{"id":5059,"date":"2020-04-29T12:50:34","date_gmt":"2020-04-29T12:50:34","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=5059"},"modified":"2025-11-04T12:49:23","modified_gmt":"2025-11-04T12:49:23","slug":"christian-3-1503-1559","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=5059","title":{"rendered":"Christian 3 (1503-1559)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Frederik 1
1471-1533<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christian 3
1503-1559<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christian 3 <\/a>blev f\u00f8dt p\u00e5 Gottorp Slot<\/a> i 1503 som s\u00f8n af Frederik 1<\/a> og hans f\u00f8rste hustru, Anna af Brandenburg<\/a>. Som 18 \u00e5rig h\u00f8rte han Martin Luthers taler i Wittenberg. Dette gjorde s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 ham, at han tilsluttede sig den nye l\u00e6re og blev lutheraner. Da Christians far arbejdede p\u00e5 at overtage kongemagten i Danmark efter Christian 2<\/a>, hjalp Christian 3 ham milit\u00e6rt sammen med Johan Rantzau<\/a>. De overtog Fyn 13. april 1523, samme dag, som Christian 2 flygtede fra K\u00f8benhavn. I 1525 blev Christian gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg<\/a>, og \u00e5ret efter blev han indsat som statholder i Norge. Christian var fortsat ivrig tilh\u00e6nger af den lutherske tro, og i 1526 gik han imod den katolske kirke og lukkede klosteret i Haderslev, hvor han var indsat som statholder og boede p\u00e5 Haderslevhus<\/a>. P\u00e5 sin rejse til Norge som ny statholder, arbejdede han ogs\u00e5 st\u00e6rkt for den nye tro. Bl.a. plyndrede han Mariakirken<\/a> i Oslo for katolsk inventar. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Christian 3 Jacob Binck, 1550. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1533 d\u00f8de Christians far, Frederik 1, og der var nu mange akt\u00f8rer i gang med pleje deres s\u00e6rinteresser. Christian havde to yngre halvbr\u00f8dre, Hans den \u00c6ldre<\/a> og Adolf<\/a>, som var hhv. 18 og 23 \u00e5r yngre. St\u00f8rstedelen af adelen ville g\u00f8re Hans til konge. Den lutherske del af adelen satsede p\u00e5 Christian og lyb\u00e6kkerne ledet af borgmesteren J\u00fcrgen Wullenwewer ville bryde alliancen med Nederlandene og arbejdede for at f\u00e5 befriet Christan 2 i S\u00f8nderborg. Ved siden af var der religionsstridighederne, hvor st\u00f8rstedelen af adelen og selvf\u00f8lgelig bisperne var katolske, mens almuen, specielt i K\u00f8benhavn og Malm\u00f8 samt lybekkerne var lutherske. Alt dette gjorde, at kongevalget blev udskudt til 1534. <\/p>\n\n\n\n

Grevens Fejde 1534-1536<\/h2>\n\n\n\n

L\u00fcbeck var meget interesseret i at f\u00e5 Christian 2 til konge igen, s\u00e5 de hentede Christoffer af Oldenburg<\/a>, som skulle starte en krig i Danmark p\u00e5 Christian 2’s vegne. I 1534 havde Christoffer sammen med l\u00fcbeckerne taget kontrollen over Sj\u00e6lland og Sk\u00e5ne, hvor almuen sluttede sig til ham. Den jyske adel var splittet i en katolsk del, der gerne s\u00e5 Christian 3’s unge halvbror, Hans p\u00e5 magten og resten, herunder lavadlen, som hellere ville have Christian p\u00e5 tronen. D<\/c>er blev afholdt m\u00f8de blandt adelen i Gl. Ry Kirke<\/a> den 4. juli, hvor man valgte Christian til konge – h\u00e5rdt presset af lavadelen, som stod uden for kirken. P\u00e5 m\u00f8det var Mogens G\u00f8ye<\/a> ivrig fortaler for Christian 3, mens biskop Stygge Krumpen<\/a> ville have Hans. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Gl. Ry Kirke. Den oprindelige kirke forfaldt efter reformationen. Dog st\u00e5r den \u00f8stlige fl\u00f8j fra middelalderen tilbage. I 1912 blev t\u00e5rnet bygget p\u00e5 det sted, hvor det oprindelige t\u00e5rn havde st\u00e5et. Arkitekten var Hack Kampmann fra Aarhus. Kirken var oprindelig en valfartskirke for den n\u00e6rliggende Skt. S\u00f8rens Kilde, og var ejet af \u00d8m Kloster.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
800 m \u00f8st for kirken for enden af Skovbjergsvej ligger Sct S\u00f8rens Kilde. S\u00f8ren eller Severin var biskop i K\u00f8ln i 400 tallet, men et lokalt sagn siger, at S\u00f8ren var en bonde fra Ry, som fik en \u00e5benbaring, mens han var ude at pl\u00f8je sin jord. Han forlod plov og heste, og rejste til K\u00f8ln, hvor han blev biskop. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christian sendte en trop ryttere til Danmark fra Holsten som beskyttelse mod Christoffer, som 1. august tog over Storeb\u00e6lt og besatte Fyn, herunder Nyborg Slot<\/a>, men 18. august blev Christian hyldet som dansk konge i Horsens. <\/p>\n\n\n\n

Christian 3 var alts\u00e5 bl.a. i krig med L\u00fcbeck, hvilket bandt hans styrker i Holsten, men 18. november 1534 blev der sluttet en seperat fred med den demokratiske borgmester J\u00fcrgen Wullenwever i L\u00fcbeck, hvorefter Christian kunne koncentrere sig om Danmark. Han sendte Johan Rantzau<\/a> op i Jylland, og Rantzaus tropper besejrede opr\u00f8rerne under Skipper Clement<\/a> i Aalborg 18. december 1534. <\/p>\n\n\n\n

Herefter slog Christian sig sammen med Gustav Vasa<\/a> for at besejre opr\u00f8rerne i Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge. I 1535 kom det til mange episoder i Sk\u00e5ne og Sj\u00e6lland, hvor b\u00f8nder og borgere under ledelse af Christoffer stormede adelens borge. Opr\u00f8ret blev knust p\u00e5 Fyn ved slaget p\u00e5 \u00d8ksnebjerg<\/a> 11. juni. Her var Rantzaus tropper s\u00e5 brutale, at Christian efterf\u00f8lgende to afstand fra dem. I \u00d8sters\u00f8en stod et stort s\u00f8slag i juni med en dansk-svensk-holstensk fl\u00e5de ledet af Peder Skram<\/a> p\u00e5 den ene side mod en fl\u00e5de fra L\u00fcbeck p\u00e5 den anden side. Resultatet var en total dansk sejr. Herefter blev K\u00f8benhavn omringet af Christians og Rantzaus styrker fra land og Peder Skrams fl\u00e5de fra s\u00f8en i en belejring, som startede 24. juli 1535. Christian blev hyldet som konge dels p\u00e5 tinget i Ringsted og dels p\u00e5 Skt. Libers H\u00f8j <\/a>i Lund. H<\/c>an havde nu magten i hele riget undtagen K\u00f8benhavn, som nu var afsk\u00e5ret fra omverdenen med forf\u00e6rdelig hungersn\u00f8d til f\u00f8lge. Byen overgav sig til slut den 27. juli i 1536. Den beholdt sine privilegier, men Christoffer blev sendt ud af landet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Under Grevens Fejde anvendte man hjelm og hageb\u00f8sse. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
I 1943 blev Reformationsmonumentet opsat p\u00e5 Bispetorvet<\/a> i K\u00f8benhavn lige over for Domkirken, Monumentet er udf\u00f8rt af Max Andersen og Harald L\u00f8nborg-Jensen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En af friserne p\u00e5 refomationsmonumentet forestiller Herredagen p\u00e5 Gammeltorv 30. oktober 1536 ca. tre m\u00e5neder efter, at byen havde overgivet sig. Personen til h\u00f8jre for Christian 3 opl\u00e6ser en reces, som indeholdt grundlaget for den nye kirkeordning. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man startede med at f\u00e6ngsle de katolske biskopper, herunder Stygge Krumpen. Der skulle inddrages kirkegods – til betaling af den lejede h\u00e6r, og for fremtiden skulle landet styres af et r\u00e5d best\u00e5ende af konge og adel uden kirkelig deltagelse. Klostrene blev nedlagt, men fik lov at forts\u00e6tte s\u00e5 l\u00e6nge de nuv\u00e6rende munke og nonner levede. <\/p>\n\n\n\n

K\u00f8benhavns Universitet var blevet lukket i 1536 men blev nyindviet i 1537, nu som lutheransk. Dette mindes stadigv\u00e6k i universitetets segl.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Universitetes segl – her opsat p\u00e5 Regensen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

C<\/c>hristiern Pedersen<\/a> var teolog og havde lavet Christian 2’s danske overs\u00e6ttelse af Det nye Testamente. Nu fik han til opgave at lave en dansk overs\u00e6ttelse af hele biblen. Den blev udgivet i 1550 og blev normdannende for det danske skriftsprog. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian 3’s bibel. Starten p\u00e5 Det gamle Testamente. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Christian 3’s dansksprogede bibel fra 1550. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter magtovertagelsen stod Christian over for et problem med Christian 2’s to voksne d\u00f8tre, Dorothea<\/a> og Christine<\/a>, som nu kunne kr\u00e6ve magten i landet efter deres f\u00e6ngslede far. I hvert fald arbejde Dorotheas mand, Grev Frederik den Vise af Pfalz<\/a> p\u00e5 dette. Under Grevens Fejde havde den norske adel arbejdet p\u00e5 at g\u00f8re Frederik af Pfalz til norsk konge, s\u00e5 i 1537 afskaffede Christian 3 Norges status som selvst\u00e6ndigt rige og gjorde landet til en del af Danmark. Karl 5<\/a> h\u00e6vdede ogs\u00e5 som svoger til Christian 2 sin arveret til b\u00e5de Danmark og Sverige, hvilket fik Christian og Gustav Vasa <\/a>til at indg\u00e5 en aftale i Br\u00f8msebro<\/a> i 1541 om f\u00e6lles forsvar. Tilbage var to udest\u00e5ende problemer. Gustav Vasa kr\u00e6vede Gotland tilbageleveret. \u00d8en var jo erobret af Valdemar Atterdag<\/a> i 1361. P\u00e5 den anden side ville Christian ikke afskrive sig retten til den svenske trone, en ret som han havde fra Christian 2<\/a>‘s tid. De to kongers krav blev lagt p\u00e5 is i traktaten, som skulle vare i 50 \u00e5r. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 3, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Han st\u00e5r udenfor det belejrede K\u00f8benhavn i 1536.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Efter at der nu var nogenlunde fred med Gustav Vasa og Karl 5, arbejde Christian p\u00e5 at modernisere nogle af landets kongeborge, bl.a. Malm\u00f8hus<\/a>, K\u00f8benhavns Slot<\/a>, Nyborg Slot<\/a>, Koldinghus<\/a> og Riberhus<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 3’s rigssv\u00e6rd fra 1551. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

En ny strid mellem Danmark og Sverige opstod i 1544. Her begyndte Christian 3 igen at b\u00e6re de tre kroner i det danske rigsv\u00e5ben. Det gjorde Gustav rasende, da han p\u00e5stod, at det jo var Sveriges rigsv\u00e5ben (fra de tre kroner, som vajede over det stockholmske slot af samme navn). Her ses Christian 3’s v\u00e5benskjold (Frederiksborg). De 5 store felter indeholder: 1) de tre danske l\u00f8ver, 2) den norske l\u00f8ve, 3) de tre svensk kroner, 4) den gotlandske l\u00f8ve, 5) den vendiske lindorm.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian blev enehersker i hertugd\u00f8mmerne indtil 1544, hvor de blev opdelt mellem ham selv og hans to yngre br\u00f8dre Hans<\/a> og Adolf<\/a>, s\u00e5dan at Christian selv fik den s\u00f8nderborgske del, Hans fik den haderslevske del og Adolf fik den gottorpske del. Her<\/a> kan man se et kort over opdelingen.<\/p>\n\n\n\n