{"id":4641,"date":"2020-04-14T11:46:33","date_gmt":"2020-04-14T11:46:33","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=4641"},"modified":"2025-10-30T10:25:26","modified_gmt":"2025-10-30T10:25:26","slug":"christan-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=4641","title":{"rendered":"Christian 2"},"content":{"rendered":"\n
Kong Hans
1455-1513<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christian 2
1481-1559<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Forhold til Sverige<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I perioden 1513-1520 blev Sverige styret af Sten Sture den Yngre<\/a> som rigsforstander. Fra 1520-1523 var Sverige styret af Christian 2, men 6. juni 1523 blev Gustav Vasa <\/a>udr\u00e5bt til svensk konge, hvorefter det endegyldigt var slut med det danske styre i Sverige. <\/p>\n\n\n\n

Christian 2<\/a> blev f\u00f8dt i 1481 p\u00e5 Nyborg Slot <\/a>som s\u00f8n af Hans<\/a> og dronning Christine<\/a>. Han blev valgt som tronf\u00f8lger i en alder af 6 \u00e5r i 1487. Christian arbejdede for sin far med at sl\u00e5 norske opr\u00f8rere ned efter 1500 og han var statholder i Norge i 1506-15012. I denne periode m\u00f8dte han Dyveke<\/a> og hendes mor Sigbrit<\/a>, hvor han indledte et k\u00e6rlighedsforhold til den f\u00f8rste og et samarbejde med den anden, som med tid udviklede sig til, at Sigbrit var hans r\u00e5dgiver og n\u00e6sten styrende for landets finanser. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
(*) P\u00e5 Statens Museum for Kunst h\u00e6nger dette portr\u00e6t af Christian 2 fra 1515 malet af Michael Sittow. Her var kongen 34 \u00e5r. Han havde v\u00e6ret konge i 2 \u00e5r var netop blevet gift med Elisabeth af Habsburg. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1513 m\u00e5tte Christian 2 underskrive en h\u00e5ndf\u00e6stning, som var pr\u00e6get at adelens utilfredshed med faderens regering. Der var alts\u00e5 store krav fra adelen, men kongen beholdt alligevel en ret stor magt. I hertugd\u00f8mmerne blev ordningen med Hans og Frederik<\/a> videref\u00f8rt, s\u00e5 det nu var Christian og Frederik, som herskede over hvert sit omr\u00e5de men i praksis regerede i f\u00e6llesskab. Frederik anerkendte Christian som lensherre i de omr\u00e5der, som l\u00e5 i Slesvig. Christian var stadig sammen med Dyveke, men han fandt en passende brud i Elisabeth af Habsburg<\/a>, som var i familie med det habsburgske kejserhus. Brylluppet stod i 1514 i Bruxelles, hvor Elisabeth blev viet til adelsmanden Mogens G\u00f8ye<\/a> som stedfortr\u00e6der for Christian, og ceremonien blev gentaget i 1515 i K\u00f8benhavn, denne gang med den \u00e6gte brudgom. Der var dog store problemer forbundet med brylluppet. Bruden blev forsinket s\u00e5 g\u00e6sterne m\u00e5tte bev\u00e6rtes i halvanden m\u00e5ned og medgiften fra Elisabeths farfar, kejser Maximilian<\/a>, udeblev. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Detalje fra altertavle i Sankt Mari\u00e6 Kirke, Helsing\u00f8r. Christian og Elisabeth. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Malet af P. van Coningxloo, 1521<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

C<\/c>hristian havde stadigv\u00e6k sin elskerinde Dyveke, efter at han var blevet gift med Elisabeth. Den danske adel var meget forarget, men nok mest, fordi Christian gav mor Sigbrit s\u00e5 stor en magt. Fra udlandet kom protesterne dels fra Elisabeths farfar, kejser Maximilian, hendes bror, den senere kejser Karl 5<\/a> men ogs\u00e5 fra Christians morbror, kurfyrste Frederik den Vise<\/a> af Sachsen. I 1517 d\u00f8de Dyveke pludselig, og slotsforvalteren p\u00e5 K\u00f8benhavns slot<\/a>, Torben Oxe<\/a> blev anklaget for, at have forgivet hende med forgiftede kirseb\u00e6r. Torben Oxe var i \u00f8vrigt farbror til Frederik 2’s rigshovmester, Peder Oxe<\/a>. Efter at rigsr\u00e5det havde frikendt Torben Oxe, fik Christian ham d\u00f8mt i en ret best\u00e5ende af 12 b\u00f8nder, og han blev henrettet 25. november 1517.<\/p>\n\n\n\n

Sverige blev regeret af rigsforstanderen, Sten Sture den Yngre<\/a>, men Christian havde ikke opgivet, at h\u00e5ndh\u00e6ve Kalmarunionen og indtr\u00e6de som svensk konge, s\u00e5 i 1517 arrangerede han et mislykket felttog mod Sverige. Fors\u00f8get blev gentaget i 1518, hvor den danske fl\u00e5de belejrede Stockholm, men igen led nederlag. Christian aftalte med Sten Sture, at han ville komme i land og forhandle, men inden skulle svenskerne sende to gidsler ombord p\u00e5 den danske fl\u00e5de. S\u00e5 br\u00f8d Christian aftalen og sejlede hjem medtagende de to gidsler, hvoraf den ene var den senere svenske konge Gustav Vasa<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Det stockholmske blodbad<\/h2>\n\n\n\n

I 1520 samlede Christian en stor lejet h\u00e6r, hvormed han f\u00f8rte et felttog op i Sverige og besejrede Sten Sture<\/a> i slaget ved Bogesund (nu Ulricehamn). H<\/c>er er rejst et mindesm\u00e6rke<\/a> for slaget. Den s\u00e5rede Sten Sture d\u00f8de efterf\u00f8lgende, da han fors\u00f8gte at passere den isd\u00e6kkede M\u00e4laren. Svenske b\u00f8nder rejste sig til opstand mod danskerne, men blev sl\u00e5et ved Uppsala. Christian indtog Stockholm og fik det svenske rigsr\u00e5d overbevist om sin ret til den svenske krone. 4. november blev han salvet i Storkyrkan<\/a>. Herefter festede man i tre dage p\u00e5 Stockholms Slot<\/a>, men den 7. november blev de tilstedev\u00e6rende gejstlige og adelige samt medlemmer af Stockholms byr\u00e5d forsamlet i slottetes store sal. Her anklagede biskop Gustav Trolle<\/a> de forsamlede for k\u00e6tteri. Gustav Trolle var unionsvenlig og han var tidligere blevet f\u00e6ngslet af Sten Stures tilh\u00e6ngere og hans bispeg\u00e5rd, St\u00e4ket<\/a>, var blevet br\u00e6ndt af. Gustav Trolle var nu b\u00e5de anklager og dommer, og udgangen blev, at mange blev erkl\u00e6ret som k\u00e6ttere. Christian 2 kunne formelt ikke gribe ind, da kirken stod som anklager, men der er ikke tvivl om, at han stod bag ved forl\u00f8bet. Dermed indledtes Det Stockhomske Blodbad.<\/em> De f\u00f8lgende to dage blev i alt 82 fra den svenske elite halshugget p\u00e5 Stortorget<\/a>. Nyere unders\u00f8gelser har vist, at tallet snarere har v\u00e6ret 113. Man gik endda s\u00e5 vidt, at man gravede Sten Stures lig op sammen med liget af et af hans b\u00f8rn og br\u00e6ndte dem. Bag det hele stod Christian 2, som fra da af kaldtes Christian Tyran i Sverige.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stortorget i Stockholm med Stortorgs-br\u00f8nden, som markerer Stockholms midtpunkt. P\u00e5 dette sted foregik Det Stockhomske Blodbad i 1520, hvor man med Christian 2’s billigelse over to dage i november halshuggede 82 personer fra den svenske elite, og hvor blodet fl\u00f8d i str\u00f8mme ud over torvets kantsten og ned i de smalle sidegader. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
I Stadshuset<\/a> findes denne mosaik, som forestiller Christian 2 som Christian Tyran. Til h\u00f8jre ses \u00e6rkebiskop Gustav Trolle, som startede processen med anklager om k\u00e6tteri og til venstre ses Sten Stures enke, Christina Gyllenstierna<\/a>, som beder for sit liv. Christina havde forsvaret Stockholms Slot mod danskerne. Hun blev d\u00f8dsd\u00f8mt, men senere ben\u00e5det og f\u00e6ngslet. Christina var i \u00f8vrigte (halv-)moster til Gustav Vasa.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Efter blodbadet i Stockholm drog Christian med sine lejetropper ned gennem Sverige og trak et spor af overgreb, henrettelser og d\u00f8d med sig, indtil han endelig n\u00e5ede tilbage til K\u00f8benhavn i februar 1521. Her kastede han sig ud i lovgivningsarbejde til fordel for borgere og b\u00f8nder frem for adel og den h\u00f8jere gejstlighed, og han hentede bl.a. hollandske b\u00f8nder til Amager, hvor de skulle dyrke jorden. Imens ramlede det i Sverige. Gustav Vasa samlede det svenske folk til modstand og belejrede Stockholm, som blev indtaget i 1523, hvor Gustav Vasa blev udr\u00e5bt til svensk konge og samme \u00e5r indtog Bohuslen, Halland og Blekinge. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 2 og Frederik 1, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Christian 2 tabte kongemagten til Frederik 1, hvilket symboliseres af den tabte krone p\u00e5 jorden. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I Danmark havde Christian store problemer. Lyb\u00e6k angreb landet, og Frederik 1 fik efterh\u00e5nden st\u00f8tte hos den jyske adel til at f\u00e5 afsat kongen og selv overtage embedet. Christian var ogs\u00e5 blevet meget upopul\u00e6r p\u00e5 grund af nye skatter, som skulle finansiere et nyt felttog til Sverige. I februar 1523 fik han i Jylland at vide, at den jyske adel, herunder Mogens G\u00f8ye<\/a>, havde opsagt huldskab og troskab til ham, hvilket if\u00f8lge sagnet fik ham til at ro 20 gange frem og tilbage over Lilleb\u00e6lt, fordi han ikke kunne bestemme sig til om han skulle blive i Jylland og tage kampen op eller tage til K\u00f8benhavn, hvor han havde sine st\u00f8tter. Han valgte det sidste, men s\u00e5 ingen anden udvej, end at flygte ud af landet, selv om han stadig havde st\u00f8tte fra Sj\u00e6lland og Sk\u00e5ne, samt kontrollen med Norge. Han medtog 20 skibe fra fl\u00e5den, da han den 13. april sejlede ud af K\u00f8benhavns havn sammen med Elisabeth og sine b\u00f8rn samt Sigbrit.<\/p>\n\n\n\n

Den \u00e6ldste danske politiske vise omhandler Christian 2, som var almuens ven over for Frederik 1, som mere var adlens ven. Visen hedder “Kristjern den Anden” eller “\u00d8rnevisen”, og et af versene lyder:<\/p>\n\n\n\n

“Bort da fl\u00f8j den gamle \u00d8rn alt med sine Unger smaa; de andre smaa Fugle de bleve da vilde, de vidste dennem ingen Raad.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

C<\/c>hristian begav sig til Nederlandene til sin faster, Margrete af \u00d8strig<\/a>, som var statholder. Han s\u00f8gte hj\u00e6lp hos hende og hos sin svoger Karl 5<\/a> med at f\u00e5 resten af medgiften for Elisabeth, men uden resultat. Han fik faktisk samlet en h\u00e6r som skulle angribe Danmark, men den blev hurtigt opl\u00f8st, da han ikke kunne betale den. Norge gik over til Frederik i 1524, da det stod klart, at Christian ikke kunne h\u00e6vde sin suver\u00e6nitet. Christian og Elisabeth m\u00f8dte Luther og blev begge meget grebede af hans l\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
I 1524 udgav Christian 2 i landflygtighed Det nye Testamente p\u00e5 dansk, krevet af Christiern Pedersen<\/a>. Her ses indledningen til Romerbrevet, hvor kongen skriver om grunden til udgivelsen. Man ser ogs\u00e5 kongens protr\u00e6t udf\u00f8rt 1523 af Lucas Cranach. Med til historien h\u00f8rer, at kongen senere vendte tilbage til den katolske tro for at f\u00e5 st\u00f8tte fra kejser Karl 5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lier<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Hof van Denemarken i Lier har en kerne fra 1500 tallet. Det var hjem for Christian 2 og hans familie. Kilde: https:\/\/www.visitlier.be\/de\/sehenswertes\/sehensw%C3%BCrdigkeiten\/hof-van-denemarken<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra 1524 boede Christian og Elisabeth i Lier t\u00e6t ved Antwerpen, hvor de havde et beskedent hof i et bygningskompleks kaldet Hof van Denemarken<\/a>. De boede der sammen med deres tre b\u00f8rn, Hans<\/a>, Dorothea<\/a> og Christine<\/a>. C<\/c>hristine blev gift med Hertug Franz 1 af Lotrhringen og hendes tip-tip-tip-tip-oldebarn var Marie Antoniette<\/a>, den franske kejserinde, som blev halshugget i guillotinen i Paris 16. oktober 1793. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian 2’s b\u00f8rn: Dorothea, Hans og Christine. Jan Mabuse, 1526. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1526 d\u00f8de Elisabeth p\u00e5 slottet i Gent, hvor hun fik en fyrstelig begravelse i Sankt Peters Kloster.<\/a> Herefter overtog Margrethe af \u00d8strig<\/a> opdragelsen af de tre b\u00f8rn, mens Christian igen s\u00f8gte at f\u00e5 sit tilgodehavende udbetalt af Karl 5<\/a>. Han l\u00e5nte penge mod pant i sin s\u00f8ster, Christines smykker og havde kontakt med kaperne S\u00f8ren Norby<\/a> og Skipper Clement<\/a>. Christian og Elisabeth var som sagt tiltrukket af lutheranismen, men i 1530 skiftede Christian og erkl\u00e6rede overfor sin svoger, den katolske kejser Karl 5, at han ville tage kampen op mod den lutheranske Frederik 1<\/a> i Danmark. Herefter udrustede han en fl\u00e5de i Nederlandene, som endelig skulle udrede den medgift, som Karl aldrig fik betalt. 24. oktober 1531 sejlede Christian 2 ud fra Medemblik <\/a>med en fl\u00e5de p\u00e5 ca. 20 skibe og sm\u00e5 10000 mand. Christian sejlede med fl\u00e5den til Norge, men undervejs l\u00f8b den ind i voldsomt stormvejr, s\u00e5 han mistede b\u00e5de skibe og mandskab samt kanoner og pengekassen. Da han kom til Oslo med de s\u00f8rgelige rester, sluttede den norske almue op om ham og ogs\u00e5 den norske kirke, som s\u00e5 Christian som sin redningsmand over for de lutherske. Dog ville kommandanten p\u00e5 Akershus<\/a> ikke overgive sig, og han fik en aftale med Christian om at blive siddende p\u00e5 slottet sammen med 20 mand og endog f\u00e5 lov til at skrive til Frederik 1. Christian ledte et felttog ned i Bohuslen, hvor han indtog Kongshelle<\/a> og Karlsborg<\/a> fra hhv. Frederik 1′ styrker og Gustav Vasas styrker, men danske Bohus ville ikke overgive sig, og Christian vendte tilbage til Oslo. Her fik Akershus forst\u00e6rkning fra en lille dansk-lybsk fll\u00e5de under ledelse af Peder Skram<\/a>. Senere ankom en st\u00f8rre fl\u00e5de fra Danmark, hvilket fik Christian til at forhandle og han blev lovet frit lejde til Danmark. Skibet med Christian ankrede op ud for K\u00f8benhavn, hvor Frederik forhandlede med adelen, lyb\u00e6kkerne og svenskerne om hvad man skulle stille op. Resultatet blev, at Christian blev sejlet til S\u00f8nderborg<\/a> og indsat som fange p\u00e5 slottet. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 2 afbildet p\u00e5 Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian blev installeret med hoffolk i tre v\u00e6relser p\u00e5 slottet. Han kunne i begyndelsen frit bev\u00e6ge sig i byen S\u00f8nderborg, men under Grevens Fejde blev hans bev\u00e6gelsesfrihed indskr\u00e6nket. Efter fejden fik han mere frie forhold og i forhandlinger med Christian 3<\/a> opgav han alle krav p\u00e5 den danske trone og han opfordrede b\u00f8rnene Dorothea og Christine til at frafalde deres krav og i stedet modtage en godtg\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian 2 i fangenskab p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot. Carl Bloch. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
T\u00e5rnet, hvor Christian 2 boede i sin tid p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot er nedrevet. Her ses fundamentet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Adgangsveje til Christian 2’s t\u00e5rnbeboelse<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1549 efter 18 \u00e5rs fangenskab i S\u00f8nderborg overflyttedes han til Kalundborg<\/a>, hvor han boede i et slags fangenskab til sin d\u00f8d i 1559.<\/p>\n\n\n\n