles. S\u00f8nderborg Slot.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Christian 1 sv\u00e6rger, at han vil overholde bestemmelserne i Ribebrevet. August Thomsen, 1865. S\u00f8nderborg Slot<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Christian 1 modtager hertugkronen af Holsten. Nicolai Abildgaard, Statens Museum for Kunst. Ved siden af kongen ses hans to s\u00f8nner, Hans og Frederik. Den kn\u00e6lende kvinde symoliserer Holsten.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I<\/c> 1469 blev Christians datter, Margrethe<\/a>, gift med den skotske konge Jakob 3<\/a>. Medgiften blev Orkney-\u00f8erne og Shetlands\u00f8erne, som ellers var norske. Norge beholdt F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland. I de f\u00f8lgende \u00e5r rejste der sig modstand fra svensk side, mest grundet store skatter, som skulle financiere kongens aftaler med holstenerne og den tidligere krig mod Karl Knutsson. Opr\u00f8ret endte med, at Karl Knutsson igen blev svensk konge fra 1464-1465 og igen fra 1467-1470, hvor han d\u00f8de. Han blev afl\u00f8st af Sten Sture den \u00c6ldre <\/a> som rigsforstander, men nu fors\u00f8gte Christian 1 igen at tage magten over Sverige. <\/p>\n\n\n\n

Brunkeberg<\/h2>\n\n\n\n

Christian 1 sejlede med en fl\u00e5de til Stockholm for at indtage byen, men han tabte i Slaget ved Brunkeberg <\/a>den 10. oktober 1471. P\u00e5 Brunkebergstorg foran Riksbanken er der en markering af slaget. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n
\n
\"\"
Brunkeberg var en bakke i Norrmalm. Bakken er nu v\u00e6k, men her ses en oversigt over troppernes opstilling. Kilde: https:\/\/historiesajten.se\/handelser2.asp?id=14<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
En af de 5 markeringer af slaget uden for Riksbanken, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Storkyrkan<\/h2>\n\n\n\n

Storkyrkan<\/a> er fra 1200 tallet. Kirken indeholder en tr\u00e6skulptur af Sankt J\u00f8rgens kamp mod dragen. Skulpturen er en allegorisk fremstilling af slaget ved Brunkeberg, 10. oktober 1471. Sankt J\u00f8rgen skal s\u00e5 v\u00e6re Sten Sture og dragen skal v\u00e6re Danmark. Skulpturen er fremstillet af Bernt Notke (1435-1509) fra Lybeck. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
I Storkyrkan i Stockholm findes denne skulptur af Skt. J\u00f8rgen som besejrer dragen. Skt. J\u00f8rgen er Stockholms skytshelgen og symbolikken er at Sten Sture og Sverige besejrede Danmark i Slaget ved Brunkeberg. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\"\"\/
Storkyrkan, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Detalje fra ovenst\u00e5ende figur. Sten Sture er afbildet som Sankt J\u00f8rgen, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I Den gyldne Sal i Stockholms Stadshus<\/a> findes en mosaik, som viser Sten Sture under slaget ved Brunkeberg. <\/p>\n\n\n\n

I sin 33 \u00e5r lange regeringstid var Christian alts\u00e5 kun svensk konge fra 1457-1464 og igen 1465-1467. E<\/c>fter nederlaget i Stockholm vendte Christian sig mod europ\u00e6isk politik. I 1474 rejste han sydp\u00e5 og m\u00f8dtes med den tysk-romerske kejser, Frederik 3, i Rothenburg.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Christian 1’s rejsealter fremstillet i elfenben. (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her fik han lagt Ditmarsken og Stormarn ind under Holsten, som blev oph\u00f8jet til et hertugd\u00f8mme. S\u00e5 nu var han hertug i b\u00e5de Slesvig og i Holsten. Syd for Alperne m\u00f8dtes han med den ber\u00f8mte general Colleoni p\u00e5 slottet Malpaga<\/a>, hvor man i dag kan se fresker forestillende scener fra kongens bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Malpago ligger 18 km S\u00d8 for Bergamo. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Christian 2 sammen med soldater. Fresko fra Malpaga. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Efter bes\u00f8get hos hertugen af Mantua blev der fremstillet en medalje forestillende kongen. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

San Spirito in Sassia<\/h2>\n\n\n\n

Christian 1 bes\u00f8gte hertug Ludovico 3 af Mantua, som var gift med Dorotheas s\u00f8ster, og endelig m\u00f8dtes han med pave Sixtus 4 i Rom, hvor han modtog den pavelige orden, Den gyldne Rose. Han fik ogs\u00e5 lovning p\u00e5 at m\u00e5tte oprette et universitet i K\u00f8benhavn, men det var f\u00f8rst dronninge Dorothea, som p\u00e5 et efterf\u00f8lgende bes\u00f8g hos paven, som fik overdraget det pavelige stiftelsesbrev, s\u00e5 universitetet kunne oprettes i 1479. Christian 1’s m\u00f8de med paven er foreviget p\u00e5 en freske, som findes i San Spirito in Sassia<\/a> i Rom.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian 1 modtager Den gyldne Rose fra pave Sixtus 4. Rosen blev senere opbevaret i Hellig Tre Kongers Kapellet i Roskilde Domkirke sammen med forskellige relikivier, som Christian modtog under sit bes\u00f8g. L\u00e6g m\u00e6rke til det danske f\u00f8lge, hvor en af deltagerne b\u00e6rer Christian 1’s v\u00e5benskjold – sammenlign med v\u00e5benskjoldet i Hellige tre Kongers Kape<\/a>l (Roskilde Domkirkemuseum)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
San Spirito in Sassio<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kirkens indre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Hospitalet San Spirito<\/figcaption><\/figure>\n
Fresken findes ikke i kirken. Den er muligvis i hospitalet, som h\u00f8rer til kirken, men da jeg bes\u00f8gte stedet 26.10.21, var hospitalet under restaurering og kunne ikke bes\u00f8ges. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Christian 1, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Bem\u00e6rk, at rejsen til Rom er antydet i baggrunden, hvor man ser en bro over Tiberen og den f\u00f8rste Peterskirke fra kejser Konstantins tid. (Ansigtet er fejlagtigt Hans’)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

K\u00f8benhavns Universitet<\/h2>\n\n\n\n

Det nyoprettede universitet fik i 1479 til huse i en bygning fra Margrethe 1’s tid, som havde tjent som K\u00f8benhavns 2. r\u00e5dhus. Bygningen. som har underg\u00e5et mange \u00e6ndringer, blev i 1537 bolig for K\u00f8benhavns biskop, hvilket den stadigv\u00e6k er. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Bispeg\u00e5rden med gavl ud mod Studiestr\u00e6de. Her l\u00e5 universitetet fra 1479 til 1537<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Den nuv\u00e6rende hovedbygning for K\u00f8benhavns Universitet er fra 1836 og er tegnet af arkitektekten P.Malling. Det afl\u00f8ste en tidligere bygning p\u00e5 stedet, som br\u00e6ndte ved K\u00f8benhavns bombardement i 1807. Denne bygning var selv opf\u00f8rt som erstatning for en bygning fra 1601, som br\u00e6ndte ved K\u00f8benhavns f\u00f8rste brand i 1728.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
I fobindelse med reformationen i 1536 blev universitetet lukket, men det genopstod i 1537 under Christian 3 som et lutheransk universitet. Her ses univeristetets segl med kongen relief opsat p\u00e5 Regensen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
En af K\u00f8benhavns Universitets mest karakteristiske bygninger er Regensen, som blev opf\u00f8rt under Christian 4 i 1623. Bygningen med navnet Collegium Regium var og er stadigv\u00e6k et kollegium for studenter ved universitetet. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Christian 1 d\u00f8de i 1481 og er begravet i Roskilde Domkirke<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kong Erik Klipping1249-1286 => Richiza?-1308 => Sophie af Werle?-1339 => Gerhard 6 af Holsten1367-1404 => Hedevig af Holsten1398-1436 => Kong Christian 11426-1481 Dynastiske forbindelse til Jellingdynastiet. Forbindelsen mellem Jellingdynastiet og Oldenborgerne Forhold til Sverige I perioderne 1448-1457, 1464-1465 og 1467-1470 blev Sverige styret af Karl Knutson som konge. I perioden 1471-1481 blev Sverige styret af … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Christian 1 (1426-1481)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-4185","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4185","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4185"}],"version-history":[{"count":85,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4185\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31265,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4185\/revisions\/31265"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}