{"id":4325,"date":"2020-04-05T08:48:27","date_gmt":"2020-04-05T08:48:27","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=4325"},"modified":"2024-11-07T08:52:39","modified_gmt":"2024-11-07T08:52:39","slug":"frederik-1-1471-1533","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=4325","title":{"rendered":"Frederik 1 (1471-1533)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christian 1
1426-1481<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Frederik 1
1471-1533<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frederik 1<\/a> efterfulgte Christian 2<\/a> som konge i 1523. Han var yngste s\u00f8n af Christian 1<\/a> og Dorothea<\/a>. Han var 16 \u00e5r yngre end sin storebror Hans<\/a>, som blev konge i 1481 efter faderens d\u00f8d. Frederik havde siden 1490 hersket over halvdelen af hertugd\u00f8mmerne og anerkendte f\u00f8rst Hans og siden Christian 2<\/a> som sin lensherre i de dele, som l\u00e5 i Slesvig. Da han blev konge, var han enehersker i begge hertugd\u00f8mmer. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Ukendt kundstner, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jacob Binck, 1539, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

I 1501 s\u00f8gte Frederik og Hans at erobre Ditmarsken<\/a> nord for Elben, som var givet i len til deres far Christian 1, men som aldrig havde overgivet sig. Resultatet blev et sviende nederlag. I 1502 blev Frederik gift med Anna af Brandenburg<\/a> med hvem han fik s\u00f8nnen Christian<\/a>, den senere Christian 3. Anna d\u00f8de allerede i 1514 og blev begravet i Bordesholm Kloster<\/a>, hvor der findes en sarkofag med figurer forestillende Frederik og Anna.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Frederik 1 og Anna af Brandenburg. Bordesholm Kloster. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1518 giftede Frederik sig igen, denne gang med Sophie af Pommern<\/a>, som overlevede ham og f\u00f8rst d\u00f8de i 1568. <\/p>\n\n\n\n

I hele Christian 2′<\/a>s regeringstid var der et ansp\u00e6ndt forhold mellem Frederik og hans nev\u00f8. Frederik havde ikke glemt, at Hans i sin tid havde f\u00e5et hele kongeriget, s\u00e5 han fremf\u00f8rte sit krav om at f\u00e5 halvdelen af s\u00e5vel Danmark som Norge. Det var dog et krav, som det danske rigsr\u00e5d sagde nej til i Udelelighedsbrevet fra 1494. Men Frederik kunne ikke st\u00f8tte Christian i hans svenske felttog og han st\u00f8ttede til geng\u00e6ld tit lyb\u00e6kkerne i deres kampe mod Christian. I 1522 fik Frederik \u00e5benlys st\u00f8tte fra den jyske og fynske adel, herunder Mogens G\u00f8ye<\/a>, til at blive dansk konge, og i 1523 blev han hyldet som konge p\u00e5 landstinget i Viborg<\/a> og 14. april, dagen efter at Christian var flygtet fra K\u00f8benhavn, blev han valgt som enehertug b\u00e5de i Slesvig og Holsten. Mogens G\u00f8ye blev rigsforstander og fortsatte med at v\u00e6re det ogs\u00e5 under Christian 3. <\/a><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 2 og Frederik 1, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Frederik gik sejrrigt ud af magtkampen, s\u00e5 han har kronen p\u00e5 hovedet, mens Christian 2’s krone er tabt p\u00e5 jorden. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik m\u00e5tte dog k\u00e6mpe for at f\u00e5 magten i landet. Det var en kamp hvor han i h\u00f8j grad gjorde brug af Johan Rantzaus<\/a> lejetropper, som blev berygtede for deres brutale fremf\u00e6rd. Den 13. april 1523 rykkede Rantzau sammen med Frederiks s\u00f8n, Christian<\/a> til Fyn, som hurtigt overgv sig. Frederik fik (betalt) hj\u00e6lp af lyb\u00e6kkerne, som sejlede hans tropper til Sj\u00e6lland, som overgav sig p\u00e5n\u00e6r K\u00f8benhavn og Malm\u00f8, som blev belejret med hj\u00e6lp fra lybske tropper. Endelig overgav de to byer sig til Frederik, da det stod klart, at de ikke kunne forvente hj\u00e6lp fra den landflygtige Christian. Senere i 1524 gik Norge ogs\u00e5 over til Frederik, da det stod klart, at Christian ikke kunne h\u00e6vde sin suver\u00e6nitet. S\u00e6rligt Sk\u00e5ne voldte problemer, da denne landsdel var blevet overtaget af S\u00f8ren Norby<\/a>, som st\u00f8ttede Christian, og som selv blev bakket op af den sk\u00e5nske almue. Ved hj\u00e6lp af Rantzaus tropper lykkedes det dog at genovertage kontrollen over denne landsdel b\u00e5de fra S\u00f8ren Norby og fra Gustav Vasas<\/a> fors\u00f8g p\u00e5 at indlemme den i Sverige.<\/p>\n\n\n\n

Religi\u00f8st tog Frederik ikke klart parti for hverken den gamle katolske kirke eller lutheranismen, selv om han inden han blev konge havde h\u00e6ldet til den sidste trosretning. Han beskyttede dog Hans Tausen<\/a> og ansatte ham som hofkapellan.<\/p>\n\n\n\n

I starten af 1532 kom der underretning om, at Christian 2 var sejlet til Norge, og havde underlagt sig landet. Det gjaldt dog ikke Akershus,<\/a> hvorfra underretningen kom. Frederik udrustede en lille dansk fl\u00e5de, som sammen lybske skibe under kommando af Peder Skram<\/a> sejlede til Marstrand og erobrede nogle af Christians skibe. Herefter sejlede fl\u00e5den til Oslo og undsatte kommandanten p\u00e5 Akershus. Samme \u00e5r hentede Frederik Christian hjem ved hj\u00e6lp af en dansk fl\u00e5de. Christian var blevet lovet frit lejde, men efter en uges ophold p\u00e5 skib udenfor K\u00f8benhavns havn, blev han sejlet til S\u00f8nderborg Slot<\/a>, hvor han blev indsat som fange 9. august 1532.<\/p>\n\n\n\n