{"id":506,"date":"2019-09-07T08:31:58","date_gmt":"2019-09-07T08:31:58","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=506"},"modified":"2026-05-30T08:50:39","modified_gmt":"2026-05-30T08:50:39","slug":"svend-estridsen-1022-1076","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=506","title":{"rendered":"Svend Estridsen (1020-1076)"},"content":{"rendered":"\n
Kong
Svend Tvesk\u00e6g
o.963-1014<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Estrid
o.1005-1058<\/td>		=><\/strong><\/td>Kong
Svend Estridsen
1020-1076<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Buste af Svend Estridsen udf\u00f8rt p\u00e5 grundlag af hans kranium fra Roskilde Domkirke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Svend Estridsen<\/a> var s\u00f8n af Ulf Jarl <\/a>og Estrid<\/a>, og dermed var han datters\u00f8n af Svend Tvesk\u00e6g<\/a>. I 1027 lod Knud den Store Ulf Jarl dr\u00e6be i Roskilde, hvorefter Estrid sammen med sin 7-\u00e5rige s\u00f8n s\u00f8gte tilflugt hos den svenske konge, Anund Jacob<\/a>. Efter Hardeknuds<\/a> d\u00f8d i 1042 anerkendte Svend norske Magnus den Godes <\/a>krav p\u00e5 den danske kongemagt. Han begyndte dog hurtigt at udfordre Magnus og lod bl.a. pr\u00e6ge m\u00f8nter i Sk\u00e5ne. Da Magnus d\u00f8de i 1047 blev Svend konge i Danmark, mens Harald H\u00e5rder\u00e5de<\/a> blev konge i Norge. <\/p>\n\n\n\n

Da svenske Anund Jacob d\u00f8de i 1050 giftede Svend sig med enken, Gunhild Svendsdatte<\/a>r. Dette \u00e6gteskab blev betragtet som blodskam af kirken, og Svend blev tvunget til at opl\u00f8se det. Grunden var, at Svend og Gunhild skulle v\u00e6re f\u00e6tter og kusine, idet Svends mor, Estrid og Gunhilds mor, Holmfrid var halvs\u00f8stre (d\u00f8tre af Gunhild Mieszkosdatte<\/a>r). Dette er dog ikke korrekt, da Estrids mor formentlig var en anden en Gunhild. Svend var muligvis ogs\u00e5 kortvarigt gift med Gunhild og Anund Jacobs datter, Gyda<\/a>. Svend havde et forhold til en stormandsfrue fra Slangerup. Dette resulterede i s\u00f8nnen Erik Ejegod<\/a>. I det hele taget var Svend meget aktiv p\u00e5 det erotiske omr\u00e5de. Ved hans d\u00f8d i 1074 efterlod han sig i omegnen af 14 s\u00f8nner med mange forskellige m\u00f8dre – de fleste friller. <\/p>\n\n\n\n

I Svends regeringstid, var landet udsat for mange angreb fra Harald H\u00e5rder\u00e5de. Bl. a. blev Hedeby<\/a> br\u00e6ndt i 1050, hvor ogs\u00e5 Aarhus (Aros) blev h\u00e6rget, og kirken, en forl\u00f8ber for Vor Frue Kirke<\/a>, blev br\u00e6ndt. H<\/c>edeby blev ikke genopbygget, men i stedet grundlagde man byen Slesvig<\/a> i bunden af Slien og byggede en domkirke<\/a>. Svend f\u00f8lte, at regeringsbyen, Roskilde, var truet af angreb og anlagde en sp\u00e6rring ved Skuldelev, hvor han s\u00e6nkede 6 udtjente skibe. Disse er senere fundet og nu udstillet p\u00e5 Vikingeskibsmuseet<\/a> i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Roskilde Fjord set fra Skuldelev Havn. Man ser den lille \u00f8, Peberholm, hvorfra der under Svend Estridsen mod \u00f8st blev anlagt en sp\u00e6rring best\u00e5ende af 6 s\u00e6nkede skibe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skuldelev 3 er en kystfarer beregnet til sejlads i de indre danske farvande og \u00d8sters\u00f8en. Bes\u00e6tningen har v\u00e6ret 5-8 mand. L\u00e6ngden er 14 meter og dybgangen er kun 90 cm.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skuldelev 3<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skuldelev 5 er et mindre krigsskib af typen snekke. Det var bemandet med 30 mand og et af de mindre skibe i en krigsfl\u00e5de.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skuldelev 2 er et langskib af typen skeid. Det var bemandet med 60-80 mand og var et af de store skibe i en krigsfl\u00e5de. Det var ideelt til lange sejladser f.eks. over Nords\u00f8en. Skibet er bygget af irske egetr\u00e6er i Dublin i 1042<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Havhingsten er en rekonstruktion af langskibet, Skuldelev 2. Man har testet skibets s\u00f8dygtighed ved sejlads fra Roskilde over Norge og Skotland til Irland og tilbage igen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

9. august 1062 stod det afg\u00f8rende slag mellem Svend og Harald H\u00e5rder\u00e5de i bugten <\/a>ved Halmstad. Her udl\u00f8ber Nis\u00e5en (Nissan), og slaget kaldes slaget ved Nis\u00e5, Hvor en af deltagerne p\u00e5 dansk side var Skjalm Hvide<\/a>. Harald vandt slaget, men kunne ikke udnytte sejren og sejlede hjem til Norge. F\u00f8rst i 1064 anerkendte Harald Svends ret til den danske krone. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ved \u00d6rn\u00e4s Udde har man oversigt over Halmstad bugten, hvor slaget ved Nis\u00e5 fand sted i 1062<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 948 (Gorm den Gamle) fik Danmark 3 stifter: Slesvig, Ribe og Aarhus. I 1022 (Knud den Store) kom Roskilde til, men i 1060 gennemf\u00f8rte Svend Estridsen en ny inddeling i 9 stifter, hvor der til de f\u00f8rn\u00e6vnte 4 kom Viborg, B\u00f8rglum (Vendsyssel), Fyn, Lund og Dalby. Dog blev Dalby allerede i 1066 lagt ind under Lund, s\u00e5 landet nu havde 8 stifter. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
De 8 stifter fra Svend Estridsens tid. B\u00f8rglum Kloster<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De f\u00f8rste biskopper i Vendsyssel havde s\u00e6de i Vestervig<\/a>. Senere flyttede bispes\u00e6det til B\u00f8rglum<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Svend Estridsen forhandlede med Paven om at oprette et dansk \u00e6rkebisped\u00f8mme med s\u00e6de i Lund. Bl.a. for\u00e6rede kongen Paven en talende fugl, som kunne sige “Papa Leo”. \u00c6rkebisped\u00f8mmet i Lund blev dog f\u00f8rst en realitet i 1104 under kong Niels, hvis bror Erik Ejegod havde f\u00e5et tilladelsen p\u00e5 plads. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
B\u00f8rglumstenen blev fundet i et markdige i 1993. Det er muligvis et indstiftelsesbillede til en tr\u00e6kirke, og ansigtet kan forestille Svend Estridsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Rekonstruktion af motivet p\u00e5 B\u00f8rglumstenen. Man ser et langhus med kors p\u00e5 gavlene, som antyder en kirke. Figuren forstiller en kristen konge (kors og krone). Erik Jensen<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Forl\u00f8beren for Roskilde Domkirke blev bygget i fr\u00e5dsten som afl\u00f8ser for Harald Bl\u00e5tands<\/a> Trefoldighedskirke, og man byggede domkirken<\/a> i Lund samt Dalby Kirke<\/a> t\u00e6t p\u00e5 Lund. B\u00e5de Lund og Dalby blev stiftsbyer med hver sin biskop.<\/p>\n\n\n\n

Svend opgav i f\u00f8rste omgang at g\u00e5 i fodsporet p\u00e5 sin morfar, Svend Tvesk\u00e6g<\/a> og sin onkel Knud den Store<\/a> med hensyn til at genvinde kongemagten i England. Han h\u00e6vdede dog at have arvekrav til den engelske trone, idet han jo var f\u00e6tter til Harold Godwinson<\/a>, s\u00e5 i 1069 udrustede Svend en dansk fl\u00e5de, som ledet af hans bror, Asbj\u00f8rn<\/a>, sejlede til England med s\u00f8nnerne Harald (Hen)<\/a> og Knud (den Hellige)<\/a>. Her erobrede de York sammen med Edgar Aetheling<\/a>, som blev indsat som konge. Vilhelm Erobreren genvandt dog hurtigt kontrollen over byen og straffede indbyggerne i Northumbria med et folkemord af hidtil uset omfang. Edgar var flygtet tilbage til Skotland og danskerne l\u00e5 i floden Humber med deres fl\u00e5de. I 1070 ankom Svend selv for at st\u00f8tte opr\u00f8ret mod Vilhelm, men han inds\u00e5, at overmagten var for stor, og efter forhandlinger med Vilhlem rejste den danske fl\u00e5de hjem igen. I 1075 sendte Svend endnu en ekspedition til England under ledelse af Knud den Hellige for at st\u00f8tte et opr\u00f8r, men opr\u00f8ret belv hurtigt kvalt, og styrkerne sejlede hjem, dog f\u00f8rst efter at have plyndret York Minster<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den danske styrke blev dog betalt af Vilhelm Erobreren<\/a> til at vende hjem, og Edgar flygtede til Skotland.<\/p>\n\n\n\n

Svend Estridsen er ogs\u00e5 kendt for at have fortalt om sine forf\u00e6dre til Adam af Bremen<\/a>, som skrev v\u00e6rket om Hamborg-bispernes historie. Dette v\u00e6rk indeholder den f\u00f8rste samlede fremstilling af Danmarks historie. <\/p>\n\n\n\n

Svend Estridsen d\u00f8de i 1076 i S\u00f8derup umiddelbart efter, at han havde holdt ting p\u00e5 Urnhoved<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
P\u00e5 Urnehoved Tingsted er begivenheden markeret<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n